Universet er præget af orden. Ifølge det videnskabelige tidsskrift Astronomy “er galakserne ikke tilfældigt spredt ud i universet, men organiseret i en netlignende struktur”. Hvordan kan det lade sig gøre? Forskere mener at det kan skyldes et usynligt materiale der er kendt som mørkt stof. Det er blevet omtalt som “en slags usynligt stillads som galakser, galaksehobe og superhobe er placeret systematisk på”.

Hvordan er universet blevet så velorganiseret? Kan sådan en orden være et resultat af tilfældige omstændigheder? Læg mærke til hvad den nu afdøde Allan Sandage har udtalt. Han bliver betragtet som en af de vigtigste og mest indflydelsesrige astronomer i det 20. århundrede, og han troede på Gud.

 Han sagde: “Jeg finder det helt usandsynligt at denne orden er udsprunget af kaos. Der må være et organiserende princip.”

Universet har de perfekte betingelser for liv. Tænk engang over en kraft som videnskabsmænd kalder den svage kernekraft. Den sørger for at vores sol brænder jævnt og stabilt. Hvis kraften var svagere, ville vi ikke have haft nogen sol. Og hvis den var stærkere, ville solen være brændt op for længe siden.

Den svage kernekraft er bare en af flere perfekt afstemte kræfter som vi er afhængige af. Videnskabsskribenten Anil Ananthaswamy siger at hvis én af de kræfter havde været bare lidt stærkere eller lidt svagere, ville “stjerner, planeter og galakser aldrig være blevet til. Alt liv ville have været en decideret umulighed.”

Universet rummer det ideelle hjem for mennesker. Jorden har en beskyttende atmosfære, den rigtige mængde vand og en måne der har den helt perfekte størrelse så den kan stabilisere jorden. I National Geographic har der stået: “Den fantastiske sammensætning af geologi, økosystem og dyr- og planteliv gør den unikke klode [Jorden] til den eneste optimale bolig for mennesker.” *

Ifølge en forfatter ligger vores solsystem “lige midt i ingenting” i vores galakse. Men det er lige præcis den isolerede placering der gør liv på jorden muligt. Hvis vi boede tættere på andre stjerner – enten i midten af vores galakse eller ude i dens spiralarme – ville vores liv være i fare på grund af stråling. I stedet bor vi lige midt i et smørhul, som videnskabsmænd har kaldt “den galaktiske beboelige zone”.

Fysikeren Paul Davies har på baggrund af sin store viden om universet og dets love konkluderet: “Jeg kan ikke tro at vores eksistens i universet bare er en tilfældighed, en vilkårlig variant i det store kosmiske drama. … Der er en mening med at vi er her.” Paul Davies konkluderer ikke at der er en Gud som har skabt universet og mennesker, men hvad mener du? Det ser ud til at universet og jorden er udtænkt på en måde der gør det muligt at leve her. Kunne det være fordi der er en der har udtænkt det?