Lever du op til din indvielse?

„Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker.“ — KOLOSSENSERNE 3:23.

1. Hvilken indstilling må idrætsfolk have?

HVAD gør idrætsfolk for at kunne yde det maksimale? Uanset om det drejer sig om tennis, fodbold, basketball, baseball, løb, golf eller en anden sportsgren, kan man kun komme til tops ved at vie hele sit liv til sporten. Idrætsfolk må koncentrere sig helt og fuldt om at træne deres krop og sind sådan at de kan yde deres bedste i den sportsgren de har valgt. De må helt hellige sig den fysiske og mentale træning.

2. Hvad ligger der i ordet „indvielse“, sådan som det bruges i Bibelen? Belys med et eksempel.

² Men hvordan forholder det sig med kristne der har viet sig til at tjene Gud? Hvad ligger der i ordet „indvielse“, sådan som det bruges i Bibelen? Et hebraisk udsagnsord som gengives med „indvi“, har grundbetydningen „holde (sig) adskilt; skille sig ud; trække sig tilbage“. * I fortidens Israel bar ypperstepræsten Aron „det hellige indvielsestegn“ på sin turban. Det var en skinnende plade af rent guld, indgraveret med de hebraiske ord for „Hellighed tilhører Jehova“. Dette mindede ypperstepræsten om at han måtte undgå at gøre noget der ville vanhellige helligdommen, „for indvielsestegnet, hans Guds salveolie, [var] på ham“. — 2 Mosebog 29:6; 39:30; 3 Mosebog 21:12.

3. Hvordan bør det påvirke vores opførsel at vi har indviet os til Gud?

³ Dette viser at indvielse i bibelsk forstand er en alvorlig sag. Indvielse indebærer at man frivilligt går ind på at være en Guds tjener, og det kræver en ren adfærd. Vi forstår derfor hvorfor apostelen Peter citerede Jehovas ord: „I skal være hellige, for jeg er hellig.“ (1 Peter 1:15, 16) Som indviede kristne har vi det store ansvar at leve op til vores indvielse og være trofaste til enden. Men hvad omfatter den kristne indvielse? — 3 Mosebog 19:2; Mattæus 24:13.

4. Hvad går der forud for indvielsen, og hvad kan den sammenlignes med?

⁴ Efter at vi havde tilegnet os nøjagtig kundskab om Jehova Gud og hans hensigt og om Jesus Kristus og den plads han indtager i forbindelse med denne hensigt, besluttede vi personligt at tjene Gud af hele vort hjerte og sind og hele vor sjæl og styrke. (Markus 8:34; 12:30; Johannes 17:3) Det kan betragtes som et personligt løfte, en uforbeholden indvielse til Gud. Vores indvielse skyldtes ikke en pludselig indskydelse. Vi havde tænkt sagen grundigt igennem under bøn og havde brugt vores sunde fornuft. Det var således ikke en beslutning med kortvarige konsekvenser. Vi kan ikke være som nogle der begynder at pløje en mark og så giver op på halvvejen fordi arbejdet er for hårdt, eller fordi høsten lader vente på sig — hvis den overhovedet kommer. Lad os nu se nærmere på nogle der har ’lagt hånden på ploven’ ved at påtage sig et ansvar i teokratisk henseende, og som har holdt ud gennem tykt og tyndt. — Lukas 9:62; Romerne 12:1, 2.

 De fornægtede ikke deres indvielse

5. Hvordan satte Jeremias et godt eksempel som en indviet tjener for Gud?

⁵ Jeremias tjente som profet i Jerusalem i over 40 år (647-607 f.v.t.), og det var ikke nogen let opgave. Han var helt klar over sine begrænsninger. (Jeremias 1:2-6) Det krævede mod og udholdenhed af ham dag efter dag at forkynde for Judas hårdhjertede indbyggere. (Jeremias 18:18; 38:4-6) Men Jeremias stolede på Jehova Gud, der styrkede ham så han kunne holde ud som en indviet Guds tjener. — Jeremias 1:18, 19.

