Jehova er større end vort hjerte

JEHOVA finder behag i dem der frygter ham. Ja, Jehova glæder sig virkelig over at betragte hvordan hans tjenere på jorden bestræber sig for at leve op til hans retfærdige normer. Gud velsigner, opmuntrer og trøster sine loyale i trængselstider. Han ved at hans tilbedere er ufuldkomne, så han er realistisk med hensyn til hvad han forventer af dem. — Salme 147:11.

Vi har måske ikke svært ved at tro at Jehova nærer stor kærlighed til sine tjenere generelt. Men det lader til at nogle er så overdrevent optaget af deres egne svagheder og mangler at de er overbeviste om at Jehova aldrig vil kunne elske dem. „Jeg er for ufuldkommen til at Jehova kan elske mig,“ siger de måske. Fra tid til anden kan vi selvfølgelig alle sammen have negative følelser. Men nogle kæmper tilsyneladende en konstant kamp med følelser af mindreværd.

En følelse af modløshed

På Bibelens tid var der flere af Guds trofaste tjenere som blev meget modløse. Job var led ved livet og følte at Gud havde forladt ham. Hanna, som blev moder til Samuel, var  på et tidspunkt dybt fortvivlet over sin barnløshed og græd bittert. David var „stærkt nedbøjet“, og Epafroditus var nedtrykt fordi nyheden om hans sygdom gjorde brødrene kede af det. — Salme 38:6; 1 Samuel 1:7, 10; Job 29:2, 4, 5; Filipperne 2:25, 26.

Hvordan forholder det sig med kristne i dag? Måske afholder sygdom, fremskreden alder eller andre personlige omstændigheder dem fra at gøre så meget som de gerne ville, i den kristne tjeneste. De drager måske den slutning at de svigter Jehova og deres trosfæller. Nogle bebrejder måske konstant sig selv for tidligere fejltrin og tvivler på at Jehova har tilgivet dem. Andre igen har måske en problematisk familiemæssig baggrund og er overbeviste om at de ikke er værd at elske. Hvad skyldes det?

Nogle vokser op i familier hvor atmosfæren er blottet for kærlighed og er præget af selviskhed, sarkasme og frygt. De vil måske aldrig opleve en fader der elsker dem højt, eller som gør en bevidst indsats for at rose og opmuntre, som ser gennem fingre med forseelser og er parat til at tilgive selv mere alvorlige fejltrin, og hvis varme får familien til at føle sig tryg. Eftersom de aldrig har haft en kærlig fader her på jorden, kan de have svært ved at forstå hvad det vil sige at have en kærlig himmelsk Fader.

Fritz skriver for eksempel: „Min barndom og ungdom var stærkt præget af min faders ukærlige væremåde. * Han roste mig aldrig, og jeg følte mig aldrig nært knyttet til ham. Faktisk var jeg for det meste bange for ham.“ Resultatet er at Fritz, som nu er i halvtredserne, stadig kæmper med en følelse af utilstrækkelighed. Og Margarette beretter: „Mine forældre var kølige og ukærlige. Da jeg begyndte at studere Bibelen, havde jeg svært ved at forestille mig hvordan en kærlig fader er.“

Uanset hvad sådanne følelser skyldes, kan de betyde at vores tjeneste for Gud til tider er mest motiveret af skyldfølelse eller frygt, og ikke af kærlighed. Selv om vi gør vort bedste, føler vi måske ikke at det er godt nok. Vort ønske om at behage Jehova og vore trosfæller kan få os til at føle at vi ikke er i stand til at gøre alt det vi gerne vil. Resultatet bliver at vi forgæves kæmper for at nå urealistiske mål, bebrejder os selv og føler os fortvivlede.

Er der noget at gøre ved det? Måske har vi behov for at minde os selv om hvor forstående og medfølende Jehova er. Apostelen Johannes havde en god forståelse af denne side af Guds personlighed.

