Jehova leder sit folk
“Jehova skal til stadighed føre dig.” – ES. 58:11.
SANGE: 152, 22
1, 2. (a) Hvordan adskiller Jehovas Vidner sig fra andre religioner? (b) Hvad vil vi se på i denne og næste artikel?
“HVEM er jeres leder?” Det spørgsmål er mange Jehovas Vidner blevet stillet. Og det er ikke så mærkeligt, for i mange religioner er det en enkelt mand eller kvinde der fungerer som leder eller overhoved. Men sådan er det ikke hos os. Vi kan med stolthed fortælle folk at det ikke er et ufuldkomment menneske der er vores leder. Vi bliver ledet af Jesus Kristus, der igen lader sig lede af sin Far, Jehova. – Matt. 23:10.
2 Der er dog en gruppe mænd på jorden, “den trofaste og kloge træl”, som fører an blandt Guds tjenere i dag. (Matt. 24:45) Så hvordan kan vi vide at det virkelig er Jehova der leder os gennem sin søn? I denne og den næste artikel vil vi se nærmere på hvordan Gud gennem tusinder af år har gjort brug af nogle særligt udvalgte mennesker for at lede sit folk. Vi vil se på tre ting der tydeligt viser at det var Jehova der stod bag disse mænd, og at Jehova var – og stadig er – sit folks leder. – Es. 58:11.
HJULPET AF DEN HELLIGE ÅND
3. Hvad hjalp Moses til at lede israelitterne?
3 Guds repræsentanter fik hjælp af den hellige ånd. Tænk for eksempel på Moses, der fik til opgave at lede israelitterne. Esajas 63:11-14). Jehova ledte altså sit folk ved at give Moses af sin hellige ånd.
Hvad satte ham i stand til at klare denne store opgave? Jehova “gav sin hellige ånd i ham”. (Læs4. Hvordan kunne israelitterne se at Moses fik hjælp af Guds hellige ånd? (Se indledningsbilledet).
4 Den hellige ånd er en usynlig kraft, så hvordan kunne israelitterne se at den virkede på Moses? Hellig ånd satte Moses i stand til at udføre mirakler og gav ham mod til at gøre Jehovas navn kendt for Farao. (2 Mos. 7:1-3) Den hjalp ham også til at udvikle nogle smukke egenskaber, deriblandt kærlighed, mildhed og tålmodighed, så han kunne lede israelitterne på en god måde. Der var virkelig stor forskel mellem ham og de hårde og selvcentrerede ledere i andre nationer! (2 Mos. 5:2, 6-9) Det var tydeligt at Jehova havde valgt Moses til at lede sit folk.
5. Hvordan satte Jehova andre mænd i stand til at lede sit folk?
5 Også andre som Gud udnævnte til at lede sit folk, fik hjælp fra den hellige ånd. “Josua, Nuns søn, var fuld af visdoms ånd.” (5 Mos. 34:9) “Jehovas ånd iklædte sig Gideon.” (Dom. 6:34) Og “Jehovas ånd virkede på David”. (1 Sam. 16:13) Disse mænd støttede sig til Guds hellige ånd, som satte dem i stand til at udføre ting de ikke kunne have klaret ved egen kraft. (Jos. 11:16, 17; Dom. 7:7, 22; 1 Sam. 17:37, 50) Deres styrke kom altså fra Jehova, og det var ham der fortjente æren for det de udrettede.
6. Hvorfor forventede Jehova at israelitterne respekterede deres ledere?
6 Hvordan burde israelitterne have reageret på de mange vidnesbyrd om at disse mænd fik hjælp af den hellige ånd? Da folket begyndte at brokke sig over Moses, spurgte Jehova: “Hvor længe vil dette folk handle respektløst over for mig?” (4 Mos. 14:2, 11) Ja, Jehova havde valgt Moses, Josua, Gideon og David til at repræsentere ham. Når folket adlød disse mænd, fulgte de i virkeligheden Jehovas ledelse.
STØTTET AF ENGLE
7. Hvordan fik Moses støtte af engle?
7 Guds repræsentanter fik støtte af engle. (Læs Hebræerne 1:7, 14). Jehova gjorde brug af engle til at udnævne Moses, udruste ham til opgaven og hjælpe ham med at føre folket. Gud sendte Moses “som både leder og befrier ved engelens hånd, den engel der viste sig for ham i tornebusken”. (Apg. 7:35) Den lov som Moses skulle lede israelitterne ud fra, “blev formidlet gennem engle”. (Gal. 3:19) Og Jehova sagde til Moses: “Før folket til det sted jeg har talt til dig om. Se! Min engel vil gå foran dig.” (2 Mos. 32:34) Det fremgår ikke af Bibelen at israelitterne direkte så engle udføre disse opgaver. Men den måde Moses ledte folket på, viste klart at han fik støtte af mægtige åndeskabninger.
