HOVEDEMNE | HVORFOR MÅTTE JESUS LIDE OG DØ?
Skete det virkelig?
I foråret 33 e.v.t. blev Jesus fra Nazaret henrettet. Han var blevet falskeligt anklaget for at tilskynde til oprør, slået brutalt og naglet til en pæl. Han led en pinefuld død. Men Gud oprejste ham til livet igen, og 40 dage senere steg Jesus op til himlen.
Denne usædvanlige beretning findes i de fire evangelier i De Kristne Græske Skrifter, også kaldet Det Nye Testamente. Fandt begivenhederne i denne beretning virkelig sted? Det er et relevant og vigtigt spørgsmål. Hvis ikke, har den kristne tro ingen betydning, og håbet om evigt liv i Paradiset er blot en ønskedrøm. (1 Korinther 15:14) Men hvis disse begivenheder virkelig fandt sted, venter der menneskeheden en vidunderlig fremtid som du kan få del i. Er beretningerne i evangelierne fakta eller fiktion?
HVAD KENDSGERNINGERNE VISER
I modsætning til fantasifulde myter og legender bærer evangelierne præg af stor nøjagtighed og omhu for detaljer. For eksempel er de fyldt med navne på steder som i mange tilfælde kan besøges i dag. De fortæller om virkelige mennesker hvis eksistens er blevet verificeret af verdslige historieskrivere. – Lukas 3:1, 2, 23.
Jesus omtales af verdslige skribenter fra det første og andet århundrede. * Den måde han døde på ifølge evangelierne, stemmer overens med de romerske henrettelsesmetoder på den tid. Desuden bliver begivenhederne fortalt på en åben og ligefrem måde – de skildrer endog visse uheldige træk hos nogle af Jesu disciple. (Mattæus 26:56; Lukas 22:24-26; Johannes 18:10, 11) Alle disse faktorer er et tydeligt vidnesbyrd om at evangelisterne beskrev Jesus på en ærlig og nøjagtig måde.
HVORDAN FORHOLDER DET SIG MED JESU OPSTANDELSE?
Mens der er bred enighed om at Jesus levede og døde, er der nogle der sætter spørgsmålstegn ved at han opstod fra de døde. I begyndelsen troede ikke engang hans apostle på nyheden om at han var vendt tilbage til livet. (Lukas 24:11) Men al tvivl forsvandt da apostlene og andre disciple ved forskellige lejligheder med egne øjne så den opstandne Jesus. Ved én lejlighed var der faktisk mere end 500 øjenvidner til stede. – 1 Korinther 15:6.
Selvom disciplene risikerede at blive arresteret og dræbt, forkyndte de modigt Jesu opstandelse for alle – endog for dem som havde henrettet ham. (Apostelgerninger 4:1-3, 10, 19, 20; 5:27-32) Ville så mange disciple have vist denne frimodighed hvis ikke de havde været fuldstændigt sikre på at Jesus var blevet oprejst? I realiteten er forvisningen om at Jesu opstandelse virkelig fandt sted, drivkraften bag den indflydelse kristendommen har haft i hele verden både dengang og nu.
Evangelieberetningerne om Jesu død og opstandelse har alle de kendetegn der er nødvendige for at vise at der er tale om autentiske, historiske optegnelser. En omhyggelig gennemlæsning vil overbevise dig om at disse begivenheder virkelig indtraf. Din overbevisning kan blive endnu stærkere når du finder ud af hvorfor de fandt sted. Det forklarer den næste artikel.
^ par. 7 Tacitus, født omkring år 55 e.v.t., skrev at de kristne “havde dette navn efter Kristus, som under Tiberius’ regering blev henrettet ved prokuratoren Pontius Pilatus”. Jesus omtales også af Suetonius (det første århundrede), den jødiske historiker Josefus (det første århundrede) og Plinius den Yngre, statholder i Bitynien (begyndelsen af det andet århundrede).
