1, 2. Hvilken begivenhed i 2018 vil i særlig grad forene os, og hvordan? (Se indledningsbilledet).

OMKRING solnedgang den 31. marts 2018 vil Guds tjenere sammen med mange andre samles til den årlige højtid til minde om Jesus’ død. Efterhånden som kloden drejer om sin akse, vil millioner af mennesker højtideligholde Herrens aftensmåltid. Hvert år er mindehøjtiden den mest forenende begivenhed på Jorden!

² Hvor må det glæde Jehova og Jesus at se hvordan der time for time i løbet af et døgn er millioner af mennesker der mødes i denne særlige anledning. I Bibelen er det forudsagt at “en stor skare, som ingen [ville være] i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål” ville råbe: “Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.” (Åb. 7:9, 10) Er det ikke storslået at Jehova og Jesus hvert år bliver æret på denne måde ved mindehøjtiden!

3. Hvilke spørgsmål vil blive besvaret i denne artikel?

 ³ I denne artikel vil vi få svar på følgende spørgsmål: (1) Hvordan kan vi forberede os til mindehøjtiden og få mest mulig gavn af at være til stede? (2) Hvilken sammenhæng er der mellem mindehøjtiden og Guds folks enhed? (3) Hvad kan vi hver især gøre for at styrke enheden? (4) Vil vi på et tidspunkt stoppe med at holde mindehøjtiden, og hvornår vil vi i så fald have den sidste?

4. Hvorfor er det vigtigt at vi om overhovedet muligt kommer til mindehøjtiden?

⁴ Hvorfor er det vigtigt at være til stede ved mindehøjtiden? Husk at møderne er en del af vores tilbedelse. Mindehøjtiden er det allervigtigste møde i løbet af året, og Jehova og Jesus vil helt sikkert lægge mærke til hvem der gør en indsats for at komme. Medmindre vores helbred eller omstændigheder gør det helt umuligt, ønsker vi at være til stede så de kan se hvor meget denne aften betyder for os. Når vi viser Jehova at møderne er vigtige for os, giver vi ham større grund til at bevare vores navn i sin “bog til minde om dem som frygter Jehova” – den der også kaldes “livets bog”, og som indeholder navnene på dem han vil give evigt liv. – Mal. 3:16; Åb. 20:15.

5. Hvordan kan vi i perioden frem til mindehøjtiden prøve os selv for at se om vi er i troen?

⁵ I perioden frem til mindehøjtiden kan vi sætte ekstra tid af til omhyggeligt og under bøn at overveje hvor nært et forhold vi har til Jehova. (Læs 2 Korinther 13:5). Apostlen Paulus opfordrede os til at ‘prøve os selv, om vi er i troen’. Hvordan kan vi gøre det? Vi kan spørge os selv: ‘Er jeg helt overbevist om at det her er den organisation som Jehova bruger til at gennemføre sin vilje? Gør jeg alt hvad jeg kan, for at forkynde den gode nyhed om Riget og undervise interesserede? Viser min måde at leve på at jeg virkelig tror på at vi lever i de sidste dage, og at Satans styre snart vil blive fjernet? Er min tillid til Jehova og Jesus lige så stor i dag som den var dengang jeg indviede mig?’ (Matt. 24:14; 2 Tim. 3:1; Hebr. 3:14) At tænke dybt over disse spørgsmål vil hjælpe os til at bedømme os selv.

6. (a) Hvad er nødvendigt for at få evigt liv? (b) Hvordan forbereder en ældste sig hvert år til mindehøjtiden, og hvad kunne du tænke dig at gøre?

⁶ Vi kan også læse og tænke over nogle artikler der handler om mindehøjtiden og dens betydning. (Læs Johannes 3:16; 17:3). For at få evigt liv er det nødvendigt at vi lærer Jehova at kende og tror på hans enestefødte søn, Jesus Kristus. Så som forberedelse til mindehøjtiden kunne du måske vælge nogle studieprojekter der kan styrke dit forhold til Jehova og Jesus. Det gør en bror som har været ældste i mange år. Gennem tiden har han samlet artikler fra Vagttårnet der handler om mindehøjtiden og den store kærlighed Jehova og Jesus har vist os. I ugerne op til den særlige aften læser han dem igennem og tænker over dem. Det sker også at han udvider sin samling med en artikel eller to. Ældstebroren har lagt mærke til at han lærer noget nyt hver gang han gennemlæser artiklerne og mediterer over den særlige bibellæsning i forbindelse med mindehøjtiden. Men endnu vigtigere: Han føler at hans kærlighed til Jehova og Jesus vokser for hvert år. Kunne sådan et studieprojekt også hjælpe dig til at få dybere kærlighed til Jehova og Jesus og større værdsættelse  af det de har gjort? Det vil helt sikkert føre til at du får mere ud af mindehøjtiden.

