Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Har du modtaget „sandhedens ånd“?

Har du modtaget „sandhedens ånd“?

Har du modtaget „sandhedens ånd“?

„Faderen . . . vil give jer en anden hjælper til at være hos jer for evigt, sandhedens ånd.“ — JOHANNES 14:16, 17.

1. Hvilken vigtig oplysning gav Jesus sine disciple i de sidste timer han tilbragte sammen med dem ved aftensmåltidet?

„HERRE, hvor går du hen?“ Det var et af de spørgsmål apostlene stillede Jesus i løbet af de sidste timer han tilbragte sammen med dem ved aftensmåltidet i Jerusalem. (Johannes 13:36) Som aftenen skred frem, oplyste Jesus dem om at han nu stod over for at skulle forlade dem for at vende tilbage til sin Fader. (Johannes 14:28; 16:28) Han skulle ikke længere personligt være sammen med dem og kunne derfor ikke fortsat undervise dem og besvare deres spørgsmål. Men han beroligede dem med ordene: „Jeg vil anmode Faderen, og han vil give jer en anden hjælper [eller: trøster] til at være hos jer for evigt.“ — Johannes 14:16, fodnote.

2. Hvad lovede Jesus at sende til sine disciple efter at han var gået bort?

2 Jesus fortalte hvem denne hjælper var, og forklarede hvordan den ville støtte hans disciple. Han sagde til dem: „Jeg fortalte jer imidlertid ikke disse ting i begyndelsen, fordi jeg jo var hos jer. Men nu går jeg til ham som har sendt mig . . . Det er til gavn for jer at jeg går bort. For hvis jeg ikke går bort, vil hjælperen afgjort ikke komme til jer; men når jeg går bort, vil jeg sende ham til jer. . . . Når han kommer, sandhedens ånd, vil han lede jer til hele sandheden.“ — Johannes 16:4, 5, 7, 13.

3. (a) Hvornår blev „sandhedens ånd“ sendt til de første kristne? (b) Hvordan ville ånden blandt andet være en „hjælper“ for dem?

3 Dette løfte blev opfyldt på pinsedagen i år 33, sådan som apostelen Peter bekræftede det med ordene: „Denne Jesus har Gud oprejst, hvilket vi alle er vidner om. Efter at han er blevet ophøjet til Guds højre hånd og har modtaget den lovede hellige ånd fra Faderen, har han så udgydt denne, hvilket I både ser og hører.“ (Apostelgerninger 2:32, 33) Som vi senere skal se, var den hellige ånd som blev udgydt på Pinsedagen, på mange måder til hjælp for de første kristne. Jesus havde lovet at „sandhedens ånd“ ville ’minde dem om alt hvad han havde fortalt dem’. (Johannes 14:26) Den ville hjælpe dem til at huske Jesu forkyndelse og undervisning, ja selve de ord han brugte, så de kunne skrive dem ned. Dette ville især være til gavn for den aldrende apostel Johannes da han ved slutningen af det første århundrede begyndte at nedskrive sit evangelium. Hans beretning indeholder blandt andet den værdifulde vejledning Jesus gav da han indstiftede højtiden til minde om sin død. — Johannes, kapitel 13 til 17.

4. Hvordan hjalp „sandhedens ånd“ de salvede kristne i det første århundrede?

4 Jesus lovede også sine første disciple at ånden ville ’lære dem alt’ og ’lede dem til hele sandheden’. Den ville hjælpe dem til at forstå de dybere sandheder i Skrifterne og til at bevare enheden i tanke, forståelse og hensigt. (1 Korinther 2:10; Efeserne 4:3) Den hellige ånd satte på denne måde de første kristne i stand til som en kollektiv ’trofast og klog træl’ at forsyne de enkelte salvede kristne med åndelig „mad i rette tid“. — Mattæus 24:45.

ÅNDENS VIDNESBYRD

5. (a) Hvilken ny mulighed stillede Jesus sine disciple i udsigt om aftenen den 14. nisan år 33? (b) Hvilken betydning ville den hellige ånd få i forbindelse med Jesu løfte?

