STUDIEARTIKEL 8
Hvorfor vi må vise værdsættelse
“Vis at I er taknemmelige.” – KOL. 3:15.
SANG NR. 46 Vi takker dig, Jehova
FORMÅL *
1. Hvad gjorde en samaritansk mand som Jesus havde helbredt, for at vise sin værdsættelse?
TI MÆND befandt sig i en frygtelig situation. De led af spedalskhed, og deres fremtid så sort ud. Men en dag fik de på afstand øje på Jesus, den store Lærer. De havde hørt at han helbredte alle mulige sygdomme, og var helt overbevist om at han også kunne hjælpe dem. Så de råbte: “Jesus, Lærer, vis os barmhjertighed!” De ti mænd blev fuldstændigt helbredt for deres sygdom. De var uden tvivl alle taknemmelige for det Jesus havde gjort. Men en af dem nøjedes ikke med at føle sig taknemmelig – han gav udtryk for sin værdsættelse * over for Jesus. Denne helbredte mand, der var samaritaner, var så glad at han ‘højlydt lovpriste Gud’. – Luk. 17:12-19.
2-3. (a) Hvorfor får vi måske ikke altid givet udtryk for værdsættelse? (b) Hvad vil vi se på i denne artikel?
2 Ligesom den samaritanske mand ønsker vi at give udtryk for taknemmelighed over for dem der gør noget godt for os. Men nogle gange kan vi måske glemme at vise vores værdsættelse i ord eller handling.
3 I denne artikel vil vi se på hvorfor det er vigtigt at vi giver udtryk for værdsættelse, både med det vi siger, og det vi gør. Vi vil lære noget af nogle gode og dårlige eksempler fra Bibelen. Og så vil vi se på hvordan vi rent konkret kan vise værdsættelse over for andre.
HVORFOR ER VÆRDSÆTTELSE VIGTIG?
4-5. Hvorfor bør vi vise værdsættelse?
4 Jehova er det bedste eksempel med hensyn til at vise værdsættelse. En måde han gør det på, er ved at belønne 2. Sam. 22:21; Sl. 13:6; Matt. 10:40, 41) Og Bibelen opfordrer os til at “efterligne Gud som elskede børn”. (Ef. 5:1) En væsentlig grund til at vi bør vise værdsættelse, er altså at vi ønsker at efterligne Jehova.
dem der gør det rigtige. (5 Der er også en anden grund til at vi bør give udtryk for værdsættelse over for andre. Værdsættelse er som et måltid mad – man nyder det meget mere når man deler det med andre. Når andre giver udtryk for at de værdsætter os, er vi glade. Når vi giver udtryk for vores værdsættelse, gør vi andre glade. Den person vi viser værdsættelse over for, finder ud af at det han gjorde for os eller gav os, virkelig hjalp os. Og som et resultat bliver venskabet mellem os og den person stærkere.
6. Hvilken lighed er der mellem æbler af guld og det at give udtryk for taknemmelighed?
6 Når vi giver udtryk for taknemmelighed, har det stor værdi. I Bibelen står der: “Som guldæbler på et sølvfad er et ord der er sagt på det rigtige tidspunkt.” (Ordsp. 25:11) Forestil dig hvor smukt et æble af guld på et sølvfad ser ud. Og tænk engang hvor værdifuldt det ville være! Ville det ikke gøre stort indtryk på dig at få sådan en gave? Når du sætter ord på din taknemmelighed over for andre, kan det gøre lige så stort indtryk. Tænk over dette: Et æble af guld kan bevare sin værdi i mange år. Og når du giver udtryk for værdsættelse over for en person, vil han måske huske det og glæde sig over det resten af sit liv.
