Vi underviser i Guds ord — Stærk appel til at udføre hvervet

I LØBET af de seneste måneder har flere hundrede tusind Jehovas Vidner været samlet for at modtage undervisning. Siden maj sidste år har der været afholdt i hundredvis af områdestævner rundt om i verden med temaet: „Vi underviser i Guds ord.“ Stævnedeltagerne blev tilskyndet til at undervise sig selv og dygtiggøre sig med henblik på at fuldføre deres opgave som lærere.

Overværede du et af disse stævner? Hvis det er tilfældet, føler du sikkert dyb taknemmelighed over den gode åndelige føde som blev serveret ved disse stævner hvor Jehovas folk samledes om tilbedelsen af Gud. Ville det ikke være en god idé at repetere det lærerige program der blev fremholdt ved stævnet?

FØRSTE DAG — DE INSPIREREDE SKRIFTER ER GAVNLIGE TIL UNDERVISNING

Stævnets ordstyrer bød alle stævnedeltagerne hjertelig velkommen med foredraget „Lad jer oplære, I der underviser i Guds ord“. Ved at lade sig oplære af Jehova, „den store Lærer“, blev Jesus selv en stor lærer. (Esajas 30:20; Mattæus 19:16) Hvis vi skal blive dygtigere til at undervise i Guds ord, må vi også lade os oplære af Jehova.

Derefter fulgte punktet „Undervisning der frembringer god frugt“. Gennem interview med forkyndere der har erfaring i at undervise i Guds ord, blev det understreget hvor store glæder og velsignelser der er forbundet med at gøre disciple.

 Dette punkt blev efterfulgt af et tilskyndende foredrag med titlen „Opflammet af ’Guds storslåede gerninger’“. I det første århundrede blev folk bevæget til handling når de hørte om Guds „storslåede gerninger“, der indbefattede Guds rige. (Apostelgerninger 2:11) Vi kan også bevæge folk til handling ved at forkynde „storslåede gerninger“, såsom bibelske lærepunkter om genløsningen, opstandelsen og den nye pagt.

„Find glæde ved Jehovas retfærdighed“ var titlen på det næste tilskyndende foredrag. (Salme 35:27) Vi bliver hjulpet til at jage efter retfærdighed når vi lærer at elske det der er retfærdigt, og hade det der er ondt, når vi studerer Bibelen, aktivt modstår åndeligt nedbrydende påvirkning og opdyrker ydmyghed. Disse skridt vil være en hjælp til at beskytte os mod dårligt selskab, mod verdens materialistiske værdinormer og mod umoralsk og voldelig underholdning.

Foredraget over stævnets tema, „Fuldt udrustet til at undervise i Guds ord“, mindede os om at Jehova gør os egnede til at forkynde ved hjælp af sit ord, sin hellige ånd og sin jordiske organisation. Med hensyn til at bruge Guds ord fik vi denne tilskyndelse: „Bibelens budskab skulle ikke bare være nogle ord i en bog; det skulle gerne indprentes dybt i tilhørernes hjerter.“

Det første symposium ved stævnet havde titlen „Vi underviser os selv og andre“. I den første del af symposiet blev det betonet hvordan vi selv må følge de samme høje normer for kristen moral som vi underviser andre i. Den næste del tilskyndede os til at ’behandle Guds ord på rette måde’. (2 Timoteus 2:15) For at undervise os selv må vi — uanset hvor længe vi har tjent Gud — være flittige og omhyggelige med vores personlige studium af Bibelen. I den sidste del af symposiet fik vi at vide at Djævelen holder øje med om han kan finde farlige tendenser hos os som stolthed, selvrådighed, indbildskhed, jalousi, misundelse, bitterhed, vrede og tilbøjeligheden til at lede efter fejl hos andre. Hvis vi gør alt for at stå Djævelen imod, vil han flygte fra os. For at modstå ham må vi ’komme nær til Gud’. — Jakob 4:7, 8.