7. (a) Hvad bad Jesus om den aften han indstiftede Herrens aftensmåltid? (b) Hvad viser at Jehova har besvaret Jesus’ bøn?

⁷ Samme aften som Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid, bad han inderligt om at hans disciple måtte være forenede, ligesom han var forenet med sin Far. (Læs Johannes 17:20, 21). Jehova har helt bestemt besvaret sin elskede søns bøn. Jehovas Vidner har en stærk tro på at Gud har sendt sin søn, og oplever en helt unik enhed. Det kommer i særlig grad til udtryk ved mindehøjtiden, hvor millioner af mennesker af forskellig race og fra mange forskellige lande er samlet jorden over. I nogle områder er det nærmest uhørt at mennesker af forskellig race samles til et religiøst møde; nogle mener ligefrem at det er upassende. Men Jehova og Jesus betragter denne enhed som noget smukt!

8. Hvad gav Jehova profeten Ezekiel besked på at gøre?

⁸ Det kommer ikke bag på os at Jehovas folk er forenet. Faktisk er det noget Jehova har forudsagt. I Bibelen kan vi læse at Jehova bad profeten Ezekiel om at tage to stykker træ, et “for Juda” og et “for Josef”, og sætte dem sammen til ét stykke. (Læs Ezekiel 37:15-17). Den profetiske handling blev forklaret i “Spørgsmål fra læserne” i Vagttårnet for juli 2016, hvor der stod: “Gennem profeten Ezekiel forudsagde Jehova at israelitterne ville blive genforenet når de vendte tilbage til det lovede land. Profetien viste også at Guds tjenere i løbet af de sidste dage ville blive forenet som ét folk.”

9. Hvordan ser vi hvert år ved mindehøjtiden at Ezekiels profeti er blevet opfyldt?

⁹ I 1919 begyndte Jehova gradvist at reorganisere og forene de salvede kristne – der i symbolsk forstand er som Judas stykke træ. Som tiden gik, var der dog flere og flere med et jordisk håb – svarende til Josefs stykke træ – der sluttede sig til de salvede. Jehova havde lovet at han ville ‘gøre dem til ét stykke træ i sin hånd’. (Ez. 37:19) Og det løfte har han holdt. Han har gjort de salvede og de andre får til “én hjord”. (Joh. 10:16; Zak. 8:23) I dag tjener disse to grupper i forening under én konge, Jesus Kristus, som Jehova i profetien kalder “min tjener David”. (Ez. 37:24, 25) Den enhed som beskrives i Ezekiels profeti, kommer særligt til udtryk når de salvede og de andre får hvert år samles for at holde højtiden til minde om Jesus’ død. Men hvad kan vi hver især gøre for at bevare og styrke denne enhed?

10. Hvordan kan vi styrke enheden?

¹⁰ En af de måder vi kan styrke enheden på, er ved at arbejde på vores ydmyghed. Mens Jesus var på jorden, understregede han over for sine disciple at det var vigtigt at de var ydmyge. (Matt. 23:12) Hvis vi har denne egenskab, vil vi ikke tillægge os selv for stor betydning, sådan som det er almindeligt i verden. Ydmyghed vil hjælpe os til at respektere de brødre der fører an, og følge deres anvisninger – hvilket er afgørende for at der kan være enhed i menigheden. Men frem for alt glæder det Jehova når vi er ydmyge. Som Bibelen siger, “står [Gud] de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed”. – 1 Pet. 5:5.

11. Hvordan styrker det enheden at vi tænker over hvad brødet og vinen symboliserer?

 ¹¹ En anden måde vi kan styrke enheden på, er ved at meditere over det som brødet og vinen ved mindehøjtiden symboliserer. Det vil være godt at gøre det både i tiden inden mindehøjtiden og på selve aftenen. (1 Kor. 11:23-25) Det usyrnede brød er et billede på Jesus’ syndfri krop, som han gav som et offer, og den røde vin er et billede på hans udgydte blod. Men det er ikke nok bare at kende disse facts. Vi må huske at løskøbelsen involverede de to største kærlighedshandlinger i menneskehedens historie – Jehova viste sin kærlighed ved at ofre sin søn til gavn for os, og Jesus viste sin kærlighed ved villigt at ofre sit liv for os. Når vi tænker over alt det de har gjort, kommer vi til at elske dem endnu højere. Den kærlighed som vi hver især har til Jehova, er med til at knytte os sammen og styrker vores enhed.