DE GAV UDTRYK FOR VÆRDSÆTTELSE
7. Hvordan gav David og andre salmister udtryk for værdsættelse, som det for eksempel fremgår af Salme 27:4?
7 Mange af Guds tjenere i fortiden gav udtryk for taknemmelighed. En af dem Salme 27:4). Han havde dyb værdsættelse af den sande tilbedelse, og det kom tydeligt til udtryk i hans gerninger. Han gav et enormt bidrag til opførelsen af templet. Asafs efterkommere gav udtryk for deres værdsættelse ved at skrive salmer, eller lovsange. I en af deres sange takkede de Gud og udtrykte beundring over hans “store gerninger”. (Sl. 75:1) Det er tydeligt at David og efterkommerne af Asaf ønskede at vise Jehova hvor meget de værdsatte alle de gode ting de havde fået af ham. Kan du komme i tanke om nogle måder du kan efterligne disse salmister på?
var David. (Læs8-9. Hvad gjorde Paulus for at vise at han værdsatte sine brødre og søstre, og hvad har det uden tvivl ført til?
8 Apostlen Paulus værdsatte sine brødre og søstre, og det kom til udtryk i den måde han omtalte dem på. Han takkede altid Gud for dem i sine personlige bønner. Desuden gav han udtryk for sin værdsættelse når han skrev til dem. I de første 15 vers i Romerbrevet, kapitel 16, nævner Paulus 27 af sine trosfæller ved navn. Han fortæller specifikt at Priska og Akvila havde “sat deres eget liv på spil” for ham, og at Føbe havde “beskyttet og hjulpet mange”, deriblandt Paulus selv. Han roste disse elskede, flittige brødre og søstre. – Rom. 16:1-15.
9 Paulus var klar over at hans brødre og søstre var ufuldkomne, men der hvor han nævnte dem i den sidste del af sit brev, valgte han at fokusere på deres gode egenskaber. Forestil dig hvor opmuntrende det må have været for dem at høre Paulus’ rosende ord blive læst højt for menigheden! Det må have ført til at venskabet mellem dem og Paulus blev stærkere. Sørger du for at give udtryk for værdsættelse af de gode ting dine trosfæller i menigheden siger og gør?
10. Hvad kan vi lære af Jesus’ måde at udtrykke værdsættelse på?
10 I de budskaber Jesus gav nogle af menighederne i Lilleasien, udtrykte han værdsættelse af det hans disciple gjorde. Han indledte for eksempel sit budskab til menigheden i Thyatira med at sige: “Jeg er godt kendt med dine gerninger, din kærlighed, din tro, din tjeneste og din udholdenhed, og jeg ved at du i den senere tid har gjort mere end i begyndelsen.” (Åb. 2:19) Jesus nævnte ikke kun deres øgede aktivitet, men roste dem også for de egenskaber der lå bag deres gode gerninger. Selvom Jesus var nødt til at vejlede nogle af de kristne i Thyatira, sørgede han for at indlede og afslutte sit budskab med opmuntrende ord. (Åb. 2:25-28) Tænk på den store myndighed Jesus har som hoved for alle menigheder. Han behøver ikke at takke os for det arbejde vi udfører for ham. Men alligevel er det vigtigt for ham at give udtryk for sin værdsættelse. Hvor er han et godt eksempel for ældste!
DE VISTE IKKE VÆRDSÆTTELSE
11. Hvilken indstilling havde Esau til det der var helligt, som det fremgår af Hebræerne 12:16?
11 Der findes også eksempler i Bibelen på at nogle ikke viste værdsættelse. Esau var opdraget af forældre der elskede og respekterede Jehova, men værdsatte ikke selv det der var helligt. (Læs Hebræerne 12:16). Hvordan kom hans utaknemmelige indstilling til udtryk? Uden at tænke sig om solgte han sin førstefødselsret til sin yngre bror, Jakob, bare for en portion kogte linser. (1. Mos. 25:30-34) Senere fortrød Esau bitterligt sit valg. Men han havde ikke vist nogen værdsættelse af det han havde, og derfor havde han ikke noget grundlag for at klage da han ikke modtog velsignelsen som førstefødt.
