Bliv ved med at fokusere på hævdelsen af Jehovas suverænitet
“Så man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.” – SL. 83:18.
SANGE: 46, 136
1, 2. (a) Hvad burde alle mennesker være optaget af? (b) Hvorfor er det vigtigt at være optaget af dette alvorlige anliggende?
MANGE i dag betragter penge som det vigtigste i livet. De tænker først og fremmest på hvordan de kan blive rigere, eller hvordan de kan beholde de penge de allerede har. For andre drejer livet sig om familien, sundhed eller egne præstationer.
2 Der er dog noget der er meget vigtigere end alt dette, nemlig hævdelsen af Jehovas suverænitet. Hvis ikke vi passer på, kunne vi let komme til at fokusere på andre ting. Hvad kunne det være? Vi kunne blive opslugt af alt det der hører til dagliglivet. Eller måske kunne vores problemer og bekymringer komme til at overskygge alt andet. Men vi må aldrig glemme hvor stor betydning det har at Jehovas ret til at herske bliver forsvaret. Hvis hævdelsen af Jehovas suverænitet er det der ligger os på sinde, vil vi desuden bedre kunne klare de udfordringer vi møder i vores liv, og vi vil få et nærmere forhold til Jehova.
HVORFOR HAR DET SÅ STOR BETYDNING?
3. Hvad har Djævelen påstået med hensyn til Guds styre?
3 Satan Djævelen har sat spørgsmålstegn ved Jehovas ret til at være universets øverste Hersker. Han påstod at Jehovas styre var uretfærdigt, og at Gud forholdt mennesker noget godt. Ifølge Djævelen ville mennesker være lykkeligere og have det meget bedre hvis de selv bestemte. (1 Mos. 3:1-5) Han hævdede også at ingen mennesker ville forblive loyale mod Gud hvis de blev udsat for tilstrækkeligt hårde prøver. (Job 2:4, 5) For at besvare Djævelens spørgsmål har Jehova ladet tiden gå så det kan komme til at stå klart hvor frygteligt livet former sig når det ikke er Gud der hersker.
4. Hvorfor er det nødvendigt at spørgsmålet om Jehovas ret til at herske bliver besvaret?
4 Jehova ved selvfølgelig at Satan Djævelen ikke har ret i sine beskyldninger. Men hvorfor har han så givet Djævelen tid til at forsøge at bevise sine påstande? Fordi alle mennesker og åndeskabninger er involveret. (Læs Salme 83:18). Husk at de to første mennesker afviste Jehovas styre, og at mange siden dem har gjort det samme. Det kunne få nogle til at tænke at Djævelen måske alligevel har ret i sine påstande. Så længe mennesker og engle ikke har fået et klart svar på dette stridsspørgsmål, kan der ikke blive fred og harmoni på jorden og i resten af universet. Men når Jehovas suverænitet er blevet hævdet, vil alle skabninger underordne sig hans retfærdige styre for evigt. Freden i universet vil være genoprettet! – Ef. 1:9, 10.
5. Hvordan kan vi støtte op om Jehovas suverænitet?
5 Jehovas suverænitet vil blive hævdet, og Satans og menneskers styre vil slå fejl og blive fjernet. Derefter vil Gud udøve sin magt gennem det messianske rige. Og de der er blevet ved med at tjene Jehova trofast, vil have bevist at mennesker kan forblive loyale mod Guds styre. (Es. 45:23, 24) Ønsker du at være blandt dem der støtter Jehova? Det gør du helt sikkert! For at forblive loyale må vi imidlertid forstå hvor vigtigt det er at Jehovas suverænitet bliver hævdet, og blive ved med at huske det.
VIGTIGERE END VORES EGEN FRELSE
6. Hvor vigtig er hævdelsen af Jehovas suverænitet?
6 Hævdelsen af Jehovas suverænitet er vigtigere end menneskers personlige lykke. Men det betyder ikke at Jehova er ligeglad med om mennesker bliver frelst, eller at han ikke har omsorg for os. Hvorfor kan vi sige det?
7, 8. Hvorfor har Jehova ladet opfyldelsen af sine løfter indgå i hævdelsen af sin suverænitet?
7 Jehova elsker mennesker meget højt. Faktisk betyder vi så meget for ham at han var villig til at ofre sin enestefødte søn for at vi kan blive frelst og opnå evigt liv. (Joh. 3:16; 1 Joh. 4:9) Hvis Jehova ikke opfyldte sine løfter i forbindelse med vores fremtid, ville Djævelen få et påskud for at sige at han havde ret i at Gud er en løgner der forholder mennesker noget godt og regerer på en uretfærdig måde. Og det ville vise sig at modstanderne havde ret når de hånende sagde: “Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.” (2 Pet. 3:3, 4) Derfor har Jehova sørget for at menneskers frelse indgår i hævdelsen af hans suverænitet. (Læs Esajas 55:10, 11). Desuden ved vi at kærlighed kendetegner Jehova som universets Hersker. Så vi kan være sikre på at Jehova altid vil elske og værne om sine loyale tjenere. – 2 Mos. 34:6.
