1-2. Hvad vil vi drøfte i denne artikel?

LIVET som det er i dag, er meget kort og “fyldt med bekymringer”. (Job 14:1) Så der er ikke noget at sige til at vi i perioder kan være kede af det. Det var der også flere af Jehovas tjenere i fortiden der oplevede – nogle af dem ønskede ligefrem at dø. (1. Kong. 19:2-4; Job 3:1-3, 11; 7:15, 16) Men gang på gang trøstede og styrkede Jehova dem. Og han sørgede for at beretningerne om disse trofaste tjenere er kommet med i hans ord for at vi kan blive styrket af dem og lære af dem. – Rom. 15:4.

² I denne artikel vil vi se nærmere på beretningerne om Jakobs søn Josef, enken Noomi og hendes svigerdatter Ruth, den levit der skrev Salme 73, og apostlen Peter. Hvordan styrkede Jehova dem? Og hvad kan vi personligt lære af deres eksempel? Artiklen vil tydeligt vise at “Jehova er nær hos dem der er fortvivlede”, og at “han hjælper dem der er modløse”. – Sl. 34:18.

3-4. Hvad blev Josef udsat for mens han var helt ung?

³ Josef var omkring 17 år gammel da Gud gav ham to profetiske drømme. Af drømmene fremgik det at Josef en dag ville få en ophøjet position i forhold til resten af familien. (1. Mos. 37:5-10) Men kort efter at Josef havde haft disse drømme, ændrede hans liv sig drastisk. Hans brødre solgte ham, og han endte op som slave for Potifar, en af Faraos hofmænd. (1. Mos. 37:21-28) Fra at have været sin fars yndlingssøn var han altså pludselig blevet en simpel slave for en afgudsdyrker i Egypten. – 1. Mos. 39:1.

⁴ Men Josefs problemer var langtfra ovre endnu. Potifars hustru anklagede falskeligt Josef for voldtægtsforsøg.  Uden at undersøge anklagerne fik Potifar smidt Josef i fængsel, hvor han blev lagt i lænker. (1. Mos. 39:14-20; Sl. 105:17, 18) Josef var bare en ung mand. Så prøv at forestille dig hvordan det må have været for ham at blive udsat for falske anklager om voldtægtsforsøg. Og tænk også over hvor stor skam det må have kastet over Jehovas navn da folk hørte om det. Josef havde al mulig grund til at føle sig knust!

5. Hvad gjorde Josef for ikke at blive grebet af modløshed?

⁵ Som slave og senere som fængselsindsat havde Josef stærkt begrænset frihed, og der var ikke meget han kunne gøre for at ændre sin situation. Hvordan undgik han at blive grebet af modløshed? I stedet for at fokusere på alt det han ikke kunne gøre, engagerede han sig fuldt ud i de opgaver han fik. Og som det vigtigste fokuserede han på at bevare et godt og nært forhold til Jehova. Af den grund sørgede Jehova for at alt hvad Josef gjorde, lykkedes. – 1. Mos. 39:21-23.

6. Hvordan kan Josefs profetiske drømme have trøstet ham?

⁶ Josef kan også være blevet opmuntret af at tænke over de profetiske drømme Gud havde givet ham tidligere. De indikerede jo at han ville se sin familie igen, og at hans situation ville forandre sig til det bedre. Og det var præcis hvad der skete. Da Josef var omkring 37 år, begyndte de profetiske drømme at blive opfyldt på en enestående måde. – 1. Mos. 37:7, 9, 10; 42:6, 9.

7. Hvad vil hjælpe os til at udholde prøver ifølge 1. Peter 5:10?

⁷ Hvad vi kan lære. Beretningen om Josef minder os om at vi lever i en hård og uretfærdig verden. Nogle gange kan det endda være en trosfælle der behandler os dårligt. Men hvis vi betragter Jehova som vores Klippe, vores sikre tilflugt, vil vi  ikke blive slået helt ud eller holde op med at tjene ham. (Sl. 62:6, 7; læs 1. Peter 5:10). Det er også værd at lægge mærke til at Josef kun var 17 år gammel da Jehova gav ham de særlige drømme. Jehova har tydeligvis stor tillid til sine tjenere, også selvom de er helt unge. I dag er der mange unge brødre og søstre der er som Josef. De har en stærk tro og stoler fuldt ud på Jehova. Nogle af dem er endda blevet uretfærdigt fængslet fordi de ønsker at være lydige mod Gud. – Sl. 110:3.

