STUDIEARTIKEL 26
Kan du være med til at gøre andre til disciple?
“Gud ... giver jer både ønsket om og kraften til at gøre det der glæder ham.” – FLP. 2:13.
SANG NR. 64 Vi tager del i høsten med glæde
FORMÅL *
1. Hvad har Jehova gjort for dig?
HVORDAN blev du et af Jehovas Vidner? Først hørte du “den gode nyhed” – måske gennem dine forældre, en kollega, en skolekammerat eller en forkynder der besøgte dig fra hus til hus. (Mark. 13:10) Derefter var der en der brugte en masse tid på at studere Bibelen med dig. Bibelstudiet fik dig efterhånden til at elske Jehova, og du lærte at han også elsker dig. Jehova har draget dig til sandheden, og nu hvor du er en discipel af Jesus Kristus, har du håb om at komme til at leve evigt! (Joh. 6:44) Du er helt sikkert taknemmelig for at Jehova motiverede nogen til at undervise dig i sandheden, og for at han har taget imod dig som en af sine tjenere.
2. Hvad vil artiklen komme ind på?
2 Efter at vi har lært sandheden at kende, har vi det privilegium at hjælpe andre til at komme ind på den vej der fører til evigt liv. Måske har vi det fint med at forkynde fra hus til hus, men synes at det er svært at tilbyde og lede bibelstudier. Er det sådan du har det? Så vil det vi kommer ind på i artiklen her, sikkert hjælpe dig. Vi vil se nærmere på hvad det er der motiverer os til at forkynde og undervise. Vi vil også drøfte nogle ting der måske holder os tilbage fra at lede bibelstudier, og hvordan vi kan tackle de udfordringer. Men først vil vi se på hvorfor vi ikke kun skal være forkyndere men også lærere.
JESUS SAGDE AT VI SKAL FORKYNDE OG UNDERVISE
3. Hvorfor forkynder vi?
3 Da Jesus var her på jorden, gav han alle der ønskede at følge ham, en todelt opgave. Den første del af opgaven gik ud på at forkynde den gode nyhed om Riget, og Jesus viste Matt. 10:7; Luk. 8:1) Blandt andet forberedte han dem på at de både kunne få en positiv og en negativ reaktion når de forkyndte. (Luk. 9:2-5) Han fortalte også hvor stort et omfang forkyndelsesarbejdet ville få, for han sagde at hans disciple ville forkynde for “alle nationer”. (Matt. 24:14; Ap.G. 1:8) Uanset hvordan folk ville reagere, skulle disciplene fortælle andre om Guds rige og det som Riget vil udrette.
disciplene hvordan de skulle gribe det an. (4. Hvad viser Matthæus 28:18-20 at vi må gøre ud over at forkynde om Guds rige?
4 Hvad var den anden del af den opgave Jesus gav sine disciple? De skulle lære mennesker der kunne blive nye disciple, at holde alt det han havde befalet. (Læs Matthæus 28:18-20). Nogle vil måske sige at arbejdet med at forkynde og undervise kun skulle foregå i det første århundrede, men er det rigtigt? Nej, Jesus indikerede at dette vigtige arbejde skulle fortsætte “indtil afslutningen på denne verdensordning”, altså helt frem til vores tid. Jesus kom sandsynligvis med den udtalelse da han ved en lejlighed viste sig for over 500 af sine disciple. (1. Kor. 15:6) Og i Åbenbaringen gav Jesus klart udtryk for at han forventer at alle hans disciple er med til at lære andre om Jehova. – Åb. 22:17.
5. Hvordan understreger Paulus i 1. Korinther 3:6-9 at forkyndelse og undervisning hænger sammen?
5 Paulus sammenlignede det at hjælpe andre til at blive disciple med det at dyrke afgrøder. Det er ikke nok at man bare planter nogle frø. Til korintherne skrev han: “Jeg plantede, og Apollos vandede ... I er Guds mark som bliver dyrket.” (Læs 1. Korinther 3:6-9). Når vi arbejder i “Guds mark”, kan vi ikke nøjes med at plante nogle frø. Vi må også vande dem og hele tiden se efter om de spirer og vokser. (Joh. 4:35) Samtidig er vi selvfølgelig klar over at det er Gud der får frøene til at vokse.
