1, 2. (a) Hvordan ville livet være hvis vi ikke havde Bibelen? (b) Hvad er nødvendigt hvis man skal have mest muligt ud af at læse i Bibelen?

FORESTIL dig hvordan dit liv ville være hvis du ikke havde Bibelen. Du ville ikke have nogen pålidelig vejledning der kunne lede dig i dit liv. Du ville heller ikke kunne få tilfredsstillende svar på dine spørgsmål om Gud, livet og fremtiden. Og du ville heller ikke vide noget om hvad Jehova i fortiden har gjort for mennesker.

² Du er uden tvivl meget taknemmelig for at du ikke befinder dig i den situation. Jehova har givet os Bibelen. Og han har lovet at budskabet i hans ord vil bestå til evig tid. Det understregede apostlen Peter ved at citere ordene i Esajas 40:8 – et vers der handler om Guds budskab til menneskeheden, men som i udvidet forstand kan bruges om Bibelen. (Læs 1 Peter 1:24, 25). For at få mest gavn af Bibelen må man selvfølgelig læse den på sit eget sprog. Den kendsgerning har gennem flere hundrede år fået mennesker der elskede Guds ord, til at gøre en stor indsats for at oversætte Bibelen og få den ud til så mange mennesker som muligt – til trods for at deres arbejde mødte modstand. Deres bestræbelser var i harmoni med Jehovas ønske om at “alle slags mennesker skal  frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden”. – 1 Tim. 2:3, 4.

3. Hvad vil vi undersøge i denne artikel? (Se indledningsbilledet).

³ I denne artikel vil vi se på hvordan Bibelen har overlevet (1) sproglige forandringer, (2) politiske omvæltninger der havde indflydelse på hvilket sprog folk talte, og (3) modstand mod oversættelse af den. Hvordan vil det gavne os at se nærmere på disse tre ting? Det vil få os til at sætte større pris på Guds ord. Og det vil også få os til at elske Bibelens forfatter, Jehova Gud, endnu højere. – Mika 4:2; Rom. 15:4.

4. (a) Hvad sker der med sprog som tiden går? (b) Hvad viser at Jehova ikke foretrækker et sprog frem for et andet, og hvilke følelser vækker det i dig?

⁴ Sprog forandrer sig efterhånden som tiden går. Visse ord og udtryk kommer endda til at betyde noget helt andet end de betød oprindeligt. Du kan sikkert komme i tanke om flere udtryk på dit eget sprog der har forandret betydning. Sådan er det også med hebraisk og græsk, de to sprog som størstedelen af Bibelen blev skrevet på. Den form for hebraisk og græsk der bliver talt i dag, adskiller sig en hel del fra den form der blev brugt på Bibelens tid. Så stort set alle der ønsker at læse Guds ord, har behov for en oversættelse. Nogle har tænkt at det ville være godt at lære de gamle former for hebraisk og græsk så de kunne læse Bibelen på originalsprogene. Men udbyttet bliver måske ikke så stort som forventet. * Bibelen eller dele af den er i dag blevet oversat til mere end 3.200 sprog! Det viser tydeligt at Jehova ønsker at mennesker fra “hver nation og stamme og hvert tungemål” skal have mulighed for at få gavn af hans ord. (Læs Åbenbaringen 14:6). Får det dig ikke til at føle dig endnu nærmere knyttet til din kærlige og upartiske Gud? – Apg. 10:34.

5. Hvad gør King James Version til en betydningsfuld oversættelse?

⁵ Det faktum at sprog ændrer sig med tiden, gør sig også gældende i forbindelse med de sprog Bibelen er blevet oversat til. En oversættelse der var let at læse da den blev udgivet, kan med tiden blive vanskelig at forstå. Som eksempel kunne nævnes den engelske King James Version, der blev udgivet første gang i 1611. Denne oversættelse blev en af de mest populære engelske bibler og har haft stor indvirkning på det engelske sprog. Dog blev navnet Jehova kun brugt nogle få gange i oversættelsen. Langt de fleste af de steder hvor Guds navn stod i grundteksten i De Hebraiske Skrifter, var det oversat med “LORD”, altså “herre” med store bogstaver. I senere udgaver blev “LORD” også brugt i nogle vers i De Kristne Græske Skrifter. King James Version var på den måde med til at vise at Guds navn også bør bruges i det såkaldte Nye Testamente.