„Gud er større end vort hjerte“

Ved slutningen af det første århundrede efter vor tidsregning skrev Johannes følgende til sine trosfæller: „På dette skal vi kende at vi er af sandheden, og vi skal berolige vort hjerte over for [Gud] med hensyn til hvad vort hjerte end måtte fordømme os for, for Gud er større end vort hjerte og kender alle ting.“ Hvorfor skrev Johannes disse ord? — 1 Johannes 3:19, 20.

Johannes var helt klar over at en tjener for Jehova kunne føle sig skyldbetynget. Måske havde Johannes selv oplevet denne følelse. Da han var ung, havde han et heftigt temperament, og ved en lejlighed blev han retledt af Jesus for at være dømmesyg over for andre. Faktisk gav Jesus Johannes og hans broder Jakob „tilnavnet Boanerges, som betyder Tordensønner“. — Markus 3:17; Lukas 9:49-56.

I løbet af de næste 60 år modnedes Johannes og blev en ligevægtig, kærlig og barmhjertig kristen. Da han, som den sidste apostel der stadig levede, nedskrev sit første inspirerede brev, vidste han at Jehova ikke kræver sine tjenere til regnskab for hver en forseelse. Gud er derimod en hjertevarm, forstående, gavmild og medfølende Fader, som nærer dyb kærlighed til alle der elsker ham og tilbeder ham i sandhed. Johannes skrev: „Gud er kærlighed.“ — 1 Johannes 4:8.

Jehova glæder sig over vor tjeneste for Ham

Gud kender vore medfødte svagheder og ufuldkommenheder og tager højde for dem. „Han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er  støv,“ skrev David. Jehova er klar over hvilken betydning vores baggrund har for at vi er blevet som vi er. I virkeligheden kender han os meget bedre end vi selv gør. — Salme 103:14.

Han ved at mange af os gerne ville være anderledes, men at vi ikke er i stand til at overvinde vore ufuldkommenheder. Vores situation kan sammenlignes med apostelen Paulus’. Han skrev: „Det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg.“ Vi kæmper alle den samme kamp. I nogle tilfælde kan det resultere i at vi fordømmer os selv. — Romerne 7:19.

Husk altid: Jehovas mening om os er vigtigere end vores egen mening om os selv. Når vi prøver at glæde ham, er han ikke blot tilfreds. Nej, han fryder sig. (Ordsprogene 27:11) Selv om det vi udretter, ikke ser ud af ret meget i vore egne øjne, glæder Jehova sig over vores villighed og gode motiver. Han ser bag om det vi udretter; han kan se hvad vi ønsker at gøre; han kender vore ønsker og længsler. Jehova kan læse vort hjerte. — Jeremias 12:3; 17:10.

For eksempel er mange Jehovas Vidner af natur forsagte og tilbageholdende og foretrækker at holde sig i baggrunden. For dem der har det sådan, kan det at forkynde den gode nyhed fra hus til hus være en skræmmende udfordring. Men da de har et stærkt ønske om at tjene Gud og hjælpe deres medmennesker, lærer selv de forsagte at henvende sig til deres næste og tale om Bibelen. De føler måske at de kun udretter lidt, og det kan gøre dem kede af det. Deres hjerte siger dem at deres offentlige forkyndelse er nytteløs. Men Jehova glæder sig afgjort over de store anstrengelser de gør sig for at være med i forkyndelsen. De kan heller aldrig med sikkerhed vide hvornår og hvor sandhedens sæd spirer, vokser og bærer frugt. — Prædikeren 11:6; Markus 12:41-44; 2 Korinther 8:12.

Andre forkyndere lider af kroniske helbredsproblemer eller er ved at komme op i årene. For dem kan det at overvære møder i rigssalen være forbundet med smerter og bekymring. At høre et foredrag om forkyndelsen kan minde dem om hvad de plejede at gøre, og hvad de stadig ønsker at gøre, men ikke længere er i stand til på grund af svagheder og skavanker. De lider måske af skyldfølelse fordi de ikke kan følge forslagene i så høj grad som de gerne vil. Men Jehova sætter stor pris på deres loyalitet og udholdenhed. Så længe de forbliver loyale, vil han aldrig glemme deres trofaste tjeneste. — Salme 18:25; 37:28.

