EFTERHÅNDEN som skibet gled ind gennem fjorden Belfast Lough, kunne den lille gruppe passagerer på dækket skimte de grønne bakker, der var badet i det tidlige morgenlys. Det var maj måned 1910. For en iblandt dem, Charles T. Russell, var dette det femte besøg i Irland. Foran bror Russell tårnede to gigantiske oceandampere sig op – Titanic og dets søsterskib Olympic, der begge var ved at blive bygget. * Længere henne, bag skibsværftet, stod en lille flok Bibelstudenter på kajen for at tage imod ham.

Godt 20 år tidligere havde Russell besluttet at foretage en række udlandsrejser for at sprede den gode nyhed rundt omkring på jorden. Den første rundrejse startede i juli 1891 og havde Irland som første stop. Fra dækket på skibet City of Chicago kunne han betragte solnedgangen over Queenstown (nu Cobh), som roligt nærmede sig, og måske har han genkaldt sig sine forældres malende beskrivelser af deres hjemland. Efterhånden som Russell og hans rejsefæller kom gennem byerne og det smukke landskab, gik det op for dem at distriktet var som “modne marker, der venter på at blive høstet”.

Russell besøgte Irland syv gange i alt. Den interesse der blev vakt under hans første besøg i landet, førte til at der ved senere besøg dukkede hundreder, nogle gange tusinder, op for at høre ham tale. Anden gang han besøgte landet, i maj 1903, blev offentlige møder annonceret i lokale aviser i Belfast og Dublin. Russell berettede selv at “tilhørerne var meget opmærksomme” under behandlingen af emnet “Det Edsvorne Løfte”, hvor han talte om Abrahams tro og de velsignelser Gud har lovet menneskeheden.

Som følge af den betydelige interesse i Irland besøgte Russell også landet på sin tredje europarejse. Fem brødre tog imod ham da han trådte ud på kajen i Belfast en aprilmorgen i 1908. Det annoncerede offentlige foredrag, “Omstyrtelsen af Satans Rige”, tiltrak senere samme aften “en intelligent Forsamling på omkring 300”. En tilstedeværende der gjorde indsigelser, blev rask håndteret ved kyndig brug af Skrifterne. Ved et møde i Dublin, hvor der var over 1.000 til stede, forsøgte en noget mere hårdnakket modstander – en mr. O’Connor, der var sekretær i det kristne forbund YMCA – at få vendt tilhørerne imod Bibelstudenterne. Hvordan gik det?

Lad os rejse tilbage i tiden og prøve at forestille os hvordan det der skete den dag, kan have taget sig ud fra en interesseret persons synsvinkel. En mand der gerne vil finde frem til sandheden fra Bibelen, beslutter sig for at overvære et offentligt foredrag der bliver annonceret i The Irish Times, og det lykkes ham med nød og næppe at finde en plads i den stuvende fulde sal. Manden er helt betaget af at lytte til den ældre herre med det hvide skæg og den lange sorte frakke, som bevæger sig omkring på scenen og  gestikulerer frit mens han metodisk forklarer skriftsted efter skriftsted og åbner folks øjne for Bibelens lære. Uden hjælp fra mikrofon når talerens stemme ud til det fjerneste hjørne af salen og holder publikums interesse fanget i halvanden time. I en spørgsmål og svar-runde bliver han udfordret af O’Connor og hans følgesvende, men behændigt forsvarer han budskabet ved hjælp af Bibelen. Publikum kvitterer med et anerkendende bifald. Da støvet har lagt sig, går den interesserede mand over til brødrene for at høre mere. Ifølge øjenvidneberetninger var der mange der lærte sandheden at kende på denne måde.

Da Russell i maj 1909 gik ombord på Mauretania og stævnede ud fra New York for at besøge Irland for fjerde gang, havde han en stenograf, bror Huntsinger, med sig. På den måde kunne rejsen over Atlanterhavet udnyttes til at diktere artikler til Vagt-Taarnet. I Belfast mødte der denne gang 450 lokale op for at høre hans offentlige foredrag, og omkring 100 af dem var tvunget til at stå op på grund af pladsmangel.

Den femte rejse, den der blev omtalt i indledningen, forløb på samme måde. Efter et offentligt foredrag i Dublin, fik en fremstående teolog som O’Connor havde taget med, klare bibelske svar på sine spørgsmål – til publikums store fornøjelse. Dagen efter tog de rejsende postbåden til Liverpool, hvor de gik ombord på det berømte skib Lusitania og sejlede tilbage til New York. *

Offentlige foredrag der blev annonceret i aviserne, indgik også i Russells sjette og syvende besøg, som begge fandt sted i 1911. I foråret tog 20 Bibelstudenter i Belfast imod 2.000 interesserede der kom for at høre foredraget “Efter døden”. Ved et møde i Dublin dukkede O’Connor igen op, nu med en anden præst der stillede kritiske spørgsmål. Da tilhørerne hørte de bibelbegrundede svar, klappede de entusiastisk. I efteråret samme år blev flere byer besøgt, og også her kom der mange for at lytte. I Dublin forsøgte O’Connor, sammen med 100 bøller han havde medbragt, endnu en gang at afbryde et møde, men publikum støttede begejstret op om taleren.

Sandt nok havde bror Russell en fremtrædende plads når det drejede sig om at holde offentlige foredrag, men han havde selv den opfattelse at “intet menneske er uundværligt”, og sagde: “Det her er ikke menneskers værk, det er Guds!” Foredrag hvor offentligheden blev indbudt – forløberne for “Det offentlige foredrag” som vi kender i dag – var en glimrende mulighed for at fremholde de bibelske sandheder. Hvad blev resultatet? Den gode nyhed blev udbredt, og nye menigheder spirede frem over hele Irland. – Fra vores arkiver i Storbritannien.