6. Hvad gør Ny Verden-Oversættelsen til noget helt særligt?

⁶ I løbet af de godt 400 år der er gået siden King James Version første gang blev udgivet, er mange af ordene og udtrykkene i denne oversættelse blevet svære at forstå. Noget lignende er sket med bibeloversættelser på mange andre sprog. Det er derfor vi kan være så glade for at vi har Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter. Hele denne oversættelse eller dele af den findes på mere end 150  sprog og kan dermed læses af en stor del af jordens befolkning. Ordlyden i denne oversættelse har gjort det let for mange mennesker at få Guds ord ned i deres hjerte. (Sl. 119:97) Det der gør Ny Verden-Oversættelsen til noget helt særligt, er at den har givet Guds navn den plads det fortjener, ved at bruge det alle de steder hvor det stod i grundteksten.

7, 8. (a) Hvorfor kunne mange jøder i det tredje århundrede f.v.t. ikke forstå De Hebraiske Skrifter? (b) Hvad er Septuaginta?

⁷ Omvæltninger i den politiske verden har nogle gange haft indflydelse på hvilket sprog folk talte. Hvordan har Jehova sørget for at hans ord har overlevet sådanne omvæltninger? Det belyser det følgende eksempel. De første 39 bøger i Bibelen blev skrevet af israelitter, eller jøder, som jo tilhørte det folk der til at begynde med havde “fået Guds hellige udsagn betroet”. (Rom. 3:1, 2) Men da man nåede frem til det tredje århundrede f.v.t., var der mange jøder der ikke længere forstod hebraisk. Hvorfor ikke? Alexander den Store havde erobret store områder, og på den måde opstod det græske verdensrige. (Dan. 8:5-7, 20, 21) Det førte til at græsk blev et fællessprog i de områder der var en del af dette rige, og mange begyndte at tale græsk i stedet for deres eget sprog. Det gjaldt også mange af jøderne, og efterhånden blev det vanskeligt for dem at læse det der stod i De Hebraiske Skrifter. Hvordan blev problemet løst?

⁸ Omkring midten af det tredje århundrede f.v.t. var de første fem bøger i Bibelen blevet oversat fra hebraisk til græsk. Og resten af De Hebraiske Skrifter blev oversat til græsk inden udgangen af det andet århundrede f.v.t. Denne oversættelse blev kendt som Septuaginta og er den første oversættelse af alle bøgerne i De Hebraiske Skrifter man kender til.

9. (a) Hvilken virkning har Septuaginta og andre tidlige oversættelser haft på bibellæsere? (b) Hvad er din yndlingspassage i De Hebraiske Skrifter?

⁹ Septuaginta gjorde det muligt for de græsktalende jøder og mange andre at læse De Hebraiske Skrifter. Forestil dig hvor fantastisk det må have været for dem at kunne høre og læse Guds ord på det sprog der var blevet deres modersmål. Med tiden blev hele eller dele af Bibelen også oversat til andre fællessprog, som syrisk, gotisk og latin. Fordi folk kunne læse Bibelen på et sprog de kunne forstå, fik mange af dem uden tvivl nogle yndlingspassager – ligesom du sikkert også har i dag. (Læs Salme 119:162-165). Ja, Guds ord har overlevet de ændringer som politiske omvæltninger har ført til i forbindelse med folks sprog.