8 Det at vi anerkender hvor vigtig hævdelsen af Jehovas suverænitet er, betyder ikke at vi mener at vores egen frelse er uden betydning, eller at vi er uden værdi i Jehovas øjne. Det er blot et udtryk for at vi ser tingene i det rette perspektiv, hvilket er absolut nødvendigt hvis vi skal kunne stille os på Jehovas side i det store stridsspørgsmål.
HAN LÆRTE AT SE TINGENE I DET RETTE PERSPEKTIV
9. Hvad påstod Satan vedrørende Job? (Se indledningsbilledet).
9 Jobs Bog, en af de første bibelbøger der blev nedskrevet, lærer os hvor vigtigt det er at vi har det rette perspektiv når det drejer sig om hævdelsen af Jehovas suverænitet. I bogen kan vi læse at Satan påstod at Job ville vende ryggen til Gud så snart han oplevede modgang. Satan foreslog at Jehova selv udsatte Job for nogle prøver, men det ville Jehova ikke. I stedet tillod han Satan at sætte Job på prøve. “Alt hvad han ejer er i din hånd,” sagde Jehova. (Læs Job 1:7-12). Inden for kort tid blev Jobs tjenere slået ihjel, han mistede sit levebrød, og hans ti børn døde under tragiske omstændigheder. Satan sørgede for at det kom til at se ud som om det var Gud der stod bag Jobs prøvelser. (Job 1:13-19) Dernæst påførte han Job en smertefuld og væmmelig sygdom. (Job 2:7) Og som om det ikke var nok, forsøgte Jobs kone og hans tre såkaldte venner at tage modet fra ham med sårende og nedbrydende ord. – Job 2:9; 3:11; 16:2.
10. (a) Hvordan viste Job loyalitet over for Gud? (b) Hvorfor var det nødvendigt for Jehova at vejlede Job?
10 Fik Satan ret i sin påstand? På ingen måde. Intet kunne få Job til at vende Jehova ryggen. (Job 27:5) I en periode så Job dog ikke tingene i det rette perspektiv; han var optaget af at retfærdiggøre sig selv og insisterede på at få at vide hvorfor han skulle udsættes for så meget ondt. (Job 7:20; 13:24) Med alt det Job havde været igennem, virker det måske forståeligt nok. Men Jehova kunne se at Job havde brug for at justere sit syn på sagen. Hvordan hjalp Jehova ham til at gøre det?
11, 12. Hvilken belæring gav Jehova Job, og hvordan reagerede Job?
11 Det Jehova sagde til Job, fylder fire kapitler i Jobs Bog, nemlig kapitel 38 til 41, men ingen steder fortalte Jehova specifikt hvad der var årsag til prøvelserne. Jehova talte ikke til Job for at forklare ham hvorfor han blev udsat for ondt – som om Gud skulle stå til regnskab over for Job. Formålet var derimod at få ham til at indse hvor lille han var i forhold til den almægtige Gud. Jehova hjalp ham til at forstå at der var noget der var af langt større betydning end de lidelser han gennemgik. (Læs Job 38:18-21). Jehovas belæring satte Job i stand til at se tingene i det rette perspektiv.
12 Var det ukærligt af Jehova at give Job en så direkte vejledning efter at han havde oplevet sit livs krise? Nej, og det var heller ikke sådan Job opfattede det. Han tog derimod belæringen til sig og gav udtryk for taknemmelighed. Om sine forkerte udtalelser sagde han: “Jeg [tager] det i mig og angrer i støv og aske.” (Job 42:1-6) På et tidligere tidspunkt havde han også lyttet til vejledningen fra den unge Elihu. (Job 32:5-10) Efter at Job havde justeret sit syn på tingene, lod Jehova andre vide at han glædede sig over Jobs trofasthed. – Job 42:7, 8.
13. Hvordan har Jehovas vejledning været til gavn for Job længe efter at prøvelserne var ovre?
13 Vejledningen fra Jehova kom også Job til gavn efter at hans prøvelser var ovre. Hvordan? Selvom Jehova “velsignede Jobs sidste tid mere end den første”, må det have taget noget tid for ham at komme på fode igen. Med tiden fik Job “syv sønner og tre døtre”. (Job 42:12-14) Men han må stadig have savnet de børn han mistede under Satans angreb. Og alle de frygtelige ting han havde oplevet, er sikkert blevet ved med at dukke op i hans tanker længe efter. Selv hvis han på et senere tidspunkt fik større indblik i årsagen til at han var blevet prøvet, har han måske alligevel i ny og næ spekuleret over hvorfor han skulle lide så meget. Uanset hvilke tanker Job gjorde sig, kunne han meditere over de ting Jehova havde sagt til ham. Det har helt sikkert trøstet ham og hjulpet ham til at bevare det rette perspektiv. – Sl. 94:19.