5 Om aftenen den 14. nisan år 33 antydede Jesus over for sine disciple at de senere ville blive modtaget af ham og få bolig sammen med ham og hans Fader i himmelen. Han sagde til dem: „I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt jer det, for jeg går hen for at berede jer en plads. Og når jeg er gået hen og har beredt jer en plads, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at I også kan være hvor jeg er.“ (Johannes 13:36; 14:2, 3) De ville komme til at herske sammen med ham i hans rige. (Lukas 22:28-30) For at de kunne få dette himmelske håb måtte de ’fødes som følge af ånden’ som åndelige sønner af Gud og salves til at tjene som konger og præster med Kristus i himmelen. — Johannes 3:5-8; 2 Korinther 1:21, 22; Titus 3:5-7; 1 Peter 1:3, 4; Åbenbaringen 20:6.

6. (a) Hvornår begyndte den himmelske kaldelse, og hvor mange modtager denne kaldelse? (b) Hvad er de kaldede blevet døbt til?

6 Denne „himmelske kaldelse“ begyndte på pinsedagen i år 33 og ser ud til i det store og hele at være afsluttet i midten af 1930’erne. (Hebræerne 3:1) Antallet af dem der af den hellige ånd er blevet beseglet til at udgøre det åndelige Israel, er 144.000, som er „blevet købt fra menneskeslægten“. (Åbenbaringen 7:4; 14:1-4) De er blevet døbt til Kristus, til hans åndelige legeme, eller menighed, og til hans død. (Romerne 6:3; 1 Korinther 12:12, 13, 27; Efeserne 1:22, 23) Efter at være blevet døbt i vand og salvet med den hellige ånd begyndte de at leve et selvopofrende liv, et liv i uangribelighed indtil deres død. — Romerne 6:4, 5.

7. Hvorfor er det kun salvede kristne der med rette kan nyde symbolerne ved mindehøjtiden?

7 Som åndelige israelitter var de salvede kristne med i den nye pagt som Jehova havde sluttet med „Guds Israel“. (Galaterne 6:16; Jeremias 31:31-34) Den nye pagt blev sat i kraft ved Kristi udgydte blod. Det gjorde Jesus opmærksom på da han indstiftede højtiden til minde om sin død. Lukas beretter: „Han tog et brød, takkede, brækkede det i stykker og gav det til dem, idet han sagde: ’Dette betyder mit legeme, som skal gives til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.’ Og på samme måde tog han bægeret efter aftensmåltidet, idet han sagde: ’Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.’“ (Lukas 22:19, 20) Resten, det vil sige de som endnu er tilbage på jorden af de 144.000, er dem der med rette kan nyde symbolerne, brødet og vinen, ved højtiden til minde om Kristi død.

8. Hvordan véd de salvede at de har modtaget den himmelske kaldelse?

8 Hvordan véd de salvede at de har modtaget den himmelske kaldelse? De får den hellige ånds umiskendelige vidnesbyrd. Apostelen Paulus skrev til dem: „Alle som ledes af Guds ånd, de er Guds sønner. . . . Ånden selv vidner sammen med vor egen ånd om at vi er Guds børn. Og når vi er børn, er vi også arvinger: ja, Guds arvinger og Kristi medarvinger, forudsat vi lider sammen med ham så vi også kan blive herliggjort sammen med ham.“ (Romerne 8:14-17) Åndens vidnesbyrd er så stærkt at de der har tvivl med hensyn til om de har modtaget den himmelske kaldelse, med rimelighed kan drage den slutning at det har de ikke, og derfor bør de afholde sig fra at nyde symbolerne ved mindehøjtiden.

ÅNDEN OG DE ANDRE FÅR

9. Hvilke to grupper nævnes i evangelierne og i Åbenbaringens Bog?

9 Da Jesus vidste at kun et begrænset antal kristne ville blive kaldet til at udgøre det åndelige Israel, omtalte han dem som en „lille hjord“. De får adgang til den nye pagts „fold“, i modsætning til de utallige „andre får“ som Jesus sagde at han også måtte indsamle. (Lukas 12:32; Johannes 10:16) Den del af de „andre får“ som indsamles i endens tid, udgør ’den store skare’ som vil overleve „den store trængsel“ og har udsigt til at leve for evigt på en paradisisk jord. Det er interessant at der i det syn Johannes fik ved slutningen af det første århundrede, skelnes mellem denne store skare og de 144.000 medlemmer af det åndelige Israel. (Åbenbaringen 7:4, 9, 14) Modtager de andre får også den hellige ånd, og hvis de gør, hvilken indflydelse får det da på deres liv?