 Det betimelige foredrag „Afsky pornografiens pest“ viste os hvordan vi kan undgå denne trussel mod vores åndelighed. Profeten Habakkuk sagde om Jehova: „Dine øjne er for rene til at se på ondskab; og du kan ikke være tilskuer til elendighed.“ (Hab 1:13) Vi bør „afsky det onde“. (Romerne 12:9) Forældre blev tilskyndet til at holde øje med hvad deres børn beskæftiger sig med på internettet, og hvad de ser i fjernsynet. Hvis nogen finder pornografi appellerende, opfordrede taleren dem til at hente hjælp hos en åndeligt moden kristen. Det kan også være en hjælp at grunde over nogle gavnlige skriftsteder og lære dem udenad, som for eksempel Salme 97:10; Mattæus 5:28; Første Korintherbrev 9:27; Efeserne 5:3, 12; Kolossenserne 3:5 og Første Thessalonikerbrev 4:4, 5.

I det næste foredrag, „Lad Guds fred beskytte dig“, blev vi forvissede om at vi kan kaste vores byrde på Jehova når vi er tynget af bekymring. (Salme 55:22) Hvis vi udøser vores hjerte for Gud i bøn, vil vi få „Guds fred“, som er den ro og forvisning der kommer af at have et nært forhold til ham. — Filipperne 4:6, 7.

Den første dag sluttede med et foredrag der havde det opløftende tema „Jehova velsigner sit folk med lys“. Her gennemgik taleren profetien i Esajas, kapitel 60, og viste hvordan den er blevet opfyldt. Midt i denne verdens mørke nyder „fremmede“, den voksende skare af symbolske får, gavn af Jehovas lys sammen med de salvede kristne. Som forklaring til vers 19 og 20 sagde taleren: „[Jehova] vil ikke ’gå ned’ som solen eller „tage af“ som månen. Han vil fortsat velsigne sit folk ved at lade sit lys skinne på det. En vidunderlig forsikring for os der lever i de sidste dage af denne verdens mørke!“ I slutningen af foredraget bragte taleren meddelelsen om at bogen Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker, bind 2, nu er udkommet. Er du blevet færdig med at læse denne nye bog?

ANDEN DAG — TILSTRÆKKELIG EGNEDE TIL AT UNDERVISE ANDRE

Efter en gennemgang af dagens tekst på stævnets anden dag lyttede vi med interesse til endnu et symposium, „Tjenere ved hvem andre bliver troende“. Dette symposium bestod af tre indlæg hvor talerne behandlede hvert af de tre stadier der kan hjælpe andre til at blive „troende“ — nemlig det at udbrede budskabet om Riget, opdyrke interessen og undervise de interesserede i at overholde det Jesus har befalet. Gennem interview og rekonstruerede forkyndersituationer lærte vi hvordan vi specifikt kan undervise andre så de bliver disciple.

Det næste programpunkt havde temaet „Føj gudhengivenhed til udholdenhed“. Taleren betonede at det der har virkelig betydning, er at vi ’holder ud til enden’. (Mattæus 24:13) Vi må gøre brug af de mange foranstaltninger fra Jehova som hjælper os til at  opbygge gudhengivenhed — bøn, personligt studium, møder og tjeneste. Vi må være fast besluttede på at verdslige ønsker og gøremål ikke skal snige sig ind og nedbryde vores gudhengivenhed.

Hvor kan de der slider og slæber og er tyngede af byrder, få ny styrke i dag? Det fik vi svar på i foredraget „Hvordan man finder ny styrke under Kristi åg“. Jesus indbød kærligt sine disciple til at komme og få ny styrke under hans åg og lære af ham. (Mattæus 11:28-30) Vi kan tage Jesu åg på os ved at gøre en bevidst indsats for at efterligne Jesu enkle og afbalancerede livsform. Hovedpunkterne i dette indlæg blev understreget gennem interview med nogle der har forenklet deres tilværelse.

Et af højdepunkterne ved Jehovas Vidners store stævner er dåb af nyindviede tjenere for Gud. Broderen der holdt foredraget „Dåb fører til større undervisningsopgaver“, gav dåbskandidaterne en varm velkomst og indbød dem til at påtage sig større tjenesteopgaver. Nydøbte forkyndere som opfylder kvalifikationskravene, kan række ud efter større ansvarsopgaver i menigheden.

„Efterlign den store Lærer“ var titlen på eftermiddagens første foredrag. Jesus havde i umindelige tider iagttaget og efterlignet sin Fader i himmelen og var derved blevet den store Lærer. Da han var på jorden, gjorde han brug af effektive undervisningsmetoder såsom tankevækkende spørgsmål og enkle, men levende illustrationer. Han baserede altid sin undervisning på Guds ord og talte med begejstring, varme og myndighed. Føler vi os ikke tilskyndet til at efterligne den store Lærer?