6. Hvad indbefatter det at undervise en elev?
6 Vi leder efter dem der ‘har den rette indstilling så de kan få evigt liv’. (Ap.G. 13:48) Hvis de skal kunne blive disciple, må vi hjælpe dem til at (1) forstå, (2) acceptere og (3) følge det de lærer ud fra Bibelen. (Joh. 17:3; Kol. 2:6, 7; 1. Thess. 2:13) Alle i menigheden kan hjælpe dem der er studie med. De kan vise dem kærlighed og få dem til at føle sig velkomne ved møderne – på den måde er de også gode eksempler for dem. (Joh. 13:35) Den der leder et studie, skal måske bruge meget tid og energi på at hjælpe eleven til at “nedbryde stærke fæstningsværker” i form af indgroede vaner og opfattelser. (2. Kor. 10:4, 5) Det kan tage mange måneder før en elev har gjort de nødvendige forandringer og er klar til at blive døbt. Men det er hele indsatsen værd!
KÆRLIGHED MOTIVERER OS TIL AT GØRE FOLK TIL DISCIPLE
7. Hvad motiverer os til at være med i arbejdet med at forkynde og undervise?
7 Hvorfor er vi så engageret i arbejdet med at forkynde og undervise? For det første er det fordi vi elsker Jehova. Når vi gør vores allerbedste for at adlyde befalingen om at forkynde og undervise, er det et udtryk for vores kærlighed til Gud. (1. Joh. 5:3) Tænk over det her: Din kærlighed til Jehova har allerede motiveret dig til at adlyde buddet om at forkynde. Var det let? Sikkert ikke. Var du nervøs første gang du bankede på en dør? Uden tvivl! Men du vidste at Jesus ønsker at du skal forkynde fra hus til hus, og du var parat til at adlyde ham. Efterhånden er det sikkert blevet lettere for dig at være med til at forkynde. Hvad så med det at lede et bibelstudie? Bliver du nervøs bare ved tanken om det? Måske. Men Jehova kan hjælpe dig til at overvinde din nervøsitet og samle mod til at tilbyde et bibelstudie. Så bed ham om hjælp. Han kan give dig et endnu stærkere ønske om at være med til at gøre folk til disciple.
8. Hvad andet kan motivere os til at undervise andre, som det fremgår af Markus 6:34?
8 For det andet elsker vi vores medmennesker, og det motiverer os til at lære dem om sandheden. Tænk på Jesus’ eksempel. Efter at have været ude på en intensiv forkyndertur sammen med disciplene var de alle udmattede og trængte til at hvile sig. Men en stor folkemængde fandt frem til dem. Jesus fik dyb medfølelse med de mange mennesker og begyndte at lære dem “mange ting”. (Læs Markus 6:34). Det må have krævet meget af ham. Hvorfor gjorde han det? Han satte sig i deres sted. Han kunne se hvor elendigt de havde det – at de ikke havde noget håb – og han ville gerne hjælpe dem. I dag har folk det ligesådan. Det er ikke sikkert at man kan se det på dem, men de er virkelig som får der flakker om uden en hyrde til at lede dem. Paulus beskrev dem som mennesker uden håb og uden Gud. (Ef. 2:12) De går på “den vej der fører til døden”! (Matt. 7:13) Når vi tænker over hvor meget folk i vores distrikt har brug for at lære Gud at kende, vil vores kærlighed og medfølelse få os til at gøre noget for dem. Og det bedste vi kan gøre for dem, er at tilbyde at studere Bibelen med dem.
