Folk kan have fordomme mod nogle der tilhører en anden nationalitet, race, stamme eller sproggruppe, men fordom kan også være baseret på religion, køn eller social status. Nogle dømmer folk på baggrund af deres alder, uddannelse, handicap eller udseende. Alligevel mener de ikke selv at de er fordomsfulde.

Kan du være smittet? De fleste har let ved at se når andre er fordomsfulde, men det kan være sværere at få øje på hos sig selv. I virkeligheden har vi alle sammen fordomme i en eller anden grad. Ifølge David Williams, der er professor i sociologi, vil folk der tænker negativt om en bestemt gruppe og så møder en fra denne gruppe, “behandle den person anderledes og slet ikke være klar over at de gør det”.

Tænk for eksempel over hvad Jovica oplevede. I det Balkanland hvor han bor, er der en minoritetsgruppe, og han indrømmer: “Jeg mente ikke at nogen der tilhørte den gruppe, kunne være et godt menneske. Men jeg syntes ikke at jeg var fordomsfuld. ‘Det er jo bare et faktum,’ sagde jeg til mig selv.”

I mange lande laver regeringerne love mod racisme og andre former for diskrimination. Men fordommene forsvinder ikke. Hvorfor ikke? Fordi lovene kun begrænser en persons handlinger – de kan ikke styre folks tanker og følelser. Og fordom opstår i sindet og hjertet. Kan man så overhovedet vinde kampen mod fordomme? Findes der en kur der virker?