6. Hvilket eksempel satte apostelen Johannes for os?

⁶ Tænk også på den trofaste apostel Johannes, der i sin alderdom blev forvist til den ugæstfri ø Patmos fordi han „havde talt om Gud og vidnet om Jesus“. (Åbenbaringen 1:9) Han holdt ud og levede op til sin kristne indvielse gennem cirka 60 år. Han oplevede at Jerusalem blev ødelagt af de romerske hærstyrker. Han fik den forret at skrive et evangelium, tre inspirerede breve og Åbenbaringens Bog, hvori han profeterede om krigen ved Harmagedon. Gav han op da han forstod at Harmagedon ikke ville komme i hans levetid? Blev han sløv og uvirksom? Nej, Johannes forblev trofast til døden. Han vidste at selv om ’den fastsatte tid var nær’, ville hans syner først blive opfyldt på et senere tidspunkt. — Åbenbaringen 1:3; Daniel 12:4.

Nutidige eksempler

7. Hvordan har en kristen broder sat et godt eksempel med hensyn til at leve op til sin indvielse?

⁷ I nyere tid har tusinder af trofaste kristne nidkært holdt fast ved deres indvielsesløfte til trods for at de ikke har levet længe nok til at opleve Harmagedon. En af dem er Ernest E. Beavor fra England. Han blev et af Jehovas Vidner i 1939, ved begyndelsen af den anden verdenskrig, og han afviklede det blomstrende pressebureau han var indehaver af, for at begynde i heltidstjenesten. Fordi han bevarede sin kristne neutralitet, kom han i fængsel i to år. Hans familie bakkede ham op, og i 1950 gennemgik hans tre børn Vagttårnets Bibelskole Gilead i New York for at blive oplært til missionærer. Broder Beavor var så nidkær i sin forkyndelse at hans venner kaldte ham Harmagedon-Ernie. Han levede helhjertet op til sin indvielse, og helt frem til sin død i 1986 forkyndte han at Guds krig ved Harmagedon var umiddelbart forestående. Han betragtede ikke sin indvielse som en tidsbegrænset kontrakt med Gud. * — 1 Korinther 15:58.

8, 9. (a) Hvilket eksempel satte mange unge mænd i Spanien under Francos regime? (b) Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?

 ⁸ Et andet eksempel på nogle der har vist stor nidkærhed, kommer fra Spanien. Under Francos regime (1939-75) holdt hundreder af indviede unge fast ved deres kristne neutralitet. Mange af dem tilbragte ti år eller mere i militærfængsler. Én forkynder, Jesús Martín, blev endda idømt fængselsstraffe på i alt 22 år. Under et ophold i et militærfængsel i Nordafrika blev han brutalt gennembanket. Intet af dette var let, men han nægtede at gå på kompromis.

⁹ Disse unge mænd vidste som regel ikke om de ville blive løsladt, eller hvornår, for de blev idømt flere på hinanden følgende straffe. Alligevel bevarede de deres integritet og nidkærhed for tjenesten mens de sad i fængsel. Da situationen endelig begyndte at blive bedre i 1973, blev mange af disse forkyndere, der da var i begyndelsen af 30’erne, løsladt og begyndte straks i heltidstjenesten. Nogle blev specialpionerer, andre rejsende tilsynsmænd. De levede op til deres indvielse i fængselet, og de fleste har fortsat holdt ud efter deres løsladelse. * Kan man sige det samme om os i dag? Lever vi op til vores indvielse ligesom disse loyale brødre? — Hebræerne 10:32-34; 13:3.

Det rette syn på vores indvielse

10. (a) Hvordan bør vi betragte vores indvielse? (b) Hvordan ser Jehova på den tjeneste vi yder ham?

¹⁰ Hvordan betragter vi det at vi har indviet os til Gud for at gøre hans vilje? Er det tjenesten for Gud der kommer først i vort liv? Uanset vore omstændigheder, om vi er unge eller gamle, gifte eller ugifte, syge eller raske, bør vi stræbe efter at leve op til vores indvielse, alt efter vores situation. Én har måske mulighed for at virke i heltidstjenesten som pioner, som frivillig på et af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer, som missionær eller som rejsende tilsynsmand. De der har børn, har på den anden side hænderne fulde med at dække deres families fysiske og åndelige behov. Er de relativt få timer de kan bruge i tjenesten hver måned, mindre værd i Jehovas øjne end de mange timer en heltidstjener kan bruge? Nej. Gud forventer aldrig noget af os som vi ikke kan. Apostelen Paulus fremsatte dette princip: „Når villigheden foreligger, er den nemlig velbehagelig efter hvad man har, ikke efter hvad man ikke har.“ — 2 Korinther 8:12.