8. Hvordan hjalp engle Josua og Ezekias?
8 Josua, der var Moses’ efterfølger, blev styrket af “fyrsten over Jehovas hær” så han kunne føre israelitterne i kamp mod kana’anæerne; og Guds folk vandt kampen. (Jos. 5:13-15; 6:2, 21) Senere oplevede kong Ezekias at en enorm hær af assyriske soldater truede med at invadere Jerusalem, men på én nat “gik Jehovas engel ud og slog et hundrede og femogfirs tusind ihjel i assyrernes lejr”. – 2 Kong. 19:35.
9. Hvad forventede Jehova af israelitterne til trods for at deres ledere var ufuldkomne?
9 De mænd som englene støttede, var selvfølgelig ufuldkomne. Moses undlod ved en lejlighed at give Jehova æren for et mirakel. (4 Mos. 20:12) Josua undlod at spørge Gud til råds før han indgik en aftale med gibeonitterne. (Jos. 9:14, 15) Og i en kort periode ‘blev Ezekias’ hjerte hovmodigt’. (2 Krøn. 32:25, 26) Men selvom disse mænd begik fejl, forventede Jehova at folket fulgte deres ledelse. Jehova støttede dem ved hjælp af sine fuldkomne engle, og det var tydeligt at Jehova ledte sit folk.
LEDET AF GUDS ORD
10. Hvordan lod Moses sig lede af Guds lov?
10 Guds repræsentanter var ledet af hans ord. I Bibelen omtales den lov Israel fik, som Moses’ lov. (1 Kong. 2:3) Men Bibelen viser at det var Jehova der var lovgiveren, og Moses var selv underlagt denne lov. (2 Krøn. 34:14) For eksempel gav Jehova Moses instruktioner om hvordan teltboligen skulle opføres, og “Moses gjorde nøjagtig som Jehova havde påbudt ham. Sådan gjorde han.” – 2 Mos. 40:1-16.
11, 12. (a) Hvad var Josua og de konger der regerede over Guds folk, forpligtet til? (b) Hvilken virkning havde Guds ord på de mænd der førte an?
11 Lige fra begyndelsen af sin tid som leder af Israel havde Josua et eksemplar af Guds skrevne ord. Han fik følgende instruktioner vedrørende lovbogen: “Du skal læse dæmpet i den dag og nat, for at du kan tage vare på at handle efter alt hvad der står skrevet i den.” (Jos. 1:8) Senere gjorde de konger der regerede over Guds folk, noget lignende. De var forpligtet til at læse i Loven hver dag, lave en personlig afskrift af den og overholde alt det der stod i den. – Læs 5 Mosebog 17:18-20.
12 Hvilken virkning havde Guds ord på de mænd der førte an? Tænk engang på kong Josias. Efter at der var blevet fundet et dokument der indeholdt Moseloven, begyndte statsskriveren at læse det højt for Josias. * Hvordan reagerede kongen? “Så snart kongen hørte lovbogens ord, sønderrev han sine klæder.” Jehovas ord motiverede Josias til at påbegynde en omfattende kampagne imod afgudsdyrkelse og til at arrangere en påskefejring uden sidestykke. (2 Kong. 22:11; 23:1-23) Fordi Josias og andre mænd der førte an, lod sig lede af Guds ord, var de parate til at foretage justeringer. De forandringer de indførte, hjalp Guds folk til at gøre hans vilje.
13. Hvilken kontrast var der mellem lederne af Guds folk og lederne af hedenske nationer?
13 Der var virkelig stor kontrast mellem lederne af Guds folk og lederne af andre nationer, som støttede sig til menneskers begrænsede visdom. For eksempel havde de kana’anæiske konger og deres undersåtter en afskyelig adfærd, der indbefattede incest, homoseksualitet, dyresex, børneofringer og afgudsdyrkelse. (3 Mos. 18:6, 21-25) Og folk der var underlagt de babyloniske og egyptiske ledere, havde ikke de videnskabeligt korrekte hygiejneregler som Guds folk havde. (4 Mos. 19:13) Israelitterne, derimod, kunne se at deres trofaste ledere fremmede åndelig, moralsk og fysisk renhed. Det var tydeligt at Jehova var med dem.
14. Hvorfor irettesatte Jehova nogle af dem der ledte hans folk?
14 Det var ikke alle kongerne over Guds folk i fortiden der fulgte anvisningerne fra Jehova. De der ikke adlød Jehova, lod sig ikke lede af hans hellige ånd, hans engle og hans ord. I nogle tilfælde irettesatte Gud dem, andre gange fjernede han dem fra deres post. (1 Sam. 13:13, 14) Da tiden var inde, udnævnte Jehova imidlertid en fuldkommen og perfekt leder.
JEHOVA UDNÆVNER EN PERFEKT LEDER
15. (a) Hvordan fremgik det af profeternes ord at der ville komme en særlig leder? (b) Hvem pegede profetierne frem til?
