Alhazen blev født i Basra i det nuværende Irak omkring år 965. Han interesserede sig blandt andet for astronomi, kemi, matematik, medicin, musik, optik, fysik og poesi. Hvad kan vi især takke ham for?

Der har længe verseret en historie om Alhazen. Den handler om hans plan om at regulere Nilens gennemstrømning næsten 1.000 år før projektet blev fuldført i 1902 i Aswan.

Ifølge historien havde Alhazen ambitiøse planer om at regulere oversvømmelserne og tørketiderne i Egypten ved at dæmme op for Nilen. Da Kairos hersker, kalif al-Hakim, hørte om hans idé, inviterede han ham til Egypten for at bygge dæmningen. Men da Alhazen så floden med egne øjne, vidste han at projektet var for stor en mundfuld for ham. Han frygtede at blive straffet af den berygtede, uligevægtige hersker, så for at redde sit liv foregav han at være sindssyg indtil kaliffen døde omkring 11 år senere i 1021. I de år han blev holdt indespærret, havde han masser af tid til at pleje sine andre interesser.

Da Alhazen blev løsladt, havde han skrevet det meste af sin bog på syv bind ved navn Optikken. Denne bog anses for at være “en af de mest betydningsfulde bøger i fysikkens historie”. I den skrev han om eksperimenter angående lysets natur, deriblandt hvordan lys spaltes i forskellige farver, reflekteres i spejle og bøjes når det bevæger sig fra et emne til et andet. Han undersøgte også synssansen og øjets anatomi og fysiologi.

 I det 13. århundrede var Alhazens værk blevet oversat fra arabisk til latin, og i århundreder derefter brugte europæiske lærde den som en pålidelig kilde. I Europa var Alhazens beskrivelse af linsens egenskaber derfor et vigtigt fundament for dem der fremstillede brilleglas. Deres viden førte nemlig til at man opfandt teleskopet og mikroskopet ved at holde en linse foran en anden.

Alhazen identificerede de principper der danner baggrund for fotografering, da han byggede det første kendte camera obscura. Det bestod af et “mørkt rum” hvor lys trængte ind gennem et lille hul og på den modsatte væg dannede et omvendt billede af det der var uden for rummet.

I 1800-tallet tilføjede man fotografiske plader til camera obscura for at kunne bevare billederne. På den måde blev kameraet opfundet. Alle moderne kameraer – og selve øjet – anvender samme fysiske love som camera obscura. *

En bemærkelsesværdig side af Alhazens arbejde var hans omhyggelige og systematiske forskning i naturfænomener. Hans tilgang var meget usædvanlig for hans tid. Han var en af de første forskere der afprøvede teorier ved hjælp af eksperimenter, og han var ikke bange for at betvivle noget der var almindeligt anerkendt, hvis beviserne ikke støttede det.

Et princip i moderne videnskab kan udtrykkes kort med denne sætning: “Bevis det du tror!” Nogle anser Alhazen for at være “far til den moderne videnskabelige metode”. I så fald har vi meget at takke ham for.