11. Hvad afhænger vores frelse af?

¹¹ Under alle omstændigheder afhænger vores frelse ikke af det vi gør, men af Jehovas ufortjente godhed ved Kristus Jesus, vor Herre. Paulus forklarede: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed, og det er som en fri gave at de ved hans ufortjente godhed bliver erklæret retfærdige gennem udfrielsen  ved løsesummen der er betalt i Kristus Jesus.“ Vore gerninger er imidlertid et vidnesbyrd om at vi har en levende tro på Guds løfter. — Romerne 3:23, 24; Jakob 2:17, 18, 24.

12. Hvorfor bør vi ikke sammenligne os med andre?

¹² Der er ingen grund til at vi sammenligner os med hinanden med hensyn til hvor meget tid vi bruger i tjenesten for Gud, hvor mange bøger og blade vi afsætter, eller hvor mange studier vi leder. (Galaterne 6:3, 4) Uanset hvad vi udretter i den kristne tjeneste, må vi alle huske Jesu ord, der tilskynder os til at være ydmyge: „Således skal I også, når I har gjort alt det I har fået besked på, sige: ’Vi er uduelige trælle. Vi har blot gjort hvad vi var skyldige at gøre.’“ (Lukas 17:10) Hvor ofte kan vi ærligt sige at vi har gjort „hvad vi var skyldige at gøre“? Spørgsmålet er derfor: Hvordan bør kvaliteten af vores tjeneste være? — 2 Korinther 10:17, 18.

Udnyt hver eneste dag

13. Med hvilken indstilling må vi udføre vores tjeneste?

¹³ Efter at have givet vejledning til hustruer, ægtemænd, børn, forældre og trælle skriver Paulus: „Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker, for I ved at det er fra Jehova I til gengæld vil få arven. I skal trælle for Herren, Kristus.“ (Kolossenserne 3:23, 24) Vi tjener ikke for at gøre indtryk på mennesker med det vi udretter i tjenesten for Jehova. Vi forsøger at tjene Gud ved at følge Jesu Kristi eksempel. Han udførte sin relativt kortvarige tjeneste med den indstilling at arbejdet hastede. — 1 Peter 2:21.

14. Hvad advarede Peter om i forbindelse med de sidste dage?

¹⁴ Apostelen Peter gav også udtryk for at arbejdet hastede. I sit andet brev advarede han om at der i de sidste dage ville være  mennesker — frafaldne og tvivlere — der latterliggjorde, og som i overensstemmelse med deres egne ønsker ville rejse tvivl om Kristi nærværelse. Peter skrev imidlertid: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter det som langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring. Dog vil Jehovas dag komme som en tyv.“ Ja, der er ingen tvivl om at Jehovas dag vil komme. Derfor bør vi hver dag overveje hvor fast og grundfæstet vores tro på Guds løfter er. — 2 Peter 3:3, 4, 9, 10.

15. Hvordan kan vi være opmærksomme på hver dag at udrette noget godt?

¹⁵ Hvis vi samvittighedsfuldt skal leve op til vores indvielse, bør vi bruge hver dag til pris for Jehova. Kan vi hver aften se tilbage på dagen og tænke på hvordan vi på en eller anden måde har bidraget til helligelsen af Guds navn og til forkyndelsen af den gode nyhed om Riget? Det kan være ved en ren adfærd, opbyggende samtaler eller kærlig omsorg for familie og venner. Har vi brugt de lejligheder der bød sig, til at fortælle andre om det kristne håb? Har vi hjulpet nogen til at tænke alvorligt over Guds løfter? Lad os hver dag udrette noget godt i åndelig henseende, så vi billedligt talt opsparer en god beholdning af åndelige værdier i himmelen. — Mattæus 6:20; 1 Peter 2:12; 3:15; Jakob 3:13.

