NÅR venlighed kommer til udtryk i handling, kan det virke både opmuntrende og trøstende. Vi bliver taknemmelige når vi mærker at nogen har omsorg for os. Alle mennesker er glade for at blive behandlet med venlighed. Vi må spørge os selv: ‘Hvordan kan jeg blive bedre til at vise denne smukke egenskab?’

Venlighed vil sige at man viser ægte interesse for hvordan andre har det – en interesse der kommer til udtryk gennem ord og gerninger der hjælper dem. Det er en aktiv egenskab og ikke bare en tynd fernis af høflighed og gode manerer. Ægte venlighed udspringer af kærlighed og empati. Derudover er en sådan venlighed en del af åndens frugt, som Guds tjenere opfordres til at arbejde på. (Gal. 5:22, 23) Det er vigtigt at vi udvikler denne egenskab, så lad os se på hvordan Jehova og hans Søn viser venlighed, og hvordan vi kan efterligne dem.

Jehova er venlig og hensynsfuld over for alle, selv “de utaknemmelige og onde”. (Luk. 6:35) For eksempel ‘lader han sin sol stå op over både onde og gode og lader det regne på både retfærdige og uretfærdige’. (Matt. 5:45) Selv de der ikke anerkender Jehova som deres Skaber, får altså gavn af de gaver han i sin venlighed giver os, og de kan opleve et vist mål af lykke.

Vi har et bemærkelsesværdigt eksempel på venlighed i noget Jehova gjorde for Adam og Eva. Kort efter at de havde syndet, “syede de figenblade sammen og bandt dem om livet”. Men Jehova var klar over at de ville få brug for mere passende tøj når de skulle leve uden for Edens Have, hvor jorden nu var forbandet og fyldt med “torne og tidsler”. I sin omsorg dækkede han deres behov ved at lave “lange klæder af skind” til dem. – 1. Mos. 3:7, 17, 18, 21.

Jehova er altså venlig mod “både onde og gode”, men han ønsker især at vise venlighed over for sine trofaste tjenere. På profeten Zakarias’ tid var en engel bekymret over at genopbygningen af templet i Jerusalem var gået i stå. Jehova lyttede til englen der gav udtryk for sine bekymringer, og svarede “med venlige og trøstende ord”. (Zak. 1:12, 13) Han viste samme omsorg og forståelse over for profeten Elias. På et tidspunkt var profeten så deprimeret at han bad Gud om at tage hans liv. Jehova var opmærksom på hvordan Elias havde det, og sendte en engel for at styrke ham. Og han forsikrede ham også om at han ikke var alene. Efter at Elias havde fået den hjælp han havde brug for, og var blevet opmuntret med venlige ord, var han i stand til at fortsætte med sin opgave. (1. Kong. 19:1-18) Hvem har været den bedste til at genspejle Jehovas store venlighed?

I sin tid her på jorden var Jesus kendt for at være venlig og omsorgsfuld. Han var aldrig hård eller fordømmende. Med stor empati sagde han: “Kom til mig, alle I som slider og slæber og er overbebyrdede, og jeg vil give jer ny styrke. ... For mit åg er skånsomt.” (Matt. 11:28-30) Fordi Jesus var så venlig, var der mennesker der fulgte ham uanset hvor han gik hen. Han havde “dyb medfølelse med dem” og sørgede for mad til dem, helbredte de syge og lærte dem “mange ting” om sin Far. – Mark. 6:34; Matt. 14:14; 15:32-38.

Jesus’ venlighed kom til udtryk ved at han viste forståelse over for andre. Han “tog venligt imod” alle der oprigtigt søgte hans hjælp, uanset hvor ubelejligt det var. (Luk. 9:10, 11) For eksempel irettesatte han ikke en skræmt kvinde der selvom hun var ceremonielt uren, havde rørt ved hans yderklæder i håb om at blive helbredt for sine blødninger. (3. Mos. 15:25-28) Han havde stor medfølelse med kvinden, der havde kæmpet med denne sygdom i 12 år, og sagde til hende: “Datter, din tro har gjort dig rask. Gå med fred, nu hvor du er blevet helbredt for din alvorlige sygdom.” (Mark. 5:25-34) Det var virkelig et udtryk for ægte venlighed!

De eksempler vi har været inde på, viser at ægte venlighed kommer til udtryk i handling. Jesus understregede dette i sin lignelse om den barmhjertige samaritaner. Selvom der var fjendskab mellem samaritanerne og jøderne, fik den samaritanske mand i lignelsen inderlig medfølelse med den jødiske mand der var blevet overfaldet af røvere, slået og efterladt halvdød. Venlighed fik den samaritanske mand til at gøre noget. Han rensede og forbandt mandens sår og tog ham med til et herberg. Samaritaneren betalte værten for at tage sig af den sårede mand og sagde at han nok skulle dække udgifterne hvis det kom til at koste mere end det. – Luk. 10:29-37.

