1. Hvem var med til at oprette menigheden i Filippi?

DA Paulus, Silas, Lukas og Timotheus ankom til den romerske koloni Filippi, fandt de mange som var interesseret i budskabet om Guds rige. De fire flittige forkyndere hjalp med at oprette en menighed. Disciplene begyndte at komme sammen til møder, sikkert hjemme hos den gæstfrie søster Lydia. – Ap.G. 16:40.

2. Hvordan blev menigheden hurtigt sat på prøve?

² Den nye menighed blev hurtigt sat på prøve. Satan fik nogle fjender af sandheden til at rette hårde angreb mod de loyale kristne. Paulus og Silas blev arresteret, slået med stokke og sat i fængsel. Da de var kommet ud af fængslet, gik de hen til de nye disciple og opmuntrede dem. Så rejste Paulus, Silas og Timotheus videre fra Filippi, mens Lukas åbenbart blev i byen. Hvordan gik det med den nyoprettede menighed? Hjulpet af Jehovas ånd kæmpede de nye kristne videre i tjenesten for Jehova. (Flp. 2:12) Paulus havde al mulig grund til at være stolt af dem!

3. Hvad bad Paulus om, som vi kan læse i Filipperne 1:9-11?

³ Omkring ti år senere skrev Paulus et brev til menigheden i Filippi. Når man læser hans brev, ser man tydeligt hvor meget han elskede sine trosfæller. “Jeg længes efter jer alle med samme inderlige kærlighed som den Kristus Jesus har,” skrev han. (Flp. 1:8) Han nævnte også at de var med i hans bønner. Han bad Jehova om at  hjælpe dem så de kunne vokse i kærlighed, gøre sig klart hvilke ting der var de vigtigste, være rene, undgå at få andre til at snuble og blive ved med at bære retfærdigheds frugt. I dag kan vi lære meget af Paulus’ kærlige ord. Lad os derfor læse hvad han skrev til filipperne. (Læs Filipperne 1:9-11). Derefter vil vi behandle de punkter han nævnte, og se på hvordan de gælder os.

4. (a) Hvordan har Jehova, ifølge 1. Johannes 4:9, 10, vist sin kærlighed til os? (b) Hvor stærk skal vores kærlighed til Gud være?

⁴ Jehova viste os stor kærlighed da han sendte sin Søn ned til jorden for at han skulle ofre sit liv for vores synder. (Læs 1. Johannes 4:9, 10). Guds uselviske kærlighed får os til at elske ham. (Rom. 5:8) Hvor stærk skal vores kærlighed til Gud være? Det svarede Jesus på da han sagde til en farisæer: “Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele dit sind.” (Matt. 22:36, 37) Ja, vores kærlighed til Gud skal være helhjertet, ikke halvhjertet. Vi ønsker at den skal blive stærkere hver eneste dag. Paulus skrev til filipperne at deres kærlighed ‘stadig skulle vokse’. Hvad kan vi gøre for at få vores kærlighed til Gud til at vokse?

5. Hvad får vores kærlighed til at blive stærkere?

⁵ Vores kærlighed til Gud hænger sammen med hvor godt vi kender ham. Bibelen siger: “Den der ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed.” (1. Joh. 4:8) Paulus’ ord til filipperne viser at vores kærlighed til Gud vil blive styrket når vi får “nøjagtig kundskab og god dømmekraft”. (Flp. 1:9) Da vi begyndte at studere Bibelen, fik vores begrænsede kundskab om Guds skønne egenskaber os til at elske ham. Men efterhånden som vi lærte mere om Jehova, blev vores kærlighed til ham endnu stærkere. Det er med god grund at vi regner regelmæssigt studie af Guds ord og meditation over det vi læser, for at være noget af det allervigtigste i vores liv! – Flp. 2:16.

6. Hvad fortæller 1. Johannes 4:11, 20, 21 os om kærlighed?

⁶ Den store kærlighed Gud har vist os, motiverer os til at elske vores trosfæller. (Læs 1. Johannes 4:11, 20, 21). Måske tænker vi at kærligheden til vores brødre og søstre vil komme helt af sig selv. Vi tilbeder jo Jehova, og vi prøver at vise de gode egenskaber han har. Vi efterligner Jesus, som havde så stor kærlighed at han ofrede livet for vores skyld. Men sommetider kan det alligevel være svært for os at adlyde buddet om at elske hinanden. Det var der et eksempel på i menigheden i Filippi.