15 Gennem mange hundrede år gav Jehova adskillige gange løfte om at han ville udnævne en helt særlig leder for sit folk. Moses sagde til israelitterne: “En profet som mig vil Jehova din Gud oprejse for dig af din midte, af dine brødre – ham skal I høre på.” (5 Mos. 18:15) Esajas forudsagde at denne person ville blive “fører og leder”. (Es. 55:4) Og Daniel skrev at “Messias, Føreren” ville komme. (Dan. 9:25) Da Jesus var kommet til jorden, forklarede han at det var ham der var “Fører” for Guds folk. (Læs Mattæus 23:10). Jesus’ disciple fulgte ham villigt og var ikke i tvivl om at han var Jehovas udvalgte. (Joh. 6:68, 69) Hvad overbeviste dem om at det var gennem Jesus Kristus at Jehova ledte sit folk?
16. Hvad viste at Jesus havde Guds hellige ånd?
16 Jesus fik hjælp af den hellige ånd. Da Jesus blev døbt, så Johannes Døber “himlene blive skilt ad og ånden som en due dale ned over ham”. Og bagefter førte ånden Jesus ud i ørkenen. (Mark. 1:10-12) I den tid Jesus tjente på jorden, satte Guds ånd ham i stand til at udføre mirakler og tale med en særlig myndighed. (Apg. 10:38) Desuden fremkaldte ånden fuldkomne egenskaber i Jesus, deriblandt kærlighed, glæde og stærk tro. (Joh. 15:9; Hebr. 12:2) Ingen andre ledere kunne fremlægge så klare beviser for at de havde Guds ånd. Jesus var den Jehova havde udvalgt!
17. Hvordan støttede englene Jesus?
17 Jesus fik støtte af engle. Kort tid efter at Jesus var blevet døbt, ‘begyndte Matt. 4:11) Og før hans død “viste en engel fra himmelen sig for ham og styrkede ham”. (Luk. 22:43) Jesus vidste at Gud til hver en tid kunne sende engle for at hjælpe ham. – Matt. 26:53.
engle at sørge for ham’. (18, 19. Hvordan var Jesus ledet af Guds ord?
18 Jesus var ledet af Guds ord. Lige fra begyndelsen af sin tjeneste lod Jesus sig lede af det der stod i Skrifterne. (Matt. 4:4) Selv da det krævede at han ofrede sit liv, forblev han lydig mod Guds ord. Jesus’ sidste ord mens han hang døende på pælen, indeholdt endda citater fra messiasprofetier. (Matt. 27:46; Luk. 23:46) I modsætning til ham ignorerede datidens religiøse ledere Guds ord når det ikke passede med deres egne traditioner. Jesus citerede fra Esajas’ Bog og anvendte Jehovas ord på dem: “Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.” (Matt. 15:7-9) Hvordan skulle Jehova kunne bruge nogen af dem til at lede sit folk!
19 Jesus lod sig ikke blot lede af Guds ord i sine handlinger, men også i sin undervisning. Når han debatterede religiøse emner, fremhævede han ikke sin egen enorme visdom og erfaring, men brugte Skrifterne som autoritet. (Matt. 22:33-40) Og i stedet for at imponere sine tilhørere med personlige fortællinger om livet i himlen og skabelsen af universet “åbnede han deres sind helt, så de forstod Skrifterne”. (Luk. 24:32, 45) Jesus elskede Guds ord og var ivrig efter at tale med andre om det.
20. (a) Hvordan ærede Jesus Jehova? (b) Hvilken forskel var der mellem Jesus og Herodes Agrippa I, og hvad viser det?
20 De mennesker som Jesus underviste, var betaget af hans “vindende ord”. Men Jesus gav altid æren til sin Lærer, Jehova. (Luk. 4:22) Da en rig mand forsøgte at ære Jesus ved at kalde ham “gode lærer”, svarede Jesus beskedent: “Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, Gud.” (Mark. 10:17, 18) Sikke en kontrast til Herodes Agrippa I, der blev konge af Judæa omkring otte år senere. Ved et særligt arrangement “iførte Herodes sig kongelig dragt”, og da folk så ham og hørte ham tale, råbte de: “En guds røst, og ikke et menneskes!” Herodes solede sig åbenbart i opmærksomheden. Hvad skete der? “Øjeblikkelig slog Jehovas engel ham, fordi han ikke gav Gud æren; og han blev ædt op af orme og udåndede.” (Apg. 12:21-23) Det var tydeligt for enhver objektiv tilstedeværende at Herodes ikke var udvalgt af Jehova som leder. Jesus, derimod, var tydeligvis udvalgt af Jehova og ærede ham altid som den højeste leder.
21. Hvad vil vi få svar på i næste artikel?
21 Jesus skulle ikke kun være leder i nogle få år. Efter sin opstandelse sagde han: “Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig.” Og han tilføjede: “Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.” (Matt. 28:18-20) Men hvordan ville Jesus som en usynlig åndeskabning i himlen lede Guds folk på jorden? Hvem ville Jehova udpege til at føre an blandt sit folk under Jesus’ ledelse? Og hvordan kan kristne identificere dem der repræsenterer Gud? Det vil vi få svar på i næste artikel.
^ par. 12 Der kan have været tale om det originale dokument nedskrevet af Moses.