Værn om dit navn

EN MAND der udarbejder tegninger til smukke huse, skaber sig et navn som dygtig arkitekt. En ung kvinde der udmærker sig ved sine fremragende skolekundskaber, bliver kendt for at være en dygtig studerende. Selv en der slet ikke foretager sig noget, kan skabe sig et navn — som dovenlars. Bibelen understreger værdien af at skabe sig et godt navn på følgende måde: „Et godt navn er mere ønskværdigt end megen rigdom, et godt rygte bedre end sølv og guld.“ — Ordsprogene 22:1, An American Translation.

Ved mange små handlinger, udført over en vis periode, kan man vinde sig et godt navn. Men der skal kun en enkelt tåbelig handling til at ødelægge det. Eksempelvis kan et enkelt tilfælde af kønslig umoralitet tilsmudse et godt rygte. I det sjette kapitel af Ordsprogenes Bog i Bibelen advarer kong Salomon fra det gamle Israel mod holdninger og handlinger der kan ødelægge vort rygte og skade vort forhold til Jehova Gud. Blandt de ting han nævner, er: løfter afgivet i tankeløshed, dovenskab, bedrageri og kønslig umoralitet, der i deres inderste væsen er ting som Gud hader. At lytte til kong Salomons råd kan hjælpe os til at værne om vort gode navn og rygte.

Gør dig fri af tåbelige løfter

Det sjette kapitel i Ordsprogenes Bog indledes med ordene: „Min søn, hvis du har stillet sikkerhed for din næste, har givet en fremmed dit håndslag, er blevet grebet af din munds ord som af en snare, er blevet fanget af din munds ord, gør da dette, min søn, og befri dig, eftersom du er kommet i din næstes hånd: Gå, ydmyg dig, træng ind på din næste.“ — Ordsprogene 6:1-3.

Dette ordsprog fraråder at man lader sig involvere i andres forretningsaffærer, især hvis det drejer sig om fremmede. Israelitterne skulle ’understøtte deres forarmede brødre som sad hårdt i det’. (3 Mosebog 25:35-38) Men nogle dumdristige israelitter blev involveret i risikobetonede forretningseventyr og fik andre til at støtte sig økonomisk ved at overtale dem til at ’stille sikkerhed’ og derved gøre dem ansvarlige for gælden. Lignende situationer kan forekomme i dag. I et pengeinstitut kræver man måske sikkerhed, for eksempel i form af kaution, før man vil godkende et lån som efter pengeinstituttets opfattelse er forbundet med en vis risiko. Det er meget uklogt at give et sådant tilsagn overilet. Man kan blive „fanget“ rent økonomisk og få et dårligt ry hos banker og andre kreditorer.

 Hvad gør man hvis man er kommet i vanskeligheder fordi man har taget et initiativ som i første omgang virkede fornuftigt nok, men som ved nærmere eftersyn viser sig at være tåbeligt? Man rådes til at se stort på sin stolthed, ’trænge ind på sin næste’ og blive ved med at plage ham. Man må gøre alt hvad man kan, for at få løst problemet. Et opslagsværk siger: „Gør alt hvad der overhovedet er muligt, indtil du og din modpart er blevet enige om en løsning på problemet, så det du har forpligtet dig til, ikke senere skal ramme dig og din familie.“ Og dette bør gøres straks, for kongen tilføjer: „Und ikke dine øjne søvn eller dit klare blik at blive døsigt. Gør dig som gazellen fri af hånden, som fuglen af fuglefængerens hånd.“ (Ordsprogene 6:4, 5) Hvis det er muligt, er det bedre at trække sig ud af en forpligtelse man uklogt har påtaget sig, end at lade sig „fange“ af den.

Vær flittig som myren

„Gå til myren, du dovne; se dens veje og bliv vís,“ opfordrer kong Salomon. Hvilken visdom kan vi hente fra en lille myres liv? Kongen svarer: „Selv om den hverken har fører, forstander eller hersker, gør den sin føde klar om sommeren; det den skal spise har den samlet i høsten.“ — Ordsprogene 6:6-8.

Myrerne er fænomenalt velorganiserede og samarbejder på en bemærkelsesværdig måde. Instinktivt indsamler de et forråd af føde. De har hverken „fører, forstander eller hersker“. Myrerne har ganske vist en dronning, men hun er kun dronning i den forstand at hun lægger æg og er moder til kolonien. Hun hersker ikke over de andre. Selv uden en formand til at sætte dem i gang eller en tilsynsførende til at kontrollere dem bliver myrerne utrætteligt ved med deres arbejde.

Bør vi ikke være flittige ligesom myren? At arbejde hårdt og bestræbe os for at gøre vort arbejde bedre er gavnligt for os, uanset om nogen fører tilsyn med os eller ej. Både i skolen, på vores arbejdsplads og når vi deltager i åndelige aktiviteter, bør vi gøre vort bedste. Ligesom myren har gavn af sin flid, ønsker Jehova at vi skal ’nyde godt af al vor møje’. (Prædikeren 3:13, 22; 5:18) Hårdt arbejde belønnes med en ren samvittighed og personlig tilfredshed. — Prædikeren 5:12.