7. Hvad lærer vi af den vejledning Paulus gav Euodia og Syntyke?

⁷ Euodia og Syntyke var to flittige søstre der havde tjent “side om side” med Paulus. Men måske havde de ladet nogle personlige uoverensstemmelser skabe afstand mellem dem. I sit brev til menigheden nævnte Paulus specifikt Euodia og Syntyke og gav dem en klar vejledning om at “være enige”. (Flp. 4:2, 3) Paulus fandt det desuden nødvendigt at skrive til hele menigheden: “Bliv ved med at gøre alt uden at beklage jer og protestere.” (Flp. 2:14) Den direkte vejledning fra Paulus har sikkert hjulpet ikke bare de to loyale søstre men hele  menigheden til at styrke den indbyrdes kærlighed.

8. Hvad kan hindre os i at elske vores trosfæller, og hvordan kan vi overvinde hindringen?

⁸ Noget hindrede åbenbart Euodia og Syntyke i at vise hinanden varme følelser. Der kan ske noget lignende for os hvis vi fokuserer på andres ufuldkommenhed. Vi begår alle fejl hver eneste dag. Hvis vi går op i de fejl andre begår, er det sværere for os at elske dem. Det kunne for eksempel gøre os irriterede hvis en bror glemmer at hjælpe os med at gøre rent i rigssalen. Og hvis vi så begynder at tænke på alle de andre fejl vi ved at broren har begået, vil vores irritation vokse, og vi får sværere ved at holde af ham. I en sådan situation kan man tænke over dette: Jehova kender udmærket den brors fejl, men han kender også dine. Og alligevel elsker han både din bror og dig. Derfor må vi vise en kærlighed ligesom Jehovas og blive ved med at se positivt på vores brødre og søstre. Når vi gør en indsats for at elske dem, bliver vi knyttet tættere sammen. – Flp. 2:1, 2.

9. Nævn nogle af de ting der er “de vigtigste” for kristne.

⁹ Inspireret af den hellige ånd skrev Paulus til de kristne i Filippi – og til alle kristne – at de skulle gøre sig klart “hvilke ting der er de vigtigste”. (Flp. 1:10) Blandt de vigtigste ting er dét at Jehovas navn bliver helliget, at hans vilje bliver gennemført, og at freden og enheden i menigheden bliver bevaret. (Matt. 6:9, 10; Joh. 13:35) Når vi bygger vores liv op omkring disse vigtige ting, viser vi at vi elsker Jehova.

10. Hvad skal vi gøre for at blive betragtet som rene?

¹⁰ Paulus skrev også at vi må “være rene”. Der kræves ikke at vi er fejlfri, for vi kan selvfølgelig ikke være fuldkomne som Jehova er det. Men Jehova vil godkende os og betragte os som rene hvis vi altid arbejder på at vise kærlighed og koncentrerer os om de vigtigste ting. Vi kan blandt andet vise vores kærlighed ved at passe på ikke at få andre til at snuble.

11. Hvorfor må vi undgå at få andre til at snuble?

¹¹ Opfordringen til at “undgå at få andre til at snuble” er i virkeligheden en advarsel. Hvordan kunne vi få andre til at snuble? For eksempel ved vores valg af underholdning eller påklædning eller endda ved vores valg af job. Det vi vælger at gøre, er måske ikke forkert i sig selv. Men hvis det støder en andens samvittighed eller får ham eller hende til at snuble, er det et problem. Jesus sagde at det ville være bedre at få en tung sten bundet om halsen og blive kastet i havet end at få et af hans får til at snuble. – Matt. 18:6.

12. Hvad lærer vi af det et pionerpar valgte at gøre?

¹² Læg mærke til hvordan et pionerpar fulgte Jesus’ advarsel. De tjente i en menighed hvor der også var et ægtepar som havde en meget konservativ baggrund og lige var blevet døbt. Det nydøbte ægtepar mente at kristne skulle afholde sig helt fra at gå i biografen uanset hvilke film det drejede sig om. De blev chokerede da de hørte at pionerparret havde set en film i biografen. Pionererne valgte så at lade helt være med at gå i biografen indtil de nye forkyndere havde fået  trænet deres samvittighed så den var blevet mere afbalanceret. (Hebr. 5:14) Pionerernes uselviskhed viste at de ikke kun elskede deres nye bror og søster i ord men også i handling. – Rom. 14:19-21; 1. Joh. 3:18.

