1. Hvad kræver det at fuldføre det kristne løb?

KRISTNE er med i et løb der gælder livet. Uanset om vi først lige er begyndt på løbet eller har været med i det i mange år, må vi fortsætte indtil vi krydser målstregen. Paulus gav de kristne i Filippi nogle råd der kan motivere os til at fuldføre løbet. Nogle af de kristne i Filippi havde tjent Jehova i årevis da de fik Paulus’ brev. De var godt i gang med løbet, men Paulus mindede dem om at det var vigtigt at være udholdende og blive ved med at løbe. Han ønskede at de skulle følge hans eksempel og ‘kæmpe sig frem mod målet’. – Flp. 3:14.

2. Hvorfor var Paulus’ råd til de kristne i Filippi lige hvad de havde brug for?

² De råd Paulus gav i sit brev, var lige hvad filipperne havde brug for. Lige fra menigheden i Filippi blev oprettet, havde den oplevet modstand. Det hele begyndte da Paulus og Silas rejste til Filippi omkring år 50 som følge af opfordringen til at ‘komme over til Makedonien’. (Ap.G. 16:9) I Filippi mødte de en kvinde der hed Lydia. Hun “hørte efter, og Jehova åbnede hendes hjerte helt”. (Ap.G. 16:14) Inden der var gået ret lang tid, blev både hun og hendes husstand døbt. Men Djævelen havde travlt. Nogle mænd fra byen trak Paulus og Silas hen til byens ledere og anklagede dem løgnagtigt for at skabe uro. Resultatet var at Paulus og Silas blev slået, fængslet og senere bedt om at forlade byen. (Ap.G. 16:16-40) Gav de op? Absolut ikke! Og hvad med brødrene og søstrene i den nyoprettede menighed? De holdt også ud! Der er ingen tvivl om at Paulus og Silas’ gode eksempel hjalp dem til at klare det.

3. Hvad var Paulus klar over, og hvilke spørgsmål vil vi se på?

³ Paulus var besluttet på ikke at give op. (2. Kor. 4:16) Men han vidste at han måtte blive ved med at fokusere på målet for at kunne fuldføre løbet. Hvad kan vi lære af Paulus’ eksempel? Hvilke eksempler fra vores tid viser at vi kan  overvinde noget der ellers kunne gøre det svært at holde ud? Og hvordan kan vores håb for fremtiden styrke os i beslutningen om aldrig at give op?

4. Hvordan holdt Paulus sig aktiv trods vanskelige omstændigheder?

⁴ Tænk på alt det Paulus gjorde for at holde sig aktiv på det tidspunkt hvor han skrev til filipperne. Han var i husarrest i Rom, og hans frihed var stærkt begrænset. Men alligevel havde han travlt med at forkynde for dem der kom på besøg, og med at skrive breve til menigheder langt væk. I dag udnytter mange brødre og søstre der er bundet til hjemmet, også alle muligheder for at forkynde den gode nyhed for dem der kommer hjem til dem. Og de skriver opmuntrende breve til folk som ellers er svære at træffe.

5. Hvad hjalp Paulus til at holde blikket rettet mod målet, som det fremgår af hans ord i Filipperne 3:12-14?

⁵ Paulus lod sig ikke distrahere af sin fortid, hverken af sine tidligere bedrifter eller af sine fejl. Faktisk sagde han at det er nødvendigt at ‘glemme hvad der er bagved’, for at kunne “gribe det der er foran”, altså fuldføre løbet. (Læs Filipperne 3:12-14). Hvad kunne have distraheret Paulus? For det første var der meget han kunne prale af inden for det jødiske samfund. Men alle disse bedrifter betragtede han bare som “en bunke affald”. (Flp. 3:3-8) For det andet lod han sig ikke lamme af skyldfølelse fordi han havde forfulgt de kristne. Og for det tredje tænkte han ikke at han allerede havde gjort nok for Jehova. Selvom Paulus havde oplevet fængslinger, mishandling, stening, skibsforlis og perioder hvor han manglede både mad og tøj, var han stadig aktiv i tjenesten. (2. Kor. 11:23-27) Han vidste at uanset hvad han allerede havde udrettet og gennemgået, måtte han kæmpe videre. Det samme gælder os.

6. Hvad indebærer det at ‘glemme hvad der er bagved’?

⁶ Hvordan kan vi følge Paulus’ eksempel med hensyn til at ‘glemme hvad der er bagved’? Nogle af os kæmper måske med skyldfølelse på grund af synder vi tidligere har begået. Hvis du har det sådan, kunne det være en god idé at have et personligt studieprojekt der handler om Kristus’ løsesum. Når vi studerer dette positive emne, mediterer over det og tager det med i vores bønner, kan det hjælpe os til at komme af med ubegrundet skyldfølelse og til at holde op med at straffe os selv for synder som Jehova har tilgivet. Der er også noget andet vi kan lære af Paulus. Nogle har måske opgivet en karriere som kunne have ført dem vidt, for at gøre noget mere i tjenesten. Hvis det gælder dig, kan du så lade være med at se længselsfuldt tilbage på nogle muligheder du kunne have haft, ja, glemme hvad der er bagved? (4. Mos. 11:4-6; Præd. 7:10) Det “der er bagved”, kunne endda omfatte ting vi har udrettet i tjenesten, eller prøvelser vi tidligere har været igennem. At se tilbage på hvordan Jehova har velsignet og støttet os i årenes løb, er selvfølgelig med til at knytte os nærmere til ham, men vi skal aldrig blive selvtilfredse og tænke at vi allerede har gjort nok for Jehova. – 1. Kor. 15:58.