Salomon prøver at vække den dovne af sin ugidelighed ved hjælp af to retoriske spørgsmål: „Hvor længe vil du ligge, du dovne? Hvornår rejser du dig fra din søvn?“ Idet kongen efterligner den dovnes talemåde, fortsætter han: „Sove lidt mere, slumre lidt mere, ligge lidt mere med foldede hænder — og som en landstryger kommer din fattigdom, og din armod som en bevæbnet mand.“ (Ordsprogene 6:9-11) Mens den dovne ligger på ryggen, bliver han indhentet af fattigdommen som af en røver og ramt af mangel på fornødenheder som af en bevæbnet mand. Den dovne mands marker bliver hurtigt fulde af ukrudt og nælder. (Ordsprogene 24:30, 31) I sine forretningsforehavender lider han hurtigt tab. Hvor længe vil en arbejdsgiver tolerere en dagdriver? Og kan en studerende som er for doven til at læse, forvente at klare sig godt?

Vær ærlig

Kong Salomon fortsætter med en beskrivelse af en anden adfærd der ødelægger ens rygte i samfundet og ens forhold til Gud: „Et nedrigt menneske, en mand der øver ondt, er en som går med uredelig tale, blinker med øjet, gør tegn med foden, peger med fingrene. Der er fordærv i hans hjerte; hele tiden finder han på ondt; han sår splid.“ — Ordsprogene 6:12-14.

 Dette er en beskrivelse af en bedrager. En løgner prøver som regel at skjule sin usandfærdighed. På hvilken måde? Ikke blot „med uredelig tale“, men også med sit kropssprog. En forsker påpeger: „Gestus, stemmeføring, ja selv ansigtsudtryk benyttes på en udspekuleret måde til at bedrage. Bag en facade af oprigtighed lurer et fordærvet sind og en splidagtig ånd.“ Et sådant nedrigt menneske udtænker ondsindede planer og skaber splid hele tiden. Hvordan vil det gå ham?

Israels konge svarer: „Derfor vil ulykken komme pludseligt over ham; på et øjeblik vil han blive knust, og der vil ikke være nogen lægedom.“ (Ordsprogene 6:15) Når løgneren afsløres, er hans rygte ødelagt på et øjeblik. Hvem tør stole på ham igen? Hans endeligt er katastrofalt, for „alle løgnerne“ er opregnet sammen med dem der straffes med evig død. (Åbenbaringen 21:8) Vi har al mulig grund til at „bære os ærligt ad i alle ting“. — Hebræerne 13:18.

Lad os hade det Jehova hader

At hade det onde vil kunne hindre os i at gøre noget som ødelægger vort rygte. Bør vi da ikke lære at afsky alt hvad der er ondt? Men hvad er det helt præcist vi skal hade? Kong Salomon svarer: „Der er seks ting Jehova hader, ja, syv der er hans sjæl en vederstyggelighed: stolte øjne, løgnetunge, hænder som udgyder uskyldigt blod, et hjerte der finder på onde anslag, fødder som løber hurtigt efter ondt, et falsk vidne som udspyr løgn, og den der sår splid mellem brødre.“ — Ordsprogene 6:16-19.

De syv kategorier som ordsproget omtaler, er grundlæggende og dækker praktisk talt alt hvad der er forkert. „Stolte øjne“ og „et hjerte der finder på onde anslag“ er synder vi begår i tankerne. „Løgnetunge“ og „et falsk vidne som udspyr løgn“ er syndige udtalelser. „Hænder som udgyder uskyldigt blod“ og „fødder som løber hurtigt efter ondt“ er onde gerninger. Og Jehova hader i særlig grad dem som nyder at skabe splid blandt andre som ellers ville bo fredeligt sammen. At tallet øges fra seks til syv, antyder at listen ikke er fuldstændig, eftersom mennesker hele tiden forøger antallet af deres onde gerninger.

Det er nødvendigt at lære at afsky det Jehova hader. Vi må undgå „stolte øjne“ og alle andre udtryk for stolthed. Vi må afholde os fra nedbrydende sladder, for den kan let ’så splid mellem brødre’. Ved at sprede ukærlige rygter, uberettiget kritik eller løgne „udgyder“ vi måske ikke bogstaveligt „uskyldigt blod“, men vi kan afgjort ødelægge andres gode omdømme.

„Begær ikke hendes skønhed“

Kong Salomon indleder næste afsnit af sin vejledning med ordene: „Min søn, hold din faders bud, og forlad ikke din moders lov. Knyt dem altid til dit hjerte; bind dem om din hals.“ Og begrundelsen lyder: „Når du vandrer omkring, vil den føre dig; når du lægger dig, vil den stå vagt over dig; og er du vågnet, vil den tage sig af dig.“ — Ordsprogene 6:20-22.

