Jesu opstandelse drages i tvivl

„Lad mig sige det rent ud: Vi kan være absolut sikre på at Jesus har levet . . ., men vi kan ikke med samme sikkerhed sige at vi ved at han blev oprejst af Gud fra de døde.“ Denne udtalelse kommer fra den engelske statskirkes øverste gejstlige, ærkebiskoppen af Canterbury.

DEN kristne apostel Paulus, derimod, nærede ikke den ringeste tvivl om at Jesus var blevet oprejst. Han skrev således i kapitel 15 i sit første inspirerede brev til sine medkristne i oldtidens Korinth: „Jeg har nemlig overgivet til jer, blandt de første ting, det som jeg også har modtaget, at Kristus døde for vore synder ifølge Skrifterne; og at han blev begravet, ja, at han er blevet oprejst på den tredje dag ifølge Skrifterne.“ — 1 Korinther 15:3, 4.

Det var troen på Jesu opstandelse der fik hans disciple til at forkynde den gode nyhed overalt i den græsk-romerske verden — „blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) Ja, Jesu opstandelse er selve grundlaget for den kristne tro.

Jesu opstandelse blev dog lige fra begyndelsen mødt med tvivl og vantro. Jøderne i almindelighed betragtede det som blasfemisk når Jesu disciple hævdede at denne pælfæstede mand var Messias. Og de fleste lærde grækere, der jo troede på sjælens udødelighed, fandt selve tanken om en opstandelse frastødende. — Apostelgerninger 17:32-34.

Vore dages tvivlere

I de senere år har nogle forskere der bekender sig som kristne, udgivet bøger og artikler hvori de afviser Jesu opstandelse som en myte; derved har de sat en heftig debat i gang om dette emne. I deres forsøg på at finde frem til „den historiske Jesus“ hævder forskellige lærde at evangeliernes beretninger om den tomme grav og om at Jesus skulle have vist sig efter sin opstandelse, er det rene opspind. De mener at det er noget man har fundet på længe efter hans død for at støtte påstandene om hans himmelske magt.

Tag for eksempel de synspunkter der fremføres af den tyske lærde Gerd Lüdemann, som er professor i Ny Testamente og forfatter til bogen Was mit Jesus wirklich geschah. Die Auferstehung historisch betrachtet (Hvad der virkelig skete med Jesus — En historisk betragtning af opstandelsen). Han hævder at Jesu opstandelse er „en tom formel“ som må forkastes af enhver der har ’en videnskabelig verdensanskuelse’.

 Professor Lüdemann påstår at den opstandne Kristus der viste sig for apostelen Peter, i virkeligheden var et syn forårsaget af Peters overvældende sorg og skyldfølelse over at han havde fornægtet Jesus. Og ifølge Lüdemann kan beretningen om at Jesus ved en lejlighed viste sig for omkring 500 af sine disciple, forklares med „massehysteri“. (1 Korinther 15:5, 6) Kort sagt har mange bibelforskere reduceret Bibelens beretninger om den opstandne Jesus til en række subjektive oplevelser som gav disciplene fornyet åndelig styrke og missionsiver.

Nu er der jo ikke mange som interesserer sig synderligt for akademiske kontroverser. Men en drøftelse af Jesu opstandelse bør interessere os alle. Hvorfor? Hvis Jesus ikke blev oprejst, hviler kristendommen på et forkert grundlag. Hvis Jesu opstandelse derimod er en historisk kendsgerning, er kristendommen baseret på sandhed. I så fald er ikke alene Jesu udsagn om sig selv, men også hans løfter blevet godtgjort. Og hvis opstandelsen er en realitet, er døden ikke den store sejrherre, men en fjende som kan besejres. — 1 Korinther 15:55.

[Kildeangivelse på side 3]

Fra The Self-Pronouncing Edition of the Holy Bible, som indeholder King James Version og Revised Standard Version