7. Hvad må vi ifølge 1. Korinther 9:24-27 gøre for at vinde i det løb der gælder livet? Brug en illustration.

⁷ Paulus havde forstået hvad Jesus  mente da han sagde: “Kæmp energisk.” (Luk. 13:23, 24) Ja, han vidste at han, ligesom Jesus, måtte kæmpe lige til det sidste. Derfor sammenlignede han den kristnes liv med et løb. (Læs 1. Korinther 9:24-27). I et løb må løberne hele tiden fokusere på målstregen og undgå distraktioner. Løbere der er med i et byløb i dag, følger måske en rute hvor der er masser af butikker og andre ting der kunne distrahere. Kan du forestille dig at en løber ville stoppe op for at se nærmere på varerne i butiksvinduerne? Nej, ikke hvis han gerne vil vinde! I det løb der gælder livet, må vi også undgå distraktioner. Hvis vi bliver ved med at være fokuseret på vores mål og kæmper energisk ligesom Paulus gjorde, vil vi få sejrsprisen!

8. Hvilke tre udfordringer vil vi se nærmere på?

⁸ Lad os se på tre udfordringer der kunne få os til at sætte farten ned: At Jehovas løfter ikke er blevet opfyldt endnu, at kræfterne svigter, og at prøvelserne trækker ud. Vi kan lære meget af hvordan andre har tacklet den slags. – Flp. 3:17.

9. Hvordan kan det påvirke os hvis nogle af vores forventninger ikke er blevet indfriet?

⁹ Når vi synes at ventetiden er lang. Det er helt naturligt at vi længes efter at Jehova opfylder alle de gode løfter han har givet os. Profeten Habakkuk længtes efter at Jehova ville gøre op med de onde forhold i Juda, men Jehova sagde til ham at han skulle ‘bevare forventningen om det’. (Hab. 2:3, fdn.) Når det vi venter på, ikke sker så hurtigt som vi godt kunne tænke os, kan det lægge en dæmper på vores engagement. Måske taber vi endda modet. (Ordsp. 13:12) Det skete for nogle i begyndelsen af det 20. århundrede. Dengang forventede mange salvede kristne at de skulle til himlen i 1914. Hvordan reagerede de trofaste brødre og søstre da deres forventninger ikke blev indfriet på det tidspunkt som de regnede med?

10. Hvordan tacklede et ægtepar at ventetiden blev længere end de havde forventet?

 ¹⁰ Lad os se hvordan to loyale kristne klarede udfordringen. Bror Royal Spatz blev døbt i 1908, da han var 20. Han var helt sikker på at han snart ville komme til himlen. Da han i 1911 friede til sin forlovede, Pearl, sagde han derfor til hende: “Du ved jo hvad der vil ske i 1914. Hvis vi skal nå at gifte os, må vi hellere gøre det snart!” Gav dette kristne par op da de ikke fik deres himmelske belønning i 1914? Nej, for det de først og fremmest fokuserede på, var at gøre Guds vilje, ikke at få deres belønning. De var besluttet på at holde ud i løbet. Og det gjorde de. Royal og Pearl var aktive og trofaste lige indtil de sluttede deres jordiske liv mange årtier senere. Der er ingen tvivl om at du længes efter at Jehova renser sit navn, forsvarer sin suverænitet og opfylder alle sine løfter. Du kan være helt sikker på at det vil ske til Jehovas fastsatte tid. Men indtil da må vi alle sammen være travlt optaget af at tjene vores Gud og aldrig lade ventetiden tage modet fra os eller få os til at sætte tempoet ned.

11-12. Hvorfor er svigtende kræfter ikke en hindring for at vokse åndeligt? Nævn et eksempel.

¹¹ Når kræfterne svigter. I det åndelige løb er det ikke din fysik der bestemmer hvor stærk du er. Selvom dit helbred er dårligt, kan du godt blive ved med at vokse åndeligt. Mange af dem der har oplevet at de fysiske kræfter svigter, brænder stadig for sandheden og er besluttet på at blive ved med at gøre åndelige fremskridt. (2. Kor. 4:16) Et godt eksempel er bror Arthur Secord. * Han havde tjent 55 år på Betel og var nu 88 år gammel og sengeliggende. En sygeplejerske der kom hen til hans seng for at pleje ham, så på ham og sagde kærligt: “Bror Secord, de ben har vel nok rejst mange kilometer i tjenesten for Jehova.” Men Arthur levede ikke i fortiden. Han så smilende på hende og sagde: “Ja, det er rigtigt. Men det er ikke det vi har gjort, der er vigtigt. Det er det vi gør fra nu af, der tæller.”