Kan en bibelsk opdragelse virkelig beskytte os mod umoralitetens snare? Ja, det kan den. Kong Salomon forsikrer os: „For budet er en lampe, og loven er et lys, og tugten som retleder er livets vej — de vil vogte dig mod den slette kvinde, mod en fremmed kvindes glatte tunge.“ (Ordsprogene 6:23, 24) At huske på vejledningen fra Guds ord og benytte den som ’en lampe for sin fod og et lys på sin sti’ vil kunne hjælpe en til at modstå forførende tilbud fra en umoralsk kvinde, eller en umoralsk mand for den sags skyld. — Salme 119:105.

 Den vise kong Salomon formaner os: „Begær ikke hendes skønhed i dit hjerte, og lad hende ikke tage dig med sit funklende blik.“ Hvorfor ikke? „For på grund af en prostitueret kvinde bliver der kun til et rundbrød, men en anden mands hustru er på jagt efter selve den dyrebare sjæl.“ — Ordsprogene 6:25, 26.

Omtaler kong Salomon her en utro hustru som prostitueret? Måske. Det er også muligt at han skelner mellem konsekvenserne af at begå kønslig umoralitet med en skøge og resultatet af at begå ægteskabsbrud med en anden mands hustru. Den der har et seksuelt forhold til en prostitueret, kan øde sine midler bort og blive meget fattig. Han kan også blive ramt af smertefulde og invaliderende seksuelt overførte sygdomme, som for eksempel aids. Under Moseloven ville den der indledte et seksuelt forhold til en anden mands hustru, dog være i endnu større fare. En utro hustru bragte sin uretmæssige partners „dyrebare sjæl“ i øjeblikkelig fare. „Her sigtes ikke blot til et kortere liv som følge af udsvævelser,“ siger et opslagsværk. „Synderen er hjemfalden til dødsstraf.“ (3 Mosebog 20:10; 5 Mosebog 22:22) En sådan kvinde skal man ikke begære, uanset hvor smuk hun er.

Man skal ikke „samle ild i sin favn“

For yderligere at understrege faren ved ægteskabsbrud spørger kong Salomon: „Kan en mand samle ild i sin favn uden at hans klæder brændes? Kan en mand mon gå på gløder uden at hans fødder svides?“ Og derefter forklarer han illustrationen: „Sådan er det også med den der går ind til sin næstes hustru. Ingen som rører hende slipper for straf.“ (Ordsprogene 6:27-29) En sådan synder vil afgjort blive straffet.

„Man foragter ikke en tyv fordi han stjæler for at fylde sin sjæl når han er sulten,“ fortsætter kong Salomon. „Men findes han, kommer han til at betale syvfold tilbage; alt af værdi i sit hus må han aflevere.“ (Ordsprogene 6:30, 31) I det gamle Israel var det et krav at en tyv betalte erstatning selv om den måske omfattede alt hvad han ejede. * Eftersom ægteskabsbryderen ikke har nogen undskyldning for det han har gjort, har han i langt højere grad fortjent at blive straffet.

„Den der begår ægteskabsbrud med en kvinde mangler et forstandigt hjerte,“ fastslår kong Salomon. Og en mand der mangler et forstandigt hjerte, mangler god dømmekraft, for han „ødelægger sin sjæl“. (Ordsprogene 6:32) Han virker måske respektabel udadtil, men i sit indre menneske er han afstumpet og uudviklet.

Og ægteskabsbryderen høster endnu flere frugter. „Han vil finde plage og vanære, og hans skændsel vil ikke blive slettet. For skinsyge fører til en våbenfør mands forbitrelse, og han viser ikke skånsel på hævnens dag. Han vil ikke godtage nogen som helst løsesum eller vise villighed, hvor stor du end gør gaven.“ — Ordsprogene 6:33-35.

En tyv kan erstatte det han har stjålet, men ægteskabsbryderen kan ikke på nogen måde råde bod på sin synd. Hvilken kompensation kunne han tilbyde en vred ægtemand? Det er ikke sandsynligt at selv tryglende bønner kan vække ægtemandens medlidenhed. Ægteskabsbryderen kan på ingen måde betale erstatning for sin synd. Den skændsel og vanære han har bragt over sit eget navn, bliver hængende ved ham. Han kan ikke betale en løsesum eller på anden måde købe sig fri for den straf han fortjener.

Det er klogt at afholde sig fra ægteskabsbrud og andre handlinger eller holdninger som smæder ens gode navn og er en hån mod Gud. Vi må være forsigtige så vi ikke aflægger tåbelige løfter. Flid og sandfærdighed bør være det der kendetegner vort rygte. Lad os bestræbe os for at hade det som Gud hader, og derved vinde os et godt navn hos ham og vore medmennesker.

[Fodnote]

[Illustration på side 25]

Vær forsigtig med at ’stille sikkerhed’ for et lån

[Illustration på side 26]

Vær flittig som myren

[Illustration på side 27]

Vær på vagt over for nedbrydende sladder