12-13. Hvordan viste israelitterne at de manglede værdsættelse, og hvad var resultatet?
12 Israelitterne havde meget at være taknemmelige for. De var blevet befriet fra slaveri efter at Jehova havde ramt Egypten med de ti plager. Efterfølgende reddede Jehova igen deres liv ved at slå hele den egyptiske hær ihjel i Det Røde Hav. Israelitterne var så taknemmelige at de sang en sejrssang hvori de lovpriste Jehova. Men blev de ved med at være taknemmelige?
13 Da israelitterne kom ud for nye udfordringer, glemte de hurtigt alle de gode ting Jehova havde gjort for dem. Det blev snart tydeligt at de manglede værdsættelse. (Sl. 106:7) Hvordan? “Hele forsamlingen af israelitter gav sig til at beklage sig over Moses og Aron” – og i realiteten beklagede de sig over Jehova. (2. Mos. 16:2, 8) Folkets utaknemmelige indstilling skuffede Gud. Han forudsagde senere at hele den generation af israelitter ville dø i ørkenen, med undtagelse af Josva og Kaleb. (4. Mos. 14:22-24; 26:65) Lad os se på hvordan vi kan undgå at følge disse dårlige eksempler og i stedet efterligne de gode.
HVORDAN VI KAN VISE VÆRDSÆTTELSE
14-15. (a) Hvordan kan ægtefæller vise at de værdsætter hinanden? (b) Hvordan kan forældre lære deres børn at vise værdsættelse?
14 I familien. Når alle familiemedlemmer giver udtryk for værdsættelse, gavner det hele familien. Jo mere ægtefæller viser taknemmelighed over for hinanden, jo mere bliver de knyttet til hinanden. Det bliver også lettere for dem at tilgive hinanden. En ægtemand der værdsætter sin hustru, nøjes ikke med at lægge mærke til de gode ting hun siger og gør, men “rejser sig op og roser hende”. (Ordsp. 31:10, 28) Og en klog hustru fortæller sin mand hvad hun helt specifikt værdsætter ved ham.
15 Hvordan kan I forældre lære jeres børn at vise værdsættelse? Husk at de efterligner det I siger og gør. Derfor skal I selv være gode eksempler. Sig tak når
jeres børn har gjort noget for jer. Og lær dem at sige tak når andre gør noget for dem. Hjælp dem til at forstå at det skal komme fra hjertet når de siger tak, og at det de siger, kan gøre en forskel for andre. En ung kvinde der hedder Clary, fortæller: “Min mor blev pludselig alene med tre børn da hun var 32. Da jeg selv blev 32, kom jeg til at tænke over hvor svært det må have været for hende dengang. Så jeg fortalte hende hvor meget jeg værdsætter de ofre hun har bragt for at kunne tage sig af mine brødre og mig og opdrage os. Her forleden fortalte hun mig hvor meget de ord betød for hende, at hun ofte tænker over dem, og at det gør hende meget glad.”16. Giv et eksempel på at udtryk for værdsættelse kan opmuntre andre.
16 I menigheden. Når vi over for vores brødre og søstre giver udtryk for at vi værdsætter dem, virker det opmuntrende. Tag for eksempel Jorge, en ældstebror på 28 år som blev alvorligt syg. I en hel måned kunne han ikke overvære møderne i rigssalen. Og da han begyndte at komme til møderne igen, var han stadig ikke i stand til at have indlæg på programmet. Jorge fortæller meget ærligt: “Jeg følte mig ubrugelig på grund af mine begrænsninger og fordi jeg ikke var i stand til at varetage opgaver i menigheden. Men efter et møde kom en bror hen til mig og sagde: ‘Jeg vil gerne takke dig fordi du har været sådan et godt eksempel for min familie. Du aner ikke hvor meget vi har nydt dine foredrag ved møderne i de senere år. De har hjulpet os til at vokse åndeligt.’ Jeg fik en klump i halsen og tårer i øjnene. Det var lige hvad jeg havde brug for at høre.”
