Tilsyneladende ikke. Djævelen sagde ikke at hvis Eva spiste af den forbudte frugt, ville det bare se ud som om hun døde mens en usynlig del af hende (det nogle i dag kalder en udødelig sjæl) så ville leve videre et andet sted. Nej, da Satan talte til Eva gennem slangen, påstod han at hun slet ikke skulle dø hvis hun spiste af frugten. Han sagde indirekte at hun ville blive ved med at leve og få et endnu bedre liv på jorden, et liv hvor hun var uafhængig af Gud. – 1. Mos. 2:17; 3:3-5.

Hvis den falske lære om sjælens udødelighed som findes i dag, ikke opstod i Eden, hvornår opstod den så? Det kan vi ikke sige med sikkerhed. Vi ved at al falsk tilbedelse blev udslettet i Vandfloden. Ingen falske religiøse opfattelser overlevede Vandfloden, for de eneste mennesker der overlevede, var Noa og hans familie, der alle tilbad Jehova.

I sin nuværende form må læren om at mennesker har en udødelig sjæl, derfor være opstået efter Vandfloden. Da Gud skabte forvirring i det sprog folk talte i Babel og folk blev spredt “over hele jorden”, er der ingen tvivl om at de tog tanken om den udødelige sjæl med sig der hvor de rejste hen. (1. Mos. 11:8, 9) Uanset hvornår den falske lære opstod, kan vi være sikre på at “løgnens far”, Satan Djævelen, var ophavsmanden, og at han frydede sig over at se denne løgn blive spredt vidt og bredt. – Joh. 8:44.