Stoler du på en Gud som virkelig er til?
Stoler du på en Gud som virkelig er til?
En ekspedition udsendt af Amerikas Naturhistoriske Museum i New York var på vej for at udforske et arktisk land som polarforskeren Robert E. Peary havde indberettet at have set cirka syv år tidligere, nemlig i 1906.
FRA Cape Colgate på Nordamerikas yderste nordvestlige spids havde Peary observeret noget der så ud som hvide bjergtoppe i det fjerne. Han gav det fjerne land navnet Crocker Land efter en af dem der havde finansieret hans ekspedition. Da medlemmerne af den efterfølgende ekspedition fik øje på et område med bjerge, dale og snedækkede tinder, må de være blevet henrykte. Men ak, de opdagede snart at det ikke var andet end en arktisk luftspejling! Dette optiske atmosfæriske fænomen havde narret Peary, og nu havde den nye ekspedition ofret tid, kræfter og midler på at udforske noget som ikke var til!
I dag ofrer mange tid og kræfter på at tilbede guder som de mener er virkelige. På apostlenes tid tilbad man guder som Hermes og Zeus. (Apostelgerninger 14:11, 12) I shintoismen og hinduismen og andre religioner i dag tilbeder man millioner af guder. Det er rigtigt, som Bibelen siger, at „der er mange ’guder’ og mange ’herrer’“. (1 Korinther 8:5, 6) Er alle disse guder virkelig til?
GUDER SOM „IKKE KAN FRELSE“
Mange bruger billeder og symboler i tilbedelsen af en guddom. For dem der stoler på disse billeder eller opsender bønner gennem dem, er de guder som billederne eller symbolerne repræsenterer, i besiddelse af en overmenneskelig magt hvormed de kan belønne eller frelse deres tilbedere og udfri dem fra fare. Men kan de det? Om sådanne gudebilleder sagde salmisten: „Nationernes gudebilleder er sølv og guld, menneskehænders værk. Mund har de, men kan ikke tale; øjne har de, men kan ikke se; ører har de, Salme 135:15-17; Esajas 45:20.
men kan ikke lytte. Der er heller ingen ånd i deres mund.“ De er altså guder som „ikke kan frelse“. —Det er muligt at de der laver gudebillederne, tilskriver dem liv og magt, og de der tilbeder gudebillederne, stoler på dem. Om en sådan afgud sagde profeten Esajas: „De løfter den på skulderen, de bærer den og de stiller den på dens plads, og den bliver stående.“ Og han tilføjede: „Den flytter sig ikke fra sit sted. Selv om man råber til den, svarer den ikke; den frelser ingen fra hans kval.“ (Esajas 46:7) Sandheden er at et gudebillede er og bliver livløst, uanset hvor meget dets tilbedere stoler på det. Udskårne billeder og støbte billedstøtter er kun „stumme afguder“. — Habakkuk 2:18.
Det er meget almindeligt i dag at man ærer og ser op til mennesker og gør dem til „idoler“, for eksempel filmstjerner, fodboldspillere og politiske og religiøse ledere. Penge er også en gud for mange. For dem alle gælder det at man tillægger dem evner som de ikke har. De kan ikke opfylde deres tilbederes forhåbninger. Rigdom, for eksempel, synes måske at være løsningen på mange problemer, men den er en „bedragende magt“. (Markus 4:19) En forsker har stillet spørgsmålet: „Hvordan skal vi forklare den kendsgerning, at noget som mange mennesker så ivrigt har stræbt efter og troet var løsningen på alle deres problemer, har vist sig at medføre alt lige fra skuffelse til fortvivlelse?“ Ja, at stræbe efter at opnå rigdom kan føre til at man sætter noget som er af virkelig værdi, over styr, som for eksempel et godt helbred, et tilfredsstillende familieliv, nære venner og et godt forhold til Skaberen. Det viser sig at den gud man har dyrket, er en ’værdiløs gud’. — Jonas 2:8
DER VAR ’INGEN SOM SVAREDE’
Det er tåbeligt at kalde noget som ikke er, for noget som er. Det lærte ba’alsdyrkerne på Elias’ tid af egen smertelig erfaring. De troede fuldt og fast på at guden Ba’al kunne få ild til at fare ned fra himmelen og fortære dyreofferet på alteret. De „påkaldte Ba’als navn fra morgen til middag idet de sagde: ’Svar os, Ba’al!’“ Havde Ba’al ører at høre med og en mund at tale med? Beretningen fortsætter: „Der var ingen stemme og ingen der svarede.“ Nej, der var ’ingen som gav agt’. (1 Kongebog 18:26, 29) Ba’al var ikke nogen virkelig, levende og handlekraftig gud.
Hvor er det vigtigt at anerkende og tilbede en Gud som virkelig er til! Men, kunne man spørge, hvem er han? Og hvordan kan det gavne en at stole på ham?
[Illustrationer på side 3]
Pearys ledsager Egingwah spejder efter land i horisonten
Robert E. Peary
[Kildeangivelse]
Egingwah: Fra bogen The North Pole: Its Discovery in 1909 Under the Auspices of the Peary Arctic Club, 1910; Robert E. Peary: NOAA
[Illustrationer på side 4]
Mange bliver bedraget af hvad denne verden gør til idoler