Det opildnende foredrag med titlen „Er du villig til at tjene andre?“ opmuntrede os til som Jesus at tjene andre. (Johannes 13:12-15) Taleren henvendte sig direkte til kvalificerede brødre og tilskyndede dem til som Timoteus at søge muligheder for at tjene andre. (Filipperne 2:20, 21) Forældre blev tilskyndet til at tage ved lære af Elkana og Hanna og hjælpe deres børn til at gøre heltidstjenesten til deres livsgerning. Og unge blev opfordret til at efterligne Jesus og den unge Timoteus ved villigt at stille sig til rådighed. (1 Peter 2:21) Vi følte det også tilskyndende at lytte til nogle som har udnyttet deres muligheder for at tjene andre.

Det tredje symposium hed „Få større gavn af den teokratiske oplæring“. Den første taler fremhævede hvor vigtigt det er at forbedre sin koncentrationsevne. Hvis vi ikke er i stand til at koncentrere os ret længe ad gangen, kan vi begynde med at studere i kort tid og gradvis lade perioden blive længere. Vi blev også tilskyndet til at slå skriftstederne op og tage notater ved møderne. Den anden taler gjorde os opmærksomme på nødvendigheden af at holde fast ved ’mønsteret af sunde ord’. (2 Timoteus 1:13, 14) For at beskytte os mod menneskers filosofi, højere bibelkritik, frafaldnes lære og den umoralitet vi præsenteres for gennem medierne, må vi købe os tid til personligt studium og mødedeltagelse. (Efeserne 5:15, 16) Den taler der holdt den sidste del af symposiet, gjorde det klart at vi må praktisere det vi lærer, for at få fuld gavn af den teokratiske oplæring. — Filipperne 4:9.

Vi lyttede alle spændt til foredraget „Et nyt undervisningsprogram som kan hjælpe os til at gøre åndelige fremskridt“. Det glædede os at få oplyst at vi snart får en ny bog med titlen Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere. Vore forventninger steg efterhånden  som taleren beskrev indholdet. Angående de lektioner der vedrører selve talevejledningen, sagde han: „Bogen er ikke skrevet som en verdslig lærebog. Det er Bibelen der danner grundlag for den vejledning der gives i de 53 aspekter af god oplæsning, tale og undervisning.“ Bogen vil indeholde eksempler fra den måde som profeterne, Jesus og hans disciple talte og underviste på. Ja, denne lærebog og det nye program for Den Teokratiske Skole vil hjælpe os til at blive dygtigere til at undervise i Guds ord.

TREDJE DAG — VÆR LÆRERE I BETRAGTNING AF DEN TID DER ER GÅET

Efter en drøftelse af dagens tekst på tredjedagen lyttede alle med stor interesse til det sidste symposium på stævneprogrammet, „Malakias’ profeti forbereder os til Jehovas dag“. Malakias profeterede omkring et hundrede år efter at israelitterne var vendt tilbage fra Babylon. De var igen begyndt at bukke under for frafald og ugudelighed. Folket vanærede Jehovas navn, så stort på hans retfærdige love og besmittede hans tempel ved at bringe blinde, halte og syge dyr som ofre. De lod sig desuden skille fra deres ungdoms hustruer, sandsynligvis for at kunne gifte sig med kvinder fra andre folkeslag.

Det første kapitel af Malakias’ profeti forsikrer os om at Jehova elsker sit folk. Det betoner værdien af at have ærefrygt for Jehova og værdsætte det der er helligt. Jehova forventer at vi giver ham det bedste vi har, og tilbeder ham med et uselvisk motiv. Det er ikke et byrdefuldt ritual at yde Gud en antagelig tjeneste, og vi skal hver især stå ham til regnskab.

For at vise at kapitel 2 i Malakias’ profeti har betydning for os, spurgte den taler der fremførte anden del af symposiet: „Er vi hver især opmærksomme på at der ’ikke må findes uretfærdighed på vore læber’?“ (Malakias 2:6) De brødre der fører an med hensyn til at undervise i menigheden, må sørge for at deres undervisning er solidt baseret på Guds ord. Vi bør hade troløshed, deriblandt det at lade sig skille på et forkert grundlag. — Malakias 2:14-16.