Venlighed kommer ofte til udtryk gennem handlinger, men kan også vises gennem betænksomme og kærlige ord. Bibelen siger at “bekymring tynger en mands hjerte, men gode ord opmuntrer det”. (Ordsp. 12:25) Vi kan altså være med til at opmuntre andre når vi af venlighed og godhed fortæller dem noget positivt. * Vores venlige ord viser dem at vi holder af dem. Og når de føler sig opmuntret, vil de bedre kunne klare de ting de kæmper med. – Ordsp. 16:24.

Mennesket er skabt “i Guds billede”, og derfor er alle i stand til at vise venlighed. (1. Mos. 1:27) Tag for eksempel Julius, en romersk officer der havde ansvar for at eskortere Paulus til Rom. Han behandlede apostlen “venligt og gav ham lov til at besøge sine venner så de kunne tage sig af ham” i byen Sidon. (Ap.G. 27:3) Senere viste indbyggerne på Malta “en usædvanlig venlighed” over for Paulus og de andre der havde været ombord på et skib der led skibbrud. Øboerne tændte et bål for dem så de kunne varme sig, og tog sig godt af dem. (Ap.G. 28:1, 2) Det de gjorde, var meget rosværdigt, men ægte venlighed indebærer mere end at man bare af og til udfører en venlig handling.

For at vi kan blive godkendt af Gud, må venlighed være en integreret del af vores personlighed og vores liv. Jehova opfordrer os i sit ord til at “iføre” os gode egenskaber.  (Kol. 3:12) Men det er ikke altid let for os at tilegne os sådanne egenskaber. Måske holder vi os tilbage fra at vise venlighed fordi vi er generte, føler os usikre, møder modstand eller stadig har en lille rest af selviskhed i os. Det er dog muligt at overvinde udfordringer som disse når vi får hellig ånd og efterligner den måde Jehova viser venlighed på. – 1. Kor. 2:12.

Er der nogle områder hvor du kan blive bedre til at vise venlighed? Spørg dig selv: ‘Er jeg god til at lytte til andre? Er jeg opmærksom på andres behov? Hvornår har jeg sidst vist venlighed mod en jeg ikke var i familie med eller nær ven med?’ Herefter kan du sætte dig nogle personlige mål, som for eksempel at lære andre bedre at kende, særligt dine brødre og søstre. På den måde bliver du opmærksom på deres omstændigheder og behov. Prøv så at vise dem venlighed på en måde som du selv ville værdsætte hvis du var i deres sted. (Matt. 7:12) Husk også at bede Jehova om hjælp – så vil han velsigne de anstrengelser du gør dig for at blive bedre til at vise venlighed. – Luk. 11:13.

Da apostlen Paulus opremsede de ting der viste at han var en tjener for Gud, nævnte han blandt andet “venlighed”. (2. Kor. 6:3-6) Folk følte sig tiltrukket af Paulus fordi han viste dem personlig interesse i form af venlige ord og handlinger. (Ap.G. 28:30, 31) Gennem vores venlige måde at være på kan vi ligesom Paulus give andre lyst til at lære sandheden at kende. Når vi viser venlighed mod alle, deriblandt dem der er imod os, kan vi måske blødgøre nogles hjerte og få deres fjendtlighed til at smelte. (Rom. 12:20) Med tiden vil de måske ligefrem få interesse for Bibelens budskab.

I Paradiset vil de mange der bliver oprejst, opleve at blive vist ægte venlighed, måske endda for første gang, og det vil uden tvivl gøre indtryk på dem. Deres taknemmelighed vil motivere dem til selv at vise venlighed mod andre. Enhver der til den tid nægter at vise venlighed og hjælpe andre, vil miste muligheden for at leve evigt under Guds rige. Derimod vil de der behandler andre på en kærlig og venlig måde, blive godkendt af Gud og få evigt liv. (Sl. 37:9-11) Hvor bliver det en tryg og fredelig verden at leve i! Men hvordan kan vi allerede nu få gavn af at vise venlighed?

“At en mand er venlig, gavner ham selv,” står der i Bibelen. (Ordsp. 11:17) Folk bliver tiltrukket af en venlig person og får lyst til også at være venlige mod ham. Jesus sagde: “Sådan som I udmåler til andre, vil man udmåle til jer.” (Luk. 6:38) En der er venlig, har let ved at finde og beholde gode venner.

Apostlen Paulus tilskyndede de kristne i menigheden i Efesos: “Vær venlige og inderligt medfølende over for hinanden, og tilgiv villigt hinanden.” (Ef. 4:32) Det mærkes tydeligt på en menighed når den består af kærlige kristne der viser hinanden venlighed og prøver at hjælpe hinanden. Sådanne kristne vil aldrig gøre brug af hårde ord, skarp kritik eller sarkastiske bemærkninger. De spreder ikke sladder, men forsøger at bruge deres tunge til at hjælpe andre. (Ordsp. 12:18) Det vil bidrage til at menigheden bliver sund og stærk.

Ja, venlighed er en egenskab der kommer til udtryk i ord og handlinger. Når vi er venlige over for andre, genspejler vi Jehovas varme og kærlige personlighed. (Ef. 5:1) Som et resultat heraf bliver vores menigheder styrket, og folk vil føle sig tiltrukket af den rene tilbedelse. Lad os derfor altid være kendt som et folk der viser venlighed!