Stræb efter sand rigdom
“Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige rigdom.” – LUK. 16:9.
SANGE: 32, 154
1, 2. Hvorfor vil der være fattigdom så længe vi lever i denne verden?
DET økonomiske system i dag er skånselsløst og uretfærdigt. Mange unge leder forgæves efter arbejde. Folk sætter livet på spil for at komme til mere velstående lande. Fattigdom er udbredt, selv i velstillede lande. Og forskellen mellem rig og fattig bliver større og større. Det anslås at den rigeste procent af verdens befolkning sidder på en formue der er større end de resterende 99 procents samlede formue. Der er selvfølgelig kun tale om et estimat, men faktum er at milliarder må leve i fattigdom mens nogle har penge nok til flere hundrede år. Jesus understregede de barske realiteter da han sagde: “De fattige har I ... altid hos jer.” (Mark. 14:7) Hvorfor er der så stor ulighed?
2 Jesus vidste at verdens kommercielle system ikke ville ændre sig før Guds rige kom. Sammen med de politiske og religiøse elementer er den grådige forretningsverden, der i Åbenbaringen 18:3 kaldes “jordens rejsende købmænd”, en del af Satans verden. I modsætning til politik og falsk religion, som Guds tjenere holder sig fuldstændigt adskilt fra, er det for de fleste ikke muligt at holde sig helt fri af den kommercielle del af Satans verden.
3. Hvad vil vi se nærmere på i denne artikel?
3 Som kristne må vi hver især overveje hvordan vores indstilling er til det kommercielle system. Vi vil derfor se nærmere på
følgende spørgsmål: Hvordan kan vi bruge vores materielle midler på en måde der viser at vi er trofaste mod Gud? Og hvordan kan vi minimere vores engagement i den kommercielle verden? Vi vil også se på nogle oplevelser der viser at Guds tjenere i dag stoler fuldt ud på ham.LIGNELSEN OM DEN URETFÆRDIGE HUSHOLDER
4, 5. (a) Hvilken situation befandt husholderen i Jesus’ lignelse sig i? (b) Hvad tilskyndede Jesus sine disciple til?
4 Læs Lukas 16:1-9. Jesus’ lignelse giver stof til eftertanke. Efter at husholderen var blevet anklaget for ødselhed, handlede han med praktisk visdom ved at skaffe sig venner der kunne hjælpe ham når han mistede sin stilling. * Jesus opfordrede selvfølgelig ikke disciplene til at gøre noget forkert for at klare skærene i denne verden. En sådan opførsel kendetegnede “denne tingenes ordnings sønner”. Pointen med lignelsen var en hel anden.
5 Jesus vidste at ligesom husholderen der pludselig befandt sig i en vanskelig situation, ville mange af disciplene opleve udfordringer ved at klare sig økonomisk i denne uretfærdige verden. Så han tilskyndede dem: “Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige rigdom, så at de [Jehova og Jesus], når den svigter, kan tage imod jer i de evige boliger.” Hvad kan vi lære af Jesus’ råd?
6. Hvordan ved vi at det kommercielle system ikke var en del af Guds hensigt?
6 Jesus forklarer ikke hvorfor han kalder rigdommen ‘uretfærdig’, men det fremgår tydeligt af Bibelen at det kommercielle system ikke var en del af Guds hensigt. I Edens Have dækkede Jehova så rigeligt Adam og Evas behov uden at de skulle betale for det. (1 Mos. 2:15, 16) Senere, da den hellige ånd virkede på de salvede i det første århundrede, var det sådan at “end ikke én sagde at noget af det han ejede var hans eget; men de havde alle ting fælles”. (Apg. 4:32) Profeten Esajas forudsagde at der ville komme en tid hvor alle mennesker frit ville kunne nyde godt af det jorden frembringer. (Es. 25:6-9; 65:21, 22) Men indtil da måtte Jesus’ disciple bruge “praktisk visdom” så de kunne forsørge sig selv ved hjælp af verdens “uretfærdige rigdom” samtidig med at de gjorde deres bedste for at glæde Gud.