17. Hvordan kan vi vise Jehova at vi værdsætter hans gavmildhed, som det fremgår af Kolossenserne 3:15?
17 Over for Jehova. Vores gavmilde Gud giver os åndelig mad i overflod. Vi får for eksempel god undervisning ved vores møder og gennem vores blade og vores hjemmesider. Har du nogensinde hørt et foredrag, læst en artikel eller set et broadcastingprogram og bagefter tænkt: ‘Det var lige hvad jeg havde brug for’? Hvordan kan vi vise Jehova vores værdsættelse? (Læs Kolossenserne 3:15). Det kan vi blandt andet ved regelmæssigt at takke ham i bøn for alle disse gode gaver. – Jak. 1:17.
18. Hvordan kan vi vise at vi værdsætter vores rigssal?
18 Vi kan også vise Jehova vores værdsættelse ved at holde vores mødesale rene og pæne. Vi er jævnligt med til at rengøre og vedligeholde vores rigssale, og de der tager sig af det elektroniske udstyr, sørger for at passe godt på det. Når vi vedligeholder vores rigssale, vil de holde i længere tid, og behovet for reparationer vil blive mindre. På den måde vil der være flere penge til at bygge og renovere rigssale andre steder i verden.
19. Hvad har du lært af det et ægtepar i rejsetjenesten oplevede?
19 Over for dem der gør en stor indsats for at hjælpe os. Når vi giver udtryk for taknemmelighed, kan det hjælpe andre til at klare de udfordringer de møder. En kredstilsynsmand og hans hustru vendte udmattede tilbage til deres logi efter en lang og kold dag i tjenesten. Det var så koldt at hustruen sov med sin vinterfrakke på om natten. Næste morgen fortalte hun sin mand at hun ikke følte sig i stand til at fortsætte i rejsetjenesten. Senere samme formiddag modtog de et brev fra afdelingskontoret, og det var adresseret til hende. Brevet indeholdt en varm ros til hende for hendes tjeneste og udholdenhed. Der blev også udtrykt stor forståelse for at det kan være hårdt at flytte fra det ene sted til det andet hver uge. Hendes mand fortæller: “Hun blev så rørt over brevet og den ros hun fik, at hun aldrig igen talte om at holde op i rejsetjenesten. Faktisk opmuntrede hun flere gange mig til at fortsætte når jeg overvejede at holde op.” Ægteparret forblev i rejsetjenesten i næsten 40 år.
20. Hvad bør vi gøre hver dag, og hvorfor?
20 Lad os hver dag gøre vores bedste for at vise taknemmelighed gennem vores ord og handlinger. Det vi siger og gør, kan være lige præcis det en anden person behøver for at kunne komme igennem en dag til i denne utaknemmelige verden. Og når vi giver udtryk for værdsættelse, styrker det vores venskaber så de kan holde for evigt. Men vigtigst af alt efterligner vi vores Far, som er fuld af gavmildhed og værdsættelse.
SANG NR. 20 Du gav din kære Søn
^ par. 5 Hvad kan vi lære af Jehova, Jesus og en spedalsk samaritaner om det at vise værdsættelse? I denne artikel vil vi se på deres og flere andres gode eksempel. Vi vil også se på hvorfor det er vigtigt at give udtryk for taknemmelighed, og hvordan vi konkret kan gøre det.
^ par. 1 FORKLARING: Værdsættelse vil sige at man anerkender værdien af nogen eller noget. Det kan indebære at man føler en dyb taknemmelighed.
^ par. 55 BILLEDBESKRIVELSE: Paulus’ brev bliver læst højt for menigheden i Rom; Akvila, Priskilla, Føbe og andre bliver glade da de hører deres navne blive nævnt.
^ par. 57 BILLEDBESKRIVELSE: En mor hjælper sin datter til at give udtryk for sin værdsættelse over for en ældre søster som er et godt eksempel.