8. Hvad kom Noomi og Ruth ud for?

⁸ Noomi og hendes familie forlod deres hjem i Juda på grund af en streng hungersnød og slog sig ned i landet Moab. Efter et stykke tid døde Noomis mand, Elimelek, og hun blev alene med deres to sønner. Senere giftede begge sønner sig med moabitiske kvinder, Ruth og Orpa. Omkring ti år senere skete der det tragiske at begge Noomis sønner døde uden at efterlade sig nogen børn. (Ruth 1:1-5) Forestil dig hvor hårdt ramt af sorg de tre kvinder må have været! Ruth og Orpa kunne selvfølgelig gifte sig igen, men hvad med Noomi? Hun var oppe i årene, så hvem skulle tage sig af hende? Noomi var så langt nede at hun på et tidspunkt sagde: “Kald mig ikke Noomi. Kald mig Mara, for Den Almægtige har gjort livet meget bittert for mig.” Hun besluttede sig for at vende tilbage til Betlehem, og Ruth tog med hende. – Ruth 1:7, 18-20.

9. Hvordan var Ruth med til at styrke Noomi, som det fremgår af Ruth 1:16, 17, 22?

⁹ Hvad hjalp Noomi i hendes fortvivlede situation? Hun blev vist loyal kærlighed. For eksempel valgte Ruth at blive hos Noomi. (Læs Ruth 1:16, 17, 22). Og da de var kommet tilbage til Betlehem, fortsatte Ruth med at vise hende loyal kærlighed. Hun arbejdede hårdt ude på markerne, hvor hun samlede aks til sig selv og Noomi. Der gik ikke lang tid før Ruth havde fået et rigtig godt omdømme. – Ruth 3:11; 4:15.

10. Hvordan kom Jehovas kærlighed til udtryk over for Noomi og Ruth?

¹⁰ Jehova havde også givet israelitterne en lov der viste at han elskede og havde omsorg for de fattige, deriblandt Ruth og Noomi. Ifølge loven måtte man ikke høste helt ud til kanten af sin mark. I stedet skulle man efterlade det til de fattige. (3. Mos. 19:9, 10) Så Noomi og Ruth behøvede ikke at tigge for at få mad. De kunne skaffe det på en værdig måde.

11-12. Hvordan hjalp Boaz Noomi og Ruth til at genvinde deres glæde?

¹¹ Ruth samlede aks på en mark der tilhørte en rig mand der hed Boaz. Da Boaz så hvordan Ruth viste sin svigermor, Noomi, loyal kærlighed blev han dybt imponeret. Han købte det jordstykke som tilhørte Noomis familie og giftede sig med Ruth, så de børn han fik med hende, kunne arve det. (Ruth 4:9-13) Boaz og Ruth fik en søn der hed Obed, som blev farfar til kong David. – Ruth 4:17.

¹² Forestil dig hvordan glæden strålede ud af Noomi da hun holdt den lille dreng i sine arme og takkede Jehova for alt det han havde gjort for hende. Men Noomi og Ruth vil komme til at opleve en endnu større velsignelse. Når de får en opstandelse, vil de finde ud af at Obed blev stamfar til den lovede Messias, Jesus Kristus!

13. Hvilke vigtige ting kan vi lære af beretningen om Noomi og Ruth?

¹³ Hvad vi kan lære. Alvorlige prøvelser kan gøre os modløse, måske endda dybt  fortvivlede. Vi føler måske slet ikke at der er nogen vej ud af vores problemer. I sådan nogle perioder er det vigtigt at vi har fuld tillid til vores himmelske Far og holder os nær til vores brødre og søstre. Vi kan dog ikke forvente at Jehova bare vil fjerne det vi kæmper med. Han gav jo heller ikke Noomis mand og sønner livet igen. Men vi kan være sikre på at han vil hjælpe os til at holde ud, blandt andet ved at motivere vores åndelige familie til at vise os loyal kærlighed. – Ordsp. 17:17.

14. Hvad fik en levit til at tænke negativt?

¹⁴ Den person der skrev Salme 73, var levit. Det betød at han havde det fantastiske privilegium at tjene ved Jehovas helligdom. Alligevel begyndte han på et tidspunkt at tænke i meget negative baner. Hvorfor? Fordi han var begyndt at misunde “de selvsikre” og “de onde” – ikke fordi han havde lyst til at overtræde Guds lov, men fordi deres liv så ud til være bedre end hans eget. (Sl. 73:2-9, 11-14) Alt så bare ud til at lykkes for dem – de var rige, levede “det gode liv” og havde ingen bekymringer. Det gik levitten så meget på at han sagde: “Det er forgæves at jeg har holdt mit hjerte rent og vasket mine hænder som en der var uskyldig.” Hans tro var tydeligvis i alvorlig fare.

15. Hvad hjalp ifølge Salme 73:16-19, 22-25 en levit til at få bugt med sine negative tanker?

¹⁵ Læs Salme 73:16-19, 22-25. Levitten “gik ind i Guds storslåede helligdom”, hvor han var sammen med andre af Jehovas loyale tjenere. Der kunne han finde ro, tænke klart og analysere sin situation under bøn. Lige så stille gik det op for ham at han ikke havde tænkt sig om, at hans liv bevægede sig i en retning der førte ham væk fra Jehova. Han kunne også se at de onde befinder sig “et sted hvor der er glat”, og at deres liv vil få “en frygtelig afslutning”. At se tingene fra Jehovas synspunkt hjalp ham til at slippe af med sin misundelse og de negative tanker. Han genvandt sin indre fred. Og han kunne igen glæde sig over sit forhold til Jehova. Han sagde: “På jorden ønsker jeg ikke andet end dig.”

