1, 2. Hvad bør ordene i Hebræerne 13:4 få os til?

VI VIL alle sammen gerne vise Jehova ære. Han fortjener det virkelig, og han lover også at vise os ære. (1. Sam. 2:30; Ordsp. 3:9; Åb. 4:11) Han ønsker desuden at vi viser andre mennesker ære, for eksempel myndighedspersoner. (Rom. 12:10; 13:7) Men noget vi må være særligt opmærksomme på at vise ære, er ægteskabet.

² Apostlen Paulus skrev: “Lad alle betragte ægteskabet som noget dyrebart, og hold ægteskabet rent.” (Hebr. 13:4) Det var ikke bare en tilfældig bemærkning. Der er tale om en stærk tilskyndelse, ja, et påbud, til kristne om at de skal værne om ægteskabet og holde det i ære. Er det også sådan du ser på ægteskabet generelt og på dit eget ægteskab hvis du er gift?

3. Hvilken vigtig vejledning gav Jesus angående ægteskab? (Se indledningsbilledet).

³ Når du viser ægteskabet ære, er du på linje med Jesus, der også betragtede ægteskabet som noget dyrebart. Da farisæerne engang stillede ham et spørgsmål angående skilsmisse, henviste han til det Gud havde sagt om det første ægteskab: “Af den grund vil en mand forlade sin far og mor, og de to skal være ét.”  Og Jesus tilføjede: “Hvad Gud har forenet, må intet menneske skille ad.” – Læs Markus 10:2-12; 1. Mos. 2:24.

4. Hvilken norm fastsatte Jehova for ægteskaber?

⁴ Jesus bekræftede altså at ægteskabet stammer fra Gud og skal være permanent. Gud sagde ikke til Adam og Eva at de senere kunne blive skilt. Den norm der blev fastsat i Edens Have, var et monogamt ægteskab hvor “de to” skulle være forenet med et varigt bånd.

5. Hvordan fik det at døden kom ind i verden, betydning for ægteskabet?

⁵ Men som bekendt skete der nogle forandringer fordi Adam syndede. Døden kom ind i verden, og det fik også betydning for ægteskabet. Det kom apostlen Paulus ind på da han forklarede at kristne ikke længere er underlagt Moseloven. Han pegede på at døden opløser et ægteskab, og at den efterladte ægtefælle er fri til at gifte sig igen. – Rom. 7:1-3.

6. Hvad viste Moseloven om hvordan Jehova ser på ægteskabet?

⁶ I den lov Gud gav Israels folk, var der nogle bestemmelser angående ægteskab. Det var tilladt at en mand havde mere end én kone, en praksis der havde eksisteret længe før Gud gav Israel en lov. Men der blev sat nogle grænser som beskyttede kvinder og børn mod at blive dårligt behandlet. Hvis en israelit for eksempel giftede sig med en træl og senere tog endnu en hustru, måtte han ikke skære ned på sin første hustrus mad, tøj eller ægteskabelige ret. Gud krævede at han fortsat beskyttede hende og sørgede for hende. (2. Mos. 21:9, 10) Vi er ikke underlagt Moseloven, men den viser at Jehova betragter ægteskabet som noget dyrebart. Lærer det os ikke at vi også skal sætte ægteskabet højt?

7, 8. (a) Hvornår var der ifølge 5. Mosebog 24:1 mulighed for skilsmisse under Loven? (b) Hvordan ser Jehova på skilsmisse?

⁷ Hvad sagde Loven om skilsmisse? Det havde aldrig været Guds mening at en mand og en hustru skulle skilles, men Loven indeholdt den indrømmelse at en mand kunne skille sig fra sin hustru hvis han havde “opdaget noget frastødende hos hende”. (Læs 5. Mosebog 24:1). Loven kom ikke nærmere ind på hvad der kunne være “frastødende”. Men der må have været tale om noget virkelig alvorligt eller forkasteligt, ikke bare en lille forsømmelse. (5. Mos. 23:14) Desværre var der på Jesus’ tid mange der lod sig skille “af en hvilken som helst grund”. (Matt. 19:3) Den indstilling vil vi bestemt ikke efterligne.

⁸ På profeten Malakias’ tid var det blevet almindeligt at en mand svigtede ‘sin ungdoms hustru’ og skilte sig fra hende, måske for at gifte sig med en hedensk kvinde der var yngre. Men Gud gjorde det klart hvordan han så på skilsmisse. Gennem profeten sagde han: “Jeg hader skilsmisse.” (Mal. 2:14-16) Det stemmer helt med hvad Gud sagde i forbindelse med det første ægteskab: “En mand ... vil holde sig til sin hustru, og de skal blive ét.” (1. Mos. 2:24) Jesus gentog sin Fars syn på ægteskabet da han sagde: “Hvad Gud har forenet, må intet menneske skille ad.” – Matt. 19:6.

