Villighed til at tjene fører til Gilead

VAGTTÅRNETS Bibelskole Gilead uddanner indviede mænd og kvinder til missionærtjeneste i det fremmede. Hvem kommer på Gilead? Det gør de som er villige til at tjene. (Salme 110:3) Det fik man bevis for den 8. september 2001 ved afslutningshøjtideligheden for den 111. klasse.

Nogle elever i denne klasse havde allerede været villige til at forlade familie, venner og hjemland for at tjene hvor der er et større behov. De ville prøve om de kunne tilpasse sig livet under fremmedartede forhold. For eksempel var Richer og Nathalie flyttet til Bolivia efter at have truffet de nødvendige foranstaltninger; Todd og Michelle var rejst til Den Dominikanske Republik, og David og Monique var rejst til et land i Asien — alle for at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Andre elever havde allerede tjent i Nicaragua, Ecuador og Albanien før de kom på Gilead.

Christy blev opfordret til at læse spansk i skolen, og det kom hende til gode i de to år hun tilbragte i Ecuador før hun blev gift. Andre havde tjent sammen med fremmedsprogede menigheder i deres eget land. Saul og Priscilla viste deres villighed ved at tage en anden udfordring op: de arbejdede på at forbedre deres engelsk før de kom på skolen.

De fem måneder uddannelsen varede, gik hurtigt. Dagen for afslutningshøjtideligheden oprandt, og nu sad eleverne omgivet af familie og venner og lyttede til kloge råd og opmuntrende afskedsord.

Theodore Jaracz, som selv var udgået fra Gileads syvende klasse og nu er medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd i Brooklyn, var ordstyrer og indledte programmet. Han understregede at vi som organisation altid har holdt os formålet med Gilead for øje, nemlig at uddanne missionærer til at forkynde den gode nyhed om Riget på hele den beboede jord. (Markus 13:10) Gilead uddanner egnede elever til at udføre forkyndelsen i større omfang end de tidligere har gjort, og i dele af verden hvor der er særligt behov for uddannede missionærer. Broder Jaracz tilskyndede eleverne til at gøre god brug af det de havde lært på Gilead, når de nu slutter sig til missionærerne i de 19 lande de bliver sendt til.

Gode råd til de afgående elever

Nu fulgte en række taler. William Van De Wall, som er medlem af afdelingskontorets udvalg i De Forenede Stater, talte over emnet „Missionærånden kendetegner sande kristne“. Han rettede opmærksomheden mod befalingen i Mattæus 28:19, 20 om at ’gøre disciple’ og sagde til eleverne: „Efterlign Jesus, som udførte sin missionæropgave med stor nidkærhed og begejstring.“ For at hjælpe de fremtidige missionærer til at bevare deres nidkærhed og begejstring i missionærtjenesten gav han dem følgende råd: „Sørg for at have en god og praktisk timeplan; hold  fast ved gode studievaner så I er ajour med det teokratiske læsestof, og glem aldrig hvorfor I er blevet udsendt som missionærer.“

Den næste på programmet var Guy Pierce, et medlem af Det Styrende Råd. Han talte over emnet: „Bliv ved med at yde ’en fornuftmæssig hellig tjeneste’“. (Romerne 12:1) Han tilskyndede de nye missionærer til fortsat at bruge deres gudgivne evne til at tænke og ræsonnere. „Bliv ved med at tænke over det Jehova siger til jer gennem sit ord. Det vil være en beskyttelse for jer,“ sagde han. (Ordsprogene 2:11) Han formanede de nye missionærer til ikke at være for dogmatiske i deres synspunkter og udtalelser, for det ville hindre dem i at yde ’en fornuftmæssig tjeneste’. Alle disse råd og formaninger vil være en hjælp for de nye missionærer i deres distrikt.

Ordstyreren introducerede derefter en af skolens lærere, Lawrence Bowen, der talte over temaet „Vær besluttede på ikke at kende til noget andet“. Han pegede på at apostelen Paulus i forbindelse med sin tjeneste som missionær i Korinth havde besluttet „ikke [at] ville kende til noget andet end Jesus Kristus, og det som pælfæstet“. (1 Korinther 2:2) Paulus vidste at den største kraft i universet, den hellige ånd, støtter det budskab der som en rød tråd  går gennem hele Bibelen: Hævdelsen af Jehovas suverænitet ved hjælp af det lovede afkom. (1 Mosebog 3:15) Han opfordrede de 48 færdiguddannede gileadelever til at følge Paulus’ og Timoteus’ eksempel og blive gode missionærer ved at holde sig til ’mønsteret af sunde ord’. — 2 Timoteus 1:13.