13. Hvordan kunne vi få en anden til at begå en synd?

¹³ Vi kunne også få en anden til at snuble ved at være skyld i at han begår en synd. Hvordan kunne det ske? Her er en tænkt situation. En person der studerer Bibelen, har efter en lang og hård kamp endelig overvundet sin alkoholafhængighed. Han er klar over at han må holde sig helt fra alkohol. Han gør mange forandringer i sit liv og bliver døbt. Senere er han med til en sammenkomst hvor en velmenende vært prøver at overtale ham til at tage et glas vin. Værten siger: “Du er en døbt bror nu, og du har Jehovas ånd. Selvbeherskelse er en del af åndens frugt. Hvis du bare viser selvbeherskelse, kan du sagtens tage et lille glas en gang imellem.” Vi kan levende forestille os hvor galt det vil gå hvis den nye bror lytter til sådan et farligt råd!

14. Hvordan hjælper vores møder os til at følge vejledningen i Filipperne 1:10?

¹⁴ Vores kristne møder hjælper os på mange måder til at følge vejledningen i Filipperne 1:10. For det første vil det gode og styrkende åndelige program vi har ved møderne, minde os om hvad Jehova regner for at være det vigtigste. For det andet lærer vi hvordan vi i praksis kan  følge det vi bliver undervist i, så vi kan “være rene”. Og for det tredje motiverer vi hinanden “til kærlighed og gode gerninger”. (Hebr. 10:24, 25) Jo mere vi opmuntrer hinanden, jo mere vil kærligheden til Gud og til vores brødre og søstre vokse. Når vores hjerte er fyldt med kærlighed til Gud og vores trosfæller, passer vi omhyggeligt på ikke at få andre til at snuble.

15. Hvad vil det sige at “være fyldt med retfærdigheds frugt”?

¹⁵ Paulus bad inderligt Jehova om at filipperne måtte “være fyldt med retfærdigheds frugt”. (Flp. 1:11) Denne “retfærdigheds frugt” bestod blandt andet i deres kærlighed til Jehova og hans folk og i at de talte med andre om deres tro på Jesus og deres vidunderlige håb. I Filipperne 2:15 bruger Paulus en anden illustration, nemlig at kristne “skinner som lysspredere”. Det passer godt med at Jesus kaldte sine disciple for “verdens lys”. (Matt. 5:14-16) Jesus sagde også at de der følger ham, skal ‘gøre folk til hans disciple’ og være ‘vidner om ham’ helt ud til “de fjerneste dele af jorden”. (Matt. 28:18-20; Ap.G. 1:8) Vi bærer “retfærdigheds frugt” når vi engagerer os i dette vigtige arbejde.

16. Hvordan fremgår det af Filipperne 1:12-14 at vi kan skinne som lysspredere selvom forholdene er vanskelige? (Se forsidebilledet).

¹⁶ Uanset hvordan vores situation er, kan vi skinne som lysspredere. Noget der ser ud til at hindre os i at forkynde den gode nyhed, kan i nogle tilfælde ligefrem åbne en ny mulighed for at fortælle om budskabet. Igen kan vi lære noget  af Paulus. Da han skrev sit brev til filipperne, var han i husarrest i Rom. Men det at han var i lænker, holdt ham ikke tilbage fra ivrigt at forkynde for sine fangevogtere og for dem der besøgte ham. Hans eksempel gav hans brødre frimodighed til også at ‘forkynde Guds ord uden frygt’. – Læs Filipperne 1:12-14; 4:22.

17. Hvordan fortsætter brødre og søstre i nutiden med at forkynde trods vanskeligheder?

¹⁷ Mange af vores brødre og søstre i dag viser samme mod som Paulus. De bor i lande hvor de ikke kan forkynde fra dør til dør eller på andre åbenlyse måder, men så går de nye veje for at fortælle om sandheden. (Matt. 10:16-20) I et af de lande foreslog en kredstilsynsmand at hver forkynder skulle betragte sine slægtninge, naboer, kolleger, skolekammerater og andre bekendte som et personligt “distrikt”. I løbet af to år var der oprettet en hel del nye menigheder i den kreds. Måske bor du i et land hvor arbejdet er frit. Men du kan alligevel lære noget værdifuldt af disse ukuelige brødres og søstres eksempel: Vær altid på udkig efter muligheder for at forkynde, og stol på at Jehova vil give dig styrke til at overvinde hindringer. – Flp. 2:13.

18. Hvad må vi være besluttet på at gøre?

¹⁸ Vi lever i en kritisk tid – lad os derfor være besluttet på at følge de råd Jehova inspirerede Paulus til at skrive i brevet til filipperne. Lad os gøre os klart hvilke ting der er de vigtigste, lad os forblive rene og undgå at få andre til at snuble, og lad os bære retfærdigheds frugt. Så vil vores kærlighed stadig vokse, og vi vil være til ære for vores kærlige Far, Jehova.