Motiveret til at tjene

HVAD kan få 24 ægtepar i deres bedste alder til at sige farvel til familie, venner og hjemlige omgivelser for at rejse til fremmede lande som missionærer? Hvorfor flytter de med glæde til Papua Ny Guinea eller Taiwan eller lande i Afrika og Latinamerika? Drives de af eventyrlyst? Nej, deres motiv er ægte kærlighed til Gud og deres medmennesker. — Mattæus 22:37-39.

Hvem er de? De er missionærer fra Vagttårnets Bibelskole Gileads 109. klasse. Lørdag den 9. september 2000 fik de på Vagttårnets Uddannelsescenter i Patterson i staten New York nogle kærlige råd med på vejen om hvordan man bliver en god missionær. Begivenheden blev transmitteret til andre forsamlinger og blev overværet af i alt 5198.

Stephen Lett fra Undervisningsudvalget under Jehovas Vidners Styrende Råd fungerede som ordstyrer. Han indledte sin tale med at uddybe følgende ord fra Mattæus 5:13: „I er jordens salt.“ Disse ord gælder i høj grad de nyuddannede missionærer, sagde broder Lett. For eksempel gør salt maden velsmagende. Når missionærer er dygtige til at forkynde, er de i overført forstand som salt.

Opmuntrende afskedsord

Broder Lett gav derefter ordet til en række talere der har tjent Jehova i mange år. De holdt nogle korte, men fyndige indlæg. Den første var John Wischuk fra Skriveafdelingen. Temaet for hans foredrag, „Den korteste salme fremmer missionærånden,“ tog udgangspunkt i Salme 117. Alle „nationer“ og „klaner“ i hele verden må høre vidnesbyrdet om Jehova og hans rige. Han opmuntrede de nye missionærer til at efterleve ordene i Salme 117 ved at tilskynde andre til at ’lovsynge Jah’.

Ordstyreren introducerede dernæst broder Guy Pierce fra Det Styrende Råd. Han talte over emnet „Vær fleksible og samtidig faste“. Guds ord står fast. Jehova Gud kaldes i Femte Mosebog 32:4 „Klippen“, men hans ord er fleksibelt på den måde at det henvender sig til alle sproggrupper og kulturer, ja, til hele menneskeheden. Missionærerne blev opfordret til at forkynde Guds ord sådan at budskabet appellerer til folks hjerte og samvittighed. (2 Korinther 4:2) Broder Pierce gav følgende opfordring: „Stå fast for de rette principper, men vær fleksible. Lad ikke kulturforskellene få jer til at se ned på dem der bor i jeres distrikt.“

Karl Adams, der er lærer på Gileadskolen og har arbejdet på hovedkontoret i næsten 53 år, talte over det tankevækkende tema „Hvad  skal du nu?“ Det nærliggende svar var selvfølgelig at de 24 par skulle til 20 forskellige lande jorden over, men så fulgte spørgsmålet: Når I er kommet dertil og har set jer om, hvad så? Vi lever i en rastløs verden. For spændingens skyld opsøger folk gerne nye rejsemål og foretager sig noget nyt. Men Jehova havde tildelt de nye missionærer en opgave i et distrikt hvor han gerne vil have at de skulle være for uselvisk at tage sig af hans „får“. Missionærerne bør derfor ikke være som de fortidige israelitter hvis selviskhed kostede dem muligheden for at blive benyttet af Jehova til at velsigne hele menneskeheden. De bør i stedet efterligne Jesus, der altid uselvisk gjorde sin Faders vilje og adlød ham i alle situationer. — Johannes 8:29; 10:16.

„Værdsæt Guds dybder“ hed det foredrag som Wallace Liverance, Gileadskolens registrator, holdt. Gang på gang sammenligner Bibelen Guds ord med rigdom, værdifulde ædelsten, ædle metaller og andet af værdi som er værdsat og eftertragtet. Ordsprogene 2:1-5 viser at hvis vi skal „finde kundskab om Gud“, må vi lede efter den som efter „skjulte skatte“. Taleren tilskyndede de nyuddannede missionærer til at blive ved  med at ransage Guds dybder mens de tjener i deres nye distrikter. Broder Liverance ræsonnerede: „Det er nyttigt, for det opbygger tro på Jehova og tillid til ham, og det forstærker jeres beslutning om at blive i jeres distrikt. Derved vil I kunne tale overbevisende og undervise mere virkningsfuldt når I fortæller andre om Guds hensigter.“

Dernæst medvirkede nogle af missionærerne i et indlæg hvor en anden af Gileadskolens lærere, Lawrence Bowen, gennemgik nogle eksempler på at Jehova havde velsignet deres forkyndelse i de forløbne fem måneder. Broder Bowen henledte opmærksomheden på Paulus’ ord i Apostelgerninger 20:20 vedrørende den tjeneste han havde udført i Efesus, og fremhævede at Paulus benyttede enhver anledning til at aflægge et vidnesbyrd. Elevernes erfaringer understregede at de der ligesom Paulus tilskyndes af kærlighed til Gud og deres næste, ikke holder sig tilbage fra at tale om sandheden og lade Guds ords kraft påvirke andre. Det medfører rige velsignelser fra Jehova.