KLOG BRUG AF DEN URETFÆRDIGE RIGDOM
7. Hvilken vejledning giver Jesus i Lukas 16:10-13?
7 Læs Lukas 16:10-13. Husholderen i Jesus’ lignelse skaffede sig venner af selviske årsager, men Jesus opfordrede sine disciple til at skaffe sig venner i himlen af uselviske grunde. I versene efter lignelsen kædes brugen af “den uretfærdige rigdom” sammen med trofasthed. Jesus’ pointe var altså at den måde vi bruger denne “rigdom” på, er med til at vise om vi er trofaste mod Gud. Hvordan det?
8, 9. Hvordan har nogle vist trofasthed i forbindelse med den uretfærdige rigdom?
8 En måde hvorpå vi kan vise os trofaste i forbindelse med vores midler, er ved at bidrage økonomisk til det globale forkyndelsesarbejde som Jesus forudsagde. (Matt. 24:14) En pige i Indien havde en lille pengekasse hvor hun lagde mønter i, også nogle som hun ellers ville have købt legetøj for. Da kassen var fuld, gav hun pengene i bidrag til forkyndelsesarbejdet. En bror i Indien der har en kokosplantage, forærede et stort antal kokosnødder til et oversættelseskontor hvor der oversættes til malayalam. Han havde ræsonneret sig frem til at denne metode ville få hans bidrag til at strække længere end hvis han gav penge i bidrag som kontoret derefter skulle købe kokosnødder for. Det er virkelig praktisk visdom. Noget lignende gør sig gældende i Grækenland, hvor nogle brødre regelmæssigt donerer olivenolie, ost og andre fødevarer til betelfamilien.
9 En bror fra Sri Lanka der er flyttet til udlandet, har stillet sin ejendom i Sri Lanka til rådighed til møder og stævner og til bolig for heltidstjenere. Det er et økonomisk offer for denne bror, men en stor hjælp for de lokale forkyndere, der ikke har så mange penge. I et land hvor vores arbejde er underlagt begrænsninger, stiller nogle brødre og søstre deres hjem til rådighed som rigssale, hvilket gør det lettere rent økonomisk for forkynderne, deriblandt mange pionerer og andre med begrænsede midler, at have et mødested.
10. Hvordan virker det på os når vi er gavmilde?
10 De nævnte eksempler viser at Guds tjenere er ‘trofaste i det mindste’, det vil sige i deres brug af materielle midler – som er af mindre betydning end åndelig rigdom. (Luk. 16:10) Hvordan har Jehovas venner det med at bringe sådanne ofre? De glæder sig over at vide at deres gavmildhed kan give dem ‘den sande rigdom’. (Luk. 16:11) En søster der regelmæssigt giver bidrag til Rigets arbejde, forklarer hvordan det har gavnet hende selv: “Jeg har gennem årene oplevet en interessant ændring i mig selv i forbindelse med at jeg har givet af mine materielle midler. Det har vist sig at jo mere gavmild jeg er med mine midler, jo bedre er min indstilling til andre blevet. Jeg har fået lettere ved at tilgive, være tålmodig med andre og acceptere skuffelser og vejledning.” Ja, mange har erfaret at det er åndeligt berigende at være gavmild. – Sl. 112:5; Ordsp. 22:9.
11. (a) Hvordan er vores gavmildhed et udtryk for praktisk visdom? (b) Hvilken udligning finder sted blandt Jehovas folk? (Se indledningsbilledet).
