Husker du?
Har du omhyggeligt læst de seneste numre af Vagttårnet? Så prøv om du kan besvare følgende spørgsmål:
Hvordan skal vi behandle de salvede?
Vi vil gerne efterligne den tro de salvede har, men vi undlader at give dem upassende meget opmærksomhed. Vi undgår at ‘beundre personligheder’. (Jud. 16, fdn.) Vi stiller dem heller ikke personlige spørgsmål om deres himmelske håb. – w20.01, s. 29.
Hvad kan være med til at overbevise dig om at Jehova lægger mærke til dig?
Bibelen viser at han lagde mærke til dig allerede inden du blev født. Han lytter også til dine bønner. Og han ved hvad du tænker, og hvad der bor i dit hjerte. Det du gør, påvirker ham. (1. Krøn. 28:9; Ordsp. 27:11) Jehova har draget dig til sig. – w20.02, s. 12.
Hvornår bør vi tale, og hvornår bør vi tie stille?
Vi vil meget gerne fortælle om Jehova. Vi er ikke bange for at sige noget hvis en er kommet ind på en forkert kurs. Ældste holder sig ikke tilbage fra at give nødvendig vejledning. Vi vil hverken spørge ind til (eller fortælle) detaljer om hvordan arbejdet foregår i lande hvor vores aktiviteter er forbudt. Vi afslører ikke noget der er fortroligt. – w20.03, s. 20-21.
Hvordan adskiller græshopperne i Joel, kapitel 2, sig fra dem der er omtalt i Åbenbaringen, kapitel 9?
I Joel 2:20-29 siges der at Gud jager græshopperne væk, og at han vil give en erstatning for de skader de har forvoldt. På et senere tidspunkt udgyder Gud sin ånd. Disse aspekter blev opfyldt da den babyloniske hær invaderede Israel, og senere. De græshopper der er omtalt i Åbenbaringen 9:1-11, skildrer de salvede i nyere tid, der har forkyndt Guds domme over denne onde verden, til stort ubehag for dem der støtter den. – w20.04, s. 3-6.
Hvem er Nordens konge i dag?
Rusland og dets allierede. De har haft direkte indflydelse på Guds folk, forbudt forkyndelsesarbejdet og vist at de hader Jehovas Vidner. Nordens konge har haft en magtkamp med Sydens konge. – w20.05, s. 12-13.
Er de ni egenskaber der er nævnt i Galaterne 5:22, 23, de eneste sider af “åndens frugt” der findes?
Nej. Guds hellige ånd kan også hjælpe os til at opdyrke andre gode egenskaber, for eksempel retfærdighed. (Ef. 5:8, 9) – w20.06, s. 17.
Hvad skal man blandt andet være opmærksom på hvis man lægger noget om sig selv ud på nettet?
Det du poster på et socialt medie, kunne give andre det indtryk at du praler, at du mangler ydmyghed. – w20.07, s. 6-7.
Hvad kan vi som forkyndere lære af erfarne fiskere?
De arbejder på tider og steder hvor der er størst chance for at fange noget. De har lært at bruge det rigtige udstyr. Og de arbejder modigt under alle forhold. Vi må gøre noget lignende i vores tjeneste. – w20.09, s. 5.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe dem vi studerer med, til at få større kærlighed til Jehova?
Vi må tilskynde dem til at læse i Bibelen hver dag og meditere over det de læser. Og vi må lære dem at bede til Jehova. – w20.11, s. 4.
Hvem er med blandt “alle” dem der vil blive “gjort levende gennem Kristus”? – 1. Kor. 15:22.
Paulus’ ord betyder ikke at alle der er døde, vil få livet igen. Hans ord drejer sig først og fremmest om de salvede kristne, der er “blevet gjort hellige som disciple af Kristus Jesus”. (1. Kor. 1:2; 15:18) – w20.12, s. 5-6.
Hvad vil de salvede få til opgave at gøre efter at de er ‘blevet forvandlet på et øjeblik, når den sidste trompet lyder’? – 1. Kor. 15:51-53.
Sammen med Kristus skal de ‘straffe nationerne med en jernstav’. (Åb. 2:26, 27) – w20.12, s. 12-13.