1. Hvilket privilegium har vi alle sammen?

DET er et fantastisk privilegium at høre til Jehovas menighed! Vi befinder os i et åndeligt paradis der er fyldt med glade og fredsommelige mennesker. Men hvilken plads har du i menigheden?

2. Hvilken illustration brugte Paulus i flere af sine breve?

² En illustration som apostlen Paulus brugte i flere af de breve Jehova lod ham nedskrive, er med til at kaste lys over det spørgsmål. Her sammenlignede Paulus menigheden med menneskekroppen. Og han sammenlignede de enkelte brødre og søstre i menigheden med forskellige dele af kroppen. – Rom. 12:4-8; 1. Kor. 12:12-27; Ef. 4:16.

3. Hvilke tre ting vil vi se på i denne artikel?

³ I denne artikel vil vi se på tre vigtige ting vi kan lære af Paulus’ illustration. For det første vil vi blive mindet om at hver eneste af os har en plads * i Jehovas menighed. For det andet vil vi få nogle forslag der kan hjælpe os hvis vi har svært ved at se hvad det er for en plads vi har i menigheden. Og for det tredje vil vi se på hvorfor det er godt for os at være travlt optaget af det arbejde vi hver især har fået betroet af Jehova.

4. Hvad lærer vi af ordene i Romerne 12:4, 5?

⁴ Det første vi kan lære af Paulus’ illustration, er at hver eneste af os har en vigtig funktion i Jehovas familie. Paulus indleder med at sige: “Det er jo sådan at en krop  har mange lemmer, og lemmerne har ikke alle den samme funktion. Det er det samme med os: Selvom vi er mange, udgør vi én krop i forening med Kristus, men hver især er vi lemmer der har brug for hinanden.” (Rom. 12:4, 5) Hvad var det Paulus ville understrege? At vi alle sammen har en funktion i menigheden, og at vi alle sammen er værdifulde.

5. Hvilke gaver har Jehova givet menigheden?

⁵ Når vi taler om det at have en værdifuld rolle i menigheden, kommer du måske først og fremmest til at tænke på dem der fører an. (1. Thess. 5:12; Hebr. 13:17) Og det er jo rigtigt at Jehova igennem Jesus har givet “mennesker som gaver” til sin menighed. (Ef. 4:8) Nogle af disse gaver er medlemmerne af Det Styrende Råd og deres hjælpere, medlemmerne af afdelingskontorernes udvalg, kredstilsynsmændene, lærerne ved vores skoler, de ældste og menighedstjenerne. De er alle sammen udnævnt ved hjælp af den hellige ånd til at vise omsorg for Jehovas dyrebare får og betjene menigheden. – 1. Pet. 5:2, 3.

6. Hvad stræber udnævnte brødre efter at gøre, som det fremgår af 1. Thessaloniker 2:6-8?

⁶ De brødre der er udnævnt ved hjælp af den hellige ånd, tager sig af forskellige opgaver. Ligesom kroppens forskellige dele, for eksempel hænderne og fødderne, klarer nogle opgaver der er til gavn for hele kroppen, sådan gør de udnævnte brødre en flittig indsats der gavner hele menigheden. De gør det ikke for selv at få noget ud af det, men for at opmuntre og styrke deres brødre og søstre. (Læs 1. Thessaloniker 2:6-8). Vi takker Jehova for at vi har den slags uselviske og åndeligt kvalificerede brødre!

7. Hvilke velsignelser oplever mange i heltidstjenesten?

⁷ Nogle i menigheden bliver måske udnævnt til at tjene som missionærer, specialpionerer eller almindelige pionerer. Ja, i hele verden er der brødre og søstre som har besluttet at bruge en stor del af deres tid på at forkynde og gøre andre til disciple. Det har ført til at de har hjulpet mange til at blive disciple af Jesus. I de fleste tilfælde har heltidsforkynderne ikke så meget rent materielt, men Jehova har belønnet dem med et liv der er rigt på velsignelser. (Mark. 10:29, 30) Vi sætter stor pris på disse kære brødre og søstre, og vi er taknemmelige for at de hører til menigheden!

8. Hvorfor har hver eneste forkynder stor betydning i Jehovas øjne?

⁸ Men er det kun de udnævnte brødre og heltidstjenerne der har en plads i menigheden? Nej, slet ikke! Hver eneste forkynder af den gode nyhed har stor betydning for Gud og for menigheden. (Rom. 10:15; 1. Kor. 3:6-9) At gøre folk til disciple af Jesus er jo en af menighedens vigtigste opgaver. (Matt. 28:19, 20; 1. Tim. 2:4) Alle i menigheden, både døbte og udøbte forkyndere, prøver at gøre forkyndelsen til det vigtigste i deres liv. – Matt. 24:14.