9. Hvordan kan Jehova hjælpe dig, som det fremgår af Filipperne 2:13?
9 Måske tøver du med at tilbyde andre et bibelstudie fordi du ved at det vil tage en hel del af din tid. Hvis det er sådan du har det, så fortæl Jehova om dine tanker. Bed ham om at hjælpe dig med at udvikle et ønske om at studere med nogen. (Læs Filipperne 2:13). Johannes forsikrede os om at Gud vil høre os når det vi beder om, er i overensstemmelse med hans vilje. (1. Joh. 5:14, 15) Du kan derfor være sikker på at Jehova vil hjælpe dig med at få et ønske om at lede et bibelstudie.
HVORDAN VI KAN TACKLE UDFORDRINGER
10-11. Hvad kunne holde os tilbage fra at have et bibelstudie?
10 Vi ved at det er meget vigtigt at undervise andre, men samtidig kan der være nogle ting der gør det svært for os at udføre den opgave. Lad os her se på hvad vi kan gøre for at klare nogle konkrete udfordringer.
11Vi føler at vi er i en situation der begrænser vores muligheder. For eksempel er nogle af os oppe i årene eller har dårligt helbred. Gælder det også dig? Prøv så at tænke på en af de ting vi har lært under covid-19-pandemien: Man kan sagtens lede et bibelstudie ved hjælp af en elektronisk enhed! Hvilke fordele er der ved det? Hjemme fra din egen hyggelige stue kan du måske både oprette og lede et bibelstudie. Der er også nogle der egentlig gerne vil studere Bibelen, men som ikke har mulighed for det på de tidspunkter de fleste forkyndere har sat af til tjenesten. Joh. 3:1, 2.
Det kan være at de gerne vil studere tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Kunne du være til rådighed på sådan et tidspunkt? Jesus underviste Nikodemus om natten fordi det var det tidspunkt Nikodemus foretrak. –12. Hvad kan give os tillid til at vi godt kan lede et bibelstudie?
12Vi føler ikke at vi kan lede et bibelstudie. Vi synes måske at vi har brug for mere viden eller mere erfaring i at undervise før vi kan studere med nogen. Hvis det er sådan du har det, så tænk over de her tre ting der kan give dig mere selvtillid. For det første: Jehova gør dig kvalificeret til at undervise andre. (2. Kor. 3:5) For det andet: Jesus, der har “al myndighed i himlen og på jorden”, har bemyndiget dig til at undervise. (Matt. 28:18) Og for det tredje: Andre vil hjælpe dig. Jesus fik hjælp af sin Far, og du kan være sikker på at Jehova også vil hjælpe dig. (Joh. 8:28; 12:49) Desuden kan du bede din gruppetilsynsmand, en dygtig pioner eller en anden erfaren forkynder om at hjælpe dig med at oprette og lede et bibelstudie. Måske kunne du blive mere tryg ved bibelstudiearbejdet ved at være med på et studie som sådan en forkynder leder.
13. Hvorfor må vi være klar til at bruge nye metoder?
13Vi synes det er svært at vænne os til nye metoder og nye værktøjer. Vores måde at lede bibelstudier på har ændret sig markant. Nu bruger vi Et håb om en lys fremtid som vores vigtigste redskab, og det betyder at vi må tilpasse den måde vi forbereder os på, og den måde vi leder studier på. Der er ikke så mange paragraffer der skal læses, så vi bruger mere tid på at snakke med eleven om stoffet. Vi benytter os mere af videoer og elektroniske værktøjer, blandt andet JW Library®. Hvis du ikke føler dig sikker på hvordan de værktøjer skal bruges, så tal med en der kan hjælpe dig. Vi mennesker kan nemt hænge fast i nogle vaner, og det er ikke altid let at skulle gøre noget på en ny måde. Men med hjælp fra Jehova og fra dine brødre og søstre kan du lære at bruge de nye metoder, og du vil opleve at det bliver en endnu større fornøjelse at lede bibelstudier. En pioner sagde at studiet nu er “meget mere levende for både eleven og læreren”.