10. Hvad vil det sige at de andre får bliver døbt „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“?

10 Den hellige ånd får afgjort stor betydning for de andre får. De symboliserer deres indvielse til Jehova ved at de bliver døbt „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“. (Mattæus 28:19) De anerkender Jehovas suverænitet, underlægger sig Kristus som deres konge og genløser og lader sig lede af Guds ånd, hans virksomme kraft, i deres liv. Dag efter dag gør de plads for „åndens frugt“ i deres liv, egenskaber som „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. — Galaterne 5:22, 23.

11, 12. (a) Hvordan er de salvede blevet helliget på en helt speciel måde? (b) I hvilken forstand er de andre får blevet helliget eller gjort hellige?

11 De andre får må også lade Guds ord og hans hellige ånd rense, eller hellige, dem. De salvede er allerede blevet helliget på en helt speciel måde, idet de er blevet erklæret retfærdige og hellige som Kristi brud. (Johannes 17:17; 1 Korinther 6:11; Efeserne 5:23-27) Profeten Daniel omtaler dem som „den Allerhøjestes hellige“, der modtager Riget under ’menneskesønnen’, Jesus Kristus. (Daniel 7:13, 14, 18, 27) Gennem Moses og Aron havde Jehova tidligere sagt til Israels nation: „Jeg er Jehova jeres Gud; og I skal hellige jer og være hellige, for jeg er hellig.“ — 3 Mosebog 11:44.

12 Ordet „helligelse“ betyder „den handling eller proces at gøre noget helligt eller at sætte det til side til brug for Jehova Gud eller til hans tjeneste. Den handling hvorved hellighed opnås.“ Så tidligt som i 1939 skrev Vagttårnet at jonadab’erne, eller de andre får, „maa lære, at Indvielse og Helliggørelse kræves af enhver, som skal høre med til den store Skare og leve paa Jorden“. I synet af den store skare i Åbenbaringens Bog bliver de der udgør denne skare, beskrevet som nogle der har „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“, og „yder [Jehova] hellig tjeneste dag og nat i hans tempel“. (Åbenbaringen 7:9, 14, 15) Med den hellige ånds hjælp gør de andre får deres yderste for at leve op til de krav Jehova stiller vedrørende hellighed. — 2 Korinther 7:1.

DE GØR GODT MOD KRISTI BRØDRE

13, 14. (a) Hvoraf afhænger fårenes frelse ifølge Jesu lignelse om fårene og gederne? (b) Hvordan har de andre får i denne endens tid gjort godt mod Kristi brødre?

13 I Jesu lignelse om fårene og gederne, der indgår i profetien om „afslutningen på tingenes ordning“, pegede Jesus på det nære forhold der hersker mellem de andre får og den lille hjord. Af lignelsen fremgår det tydeligt at de andre fårs frelse er nært forbundet med deres adfærd over for de salvede, som Jesus kaldte sine „brødre“. Han sagde: „Kongen [vil] sige til dem ved sin højre side: ’Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse. . . . Jeg skal sige jer sandheden: I det omfang I har gjort det mod en af mine mindste brødre dér, har I gjort det mod mig.’“ — Mattæus 24:3; 25:31-34, 40.

14 Udtrykket „i det omfang I har gjort det“ henviser til gode gerninger som er gjort mod Kristi åndsavlede brødre, der i Satans verden er blevet behandlet som fremmede, og i nogle tilfælde endda er blevet kastet i fængsel. De har haft behov for mad, tøj og pleje. (Mattæus 25:35, 36) I denne endens tid, som vi har oplevet siden 1914, har mange af de salvede haft sådanne behov. Jehovas Vidners historie i nyere tid viser at de er blevet hjulpet af deres loyale medarbejdere, de andre får, der er blevet ledet af ånden.

15, 16. (a) Hvilket hverv har de andre får i særlig grad hjulpet Kristi salvede brødre på jorden med at udføre? (b) Hvordan har de salvede givet udtryk for deres værdsættelse over for de andre får?

15 I denne endens tid har Kristi salvede brødre på jorden især fået hjælp af de andre får til at udføre deres gudgivne hverv at ’forkynde den gode nyhed om riget på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne’. (Mattæus 24:14; Johannes 14:12) Mens antallet af salvede på jorden i årenes løb er faldet, er antallet af andre får steget så de nu bogstavelig talt tæller millioner. Tusinder af dem har tjent som heltidsforkyndere — pionerer og missionærer — og har udbredt den gode nyhed om Riget til „jordens fjerneste egne“. (Apostelgerninger 1:8) Andre yder så meget de kan i forkyndelsen, og støtter dette vigtige arbejde økonomisk.