10. Hvorfor var Bibelen en lukket bog for de fleste mennesker på John Wycliffes tid?

¹⁰ I visse perioder har stærke kræfter forsøgt at hindre almindelige mennesker i at læse Bibelen. Men modige enkeltpersoner har trodset denne modstand og gjort hvad de kunne for at gøre Guds ord tilgængeligt for alle. Som eksempel kunne nævnes teologen John Wycliffe, der levede i 1300-tallets England. Wycliffes klare holdning var at alle skulle have mulighed for at læse Bibelen, men på den tid havde almindelige mennesker i England nærmest ingen adgang til den. Det var der flere grunde til. Bibler blev  skrevet af i hånden og var derfor meget dyre at fremstille, så de fleste mennesker havde ganske enkelt ikke råd til at købe et eksemplar. Dertil kom at størstedelen af befolkningen aldrig havde lært at læse. Mange hørte sikkert passager fra Bibelen blive læst højt i kirken, men det fik de nok ikke ret meget ud af. Den officielle kirkebibel, Vulgata, var nemlig på latin, og i middelalderen var det et dødt sprog blandt det jævne folk. Hvordan skulle helt almindelige mennesker få del i Bibelens dyrebare sandheder? – Ordsp. 2:1-5.

11. Hvad førte udgivelsen af Wycliffes bibel til?

¹¹ I 1382 udkom en engelsk oversættelse af Bibelen som Wycliffe og andre havde udarbejdet. Wycliffes bibel blev hurtigt populær blandt hans tilhængere, der blev kaldt lollarderne. De rejste rundt til fods i hele England for at fortælle folk om Guds ord. Ofte læste de op fra Bibelen for dem de mødte, og de efterlod endda håndskrevne afskrifter af Bibelen hos mennesker der viste interesse. Deres arbejde blev et vendepunkt fordi det skabte stor opmærksomhed omkring Guds ord.

12. Hvordan havde gejstligheden det med Wycliffe og hans tilhængere?

¹² Gejstlighedens reaktion lod ikke vente på sig. Præsterne hadede Wycliffe, hans bibel og hans tilhængere. De forfulgte lollarderne og forsøgte at opstøve så mange eksemplarer af Wycliffes bibel som muligt for at destruere dem. Flere år efter Wycliffes død erklærede kirken ham for kætter. Nu var det jo ikke muligt at straffe en mand der allerede var død og begravet, så gejstligheden sørgede for at Wycliffes knogler blev gravet op og brændt, hvorefter asken blev kastet i floden Swift. Men kirken kunne ikke dæmme op for den lyst til at læse og forstå Bibelen som var opstået blandt folk. I de efterfølgende århundreder begyndte man rundt omkring i Europa og andre dele af verden at oversætte Bibelen og gøre den tilgængelig for helt almindelige mennesker.

13. Hvilken kendsgerning er vi nået frem til, og hvordan påvirker det vores tro?

¹³ Det vi har set på indtil nu, betyder ikke at selve oversættelsesarbejdet i  forbindelse med Septuaginta, Wycliffes bibel, King James Version eller nogen anden oversættelse er foregået under inspiration fra Gud. Men når vi ser på historien omkring disse og mange andre oversættelser, er det med til at understrege følgende kendsgerning: Guds ord er blevet bevaret, præcis som lovet. Styrker det at Guds ord består den dag i dag, ikke din tro på at Jehova også vil opfylde alle de andre løfter han har givet? – Jos. 23:14.

14. Hvorfor giver det os større kærlighed til Jehova at se hvordan han har beskyttet sit ord?

¹⁴ Ud over at styrke vores tro øger det også vores kærlighed til Jehova at se hvordan hans ord er blevet bevaret op gennem tiden. * Hvorfor? Jo, tænk over hvorfor Jehova i det hele taget har givet os sit skrevne ord og lovet at beskytte det. Det har han fordi han elsker os og ønsker at det skal gå os godt. (Læs Esajas 48:17, 18). Er det ikke noget der øger vores kærlighed til ham og giver os lyst til at følge hans bud? – 1 Joh. 4:19; 5:3.

15. Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁵ Fordi vi elsker Bibelen så højt, ønsker vi også at få gavn af det der står i den. Hvordan kan vi få mest muligt ud af vores bibellæsning? Hvordan kan vi bruge Bibelen på en god måde i forkyndelsen? Og hvordan kan brødre gøre god brug af Bibelen når de underviser fra talerstolen? I den næste artikel vil vi se nærmere på disse spørgsmål.