9. Hvordan skal Jesus’ ord i Markus 10:11, 12 forstås?

⁹ Nogle vil måske spørge: ‘Kan der være en gyldig grund til at blive skilt og gifte sig igen?’ Jesus gjorde det klart hvordan han ser på skilsmisse: “Enhver der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud og er utro mod hende, og hvis en kvinde skiller sig fra sin  mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.” (Mark. 10:11, 12; Luk. 16:18) Det er tydeligt at Jesus satte ægteskabet højt og ønskede at andre skulle gøre det samme. Hvis en mand lod sig skille fra en trofast hustru (eller en hustru fra en trofast ægtemand) og giftede sig med en anden, var der tale om ægteskabsbrud. Det at man lader sig skille fra sin ægtefælle, opløser ikke i sig selv ægteskabet. I Guds øjne vil de to stadig være “ét”. Jesus sagde desuden at en mand der lod sig skille fra en hustru der ikke havde været ham utro, udsatte hende for at begå ægteskabsbrud. Hvordan det? Jo, dengang kunne en fraskilt kvinde føle sig nødsaget til at gifte sig igen for at kunne klare sig økonomisk, og hvis hun gjorde det, ville det være ægteskabsbrud.

10. Hvornår kan en kristen lade sig skille og være fri til at gifte sig igen?

¹⁰ Der var dog én gyldig grund til at opløse et ægteskab. Jesus sagde: “Jeg siger jer at enhver der skiller sig fra sin hustru af nogen anden grund end at hun har haft et umoralsk seksuelt forhold [græsk: porneia], og som gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.” (Matt. 19:9) Det samme havde han sagt i Bjergprædikenen. (Matt. 5:31, 32) Ved begge lejligheder talte han om “et umoralsk seksuelt forhold”. Dette udtryk dækker over en række syndige seksuelle handlinger uden for ægteskabet: utroskab, prostitution, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet og sex med dyr. Hvis for eksempel en gift mand har haft et umoralsk seksuelt forhold, kan hans hustru afgøre om hun vil lade sig skille fra ham. Hvis hun lader sig skille fra ham, vil ægteskabet være opløst i Guds øjne.

11. Hvorfor vil en kristen måske beslutte ikke at lade sig skille selvom der er bibelsk grundlag for det?

¹¹ Læg mærke til at Jesus ikke sagde at en ægtefælle nødvendigvis skulle lade sig skille hvis den anden part havde haft et umoralsk seksuelt forhold (porneia). For eksempel kan en hustru vælge at bevare ægteskabet selvom hendes mand har været hende utro. Det kan være at hun stadig elsker ham; måske er hun parat til at tilgive ham og sammen med ham arbejde på at styrke deres ægteskab. Hvis hun lader sig skille og ikke gifter sig igen, vil hun stå over for andre udfordringer. Hvad med  hendes materielle behov og seksuelle behov? Vil hun føle sig ensom? Er der børn at tage hensyn til? Vil det blive sværere at opdrage dem i sandheden? (1. Kor. 7:14) Det er tydeligt at en uskyldig part som lader sig skille, kommer til at stå over for store udfordringer.

12, 13. (a) Hvad skete der i Hoseas’ ægteskab? (b) Hvorfor tog Hoseas Gomer tilbage, og hvad kan vi lære af det?

¹² Profeten Hoseas’ eksempel lærer os meget om Guds syn på ægteskabet. Gud sagde til Hoseas at han skulle tage sig en hustru (Gomer), der ville “prostituere sig” og “få børn som følge af sin prostitution”. Gomer “blev gravid og fødte [Hoseas] en søn”. (Hos. 1:2, 3) Senere fik hun en datter og en søn, sikkert som følge af utroskab. Til trods for at Gomer var utro mange gange, blev Hoseas i ægteskabet. Efter et stykke tid forlod hun Hoseas og blev træl, men han købte hende fri og tog hende tilbage. (Hos. 3:1, 2) Ved hjælp af Hoseas viste Jehova at han gang på gang havde tilgivet israelitterne for deres åndelige utroskab. Hvad kan vi lære af det?

¹³ Hvis ægtefællen til en kristen begår en seksuelt umoralsk handling, står den uskyldige part over for en beslutning. Jesus sagde at den uskyldige havde ret til at lade sig skille og derefter var fri til at gifte sig igen. Men den uskyldige kunne også tilgive sin ægtefælle. Det ville ikke være forkert. Hoseas tog Gomer tilbage. Efter at han havde taget hende tilbage, sagde han at hun ikke måtte have seksuelle forhold til andre mænd. I en periode havde Hoseas ikke noget seksuelt forhold til Gomer. (Hos. 3:3) Men på et tidspunkt må Hoseas have genoptaget det seksuelle samliv med hende; det illustrerede at Gud var villig til at tage sit folk til sig og igen få et nært forhold til det. (Hos. 1:11; 3:3-5) Hvad lærer det os om ægteskabet i dag? Hvis en uskyldig ægtefælle beslutter at bevare ægteskabet, vil genoptagelsen af det seksuelle samliv være et udtryk for at den skyldige part er blevet tilgivet. (1. Kor. 7:3, 5) Det vil samtidig betyde at der ikke længere er grundlag for skilsmisse. Derefter må parret sammen arbejde på at få ægteskabet til at fungere på en måde der afspejler Guds syn på ægteskabet.