16 Kristi salvede brødre værdsætter den loyale støtte de har fået fra deres medarbejdere, de andre får. Deres følelser kommer meget godt til udtryk i bogen Sikkerhed i verden under Fredsfyrsten, som trælleskaren udgav i 1986. Der siges: „Siden den anden verdenskrig er Jesu profeti om det arbejde der skulle udføres under ’afslutningen på tingenes ordning’ hovedsagelig blevet opfyldt af ’den store skare’ af ’andre får’. . . . Der skal derfor lyde en overstrømmende tak til ’den store skare’ af alle nationer og tungemål for den kæmpemæssige andel den har haft i opfyldelsen af [Jesu] profeti i Mattæus 24:14!“

’IKKE GJORT FULDKOMNE UDEN OS’

17. Hvad menes der med at de trofaste fra fortiden som får en jordisk opstandelse, ikke bliver gjort fuldkomne uden de salvede?

17 Apostelen Paulus, der selv var en af de salvede, skrev efter at have omtalt trofaste mænd og kvinder der levede før Kristus: „Skønt alle disse fik godt vidnesbyrd ved deres tro, erfarede de ikke opfyldelsen af løftet, da Gud havde forudset noget bedre for os [de salvede], for at de ikke skulle gøres fuldkomne uden os.“ (Hebræerne 11:35, 39, 40) I tusindårsriget vil Kristus og hans 144.000 salvede brødre tjene i himmelen som konger og præster og formidle goderne af Jesu genløsningsoffer til gavn for menneskene på jorden. Derved — altså ikke uden de salvede — vil de andre får ’blive gjort fuldkomne’ på sind og legeme. — Åbenbaringen 22:1, 2.

18. (a) Hvad skulle den omstændighed at De Kristne Græske Skrifter næsten udelukkende taler om Kristus og hans salvede brødre, hjælpe de andre får til at forstå? (b) Med hvilket håb ser de andre får frem til at „Guds sønner skal åbenbares“?

18 Alt dette skulle gøre et stort indtryk på de andre får og hjælpe dem til at forstå hvorfor De Kristne Græske Skrifter næsten udelukkende taler om Kristus og hans salvede brødre, og vise dem at de salvede indtager en central plads i gennemførelsen af Jehovas hensigter. De andre får ser det derfor som en stor forret på enhver mulig måde at støtte den salvede skare mens de venter på at „Guds sønner skal åbenbares“ ved Harmagedon og i tusindårsriget. De kan se frem til at blive „frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“. — Romerne 8:19-21.

FORENEDE I ÅNDEN VED MINDEHØJTIDEN

19. Hvad har „sandhedens ånd“ udvirket for de salvede og deres medarbejdere, og hvordan vil de især være forenede om aftenen den 28. marts?

19 I sin afsluttende bøn om aftenen den 14. nisan år 33 sagde Jesus: „Jeg beder . . . for at de alle må være ét, ligesom du, Fader, er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med dig, at de også må være i samhørighed med os, for at verden kan tro at du har udsendt mig.“ (Johannes 17:20, 21) Af kærlighed sendte Gud sin søn for at han kunne give sit liv til frelse for de salvede og for den lydige menneskehed. (1 Johannes 2:2) „Sandhedens ånd“ har forenet Kristi brødre og deres medarbejdere. Den 28. marts efter solnedgang vil begge skarer samles for at mindes Kristi død og alt hvad Jehova har gjort for dem gennem sin søns, Jesu Kristi, offer. Måtte deres tilstedeværelse ved denne vigtige begivenhed styrke deres enhed og forny deres beslutning om fortsat at gøre Guds vilje, idet de således viser at de glæder sig over at være blandt dem Jehova elsker.

Til repetition

• Hvornår blev „sandhedens ånd“ sendt til de første kristne, og hvordan viste den sig at være en „hjælper“?

• Hvordan véd de salvede at de har modtaget den himmelske kaldelse?

• På hvilke måder virker Guds ånd på de andre får?

• Hvordan har de andre får gjort godt mod Kristi brødre, og hvorfor bliver de ’ikke gjort fuldkomne uden’ de salvede?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 21]

„Sandhedens ånd“ blev udgydt over disciplene på pinsedagen i år 33

[Illustrationer på side 23]

De andre får har gjort godt imod Kristi brødre ved at hjælpe dem med at udføre det forkynderhverv som Gud har givet dem