Den eneste måde at fjerne had på

„Der findes intet had som ikke er forbundet med frygt. . . . Vi hader det vi frygter, så hvor der er had, lurer frygten.“ — Cyril Connolly, litteraturkritiker og redaktør.

MANGE sociologer mener at had er noget der er dybt rodfæstet i menneskets underbevidsthed. „En stor del af det kan endog være medfødt“, indbygget i selve den menneskelige natur, siger en politolog.

Det er forståeligt at de der forsker i den menneskelige natur, når frem til sådanne konklusioner. De eneste studieobjekter de har, er mænd og kvinder der er født med „brøde“ og i „synd“, sådan som det siges i Bibelens inspirerede beretning. (Salme 51:5) Selv Skaberen erkendte, da han for årtusinder siden betragtede det ufuldkomne menneske, at „menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang“. — 1 Mosebog 6:5.

Fordom, diskrimination og det deraf følgende had er et resultat af menneskets nedarvede ufuldkommenhed og selviskhed. (5 Mosebog 32:5) Desværre har ingen jordisk instans eller regering, uanset hvilken politik den har ført, været i stand til ad lovgivningens vej at ændre menneskenes grundlæggende indstilling så de bliver mindre hadefulde. Udenrigskorrespondenten Johanna McGeary siger: „Ingen ’global politibetjent’ kan, uanset sine magtbeføjelser, gribe ind og fjerne det had som har forårsaget blodsudgydelserne i Bosnien, Somalia, Liberia, Kashmir og Kaukasus.“

Men inden vi begynder at søge efter løsninger, må vi have et grundlæggende kendskab til det der ligger bag hadet.

Had der næres af frygt

Der er mange forskellige former for had. Forfatteren Andrew Sullivan sammenfatter det meget godt med disse ord: „Der findes had som frygter, og had som blot føler foragt; der er had som udtrykker magt, og had som kommer af magtesløshed; der er had som skyldes hævngerrighed, og had som skyldes misundelse. . . . Der er undertrykkerens had og offerets had. Der findes had som ulmer, og had som dør hen. Der er had som eksploderer, og had som aldrig antændes.“

 Der er ingen tvivl om at de konflikter der i vor tid udspringer af had, for en stor del skyldes sociale og økonomiske faktorer. Stærke fordomme og tilkendegivelser af had findes ofte i de områder hvor de økonomisk velstillede er i mindretal. I mange tilfælde florerer hadet også i de dele af et samfund hvor levestandarden trues på grund af en tilstrømning af udlændinge.

Nogle tror at disse nyankomne vil konkurrere med landets borgere om job, arbejde for mindre løn eller få værdien af fast ejendom til at falde. Om en sådan frygt er berettiget eller ej, kan diskuteres. Men frygten for økonomisk tab og frygten for at samfundets og ens egen levestandard vil blive forringet, er faktorer der bidrager til fordomme og had.

Hvis man vil fjerne hadet, kræver det først og fremmest en holdningsændring.

En holdningsændring

„En reel forandring kan kun gennemføres hvis de involverede selv er indstillet på det,“ siger Johanna McGeary. Og hvordan kan folks indstilling ændres? Erfaringen har vist at Guds ord, Bibelen, indeholder det bedste, mest motiverende og mest varige middel mod had. Det er fordi „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd, og led og deres marv, og kan bedømme hjertets tanker og hensigter“. — Hebræerne 4:12.

Fordom og had udryddes ganske vist ikke automatisk, og da slet ikke fra den ene dag til den anden. Men det kan lade sig gøre at fjerne det. Jesus Kristus, som var mester i at motivere folks hjerter og skærpe deres samvittighed, kunne få folk til at forandre sig. Det er lykkedes millioner at følge Jesu Kristi kloge vejledning:  „Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer.“ — Mattæus 5:44.

Tro mod sin lære regnede Jesus Mattæus for en af sine mest betroede venner selv om han tidligere havde været skatteopkræver og dermed forhadt og udstødt af det jødiske samfund. (Mattæus 9:9; 11:19) Jesus indførte en ren tilbedelsesform som med tiden ville omfatte tusinder af hedninger der tidligere havde været udelukket og hadet. (Galaterne 3:28) Mennesker fra hele den dakendte verden blev Jesu Kristi disciple. (Apostelgerninger 10:34, 35) Disse blev kendt for at vise en enestående kærlighed. (Johannes 13:35) Da Jesu discipel Stefanus blev stenet af hadefulde mænd, lød hans sidste ord: „Jehova, tilregn dem ikke denne synd.“ Stefanus ønskede det bedste for dem der hadede ham. — Apostelgerninger 6:8-14; 7:54-60.

Sande kristne i nutiden har også fulgt Jesu vejledning om at gøre godt, ikke blot mod deres kristne brødre, men også mod dem der hader dem. (Galaterne 6:10) De gør en ihærdig indsats for at fjerne ondsindet had fra deres liv. Da de ved hvilke mægtige kræfter der kan fremkalde had iblandt dem, gør de noget for at forhindre det og erstatter had med kærlighed. Det er som en klog mand sagde for mange år siden: „Had vækker splid, men kærlighed dækker over alle overtrædelser.“ — Ordsprogene 10:12.