9. Hvorfor sætter vi så stor pris på vores kristne søstre?

⁹ Jehova betragter kristne søstre som en vigtig del af menigheden. Han sætter stor pris på alle disse hustruer, mødre, enker og ugifte søstre, der tjener ham loyalt. Bibelen nævner mange dygtige kvinder som var højt værdsat af Gud. De bliver fremhævet som eksempler for os på grund af deres gode  gerninger og deres klogskab, tro, engagement, mod og gavmildhed. (Luk. 8:2, 3; Ap.G. 16:14, 15; Rom. 16:3, 6; Flp. 4:3; Hebr. 11:11, 31, 35) Vi takker Jehova for at vi i vores menigheder har så mange kristne søstre med disse fine egenskaber!

10. Hvorfor er vi så glade for de ældre i vores menigheder?

¹⁰ Det er også en velsignelse for os at vi har mange ældre i vores menigheder. I nogle menigheder er der ældre venner som trofast har brugt hele deres liv i tjenesten for Jehova. Vi har også nogle ældre brødre og søstre som først lærte sandheden at kende da de var oppe i årene. Men uanset hvor længe de har kendt sandheden, må mange af dem kæmpe med forskellige helbredsproblemer. Det kan betyde at det er begrænset hvor meget de kan gøre i menigheden og i forkyndelsen. Alligevel bruger de alle deres kræfter i tjenesten og på at opmuntre og oplære andre. Og vi har stor gavn af deres erfaring. Vores ældre brødre og søstre er virkelig smukke både i Jehovas og i vores øjne! – Ordsp. 16:31.

11-12. Hvordan er du blevet opmuntret af børnene og de unge i din menighed?

¹¹ Tænk også på de børn og unge vi har i menighederne. De kommer ud for mange udfordringer mens de vokser op i en verden der er styret af Satan Djævelen og præget af hans onde tankegang. (1. Joh. 5:19) Til trods for det ser vi at de unge kommer til møderne og giver kommentarer, deltager i forkyndelsen og modigt forsvarer deres tro. Er det ikke opmuntrende? I børn og unge er bestemt en vigtig del af Jehovas menighed! – Sl. 8:2.

¹² Alle i menigheden har altså en vigtig funktion, men alligevel er der nogle af vores brødre og søstre der har svært ved at tro at de personligt kan bidrage med noget. Hvad kan hjælpe os til at forstå at vi som enkeltpersoner har en værdifuld plads i menigheden?

13-14. Hvad kan få nogle til at føle at de ikke har nogen værdi for menigheden?

¹³ Lad os se på den anden ting vi kan lære af Paulus’ illustration. Han peger på et problem som mange har i dag: De føler ikke at de selv har nogen særlig værdi for menigheden. Paulus skriver: “Hvis foden fandt på at sige: ‘Jeg er ikke en hånd, og derfor hører jeg ikke med til kroppen’, ville den alligevel være en del af kroppen. Og hvis øret fandt på at sige: ‘Jeg er ikke et øje, og derfor hører jeg ikke med til kroppen’, ville det alligevel være en del af kroppen.” (1. Kor. 12:15, 16) Hvad var det Paulus ville understrege?

¹⁴ Hvis du går og sammenligner dig selv med andre, risikerer du at glemme at du selv har noget at bidrage med. Nogle i menigheden er sikkert dygtige undervisere eller erfarne hyrder. Eller det kan være at de er gode til at organisere. Måske føler du ikke at du har de samme evner. Det viser bare at du er beskeden og ydmyg. (Flp. 2:3) Men pas på! Hvis du hele tiden sammenligner dig med nogle der har særligt gode evner, vil du blive utilfreds med dig selv. Måske vil du endda, som Paulus nævnte, føle at du ‘ikke hører med til’ menigheden. Hvad kan hjælpe dig til at tackle den slags følelser?

15. Hvad kan vi udlede af 1. Korinther 12:4-11 angående evner og talenter?

¹⁵ Overvej dette: I det første århundrede fik mange af de kristne mirakuløse gaver af Jehova, men det var ikke alle der fik de samme gaver. (Læs 1. Korinther 12:4-11). Jehova betroede dem forskellige evner og gaver, men det betød ikke at nogle af de kristne havde større værdi end andre. I dag har Jehova ikke givet os mirakuløse gaver gennem sin hellige ånd. Men der gælder det samme princip. Selvom det er forskelligt hvilke evner vi har, er vi alle sammen værdifulde i Jehovas øjne.

16. Hvilken vejledning fra Paulus må vi følge?

 ¹⁶ I stedet for at sammenligne os med andre kristne må vi følge den vejledning Jehova inspirerede Paulus til at give: “Lad hver enkelt vurdere sine egne handlinger – så kan han glæde sig over det han selv gør, uden at sammenligne det med hvad andre gør.” – Gal. 6:4.