Det sidste indlæg i denne række var bygget over temaet „Værdsæt jeres tjenesteprivilegium — en gave fra Gud“. Skolens registrator, Wallace Liverance, hjalp eleverne til at forstå at en særlig tjeneste ikke er noget man modtager som en opgave man har fortjent eller har ret til, men udelukkende skyldes Guds ufortjente godhed. Som eksempel henviste han til apostelen Paulus idet han sagde: „Jehova valgte ikke Paulus til apostel for nationerne på grund af hans gerninger, som var det noget han havde ret til, eller noget han havde fortjent. Valget skyldtes heller ikke hans alder eller hans erfaring. Set med menneskers øjne ville Barnabas måske have været et mere rigtigt valg. Paulus blev heller ikke valgt på grund af sine evner; Apollos var tilsyneladende mere veltalende. Valget skyldtes udelukkende Guds ufortjente godhed.“ (Efeserne 3:7, 8) Broder Liverance opfordrede de nye missionærer til at bruge deres gave — deres tjenesteprivilegium — til at hjælpe andre til at blive Guds venner og tage imod „den gave Gud giver“, evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre. — Romerne 6:23.

Derefter ledede Mark Noumair, en anden af lærerne, en livlig drøftelse med flere af eleverne over temaet „Forberedelse fører til gode resultater“. (Ordsprogene 21:5) De oplevelser der blev fortalt, viste at når en forkynder forbereder sig godt til tjenesten, især ved at indstille sit hjerte på den, viser han at han er oprigtigt interesseret i dem han forkynder for. Han vil aldrig komme i den situation at han ikke véd hvad han skal sige. Med det han siger og gør, vil han yde dem han besøger, åndelig hjælp. „Det er hemmeligheden ved at være en god missionær,“ pointerede broder Noumair, der som tidligere missionær i Afrika talte af egen erfaring.

Missionærtjenesten — en tilfredsstillende livsgerning

Så fulgte et interview med nogle erfarne missionærer der var på et andet kursus på uddannelsescentret i Patterson. Interviewet blev ledet af Ralph Walls og Charles Woody og understregede at det er kærligheden til ens medmennesker der giver sand glæde i missionærtjenesten. For de nye missionærer og deres familie og venner var det opmuntrende at lytte til de erfarne missionærer og høre dem fortælle hvordan de selv havde oplevet at missionærtjenesten er en tilfredsstillende livsgerning.

John E. Barr, som er medlem af Det Styrende Råd, holdt hovedtalen, der hed „Syng for Jehova en ny sang“. (Esajas 42:10) Broder Barr fortalte at udtrykket „en ny sang“ forekommer ni gange i Bibelen. Han stillede spørgsmålet: „Hvad handler den nye sang om?“ Derpå svarede han: „Sammenhængen viser at den nye sang synges fordi der er tale om en ny udvikling i udøvelsen af Jehovas suveræne herredømme.“ Han opfordrede eleverne til fortsat at synge med i det store kor af lovprisere der forkynder Guds sejrende rige ved den messianske konge, Kristus Jesus. Broder Barr nævnte at den uddannelse de havde gennemgået på Gilead, havde hjulpet dem til bedre at forstå alle de forskellige aspekter af den ’nye sang’. „Skolen har understreget at I må ’synge’ Jehovas pris i forening med jeres brødre og søstre hvor I end bliver sendt hen; I må altid bevare enheden med de andre forkyndere i jeres distrikt.“

Efter at eleverne havde fået overrakt deres diplomer, oplæste en talsmand for klassen et takkebrev hvori eleverne udtrykte deres værdsættelse af den oplæring de havde fået på Gilead.

Har du mulighed for at udvide din tjeneste for Gud og udrette mere? Hvis det er tilfældet, så arbejd på at gøre fremskridt, og følg disse nye missionærers eksempel. Deres forberedelser hjalp dem til at kvalificere sig til missionærtjenesten, og de har erfaret at der er stor glæde forbundet med villigt at stille sig til rådighed i tjenesten for Gud. — Esajas 6:8.

[Ramme på side 25]

Portræt af klassen

Lande repræsenteret: 10

Lande udsendt til: 19

Antal elever: 48

Gennemsnitsalder: 33,2

Gennemsnitligt antal år i sandheden: 16,8

Gennemsnitligt antal år i heltidstjenesten: 12,6

[Illustration på side 26]

Vagttårnets Bibelskole Gilead, 111. klasse

Fra venstre til højre, begyndende med forreste række.

(1) C. Yeomans; A. Toukkari; S. Nuñez; J. Phillips; M. Dawkin; P. Silvestri. (2) N. Morin; J. Biney; M. López; M. Van Hout; A. Cantú; F. Szilvassy. (3) M. Williams; M. Itoh; S. Van Coillie; D. Levering; F. Fuzel; S. Geissler. (4) J. Yeomans; M. Moss; M. Hodgins; S. Dudding; J. Briseño; M. Phillips. (5) J. López; T. Itoh; S. Sommerud; C. Kozza; G. Fuzel; D. Moss. (6) D. Williams; R. Dudding; M. Geissler; R. Morin; S. Biney; L. Cantú. (7) M. Dawkin; T. Hodgins; M. Levering; S. Silvestri; D. Van Hout; A. Briseño. (8) M. Van Coillie; A. Nuñez; B. Kozza; J. Sommerud; S. Toukkari; P. Szilvassy.