14. Hvad må vi huske hvis vi forkynder i et vanskeligt distrikt? Hvordan kan ordene i 1. Korinther 3:6, 7 opmuntre os?
14Vi forkynder i et distrikt hvor det er svært at oprette bibelstudier. Måske virker de fleste til at være ligeglade med vores budskab, eller de er direkte imod det. Hvordan kan vi blive ved med at være positive i sådan et distrikt? Husk at folks situation hurtigt kan ændre sig i den turbulente verden vi lever i. Nogle der ikke var spor interesseret, kan pludselig få øjnene op for deres åndelige behov og tage imod et bibelstudie. (Matt. 5:3) Tænk også på at det er Jehova der er høstens Herre. (Matt. 9:38) Han ønsker at vi skal blive ved med at plante og vande, men det er hans ansvar at få det til at gro. (1. Kor. 3:6, 7) Det kan også opmuntre os at tænke på dette: Hvis vi ikke i øjeblikket har mulighed for at lede et bibelstudie, vil Jehova alligevel belønne os, for han ser ikke på de resultater vi opnår, men på den indsats vi gør. *
OPLEV GLÆDEN VED AT GØRE ANDRE TIL DISCIPLE
15. Hvad føler Jehova når nye begynder at studere Bibelen og at bruge det de lærer?
15 Jehova fryder sig når et menneske tager imod sandheden og begynder at fortælle andre om det han har lært. (Ordsp. 23:15, 16) Hvor må Jehova være glad for at se alt det der sker i dag! Til trods for en global pandemi blev der i tjenesteåret 2020 ledt 7.705.765 bibelstudier, og det medvirkede til at 241.994 indviede sig og blev døbt. De nye forkyndere vil selv komme til at lede bibelstudier, og på den måde kommer der endnu flere nye disciple. (Luk. 6:40) Det er helt sikkert at vi glæder Jehovas hjerte når vi er med til at gøre andre til disciple.
16. Hvad kunne være et godt mål for hver af os?
16 Det er et stort arbejde at gøre andre til disciple og hjælpe dem til at få kærlighed til vores Far i himlen, men med Jehovas hjælp kan vi klare det. Kunne du have som mål at lede mindst ét bibelstudie? Måske vil du blive overrasket over resultatet hvis du udnytter enhver mulighed for at tilbyde andre et bibelstudie. Du kan være sikker på at Jehova vil velsigne din indsats.
17. Hvad vil vi opleve hvis vi leder et bibelstudie?
17 Hvor er det et stort privilegium at vi både kan forkynde for folk og lære dem om sandheden! Det er et arbejde der giver os ægte glæde. Paulus, der havde hjulpet mange i Thessalonika til at blive kristne, beskrev sine følelser på den her måde: “Hvem er vores håb og vores glæde, vores jubels krone ved Herren Jesus’ nærværelse? Er det ikke netop jer? Jo, I er vores herlighed og glæde.” (1. Thess. 2:19, 20; Ap.G. 17:1-4) Mange i dag giver udtryk for noget lignende. En søster ved navn Stéphanie, der sammen med sin mand har hjulpet mange frem til dåb, siger: “Der findes ikke nogen større glæde end at hjælpe andre til at blive Jehovas venner.”
SANG NR. 57 Vi forkynder for alle slags mennesker
^ par. 5 Jehova har ikke kun givet os det privilegium at forkynde, han har også givet os det privilegium at lære andre at holde alt hvad Jesus befalede. Hvad motiverer os til at undervise andre? Hvilke udfordringer kan vi møde i arbejdet med at forkynde og undervise? Og hvordan kan vi klare udfordringerne? Det vil artiklen her svare på.
^ par. 14 I artiklen “Vi kan alle være med til at hjælpe elever frem til dåb” i Vagttårnet for marts 2021 bliver det forklaret hvordan alle i menigheden kan være med til at gøre folk til disciple.
^ par. 53 BILLEDBESKRIVELSE: Et bibelstudie kan medføre store forandringer i et menneskes liv: En mand kender ikke Jehova, og hans liv ser ud til at være uden formål og mening. Så får han besøg af nogle Jehovas Vidner, og han siger ja til et bibelstudie. Det han lærer, fører til at han indvier sig og bliver døbt. Senere leder han selv et bibelstudie og hjælper en til at blive døbt. De nyder alle sammen livet i Paradiset.