17. Hvordan vil det gavne os at følge Paulus’ vejledning?

¹⁷ Hvis vi, med Paulus’ vejledning i tanke, ser på hvad vi selv udretter, vil vi måske få øjnene op for at vi personligt har nogle helt unikke gaver og evner. Et eksempel: En ældstebror er måske ikke den fødte taler, men det kan være at han er utroligt dygtig til at forkynde. Eller måske er han ikke så god til at organisere som andre ældste er, men i stedet er han en kærlig hyrde som alle føler sig fri til at henvende sig til når de har brug for et bibelsk råd. Eller han kan være kendt vidt og bredt for sin gæstfrihed. (Hebr. 13:2, 16) Hvis vi er bevidste om de stærke sider vi har, vil vi kunne glæde os over det vi bidrager med i menigheden. Og så vil vi ikke være så tilbøjelige til at blive misundelige på dem der har nogle andre evner end vi har.

18. Hvordan kan vi gøre fremskridt i vores tjeneste?

¹⁸ Uanset hvilken plads vi har i menigheden, bør vi alle sammen ønske at gøre fremskridt i vores tjeneste og udvikle vores evner. For at hjælpe os til at gøre fremskridt har Jehova sørget for at vi får en fantastisk oplæring igennem hans organisation. Ved midtugemødet bliver vi for eksempel undervist i hvordan vi kan blive bedre til at forkynde. Får du mest muligt ud af dette program?

19. Hvad skal der til for at du kan komme på Skolen for Kristne Forkyndere?

¹⁹ Skolen for Kristne Forkyndere er endnu et eksempel på den enestående undervisning Jehova giver os. Både brødre og søstre kan ansøge om at komme på denne skole hvis de er i heltidstjenesten og er mellem 23 og 65 år. Du tænker måske at det slet ikke er muligt for dig. Men i stedet for at lave en lang liste med grunde til at du ikke kan komme på skolen, så prøv at lave en liste med grunde til at du gerne vil. Læg så en slagplan som vil hjælpe dig til at nå dit mål. Med Jehovas hjælp og en bevidst indsats fra din side kan et mål der umiddelbart virkede umuligt at nå, pludselig være inden for rækkevidde.

20. Hvad lærer vi af det der står i Romerne 12:6-8?

²⁰ Den tredje ting vi kan lære af Paulus’ illustration, finder vi i Romerne 12:6-8. (Læs). Her nævner Paulus igen at de enkelte i menigheden har forskellige gaver. Men nu lægger han vægt på at uanset hvilken situation vi er i, skal vi bruge de gaver vi har fået, sådan at vi styrker og opbygger menigheden.

21-22. Hvad kan vi lære af det Robert og Felice erfarede?

²¹ Tænk på det som en bror vi vil kalde Robert, oplevede. Han havde tjent i udlandet, men på et tidspunkt blev han bedt om at rejse tilbage til sit hjemland for at tjene på Betel. Han blev forsikret om at han havde klaret sin opgave i udlandet rigtig godt, men alligevel siger han: “Jeg fik et negativt syn på mig selv og tænkte at jeg var en fiasko.  Den følelse varede i flere måneder. Der var tider hvor jeg havde mest lyst til at stoppe i beteltjenesten.” Hvordan fandt han glæden igen? En medældste mindede ham om at Jehova gennem alle vores tidligere opgaver har oplært os så vi bedre kan klare vores nuværende opgave. Robert indså at han måtte holde op med at tænke så meget på fortiden og begynde at fokusere på det han kunne gøre lige nu.

²² Bror Felice Episcopo oplevede også nogle svære følelser på grund af en omvæltning. Han og hans kone udgik fra Gileadskolen i 1956 og var derefter i kredstjenesten i Bolivia. I 1964 fik de så et barn. Felice siger: “Det var hårdt for os at forlade den tjeneste vi holdt så meget af. Jeg må indrømme at jeg spildte et helt år på at gå rundt og have ondt af mig selv. Men med Jehovas hjælp ændrede jeg min indstilling og tog fat på min nye opgave som far.” Kan du genkende nogle af de følelser Robert og Felice havde? Går det dig på at du i øjeblikket ikke har de samme tjenesteprivilegier som før? Hvis du har det sådan, vil du blive mere glad og tilfreds hvis du skifter fokus og koncentrerer dig om det du kan gøre lige nu for Jehova og vennerne i menigheden. Sørg for at holde dig i gang, og brug de gaver og muligheder du har, til at hjælpe andre og styrke din menighed – så vil din glæde vokse.

23. Hvad bør vi give os tid til at gøre, og hvad vil vi se på i den næste artikel?

²³ Vi har alle sammen stor værdi i Jehovas øjne. Han vil gerne have os som en del af sin familie. Hvis vi giver os tid til at overveje hvad vi personligt kan gøre for at styrke vores brødre og søstre, og virkelig sætter ind på at gøre det, vil vi ikke så let begynde at tvivle på at vi har en plads i menigheden. Men hvad med den måde vi betragter andre i menigheden på? Hvordan kan vi vise at vi respekterer den plads de har i menigheden? I den næste artikel vil vi se på dette vigtige emne.