11 Det at vi bruger vores materielle midler til at støtte Rigets arbejde, kan også være udtryk for praktisk visdom på en anden måde. Måske har vi ikke personligt mulighed for at være i heltidstjenesten eller flytte til et område med større behov, men så kan vi glæde os over at vores bidrag støtter andres tjeneste. (Ordsp. 19:17) Vores frivillige bidrag er med til at dække omkostningerne for litteratur og støtte forkyndelsen i områder hvor der er stor fattigdom men også stor åndelig vækst. I lande som Den Demokratiske Republik Congo, Madagaskar og Rwanda kan en bibel koste hvad der svarer til en ugeløn eller endda en månedsløn. Af den grund var en del af vores brødre i mange år nødt til at vælge mellem at få mad på bordet eller købe en bibel. Men på grund af manges gavmilde bidrag og fordi der har ‘fundet en udligning sted’, har Jehovas organisation kunnet sørge for at Bibelen er blevet oversat og distribueret så hver enkelt i brødrenes familie samt bibelstudieelever gratis har kunnet få en bibel. (Læs 2 Korinther 8:13-15). Både de der giver, og de der modtager, får på den måde mulighed for at styrke deres venskab med Jehova.
MINIMALT INVOLVERET I DEN KOMMERCIELLE VERDEN
12. Hvordan viste Abraham at han stolede på Gud?
12 En anden måde vi styrker vores venskab med Jehova på, er ved at minimere vores engagement i verdens kommercielle system og udnytte vores omstændigheder til at skaffe os ‘sand rigdom’. Det var det den trofaste Abraham gjorde. Han forlod den velstående by Ur og rejste rundt som nomade fordi han ønskede at styrke sit venskab med Gud. (Hebr. 11:8-10) Abraham stolede på Jehova og viste tillid til ham ved ikke at stræbe efter at få flere materielle ting. (1 Mos. 14:22, 23) Jesus tilskyndede andre til at have en lignende tro. På et tidspunkt sagde han til en rig ung mand: “Hvis du vil være fuldkommen, så gå hen og sælg hvad du har og giv det til de fattige, og du vil have værdier i himmelen, og kom så og følg mig.” (Matt. 19:21) Manden havde desværre ikke tro som Abraham, men det er der andre der har vist at de havde.
13. (a) Hvilket råd fik Timoteus af Paulus? (b) Hvordan kan vi følge Paulus’ vejledning i dag?
13 Timoteus var en mand der havde tro. Efter at have omtalt Timoteus som “en god Kristi Jesu soldat” skrev Paulus: “Enhver der tjener som soldat undlader at indvikle sig i livets erhvervsmæssige beskæftigelser, for at han kan opnå godkendelse hos den der har hvervet ham som soldat.” (2 Tim. 2:3, 4) Jesus’ disciple i dag, deriblandt de mere end en million heltidstjenere, gør deres bedste for at følge Paulus’ vejledning. De modstår presset fra verden omkring dem, også fra reklamebranchen, og husker princippet: “Låntageren er træl for den mand der låner ud.” (Ordsp. 22:7) Satans mål er at gøre os til slaver af hans kommercielle verden og på den måde lægge beslag på vores tid og energi. Nogle beslutninger kan binde os økonomisk i mange år. Enorme boliglån, stor studiegæld, dyre billån og også ekstravagante bryllupper er noget af det der kan sætte en under økonomisk pres. Når vi forenkler vores liv og reducerer vores gæld og udgifter, får vi frihed så vi kan trælle for Gud i stedet for at være slaver af denne verdens kommercielle system. Det er virkelig et udtryk for praktisk visdom. – 1 Tim. 6:10.
14. Hvad må vi være besluttet på? Nævn nogle eksempler.
14 Hvis vi skal leve et enkelt liv, må vi være villige til at prioritere nogle ting fra. Et ægtepar havde en indbringende virksomhed. De havde tidligere været i heltidstjenesten og ville gerne begynde igen, så de besluttede at sælge virksomheden, deres båd og andre af deres ting. Derefter meldte de sig som frivillige ved byggeriet af det nye hovedkontor i Warwick, New York. En særlig velsignelse de oplevede, var at de kom til at tjene på Betel sammen med deres datter og svigersøn og i nogle uger sammen med mandens forældre, der også hjalp til ved byggeriet. Et andet eksempel er en pionersøster i Colorado, USA, som fik deltidsarbejde i en bank. Hendes arbejdsgivere blev så glade for hende at de tilbød hende en fuldtidsstilling
der gav tre gange så meget i løn. Men eftersom jobbet ville fjerne hendes fokus fra tjenesten, takkede hun nej til det lukrative tilbud. Dette er blot nogle få eksempler på de mange ofre Jehovas tjenere har bragt. Når vi beslutsomt sætter Riget først i vores liv, viser vi at vores venskab med Gud og de åndelige rigdomme betyder mere for os end noget af det verdens kommercielle system kan tilbyde.NÅR DEN MATERIELLE RIGDOM SVIGTER
