Findes der noget som kan forene mennesker?

UANSET hvilken tro folk har, mener de fleste at der i næsten alle religioner findes sandhedssøgende mennesker. Blandt hinduer, katolikker, jøder og andre er der nogle som sætter stor pris på det der er sandt, og som er villige til at søge efter det. Alligevel ser det ud til at religion er en splittende faktor. Nogle bruger endog religionen til onde formål. Mon oprigtige mennesker fra alle religioner som har kærlighed til det der er godt og sandt, nogen sinde vil blive forenet, og vil de kunne samles om en fælles sag?

Det er foruroligende at se hvordan religion i stigende grad er årsag til splittelse. Tænk bare på hvordan hinduer kæmper mod buddhister på Sri Lanka, eller tænk på de mange konflikter hvor protestanter, katolikker og jøder har udgydt blod. „Kristne“ kæmper mod muslimer i Tjetjenien, Indonesien og Kosovo. Og i marts 2000 medførte to dages religiøse stridigheder i Nigeria at 300 nigerianere mistede livet. Ja, religiøst had har givet næring til grusomhederne i disse konflikter.

Oprigtige mennesker er ofte forfærdede over alt det onde der foregår i religionens navn. Mange kirkegængere er for eksempel chokerede over at nogle kirker officielt accepterer præster der har misbrugt børn seksuelt. Andre troende er oprørte over den splittelse der findes i mange såkaldt kristne trossamfund på grund af spørgsmålet om homoseksualitet og abort. Religion har tydeligvis ikke forenet menneskeheden. Som de følgende erfaringer viser, findes der dog oprigtige og sandhedselskende mennesker inden for mange trossamfund.

De længtes efter sandheden

Fidelia var en oprigtig og nidkær katolik og tilhørte San Francisco-kirken i La Paz i Bolivia. Hun knælede foran madonnabilledet og anbragte de bedste vokslys hun kunne købe, foran krucifikset. Hver uge gav hun store mængder mad til præsterne som de skulle uddele til de fattige. Fire af de fem børn Fidelia fødte, døde imidlertid inden de kunne blive døbt. Da præsten fortalte hende at de alle opholdt sig i limbos mørke, tænkte hun: ’Hvis Gud er god, hvorfor skal de så være dér?’

Tara er læge og opvokset som hindu i Kathmandu i Nepal. Hun fulgte sine forfædres århundredgamle traditioner, tilbad sine guder i hindutemplerne og havde gudebilleder i sit hjem. Men Tara var optaget af spørgsmål som: Hvorfor er der så megen lidelse? Hvorfor dør vi? Hendes religion gav hende ingen tilfredsstillende svar på disse spørgsmål.

Så er der Panya, der voksede op som buddhist i Bangkok i Thailand. Han havde lært at lidelser skyldes de handlinger man har foretaget i tidligere  liv, og at man for at blive befriet for lidelser må frigøre sig fra alt begær. Som andre oprigtige buddhister fik han indprentet dyb respekt for den visdom man tillagde munkene i de safrangule dragter som hver morgen kom på tiggervandring til huset. Han mediterede og samlede på billeder af Buddha fordi han troede det kunne beskytte ham. Efter en alvorlig ulykke som gjorde ham lam fra livet og nedefter, opsøgte han buddhistiske templer i håb om at blive helbredt mirakuløst. Han blev hverken helbredt eller fik åndelig oplysning. Derimod blev han påvirket af spiritisme og begyndte at praktisere det.

Virgil er født i USA og gik på college, hvor han sluttede sig til De Sorte Muslimer. Han uddelte nidkært deres skrifter, som hævdede at den hvide mand var Djævelen. Efter deres mening var det forklaringen på at de hvide havde begået så mange ugerninger mod de sorte. Virgil var oprigtig i sin tro, men efterhånden var der flere spørgsmål som nagede ham: Kunne man sige at alle hvide var onde? Og hvorfor fokuserede De Sorte Muslimer så meget på penge?

Charo var opvokset i Sydamerika, som er overvejende katolsk, men var selv en retskaffen protestant. Hun var ikke involveret i den afgudsdyrkelse hun så omkring sig, men var glad for om søndagen at overvære de følelsesladede gudstjenester i kirken, hvor hun råbte „Halleluja!“ og derefter deltog i den religiøse sang og dans. Charo troede oprigtigt at hun var ’frelst’ og ’født igen’. Hun betalte tiende til kirken af sin indkomst, og når hendes foretrukne tv-evangelist bad om bidrag til børn i Afrika, sendte hun ham penge. Da hun spurgte sin præst hvorfor en kærlig Gud piner sjæle i helvede, fandt hun ud af at han ikke kunne give et fornuftigt svar. Senere erfarede hun også at hendes bidrag ikke blev brugt til at hjælpe børnene i Afrika.

Selv om disse fem personers baggrund var vidt forskellig, havde de noget tilfælles. De elskede sandheden og søgte oprigtigt efter svar på deres spørgsmål. Men kunne de virkelig blive forenet i sand tilbedelse? Det vil vi komme ind på i næste artikel.

[Illustration på side 4]

Kan mennesker med forskellig baggrund virkelig blive forenet?

[Kildeangivelse på side 3]

G.P.O., Jerusalem