„Hvem vil overleve Jehovas dag?“ var temaet på det sidste foredrag i symposiet, hvor taleren hjalp os til at være forberedt til Jehovas dag. „Det er til stor trøst for Jehovas tjenere at vide at Malakias, kapitel 3, vers 17, får sin større opfyldelse på dem,“ sagde taleren. „Her står der: ’„De skal tilhøre mig,“ siger  Hærstyrkers Jehova, „den dag da jeg frembringer en særlig ejendom. Og jeg vil have medfølelse med dem, ligesom en mand har medfølelse med sin søn der tjener ham.“’“

Endnu et højdepunkt ved stævnet var skuespillet „Vis respekt for Jehovas myndighed“, der handlede om Koras sønner. Trods deres fars oprørske indstilling over for Moses og Aron forblev de loyale mod Jehova og hans repræsentanter. Kora og de der fulgte ham, døde, men Koras sønner overlevede. Det efterfølgende foredrag, „Vi må loyalt underordne os Guds myndighed“, gjorde skuespillet aktuelt for os hver især. Taleren henviste til seks områder hvor Kora og de andre oprørere fejlede: De støttede ikke loyalt Jehovas myndighed, men tillod stolthed, ærgerrighed og skinsyge at tage magten fra dem. De fokuserede på de ufuldkommenheder Jehovas udnævnte tjenere havde, udviklede en klagende ånd, blev utilfredse med deres tjenesteprivilegier og tillod venskaber eller familiebånd at komme før deres loyalitet mod Jehova.

„Hvem underviser alle nationer i sandheden?“ var titlen på det offentlige foredrag. Den sandhed det handlede om, var ikke sandheden i al almindelighed, men sandheden om Jehovas hensigter som Jesus Kristus vidnede om. Taleren kom også ind på sandheden om lærespørgsmål, sandheden om gudsdyrkelse og sandheden i forbindelse med den personlige adfærd. Ved denne sammenligning mellem de kristne i det første århundrede og Jehovas Vidner i dag fik vi styrket vores tillid til at Gud virkelig er iblandt os. — 1 Korinther 14:25.

Efter en opsummering af en artikel fra Vagttårnet for den pågældende uge blev alle de tilstedeværende tilskyndet til handling gennem det afsluttende foredrag, „Fuldfør det presserende undervisningsarbejde“. En kort gennemgang af programmet understregede vigtigheden af at undervise ved hjælp af Bibelen, at blive fuldt udrustede ved at gøre fremskridt som lærere og af at have tillid til den sandhed vi underviser andre i. Taleren tilskyndede os til at lade ’vores fremgang være tydelig’ og til ’bestandig at give agt på os selv og vores undervisning’. — 1 Timoteus 4:15, 16.

Ja, områdestævnet „Vi underviser i Guds ord“ var et åndeligt festmåltid. Måtte vi alle blive dygtigere til at undervise andre ud fra Guds ord ved at efterligne vor store Lærer, Jehova, og hans søn, Jesus Kristus.

[Ramme/illustrationer på side 28]

Nye publikationer der dækker et særligt behov

De der overværede områdestævnet „Vi underviser i Guds ord“, var begejstrede for meddelelsen om to nye hjælpemidler. Disse hjælpemidler kan blive til stor gavn i vores arbejde med at undervise folk overalt på jorden i Bibelens sandheder. Traktaten med titlen Har mennesket en udødelig ånd? vil vise sig nyttig når man taler med folk hvis lokale sprog ikke har forskellige ord for „sjæl“ og „ånd“. Den nye traktat forklarer at der er forskel på en åndelig kraft og et åndevæsen, og at menneskets livskraft ikke forvandles til et åndevæsen ved døden.

Ved slutningen af stævnets anden dag fik vi brochuren Hvordan man får et godt liv. Den er udarbejdet til bibelstudium med folk som ikke har nogen forestilling om en personlig Skaber og om en inspireret bog fra Gud. Har du gjort brug af disse nye publikationer i forkyndelsen?

[Illustrationer på side 26]

I Milano, Italien, og ved stævnerne rundt om i verden blev mange hundrede døbt

[Illustration på side 29]

Skuespillet „Vis respekt for Jehovas myndighed“ gjorde et stort indtryk på tilskuerne