Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad skal du gøre for at komme til at leve i en ny verden?

Hvad skal du gøre for at komme til at leve i en ny verden?

De foregående artikler har gjort det klart at Gud snart vil fjerne denne onde verden – sammen med alle dens problemer. Vi kan være sikre på at det vil ske. Hvorfor? Fordi Guds ord, Bibelen, siger:

“Verden forsvinder.” – 1. JOHANNES 2:17.

Vi kan være helt sikre på at der også er nogle der overlever, fordi der i bibelverset også står:

“Den der gør Guds vilje, vil leve til evig tid.”

For at kunne overleve skal vi gøre Guds vilje. For at finde ud af hvad Guds vilje er, må vi først lære ham at kende.

OVERLEV ENDEN VED AT ‘LÆRE GUD AT KENDE’

Jesus sagde: “For at få evigt liv må de lære dig at kende, den eneste sande Gud.” (Johannes 17:3) For at overleve enden og leve evigt må vi ‘lære Gud at kende’. Det indbefatter meget mere end bare at anerkende at Gud findes, eller at vide nogle få ting om ham. Vi må være venner med ham. Hvis man vil have en god ven, må man bruge tid sammen med ham. Det samme gælder vores venskab med Gud. Overvej nogle grundlæggende sandheder fra Bibelen som hjælper os til at udvikle og bevare et venskab med Gud.

LÆS I GUDS ORD, BIBELEN, HVER DAG

Du kan overleve verdens ende ved at bede Gud om hjælp og gøre hans vilje

For at kunne holde os i live må vi regelmæssigt spise. Men Jesus sagde: “Et menneske skal ikke kun leve af brød, men af hvert ord der kommer fra Jehovas mund.” – Matthæus 4:4.

I dag finder vi Jehovas ord i Bibelen. Når du undersøger den, vil du lære mere om hvad Gud har gjort i fortiden, hvad han gør nu, og hvad han vil gøre i fremtiden.

BED GUD OM HJÆLP

Hvad kan du gøre hvis du gerne vil adlyde Gud men føler det er svært at stoppe med at gøre noget han synes er forkert? Hvis det er tilfældet, vil det være en stor hjælp for dig at lære Gud at kende.

Tag for eksempel en kvinde vi vil kalde Sakura, som levede et seksuelt umoralsk liv. Under sit studie af Bibelen lærte hun at Gud siger at man skal ‘flygte fra seksuel umoral’. (1. Korinther 6:18) Sakura bad Gud om hjælp, og det lykkedes hende at stoppe med de forkerte ting hun før havde gjort. Men hun må stadig kæmpe for at modstå fristelser. Hun siger: “Hvis forkerte tanker dukker op, taler jeg oprigtigt med Jehova i bøn fordi jeg ved at jeg ikke kan vinde kampen alene. Bønnens kraft har knyttet mig nærmere til Jehova.” Ligesom Sakura er der millioner der lærer Gud at kende. Han giver dem den styrke der skal til for at de kan ændre deres liv og leve på en måde han godkender. – Filipperne 4:13.

Jo mere du lærer Gud at kende, jo mere vil du ‘blive kendt af Gud’ som en dyrebar ven. (Galaterne 4:9; Salme 25:14) Så vil du kunne opleve Guds nye verden. Men hvordan vil den nye verden blive? Det vil blive behandlet i den næste artikel.

a Jehova er Guds navn ifølge Bibelen.