Hvis du gerne vil lære en anden at kende, vil noget af det første du spørger vedkommende om, sikkert være: “Hvad hedder du?” Hvis du stillede Gud det spørgsmål, hvad ville han så svare?

“Jeg er Jehova, det er mit navn.” – Esajas 42:8.

Det er vigtigt for Gud. Der er ikke nogen der har givet Gud hans navn; han har selv valgt det. Jehova sagde: “Det er mit navn for evigt, og ved det navn skal jeg huskes fra generation til generation.” (2. Mosebog 3:15) I Bibelen forekommer Guds navn flere gange end nogen af hans titler, deriblandt Den Almægtige, Faren, Herre og Gud. Det forekommer også langt flere gange end noget andet egennavn, som for eksempel Abraham, Moses, David og Jesus. Desuden vil Jehova gerne have at hans navn bliver kendt. Bibelen siger: “Lad folk vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er Den Højeste over hele jorden.” – Salme 83:18.

Det er vigtigt for Jesus. I bønnen Fadervor lærte Jesus sine disciple at bede til Gud med disse ord: “Lad dit navn blive helliget.” (Matthæus 6:9) Og han bad selv til Gud og sagde: “Far, ophøj dit navn.” (Johannes 12:28) Det vigtigste for Jesus var at ophøje sin Fars navn, og derfor kunne han i en bøn til Gud sige: “Jeg har gjort dit navn kendt for dem, og jeg vil gøre det kendt.” – Johannes 17:26.

Det er vigtigt for dem der kender Gud. Guds folk i fortiden var klar over at deres beskyttelse og frelse var nært knyttet til Guds særlige navn. I Bibelen kan vi læse: “Jehovas navn er et stærkt tårn;  den retfærdige løber derind og bliver beskyttet.” Og: “Enhver som påkalder Jehovas navn, vil blive frelst.” (Ordsprogene 18:10; Joel 2:32) Bibelen viser også at Guds navn vil identificere dem der tjener ham: “Alle folkeslagene vil vandre i hver sin guds navn, men vi vil vandre i vores Gud Jehovas navn til evig tid.” – Mika 4:5; Apostlenes Gerninger 15:14.

Det viser hvad Gud er i stand til. Mange bibelforskere er enige om at navnet Jehova betyder “Han får til at blive”. Jehova Gud uddybede selv hvad hans navn betyder, da han sagde følgende til Moses: “Jeg vil blive det som jeg vælger at blive.” (2. Mosebog 3:14) Så Guds navn indbefatter altså mere end at han er Skaberen af alting. Det viser at han kan få sig selv og det han har skabt, til at blive lige det der skal til for at hans hensigt bliver gennemført. Guds titler fortæller noget om hans ophøjede stilling, magt og kraft, men det er kun hans navn, Jehova, der giver det fulde billede af hvad han er, og hvad han kan blive.

Det viser at han holder af os. Guds navn indeholder tanken om at han føler sig knyttet til alt hvad han har skabt, deriblandt os mennesker. Gud viser desuden at han gerne vil have at vi skal lære ham at kende – han afslørede trods alt sit navn længe før vi overhovedet eksisterede. Det er tydeligt at Gud ikke er interesseret i at vi skal betragte ham som en abstrakt og distanceret guddom, men som en virkelig Person vi kan få et forhold til. – Salme 73:28.

Når vi bruger Guds navn, viser vi at vi holder af ham. Hvis du er ved at lære en anden at kende, vil du sikkert synes det er meget naturligt at vedkommende bruger dit navn. Men hvordan vil du have det hvis han eller hun bare nægter at kalde dig ved dit navn? Du vil sikkert begynde at tvivle på om vedkommende overhovedet er interesseret i at blive ven med dig. Sådan har Jehova Gud det også. Han har fortalt os hvad hans navn er, og han vil gerne have at vi bruger det. Når vi gør det, viser vi ham at vi gerne vil være hans ven. Ja, han lægger ligefrem mærke til dem der “mediterer over [eller: værdsætter] hans navn”. – Malakias 3:16, fodnote.

For at kunne lære Gud at kende må man først vide hvad hans navn er. Men det er ikke nok. Man må finde ud af hvem Personen bag navnet er.