Lær af Nikodemus

„HVIS nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op dag efter dag og følge mig til stadighed.“ (Lukas 9:23) Ydmyge fiskere og en foragtet skatteopkræver tog villigt imod denne indbydelse. De forlod alt for at følge Jesus. — Mattæus 4:18-22; Lukas 5:27, 28.

Jesu indbydelse lyder stadig i dag, og mange har taget imod den. Men nogle af dem der holder af at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner, betænker sig på at ’sige nej til sig selv og tage deres marterpæl op’. De kvier sig ved at acceptere det ansvar og det privilegium at være Jesu disciple.

Hvorfor tøver nogle med at tage imod Jesu indbydelse og indvi sig til Jehova Gud? Hvis man ikke er vokset op med jødisk-kristen monoteisme, kan det vare nogen tid før man  til fulde forstår at der findes en personlig, almægtig Skaber. Men nogle undslår sig for at følge i Jesu fodspor, selv efter at de er blevet overbevist om Guds eksistens. Måske er de bange for hvad deres familie og venner vil sige hvis de bliver Jehovas Vidner. Andre synes at glemme at tiden er kort, og begynder at søge rigdom og anseelse. (Mattæus 24:36-42; 1 Timoteus 6:9, 10) Men uanset hvad årsagen er til at nogle bliver ved med at udskyde beslutningen om at blive disciple af Jesus, kan de lære noget af beretningen om Nikodemus, en velhavende jødisk leder der levede på Jesu tid.

NIKODEMUS FÅR NOGLE FANTASTISKE MULIGHEDER

Kun cirka et halvt år efter at Jesus har indledt sin jordiske tjeneste, forstår Nikodemus at Jesus „som lærer er kommet fra Gud“. De mirakler Jesus for nylig har gjort i Jerusalem under fejringen af påsken i år 30, har gjort et dybt indtryk på Nikodemus, og han opsøger derfor Jesus i ly af mørket for at bekende sin tro på ham og for at få mere at vide om denne lærer. Ved den lejlighed fortæller Jesus Nikodemus en dyb sandhed om at det er nødvendigt at man „fødes igen“ for at komme ind i Guds rige. Det er også på dette tidspunkt at Jesus siger: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Johannes 3:1-16.

Nikodemus får her en fantastisk mulighed stillet i udsigt! Han kan blive Jesu nære medarbejder og med egne øjne se hvordan  Jesu liv på jorden former sig. Som jødisk lærer og leder har Nikodemus en omfattende kundskab om Guds ord. Han har også indsigt, for ellers ville han ikke have forstået at Jesus var sendt af Gud. Nikodemus er interesseret i åndelige emner, og han er usædvanlig ydmyg. Det må være svært for et medlem af jødernes øverste domstol at erkende at en simpel søn af en tømrer var udsendt af Gud! Alle disse egenskaber har meget stor betydning for om et menneske bliver en discipel af Jesus.

Det lader ikke til at Nikodemus med tiden mister interessen for denne mand fra Nazaret. Under løvhyttefesten to et halvt år senere deltager Nikodemus i et møde i Sanhedrinet. På det tidspunkt er han stadig „en af dem“. De øverste præster og farisæerne sender betjente ud for at arrestere Jesus, men betjentene vender tilbage og siger: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ Farisæerne begynder at håne dem: „I er da vel ikke også blevet vildledt? Ikke én af lederne eller af farisæerne har fået tro på ham, vel? Men denne folkemængde som ikke kender loven, de er forbandede.“ Nu kan Nikodemus ikke længere tie. Han siger: „Vor lov dømmer vel ikke et menneske uden at den først har hørt ham og har fået at vide hvad han laver?“ Det får de andre farisæere til at vende sig imod ham: „Du er vel ikke også fra Galilæa? Ransag og se at der ikke skal fremstå nogen profet i Galilæa.“ — Johannes 7:1, 10, 32, 45-52.

Cirka et halvt år senere, på påskedagen i år 33, er Nikodemus til stede mens Jesu døde legeme bliver taget ned fra marterpælen. Sammen med Josef fra Arimatæa, der også er medlem af Sanhedrinet, bereder han Jesu legeme til begravelsen, og til det formål har han medbragt „en rulle myrra og aloe“ der vejer omkring 100 romerske pund, hvilket svarer til 33 kilo. Denne gave repræsenterer en betragtelig værdi. Det kræver også mod af Nikodemus at gøre dette, for derved bliver han sat i bås med „denne bedrager“, som de andre farisæere kalder Jesus. De to bereder hurtigt Jesu legeme til begravelsen og  lægger det i en ny mindegrav i nærheden. Men selv nu har Nikodemus ikke åbent bekendt sig som en discipel af Jesus! — Johannes 19:38-42; Mattæus 27:63; Markus 15:43.