14. Hvad kan der ske i et ægteskab ifølge 1. Korinther 7:10, 11?

¹⁴ Alle kristne bør betragte ægteskabet som noget dyrebart, sådan som Jesus og Jehova gør. Det sker dog at nogle ikke viser ægteskabet respekt, for mennesker er ufuldkomne. (Rom. 7:18-23) Det kommer ikke bag på os at nogle af de kristne i det første århundrede også havde problemer i deres ægteskab. Paulus skrev at ‘en hustru ikke må forlade sin mand’, men i nogle tilfælde skete det åbenbart. – Læs 1. Korinther 7:10, 11.

15, 16. (a) Hvad er målet hvis der er problemer i et ægteskab, og hvorfor? (b) Hvad gælder hvis den ene ægtefælle ikke tjener Jehova?

¹⁵ Paulus fortalte ikke hvad der havde ført til at nogle par var gået fra hinanden. Problemet kunne ikke være at for eksempel en ægtemand havde haft et seksuelt umoralsk forhold, for så ville hans hustru have haft mulighed for at blive skilt og gifte sig igen. Paulus skrev at en hustru som havde forladt sin mand, skulle “blive ved med at være alene eller også forsone sig med sin mand”. I Guds øjne var de to altså stadig et ægtepar. Og Paulus rådede til at de, hvis der ikke havde været tale om utroskab, skulle have som mål at blive forsonet med hinanden uanset hvilke problemer de havde. Et par med problemer kan søge hjælp hos de ældste i menigheden. De ældste vil ikke tage parti, men de kan give gode råd ud fra Bibelen.

 ¹⁶ Situationen kan være mere kompliceret hvis kun den ene ægtefælle er en kristen der bestræber sig for at leve efter Guds normer. Hvis der er problemer i et sådant ægteskab, er det så i orden at den kristne flytter fra sin ægtefælle? Som allerede nævnt fremgår det af Bibelen at et seksuelt umoralsk forhold giver grundlag for skilsmisse, men Bibelen nævner ikke noget der kan danne grundlag for at man flytter fra sin ægtefælle uden at blive skilt. Paulus skrev: “Hvis en kvinde har en ikketroende mand og han er villig til at blive hos hende, så skal hun ikke forlade ham.” (1. Kor. 7:12, 13) Det gælder også i dag.

17, 18. Hvorfor er nogle kristne blevet i deres ægteskab trods alvorlige problemer?

¹⁷ Der har været tilfælde hvor “en ikketroende mand” ved sin adfærd synes at vise at han ikke “er villig til at blive hos hende”. Måske er han så voldelig at hun føler at hendes liv eller helbred er i fare. Det kan være at han nægter at sørge for sin families materielle behov, eller at han forhindrer hende i at være loyal mod Jehova og tjene ham. I nogle af den slags tilfælde er den kristne nået til den personlige afgørelse at manden, uanset hvad han siger, ikke “er villig til at blive hos hende”, og at det er nødvendigt at forlade ham. Men andre kristne som har været i en lignende situation, er nået til en anden afgørelse. De har holdt ud og prøvet at forbedre forholdet. Hvorfor har de gjort det?

¹⁸ Selvom et ægtepar flytter fra hinanden, er de stadig gift. Hvis de bor hver for sig, vil de begge stå over for nogle udfordringer, som allerede nævnt. Apostlen Paulus nævnte endnu en grund til at blive sammen. Han skrev: “Den ikketroende mand er helliget ved hustruen, og den ikketroende hustru er helliget ved broren. Ellers ville jeres børn jo være urene, men nu er de hellige.” (1. Kor. 7:14) En del kristne er blevet hos en ikketroende ægtefælle under meget svære forhold. Mange er blevet belønnet på en helt speciel måde ved at ægtefællen er begyndt at tjene Jehova. – Læs 1. Korinther 7:16; 1. Pet. 3:1, 2.

19. Hvorfor er der så mange lykkelige ægteskaber i den kristne menighed?

¹⁹ Jesus gav klar vejledning om skilsmisse, og apostlen Paulus gav råd til kristne der overvejer at forlade deres ægtefælle. De ønskede begge at Guds tjenere skulle værne om deres ægteskab. I vores menigheder i hele verden er der utallige lykkelige ægteskaber. Du kan sikkert finde mange af dem i din egen menighed. Det er loyale brødre der elsker deres hustruer, og trofaste søstre der er kærlige ægtefæller. Alle sætter de deres ægteskab højt, til ære for Jehova, og vi elsker dem for det. Disse millioner af ægtemænd og hustruer er levende beviser for sandheden i det Guds ord siger: “Af den grund vil en mand forlade sin far og mor og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét.” – Ef. 5:31, 33.