Apostelen Johannes sagde: „Enhver der hader sin broder er en manddraber, og I ved at ingen manddraber har evigt liv blivende i sig.“ (1 Johannes 3:15) Jehovas Vidner tilslutter sig dette. Som følge deraf bliver de nu forenet i et samfund af mennesker uden had, i et ægte, verdensomspændende brodersamfund, skønt de kommer fra mange forskellige etniske og kulturelle grupper og deres tidligere religiøse og politiske tilhørsforhold er vidt forskellige. — Se rammerne.

Hadet vil blive fjernet

’Det er alt sammen meget godt når det drejer sig om enkeltpersoner,’ indvender du måske, ’men det kan da ikke få hadet til helt at forsvinde fra jorden.’ Nej, selv om man ikke føler had i sit eget hjerte, kan man stadig blive offer for andres had. Vi må derfor se hen til Gud for at finde en løsning på dette globale problem.

 Det er Guds hensigt snart at fjerne alle spor af had fra jorden. Det vil ske under den himmelske regerings herredømme, som Jesus lærte os at bede om: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:9, 10.

Når denne bøn bliver besvaret fuldt ud, vil de forhold der fremkalder had, ikke længere eksistere. Situationer der skyldes had, vil være fjernet til den tid. Propaganda, uvidenhed og fordomme vil være erstattet af oplysning, sandhed og retfærdighed. Så vil Gud have ’tørret hver tåre bort, og døden vil ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte vil være mere’. — Åbenbaringen 21:1-4.

Den bedste nyhed er dog at der er uigendrivelige vidnesbyrd om at vi lever i „de sidste dage“. Vi kan derfor have tillid til at vi inden længe vil opleve at de gudløses had vil være forsvundet fra jorden. (2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:3-14) I Guds lovede nye verden vil der råde en ægte broderskabets ånd, for menneskene vil være ført tilbage til fuldkommenhed. — Lukas 23:43; 2 Peter 3:13.

Men vi behøver ikke at vente indtil da for at opleve et ægte brodersamfund. Som de følgende beretninger illustrerer, findes kristen kærlighed allerede nu i millioner af hjerter som ellers kunne være fyldt med had. Vi vil varmt tilskynde dig til at blive en del af dette kærlige brodersamfund.

[Ramme på side 5]

„Hvad ville Jesus have gjort?“

I juni 1998 overfaldt tre hvide mænd i et landdistrikt i Texas en sort mand ved navn James Byrd jun. De førte ham til et afsidesliggende og øde sted, pryglede ham og lænkede hans ben sammen. Derefter bandt de ham fast til en pickup og trak ham 5 kilometer hen ad vejen indtil hans krop ramte et betonrør. Denne episode er blevet kaldt årtiets (1990’ernes) mest rædselsvækkende forbrydelse.

Tre af James Byrds søstre er Jehovas Vidner. Hvordan betragter de gerningsmændene til denne frygtelige forbrydelse? I en fælleserklæring sagde de: „At en af vore kære er blevet torteret og lynchet, har efterladt os med en følelse af et overvældende tab og ufattelig sorg. Hvordan reagerer man på en sådan brutal handling? Vi har aldrig overvejet at komme med hadefulde ord, hævne os eller føre hadpropaganda. Vi tænkte: ’Hvad ville Jesus have gjort? Hvordan ville han have reageret?’ Vi var slet ikke i tvivl. Hans budskab ville være et om fred og håb.“

En af de henvisninger til Bibelen som hjalp James’ søstre til ikke at lade hadet vinde indpas i deres hjerter, var Romerbrevet 12:17-19. Apostelen Paulus skrev: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker. I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“

Søstrene tilføjer: „Vi husker de realistiske udtalelser der er blevet bragt i vore publikationer om at nogle uretfærdigheder og forbrydelser er så grufulde at det kan være svært at sige ’jeg tilgiver dig’ og så bare glemme det der er sket. I sådanne tilfælde kan tilgivelse blot betyde at man giver slip på vreden så man kan komme videre med sit liv uden at blive fysisk eller mentalt syg af at bære nag.“ Er det ikke et talende vidnesbyrd om Bibelens evne til at hindre dybtfølt had i at slå rod?

[Ramme på side 6]

Fjendskab blev til venskab

I de senere år er tusinder af indvandrere strømmet ind i Grækenland for at søge arbejde. De forværrede økonomiske forhold i landet har imidlertid betydet færre jobmuligheder, hvilket har intensiveret kampen for at finde beskæftigelse. Det har resulteret i et bittert fjendskab mellem forskellige etniske grupper. Kappestriden mellem indvandrere fra henholdsvis Albanien og Bulgarien er et typisk eksempel på det. I mange områder i Grækenland er der en stærk konkurrence mellem personer fra disse to befolkningsgrupper.

I byen Kiato i det nordøstlige Peloponnes lærte en bulgarsk familie og en albansk mand hinanden at kende da de begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Anvendelsen af Bibelens principper nedbrød det fjendskab som eksisterer mellem mange fra disse to etniske grupper, og bidrog også til et ægte broderligt venskab mellem dem. Ivan, der er bulgarer, hjalp endog Loulis, albaneren, med at finde en bolig ved siden af sit eget hus. De to familier deler ofte deres mad og de få ejendele de har, med hinanden. Begge mænd er nu døbte Jehovas Vidner og arbejder nært sammen om at forkynde den gode nyhed. Det er vel overflødigt at nævne at dette kristne venskab bliver bemærket af naboerne.

[Illustration på side 7]

Under Guds rige vil alle spor af had være fjernet fra jorden