¹² Det kan være at du har tjent Jehova i mange år, og at dit helbred nu er så dårligt at du ikke længere kan gøre så meget som du kunne før. Men så skal du ikke miste modet. Du kan være sikker på at Jehova sætter stor pris på den trofaste tjeneste du har udført. (Hebr. 6:10) Og i den situation du er i nu, må du huske at helhjertet tjeneste for Jehova ikke afhænger af hvor meget du kan gøre. Du kan derimod vise Jehova hvor højt du  elsker ham, ved at have en positiv indstilling og ved at gøre alt hvad dine kræfter rækker til. (Kol. 3:23) Jehova forstår vores begrænsninger og forventer ikke mere af os end vi kan klare. – Mark. 12:43, 44.

13. Hvordan opmuntrer eksemplet med Anatolij og Lidija os til at holde ud i tjenesten for Jehova trods mange prøvelser?

¹³ Når prøvelserne trækker ud. Nogle af Jehovas tjenere har i flere årtier været udsat for modstand og forfølgelse. Det gælder for eksempel Anatolij Melnik. * Anatolij var kun 12 år gammel da hans far blev arresteret, fængslet og sendt til Sibirien i eksil, over 7.000 kilometer fra familiens hjem i Moldova. Et år senere blev Anatolij og hans mor og bedsteforældre også sendt til Sibirien. På et tidspunkt blev det muligt for dem at overvære møderne i en landsby 30 kilometer fra hvor de boede, men de måtte gå dertil gennem sne og i ekstrem kulde. Senere tilbragte bror Melnik tre år i fængsel, hvor han var adskilt fra sin kone, Lidija, og deres lille pige, som kun var et år gammel da han blev fængslet. Trods de mange års prøvelser fortsatte Anatolij og hans familie med at tjene Jehova trofast. I dag er Anatolij 82 år gammel, og han tjener i et land i Centralasien, hvor han er medlem af udvalget på et afdelingskontor. Lad os ligesom Anatolij og Lidija gøre alt hvad vi kan, i tjenesten for Jehova og fortsætte med at holde ud. – Gal. 6:9.

14. Hvad var Paulus klar over at han skulle gøre for at nå sit mål?

¹⁴ Paulus havde tillid til at han ville fuldføre løbet og nå sit mål. Som salvet så han frem til at få ‘den sejrspris som Gud havde kaldet ham til i himlen’. Men han var klar over at han for at nå det mål måtte blive ved med at ‘kæmpe’. (Flp. 3:14) Paulus brugte en interessant sammenligning over for de kristne i Filippi for at hjælpe dem til at blive ved med at fokusere på deres mål.

15. Hvordan brugte Paulus begrebet statsborgerskab for at opmuntre de kristne i Filippi til at blive ved med at kæmpe?

¹⁵ Paulus mindede filipperne om deres statsborgerskab i himlen. (Flp. 3:20) Hvorfor var dette statsborgerskab vigtigt? På den tid var det meget eftertragtet  at være romersk borger. * Men salvede kristne havde et meget bedre statsborgerskab, et der ville give dem langt flere fordele. At være romersk borger var ingenting i forhold til det! Derfor opmuntrede Paulus filipperne til at ‘opføre sig som borgere’ i forhold til Guds rige, det vil sige på en måde der var “den gode nyhed om Kristus værdig”. (Flp. 1:27, fdn.) Salvede kristne i dag kæmper sig frem mod deres mål, nemlig at få evigt liv i himlen, og derved er de gode eksempler for alle andre.

16. Hvad må vi ifølge Filipperne 4:6, 7 blive ved med at gøre, uanset om vi har håb om evigt liv i himlen eller på jorden?

¹⁶ Uanset om vi har håb om at få evigt liv i himlen eller i et paradis her på jorden, må vi blive ved med at kæmpe os frem mod vores mål. Ligegyldigt hvilken situation vi er i, må vi undgå at dvæle ved det der er bagved, og vi må ikke lade noget som helst hindre os i at gøre fremskridt. (Flp. 3:16) Måske føler vi at det vi længes efter, lader vente på sig, eller måske mærker vi at vores kræfter begynder at svigte. Det kan også være at vi i mange år har oplevet modstand og forfølgelse. Men i alle situationer gælder dette råd: ‘Vær ikke bekymret for noget.’ Læg dine ønsker frem for Jehova, og anråb ham om hjælp, så vil han give dig en fred du slet ikke kunne forestille dig. – Læs Filipperne 4:6, 7.

17. Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁷ Ligesom en løber der giver alt hvad han har i sig, når han nærmer sig målstregen, må vi være fuldt fokuseret på vores mål, nemlig at fuldende det løb der gælder livet. Alt efter hvad vores kræfter og omstændigheder tillader, vil vi energisk kæmpe os frem mod de vidunderlige ting der ligger forude. Hvad skal vi gøre for at blive ved med at løbe i den rigtige retning og i et tempo vi kan holde? Den næste artikel vil hjælpe os til at prioritere rigtigt og til at ‘gøre os klart hvilke ting der er de vigtigste’. – Flp. 1:9, 10.