„Kom til mig, . . . og jeg vil give jer ny styrke“

Det giver ny styrke ’at forkynde ordet’

HAN var fuldkommen og havde en vigtig mission. Hans måde at undervise på gjorde folkeskarerne „helt forbløffede“. (Mattæus 7:28) Som forkynder var han utrættelig. Han brugte det meste af sin tid, sine kræfter og sine ressourcer på at forkynde Guds rige. Ja, Jesus tog rundt i hver en afkrog af sit hjemland og forkyndte og underviste som ingen anden. — Mattæus 9:35.

Jesu mission var at forkynde „den gode nyhed om riget“ for sine samtidige og at oplære sine disciple til at gøre det samme i hele verden. (Mattæus 4:23; 24:14; 28:19, 20) Ville hans ufuldkomne disciple føle sig tyngede af det ansvar der blev lagt på dem, og ville omfanget af det presserende arbejde tage modet fra dem?

Nej, slet ikke. Da Jesus havde givet sine disciple påbud om at bede „høstens Herre“, Jehova Gud, om flere arbejdere, sendte han dem ud for at oplære folk. (Mattæus 9:38; 10:1) Han forsikrede dem derefter om at det ansvar han pålagde dem, at være hans disciple og forkynde, ville gavne dem og holde dem oppe. Jesus sagde: „Kom til mig, . . . og jeg vil give jer ny styrke.“ — Mattæus 11:28.

EN GRUND TIL GLÆDE

Jesu venlige indbydelse er et udtryk for hans kærlige omsorg og interesse for sine disciple. De finder ny styrke ved at opfylde deres forpligtelse til at forkynde „den gode nyhed“ om Guds rige. Det bringer dem sand glæde og tilfredshed. — Johannes 4:36.

Længe før Jesus kom til jorden, understregede Skrifterne at den hellige tjeneste må være præget af glæde. Det fremgår af en lovsang hvori salmisten synger: „Bryd ud i hyldest til Jehova, I der bor på hele jorden. Tjen Jehova med fryd. Kom for hans ansigt med glædesråb.“ (Salme 100:1, 2) I dag bringer folk af alle nationer hyldest til Jehova, og deres lovsang er kraftig, ja, som en sejrende hærs jubelråb. De der har indviet sig til Gud, ’kommer for hans ansigt med glædesråb’. Og det stemmer med at Jehova, som er ’den lykkelige Gud’, ønsker at hans tjenere skal finde glæde ved at leve op til deres indvielse til ham. — 1 Timoteus 1:11.

DE FÅR SELV STYRKE

Hvordan kan det være at det hårde arbejde med at forkynde ikke virker tyngende, men derimod giver ny styrke? For Jesus var dét at gøre Jehovas vilje som „mad“ der gav ham nye kræfter. Han sagde: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ — Johannes 4:34.

Også i dag finder nidkære kristne glæde ved at ’forkynde ordet’. (2 Timoteus 4:2) Connie, en midaldrende kristen kvinde som bruger mere end 70 timer om måneden i den kristne tjeneste, siger: „Når jeg har været ude at forkynde, føler jeg stor tilfredshed og indre glæde, også hvis jeg er træt efter en lang dag.“

Men hvad nu hvis „budskabet om Riget“ ikke bliver gunstigt modtaget? Connie fortsætter: „Hvad enten folk har lyttet eller ej, har jeg aldrig fortrudt at jeg gik ud i forkyndelsen. Ikke alene ved jeg at det jeg gør, har Jehovas behag, men jeg finder stor glæde ved at tale om sandheden, for på den måde styrkes jeg selv i håbet.“

 Desuden har nogle erfaret at det giver deres liv mening at hjælpe andre til at få nøjagtig kundskab om Gud. Meloney, en ung kvinde som bruger mere end 50 timer om måneden på at forkynde, bemærker: „Tjenesten virker forfriskende og giver mit liv mening og indhold. Når jeg er optaget af tjenesten, føles mine egne problemer mindre og hverdagens pres ikke så tyngende.“

Millicent, som også er en nidkær tjener for Jehova, siger: „Der er noget særligt ved de dage hvor jeg taler med andre om Guds hensigt med menneskene og om Paradiset der vil blive genoprettet på jorden. På den måde er Jehova med i min hverdag, og det giver mig en indre fred og en følelse af glæde som ikke kan opnås på nogen anden måde.“

DE STYRKER ANDRE

Der er ingen tvivl om at de der forkynder Guds rige, selv får ny styrke ved den kristne tjeneste, og at de der tager imod det livgivende budskab, også bliver glade og opmuntrede. En skolelærer i Portugal følte ikke at kirken var i stand til at dække hendes åndelige behov selv om hun var blevet undervist af både nonner og præster. Hun fik ikke svar på sine bibelske spørgsmål. Gennem et regelmæssigt bibelkursus med et af Jehovas Vidner fik hun større og større forståelse af Skriftens ord. Det gjorde hende meget begejstret. „Jeg så ivrigt frem til studiet hver onsdag, for hver gang fik jeg tilfredsstillende svar på alle mine bibelske spørgsmål,“ siger hun. I dag er denne kvinde en indviet og døbt tjener for Jehova, og hun er nu selv med til at give andre ny styrke ved hjælp af Bibelens sandheder.

Jehovas Vidner er tydeligvis ikke tyngede af det ansvar der er blevet lagt på dem, og omfanget af det presserende arbejde har på ingen måde taget modet fra dem. Hverken ligegyldighed eller modstand kan dæmpe deres iver. De bestræber sig ihærdigt for at efterkomme befalingen om at forkynde Riget. De opsøger folk overalt for at give dem del i den gode nyhed — hvad enten det er på en rasteplads i USA (1), i en lufthavn i Korea (2), i Andesbjergene (3) eller på et marked i London (4). Jesu disciple i dag bliver med glæde ved med at forkynde overalt på jorden. Ja, tro mod sit løfte har Jesus givet dem „ny styrke“ og benyttet dem til også at styrke andre. — Åbenbaringen 22:17.