„Vi ses i Guds rige“
„Vi ses i Guds rige“
„Min kære ven Rupert! I dag blev jeg dømt til døden. Du skal ikke sørge over mig. Jeg sender dig og alle i familien mine kærligste tanker. Vi ses i Guds rige.“
FRANC DROZG skrev disse ord nogle få minutter før han blev henrettet af nazisterne ved skydning den 8. juni 1942. Hvad var grunden til henrettelsen?
Ifølge optegnelser som findes i Sloveniens frihedsmuseum i Maribor, nægtede den 38-årige Franc, som var grovsmed, at tilslutte sig Wehrmannschaft, en tysk paramilitær afdeling i det tyskbesatte Slovenien. Han var Bibelforscher, eller bibelstudent, som man kaldte Jehovas Vidner dengang. Da han ønskede at handle i harmoni med Esajas 2:4, ville han ikke støtte nazisternes krigsbestræbelser, for han betragtede sig selv som undersåt under Guds rige. — Mattæus 6:33.
I sin hjemby, Ptuj, var Franc kendt som en nidkær forkynder af den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 24:14) Trods mange prøvelser forkyndte han den gode nyhed uden ophør indtil han i maj 1942 blev arresteret.
Mange Jehovas Vidner i Slovenien blev intenst forfulgt af nazisterne. Franc var et af de første af Jehovas Vidner der blev henrettet for sin religiøse overbevisning. Som de kristne i det første århundrede følte han sig styrket af ordene: „Vi skal gennem mange trængsler for at komme ind i Guds rige.“ (Apostelgerninger 14:22) Hans tro på at denne regering er virkelig, fremgår af hans sidste ord: „Vi ses i Guds rige.“
[Kildeangivelse på side 32]
Franc Drozg: Fra fotoarkivet på det nationale befrielsesmuseum i Maribor, Slovenien. Brev: Originalbrevet opbevares på det nationale befrielsesmuseum i Maribor, Slovenien