15. Hvilken form for rigdom giver størst glæde?
15 Materiel rigdom er ikke ensbetydende med at man har Guds velsignelse. Jehova velsigner dem der er “rige på gode gerninger”. (Læs 1 Timoteus 6:17-19). Da en søster i Italien ved navn Lucia * hørte om behovet for forkyndere i Albanien, flyttede hun dertil i 1993. Hun vidste ikke hvordan hun skulle klare sig økonomisk, men stolede på at Jehova ville tage sig af hende. Lucia lærte albansk og har gennem årene hjulpet over 60 mennesker frem til dåb. De fleste af Guds tjenere forkynder ikke i et så frugtbart distrikt, men alt hvad vi gør for at hjælpe andre til at komme ind på livets vej og blive på den, vil have evig værdi for både os og dem. – Matt. 6:20.
16. (a) Hvad vil der ske med denne verdens kommercielle system? (b) Hvordan bør vores viden om fremtiden påvirke vores syn på det materielle?
16 Jesus sagde ikke “hvis den uretfærdige rigdom svigter”, men “når den svigter”. (Luk. 16:9) De bankkrak og økonomiske kriser der har været her i de sidste dage, er ingenting i forhold til det der vil ske på globalt plan i nær fremtid. Hele Satans system – både de politiske, religiøse og kommercielle elementer – er dømt til at slå fejl. Ezekiel og Zefanias profeterede at guld og sølv, der altid har været en del af fundamentet for den kommercielle verden, vil miste sin værdi. (Ez. 7:19; Zef. 1:18) Hvordan ville vi have det hvis vi ved slutningen af vores liv opdagede at vi havde ofret den sande rigdom for at samle os ‘uretfærdig rigdom’ i verden? Vi ville sikkert have samme følelse som en mand der har arbejdet hele sit liv for at samle penge og til sidst finder ud af at de alle sammen er falske. (Ordsp. 18:11) Ja, den uretfærdige rigdom vil på et tidspunkt miste sin værdi, så udnyt den nu til at ‘skaffe dig venner’ i himlen. Det vi gør for at støtte Jehovas rige, vil give os åndelig rigdom.
17, 18. Hvad venter der Guds venner?
17 Når Guds rige kommer, vil vi ikke længere skulle betale husleje eller afdrage huslån, der vil være gratis mad i rigelige mængder, og der bliver ingen udgifter til medicin og lægebehandling. Den jordiske del af Jehovas familie vil kunne glæde sig over alle de gode ting jorden frembringer. Guld, sølv og ædelsten vil blive brugt til smykker og pynt, ikke som investering eller økonomiske reserver. Materialer i høj kvalitet af træ, sten og metal vil være til rådighed så vi kan bygge smukke boliger. Og vi vil ikke behøve at betale nogen for at hjælpe os – andre vil hjælpe os af ren og skær lyst. Der vil være tale om et helt nyt system, hvor alle deler naturens ressourcer.
18 Det er blot en del af den belønning der venter dem der skaffer sig venner i himlen. Jehovas tilbedere på jorden vil juble af glæde når de hører Jesus’ ord: “Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.” – Matt. 25:34.
^ par. 4 Jesus sagde ikke noget om hvorvidt anklagen var berettiget. Det græske ord der er oversat med “anklaget” i Lukas 16:1, giver rum for at husholderen blev udsat for bagvaskelse. Jesus fokuserer imidlertid på husholderens reaktion og ikke på årsagen til hans afskedigelse.
^ par. 15 Lucia Moussanetts livsberetning kan læses i Vågn op! for 22. juni 2003, s. 18-22.