Har du nogen sinde været ramt af kortvarig sygdom? Måske kom du dig så hurtigt at du næsten har glemt det. Men sådan er det ikke med sorg. “Sorg er ikke noget man kan ‘komme sig over’,” skriver ph.d. Alan Wolfelt i bogen Healing a Spouse’s Grieving Heart, en bog der handler om tabet af en ægtefælle. Men han tilføjer: “Med tiden og med støtte fra andre vil din sorg blive mindre.”

Et eksempel på dette er patriarken Abrahams reaktion da hans hustru døde. Bibelen siger at “Abraham gik ind for at holde klage over Sara og for at græde over hende”. Vendingen “gik ind for at holde klage” indikerer at det tog tid for ham at komme over dette tab. * Et andet eksempel er Jakob, som var blevet narret til at tro at hans søn Josef var blevet dræbt af et vildt dyr. Han sørgede i “mange dage”, og hans familie kunne ikke trøste ham. Flere år senere var Josefs død stadig noget der tyngede ham. – 1 Mosebog 23:2; 37:34, 35; 42:36; 45:28.

Det samme gør sig gældende i dag for mange som sørger over at have mistet en der stod dem nær. Her følger to eksempler.

• “Min mand, Robert, døde den 9. juli 2008. Den morgen ulykken skete, lignede alle andre morgener. Efter morgenmaden tog han af sted på arbejde, og vi sagde farvel som altid med et kys, et kram og et ‘jeg elsker dig’. Seks år senere føler jeg stadig en dyb smerte. Jeg tror aldrig jeg kommer over tabet af Rob.” – Gail, 60 år.

• “Selvom jeg nu har været alene i 18 år, savner jeg stadig min kære hustru og sørger over tabet af hende. Når jeg ser noget smukt i naturen, tænker jeg på hende, og jeg kan ikke lade være med at forestille mig hvor meget det ville have glædet hende at se det samme.” – Etienne, 84 år.

Sådanne langvarige og smertefulde følelser er selvfølgelig kun naturlige. Alle sørger på deres egen måde, og det ville være uklogt at kritisere andre for den måde de reagerer på når de rammes af en tragedie. Samtidig må vi undgå at fordømme os selv hvis vores reaktion på et dødsfald virker meget voldsom. Hvordan kan vi bearbejde sorg?