16. Hvad kan vi lære af den levit der skrev Salme 73?

 ¹⁶ Hvad vi kan lære. Der er ingen grund til at misunde mennesker der ikke følger Jehovas normer. Det kan godt være at de ser ud til at have et dejligt liv, men deres glæde er overfladisk og midlertidig, og de vil gå glip af det evige liv. (Præd. 8:12, 13) At misunde dem vil bare gøre os ulykkelige og bringe vores forhold til Jehova i fare. Hvis du mærker en lille snert af misundelse, så gør ligesom levitten gjorde. Følg Jehovas kærlige råd, og kom sammen med dem der gør hans vilje. Når dit største ønske er at have et godt forhold til Jehova, vil du finde ægte lykke, og du vil komme til at opleve “det virkelige liv”. – 1. Tim. 6:19.

17. Hvilke situationer kunne have fået Peter til at tabe modet?

¹⁷ Apostlen Peter var en handlekraftig mand, men han var også meget impulsiv og nogle gange alt for hurtig til at sige sin mening. Så af og til sagde eller gjorde han nogle ting som han senere fortrød. Tænk for eksempel på den gang hvor Jesus havde fortalt apostlene at han skulle lide ondt og blive dræbt, og hvor Peter irettesatte ham for det og sagde: “Det vil slet ikke gå dig sådan.” Jesus påpegede med det samme hvor forkert det Peter havde sagt, var. (Matt. 16:21-23) Da en ophidset folkemængde kom for at arrestere Jesus, trak Peter med det samme sit sværd og huggede øret af ypperstepræstens træl. Igen måtte Jesus irettesætte ham. (Joh. 18:10, 11) Tidligere havde Peter også overmodigt sagt at selvom alle de andre apostle ville svigte Jesus, ville han aldrig gøre det! (Matt. 26:33) Men Peter var ikke nær så stærk som han troede. Nogle få timer senere blev han grebet af menneskefrygt og nægtede tre gange at han kendte Jesus. Dybt skuffet over sig selv ‘gik han udenfor og græd fortvivlet’.  (Matt. 26:69-75) Peter må have tænkt på om Jesus nogensinde ville tilgive ham.

18. Hvordan hjalp Jesus Peter til at blive glad igen?

¹⁸ Men Peter lod sig ikke slå helt ud af modløshed. Han fortsatte med at komme sammen med de andre apostle og blev ved med at tjene Jehova. (Joh. 21:1-3; Ap.G. 1:15, 16) Husk at Jesus på et tidligere tidspunkt havde bedt Jehova om at hjælpe Peter så hans tro ikke ville svigte, og at Jesus havde opfordret Peter til at komme åndeligt på fode igen og styrke sine brødre. Det har helt sikkert hjulpet Peter at tænke tilbage på det Jesus havde sagt, og mærke hvordan Jehova besvarede den bøn. Senere viste Jesus sig for Peter alene, uden tvivl for at opmuntre ham. (Luk. 22:32; 24:33, 34; 1. Kor. 15:5) Han viste sig også for apostlene efter at de havde fisket en hel nat uden at fange noget, og gav ved den lejlighed Peter mulighed for at bekræfte sin kærlighed til ham. Jesus havde tilgivet sin elskede ven og betroede ham et vigtigt arbejde. – Joh. 21:15-17.

19. Hvordan hjælper ordene i Salme 103:13, 14 os til at betragte vores fejl på samme måde som Jehova gør?

¹⁹ Hvad vi kan lære. Den måde Jesus behandlede Peter på, viser os noget om hvor tilgivende og hensynsfuld Jesus er, og Jesus afspejler til fuldkommenhed sin Fars egenskaber. Så når vi begår fejl, skal vi ikke tænke at Jehova aldrig vil kunne tilgive os. Det er præcis det Satan vil have os til at tænke. I stedet må vi gøre en bevidst indsats for at se os selv – og dem der synder imod os – med vores himmelske Fars barmhjertige og kærlige øjne. – Læs Salme 103:13, 14.

20. Hvad vil vi drøfte i den næste artikel?

²⁰ Eksemplerne med Josef, Noomi og Ruth, levitten og apostlen Peter forsikrer os om at “Jehova er nær hos dem der er fortvivlede”. (Sl. 34:18) Han ved at vi nogle gange har det svært og føler os modløse. Men samtidig hjælper han os til at klare prøvelserne og styrker på den måde vores tro. (1. Pet. 1:6, 7) I den næste artikel vil vi se nærmere på hvordan Jehova støtter sine loyale tjenere når de er ramt af modløshed, måske fordi de kæmper med en svaghed eller oplever vanskelige omstændigheder.