Bevar et klart syn

16. Hvordan forsøger Satan at svække vores beslutning om at leve op til vores indvielse til Gud?

¹⁶ Vi lever i tider der bliver mere og mere vanskelige for kristne. Satan og hans håndlangere  forsøger at udviske forskellen mellem godt og ondt, rent og urent, moralsk og umoralsk, etisk og uetisk. (Romerne 1:24-28; 16:17-19) Han har gjort det uhyre let for os at besmitte vort hjerte og sind gennem det vi ser i fjernsynet eller på Internettet. Vort åndelige syn kan blive så sløret og uskarpt at vi ikke klart kan se hans listige anslag. Vores beslutning om at leve op til vores indvielse kan blive svækket og vort greb om „ploven“ løsnes hvis vi går på kompromis med hensyn til de åndelige værdier. — Lukas 9:62; Filipperne 4:8.

17. Hvordan kan Paulus’ vejledning hjælpe os til at bevare et godt forhold til Gud?

¹⁷ Paulus’ ord til menigheden i Thessalonika er derfor meget aktuelle for os: „Dette er Guds vilje, jeres helliggørelse, at I afholder jer fra utugt; at enhver af jer ved hvordan han får herredømme over sit eget kar i hellighed og ære, ikke i begærlig seksuel lidenskab, sådan som de folk fra nationerne der ikke kender Gud.“ (1 Thessaloniker 4:3-5) Nogle er blevet udstødt af den kristne menighed fordi de har begået utugt og har ignoreret deres indvielse til Gud. Deres forhold til Gud er blevet så svækket at han ikke længere betyder noget i deres liv. Men Paulus sagde: „Gud har jo ikke kaldet os med indrømmelse til urenhed, men i forbindelse med helliggørelse. Derfor, den der lader hånt om dette, lader ikke hånt om et menneske men om Gud, som giver sin hellige ånd i jer.“ — 1 Thessaloniker 4:7, 8.

Hvad er du besluttet på?

18. Hvad bør vi være besluttede på?

¹⁸ Hvad bør vi være besluttede på at gøre hvis vi forstår alvoren i at vi har indviet os til Jehova Gud? Det bør være vores faste beslutning at bevare en god samvittighed med hensyn til både adfærd og forkyndelse. Paulus formanede: „Bevar en god samvittighed, så de der taler krænkende om jeres gode adfærd i forbindelse med Kristus, må blive til skamme med hensyn til det I bagtales for.“ (1 Peter 3:16) Det er muligt at vi vil blive udsat for spot og vanskeligheder på grund af vores kristne adfærd, men Kristus blev udsat for det samme på grund af sin tro og sin loyalitet mod Gud. Apostelen Peter skrev: „Derfor, da Kristus har lidt i kødet, skal også I væbne jer med det samme sindelag; for den der har lidt i kødet er hørt op med at synde.“ — 1 Peter 4:1.

19. Hvad skulle man gerne kunne sige om os?

¹⁹ Vores faste beslutning om at leve op til vores indvielse vil beskytte os mod snarerne i Satans verden, der er åndeligt, moralsk og fysisk syg. Men ikke nok med det. Vi kan have tillid til at vi har Guds godkendelse, hvilket er langt bedre end noget Satan og hans håndlangere kan tilbyde os. Måtte det derfor aldrig blive sagt om os at vi har forladt den kærlighed som vi havde da vi lærte sandheden at kende. Måtte der i stedet blive sagt det samme om os som der blev sagt om dem der tilhørte menigheden i Tyatira i det første århundrede: „Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og tro og tjeneste og udholdenhed, og jeg ved at dine sidste gerninger er flere end de første.“ (Åbenbaringen 2:4, 18, 19) Lad os ikke blive lunkne med hensyn til vores indvielse, men lad os være „brændende i ånden“ og nidkære helt frem til afslutningen — for afslutningen er nær. — Romerne 12:11; Åbenbaringen 3:15, 16.

[Fodnoter]

Husker du dette?

• Hvad indebærer det at vie sig til noget?

• Hvilke indviede tjenere for Gud fra fortiden og nutiden bør vi efterligne?

• Hvordan bør vi betragte tjenesten for Gud?

• Hvad bør vi være besluttede på i forbindelse med vores indvielse til Gud?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 15]

Jeremias forblev trofast selv om han blev mishandlet

[Illustration på side 16]

Ved sin nidkærhed satte Ernest Beavor et godt eksempel for sine børn

[Illustration på side 17]

Hundreder af unge forkyndere i spanske fængsler bevarede deres integritet

[Illustrationer på side 18]

Lad os hver dag udrette noget godt i åndelig henseende