Erfarne røster

Under skoleopholdet havde eleverne haft glæde af samværet med deltagerne i et andet kursus på uddannelsescentret i Patterson, nemlig brødre fra 23 afdelingskontorers udvalg. Leon Weaver og Merton Campbell fra Tjenesteafdelingen interviewede forskellige udvalgsmedlemmer, hvoraf nogle selv havde gennemgået Gileadskolen. Det var opmuntrende for både missionærerne og deres familie og venner at lytte til disse erfarne missionærer.

Afgangsklassen fik mange gode vink om hvordan man tilpasser sig et fremmed distrikt. Nogle råd lød: „Vær positive. Hvis I kommer ud for noget fremmedartet eller noget I ikke fatter, så giv ikke op. Stol på Jehova.“ „Lær at være tilfredse med det der er for hånden, og hav tillid til at Jehova vil skaffe jer livets fornødenheder.“ Andre forslag drejede sig om hvordan missionærerne bevarer glæden i distriktet. Der blev for eksempel sagt: „Sammenlign ikke distriktet med det som I kom fra.“ „Lær det lokale sprog, og lær det godt, så I kan tale med folk.“ „Sæt jer ind i deres skikke og kultur. Det vil gøre det nemmere for jer at blive i distriktet.“ Disse råd var til stor opmuntring for missionærerne.

David Splane, der selv er forhenværende missionær fra Gileadskolens 42. klasse og nu er medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, holdt derefter hovedforedraget under temaet „Færdiguddannede eller stadig elever?“ Han spurgte klassen: „Hvilket syn vil I have på jer selv når I rejser ud i missionærdistriktet? Som færdiguddannede missionærer der ved alt om missionærgerningen, eller som elever der stadig har meget at lære?“ Broder Splane betonede at den forstandige nye missionær bliver ved med at anse sig selv for en elev. Som missionær bør man have den holdning at man kan lære noget af enhver man træffer i distriktet. (Filipperne 2:3) Missionærerne fik det råd at arbejde nært sammen med andre missionærer, med afdelingskontoret og med den lokale menighed. „I har bestået jeres eksamen, men I er ikke færdige med at blive undervist. Lad alle se at I er der for at tage ved lære,“ tilskyndede broder Splane.

Efter foredraget modtog missionærerne deres diplomer, og det blev læst højt hvor de skulle hen. Det var et bevægende øjeblik for de nye missionærer da en af dem læste en resolution højt. I den erklærede de at de var besluttede på at lade det de havde lært fra Guds ord, tilskynde dem til at yde en større indsats i hellig tjeneste.

Alle tilstedeværende var enige om at de mange gode råd havde styrket de nye missionærers beslutning om at vise kærlighed til Gud og til deres næste. Uden tvivl er de mere end nogen sinde besluttede på at yde folk i deres missionærdistrikter åndelig hjælp.

[Ramme på side 25]

Portræt af klassen

Lande repræsenteret: 10

Lande udsendt til: 20

Antal elever: 48

Gennemsnitsalder: 33,7

Gennemsnitligt antal år i sandheden: 16,2

Gennemsnitligt antal år i heltidstjenesten: 12,5

[Illustration på side 26]

Vagttårnets Bibelskole Gilead, 109. klasse

Fra venstre til højre, begyndende med forreste række.

(1) E. Collins; L. Miles; A. Alvarado; J. Lake. (2) L. Van Dusen; A. Biharie; H. Heikkinen; S. Koós; H. Smith. (3) J. Ashford; C. Ashford; C. Boor; L. Richard; D. Wilburn; J. Lake. (4) K. Chichii; H. Chichii; M. Ramirez; D. Baumann; G. Becker; S. Biharie; A. Ramirez. (5) W. Van Dusen; H. Lemâtre; J. Pisko; L. Cutts; H. Russell; R. Johnson. (6) F. Becker; D. Baumann; K. Johnson; A. Pifer; C. Madsen; J. Lemâtre; P. Heikkinen. (7) R. Smith; J. Russell; A. Collins; D. Pisko; R. Wilburn; G. Koós. (8) B. Cutts; J. Boor; N. Madsen; S. Pifer; E. Richard; B. Miles; R. Alvarado.