14. Hvad kan vi lære af beretningen om Job?
14 I dag kan vi finde trøst og få hjælp til at bevare det rette perspektiv ved at meditere over det der skete med Job. Jehova har sørget for at beretningen om ham er blevet bevaret i Bibelen “til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb”. (Rom. 15:4) Hvad er det vi kan lære af beretningen om Job? Først og fremmest dette: Vi må ikke blive så opslugt af vores eget liv at vi glemmer at fokusere på hævdelsen af Jehovas suverænitet. Hvis vi vil stille os på Jehovas side i det store stridsspørgsmål, kræver det at vi forbliver trofaste mod Jehova selv under svære omstændigheder, ligesom Job.
15. Hvad fører det til når vi forbliver trofaste under prøver?
15 Vi kan hente stor trøst i beretningen Ordsp. 27:11) Trofasthed og udholdenhed fører til at vi kommer i “en godkendt tilstand”, og kan være med til at styrke vores håb. (Læs Romerne 5:3-5). Beretningen om Job viser også at Jehova “er meget medfølende og barmhjertig”. (Jak. 5:11) Ja, vi kan være sikre på at Jehova vil belønne os når vi loyalt støtter ham, og denne viden hjælper os så vi “fuldt ud kan holde ud og være langmodige med glæde”. – Kol. 1:11.
om Job fordi den viser at vores prøvelser ikke er et udtryk for at Jehova er utilfreds med os. Prøvelser giver os mulighed for at vise at vi støtter Jehova som universets Suveræn. (BEVAR DET RETTE PERSPEKTIV
16. Hvorfor skal vi minde os selv om hvor vigtig hævdelsen af Jehovas suverænitet er?
16 Det skal indrømmes at det i visse situationer kan være en udfordring at blive ved med at fokusere på hævdelsen af Jehovas suverænitet. Vores problemer kan nogle gange virke helt overvældende. Selv forholdsvis små problemer kan vokse sig store i vores hoved hvis vi hele tiden tænker på dem. Når vi har det svært, må vi derfor blive ved med at minde os selv om hvor vigtigt det er at støtte op om Jehovas suverænitet.
17. Hvilken sammenhæng er der mellem forkyndelsen og det at fokusere på stridsspørgsmålet?
17 Noget der kan hjælpe os til at blive ved med at fokusere på stridsspørgsmålet, er at være optaget af forkyndelsen. Det fremgår af eksemplet med Renee, en søster der blev ramt af et slagtilfælde, led af kroniske smerter og kæmpede mod en kræftsygdom. I de perioder hvor hun lå på hospitalet, forkyndte hun for personalet, andre patienter og besøgende. Engang da hun var indlagt i to en halv uge, brugte hun 80 timer i forkyndelsen. Selvom Renee vidste at hun var døende, holdt hun aldrig op med at fokusere på hævdelsen af Jehovas suverænitet, og det gav hende fred i sindet.
18. Hvordan viser en søsters oplevelse at det er gavnligt at fokusere på hævdelsen af Jehovas suverænitet?
18 Vi kan også vise at vi fokuserer på stridsspørgsmålet, i mindre alvorlige situationer. En søster der hedder Jennifer, måtte på et tidspunkt vente i tre dage i en lufthavn på at komme med et fly hjem. Det ene fly efter det andet blev aflyst. Udmattet og alene som hun var, ville det have været let at synke hen i selvmedlidenhed. Men i stedet fokuserede hun på hvordan hun kunne bidrage til hævdelsen af Jehovas suverænitet, og bad Jehova om hjælp til at forkynde for de andre der ventede. Det førte til at hun fik talt med mange mennesker og afsat en hel del litteratur. Hun siger: “Jeg følte at Jehova velsignede mig i en svær situation og gav mig den styrke jeg behøvede for at kunne ophøje hans navn.”
19. Hvad kendetegner Guds sande tjenere?
19 Det er kun Jehovas tjenere der virkelig forstår vigtigheden af at Jehovas suverænitet bliver hævdet. Faktisk har denne forståelse i mange år været et kendetegn for den sande religion. Så vi må hver især sikre os at vi bliver ved med at støtte op om Jehovas suverænitet.
20. Hvordan betragter Jehova det du gør for at stille dig på hans side i stridsspørgsmålet?
20 Jehova ser og værdsætter din trofaste tjeneste og din udholdenhed i svære tider, ja, alt det du gør for at støtte ham som universets øverste Hersker. (Sl. 18:25) I den næste artikel vil vi se nærmere på hvorfor Jehova fortjener at vi støtter op om hans styre, og hvordan vi kan bidrage til hævdelsen af hans suverænitet.