12. Hvad understregede Jesus ved at fortælle lignelsen om kongen og trællene?

¹² En tredje måde vi kan styrke enheden på, er ved at tilgive hinanden frit. Når vi tilgiver andre, viser vi at vi er taknemmelige for at vi selv kan få tilgivet vores synder på grundlag af løsesummen. For at understrege hvor vigtigt det er at tilgive, fortalte Jesus en lignelse om en konge og to trælle der begge havde gæld. Prøv at læse Mattæus 18:23-34 og derefter spørge dig selv: ‘Lever jeg virkelig efter det Jesus lærer os i lignelsen? Er jeg tålmodig og forstående over for mine brødre og søstre? Er jeg klar til at tilgive dem der synder imod mig?’ Det er rigtigt at nogle synder er mere alvorlige end andre, og visse synder kan være meget svære for ufuldkomne mennesker at tilgive. Ikke desto mindre viser lignelsen hvad Jehova forventer af os. (Læs Mattæus 18:35). Jesus gjorde det klart at Jehova ikke vil tilgive os hvis vi ikke tilgiver vores brødre når som helst der er grundlag for det. Det er noget vi må tænke dybt over! Vi er med til at bevare og styrke vores dyrebare enhed når vi adlyder Jesus’ ord og tilgiver andre.

13. Hvad har stor betydning for freden og enheden i menigheden?

 ¹³ Det har stor betydning for freden i menigheden at vi er villige til at tilgive hinanden. Paulus tilskyndede de kristne til ‘ivrigt at bestræbe sig for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd’. (Ef. 4:3) I tiden omkring mindehøjtiden og især på selve aftenen vil det derfor være godt at vi overvejer hvordan vi plejer at behandle andre. Spørg dig selv: ‘Er det tydeligt for andre at jeg ikke er typen der bærer nag? Er jeg kendt som en der strækker mig langt for at bevare freden og enheden?’ Det er nogle vigtige spørgsmål at tænke over på denne særlige tid af året.

14. Hvordan kan vi vise at vi ‘affinder os med hinanden i kærlighed’?

¹⁴ En fjerde måde vi kan styrke enheden på, er ved at efterligne Jehovas kærlighed. (1 Joh. 4:8) Det er ikke nok at vi blot tolererer og bærer over med vores trosfæller. Paulus skrev at vi som kristne skal ‘affinde os med hinanden i kærlighed’. (Ef. 4:2) I vores menigheder er der alle mulige slags mennesker, og Jehova har draget dem alle. (Joh. 6:44) Det viser at han ser noget godt i dem, noget der får ham til at elske dem. Hvis de er værdige til Jehovas kærlighed, hvordan skulle vi så kunne mene at de ikke er værdige til vores? Det er af stor betydning at vi følger Jehovas bud om at vise vores brødre og søstre kærlighed. – 1 Joh. 4:20, 21.

15. Hvad viser at vi en dag vil have holdt den sidste mindehøjtid?

¹⁵ En dag vil mindehøjtiden blive afholdt for sidste gang. Hvorfor kan vi sige det? I sit første brev til korintherne skrev Paulus at salvede kristne ved at holde mindehøjtiden hvert år “forkynder ... Herrens død, indtil han kommer”. (1 Kor. 11:26) Udtrykket “han kommer” sigter her til den samme begivenhed som den Jesus omtalte i sin profeti om endens tid. I forbindelse med den store trængsel, der hastigt nærmer sig, sagde han: “Menneskesønnens tegn [vil] vise sig i himmelen, og da skal alle jordens stammer slå sig selv af sorg, og de skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed. Og han [Jesus] vil sende sine engle ud med kraftig trompetlyd, og de skal samle hans udvalgte fra de fire vinde, fra den ene ende af himlene til den anden ende.” (Matt. 24:29-31) Denne indsamling af de udvalgte finder sted når de salvede kristne der stadig befinder sig på jorden, bliver taget til himlen. Det vil ske på et tidspunkt efter at den indledende del af den store trængsel er overstået, men inden Harmagedonkrigen bryder ud. Dernæst vil alle de 144.000 sammen med Jesus føre krig mod jordens konger og besejre dem. (Åb. 17:12-14) Den mindehøjtid der afholdes inden Jesus kommer for at tage de salvede til himlen, vil være den sidste.

16. Hvorfor er du besluttet på at overvære mindehøjtiden i år?

¹⁶ Vær fast besluttet på at få mest mulig gavn af mindehøjtiden den 31. marts 2018. Og bed Jehova om at hjælpe dig til at bidrage til hans folks enhed. (Læs Salme 133:1). Husk at en dag vil den mindehøjtid der bliver afholdt, være den sidste! Så gør alt hvad du kan, for at komme til mindehøjtiden, og glæd dig over den helt særlige enhed Guds folk oplever den aften.