„Vi skal berolige vort hjerte“

Da Johannes var blevet gammel, må han have haft en dyb forståelse af hvor medfølende og forstående Gud er, for han skrev: „Gud er større end vort hjerte og kender alle ting.“ I den forbindelse tilskyndede Johannes os til at „berolige vort hjerte“. Hvad mente han med det?

Ifølge Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words betyder det græske verbum der er oversat med „berolige“, „at overtale, at sejre eller vinde over, at overbevise“. Vi må med andre ord vinde over vort hjerte, overbevise det om at Jehova elsker os. Hvordan kan vi det?

Fritz, der blev nævnt tidligere i denne artikel, har tjent som ældste i en af Jehovas Vidners menigheder i over 25 år og har opdaget at han ved at studere personligt kan blive forsikret om Jehovas kærlighed. „Jeg læser Bibelen og vore publikationer regelmæssigt og omhyggeligt. Det hjælper mig til ikke at dvæle ved fortiden, men at holde blikket klart rettet mod vores vidunderlige fremtid. Indimellem bliver jeg overvældet af minder fra fortiden og føler at Jehova aldrig vil kunne elske mig. Men generelt  finder jeg at et regelmæssigt studium styrker mit hjerte, gør min tro stærkere og hjælper mig til at forblive glad og velafbalanceret.“

Det ændrer sandsynligvis ikke vores nuværende situation at læse i Bibelen og grunde over det vi læser. Men det kan ændre vort syn på situationen. Når vi fylder vort hjerte med Guds tanker, hjælper det os til at tænke som han gør. Desuden vil studium hjælpe os til at forstå hvor medfølende og forstående Jehova er. Lidt efter lidt går det op for os at Jehova ikke bebrejder os vore ufuldkommenheder og det miljø vi er vokset op i. Han ved at de byrder vi bærer — uanset om de er af følelsesmæssig eller fysisk art — sjældent skyldes noget vi selv har gjort, og det tager han kærligt hensyn til.

Hvad med Margarette, som blev nævnt tidligere? Da hun lærte Jehova at kende, var dét at studere Bibelen også til stor gavn for hende. Hun måtte, ligesom Fritz, ændre sin opfattelse af hvordan en fader er. Bønnen hjalp Margarette til bedre at forstå det hun lærte gennem studiet. „Til at begynde med betragtede jeg Jehova som en nær ven, for jeg kendte mere til dét at have kærlige venner end til at have en kærlig fader. Efterhånden lærte jeg at fortælle Jehova om mine følelser, min tvivl, min ængstelse og mine problemer. Jeg bad til ham igen og igen, samtidig med at jeg prøvede at få samling på alle de nye ting jeg lærte om ham, nærmest som en mosaik. Efter et stykke tid havde mine følelser for Jehova udviklet sig i en sådan grad at jeg nu sjældent havde problemer med at betragte ham som min kærlige Fader,“ siger Margarette.

Fri for al bekymring

Så længe den gamle, onde tingenes ordning består, skal vi ikke forvente at blive fri for bekymringer. For nogle kristne betyder det at de fra tid til anden vil blive foruroligede og tvivle på deres eget værd. Men vi kan være forvissede om at Jehova kender vort gode motiv og vor nidkære indsats i tjenesten for ham. Han vil aldrig glemme den kærlighed vi viser mod hans navn. — Hebræerne 6:10.

På den kommende nye jord under det messianske rige kan alle trofaste mennesker se frem til at blive frigjort fra de byrder der præger den ordning Satan står bag. Det bliver en stor lettelse! Så vil vi i endnu højere grad opleve hvor medfølende og forstående Jehova er. Indtil da må vi være forvissede om at „Gud er større end vort hjerte og kender alle ting“. — 1 Johannes 3:20.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 30]

Jehova er ikke en streng despot, men en hjertevarm, forstående og medfølende Fader

[Illustration på side 31]

Når vi studerer Guds ord, lærer vi at tænke som han