HVORFOR HAN IKKE GJORDE NOGET

Johannes oplyser ikke i sin beretning hvorfor Nikodemus tøvede med at ’tage sin marterpæl op’ og følge Jesus. Han giver dog nogle fingerpeg som måske kan forklare denne farisæers ubeslutsomhed.

For det første nævner Johannes at Nikodemus „kom til [Jesus] om natten“. (Johannes 3:2) En bibelforsker har fremsat denne teori: „Nikodemus kom om natten, ikke på grund af frygt, men for at undgå at folkeskarerne afbrød hans samtale med Jesus.“ I samme passage hvor Johannes omtaler Nikodemus som „den mand som første gang var kommet til [Jesus] om natten“, omtaler han imidlertid også Josef fra Arimatæa som „en discipel af Jesus, men i det skjulte af frygt for jøderne“. (Johannes 19:38, 39) Det er derfor sandsynligt at Nikodemus opsøgte Jesus i ly af mørket på grund af „frygten for jøderne“. Andre på hans tid var også bange for at have noget med Jesus at gøre. — Johannes 7:13.

Har du udskudt beslutningen om at blive en af Jesu disciple fordi du er bange for hvad dine slægtninge, venner eller arbejdskammerater vil sige? „At skælve for mennesker leder i snare,“ siges der i et ordsprog. Hvordan kan man overvinde denne frygt? Ordsproget fortsætter: „Men den der stoler på Jehova beskyttes.“ (Ordsprogene 29:25) For at opbygge tillid til Jehova må du selv erfare at han virkelig beskytter dig når du kommer ud for vanskeligheder. Bed Jehova om at give dig mod til at træffe de rigtige beslutninger, selv når det gælder små ting i forbindelse med din tilbedelse af ham. Med tiden vil din tro på Jehova og din tillid til ham vokse sig så stærk at du vil være i stand til at træffe store beslutninger i overensstemmelse med Guds vilje.

Nikodemus’ stilling og anseelse som medlem af den herskende klasse kan også have hindret ham i at tage det betydningsfulde skridt at sige nej til sig selv. På det tidspunkt må han stadig have sat stor pris på sin position som medlem af Sanhedrinet. Vægrer du dig ved at tage skridt til at blive en discipel af Kristus fordi du er bange for at miste en anset stilling i samfundet eller udsigten til en forfremmelse? Intet af det kan sammenlignes med æren ved at tjene universets Højeste, der vil give dig det du beder om i overensstemmelse med hans vilje. — Salme 10:17; 83:18; 145:18.

En anden mulig årsag til Nikodemus’ tøven kan have at gøre med hans rigdom. Som farisæer kan han have været påvirket af de andre farisæere, „som var pengekære“. (Lukas 16:14) At han havde råd til en kostbar rulle myrra og aloe, vidner om hans velstand. I dag bliver nogle ved med at udskyde beslutningen om at påtage sig det kristne ansvar fordi de er bekymrede for deres materielle ejendele. Men Jesus gav sine disciple denne formaning: „Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise eller hvad I skal drikke, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på. . . . Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Mattæus 6:25-33.

HAN GIK GLIP AF MEGET

Beretningen om Nikodemus, der kun findes i Johannesevangeliet, oplyser ikke om han nogen sinde blev en discipel af Jesus. Ifølge én overlevering tog han standpunkt for Jesus, lod sig døbe, blev forfulgt af jøderne, mistede sin stilling og blev til sidst  fordrevet fra Jerusalem. Men hvordan det end forholder sig, står ét fast: Han gik glip af meget ved at tøve da Jesus var her på jorden.

Hvis Nikodemus var begyndt at følge Jesus da han traf ham første gang, kunne han være blevet en af Jesu nærmeste disciple. Med sin kundskab, indsigt, ydmyghed og erkendelse af åndelige behov, kunne han være blevet en betydningsfuld discipel. Han kunne have hørt den store lærers forbløffende taler, lært noget vigtigt af Jesu billedtaler, været øjenvidne til de fantastiske mirakler Jesus gjorde, og hentet styrke i Jesu afskedsord til sine apostle. Men alt det gik han glip af.

Nikodemus’ ubeslutsomhed betød at han led et stort tab. For eksempel tog han ikke imod Jesu kærlige indbydelse: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Mattæus 11:28-30) Nikodemus forspildte muligheden for at få ny styrke fra Jesus selv!

HVAD VIL DU GØRE?

Siden 1914 har Jesus Kristus været konge i Guds himmelske rige. Da han forudsagde hvad der ville ske under hans nærværelse, sagde han blandt andet: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Der skal udføres et verdensomspændende forkyndelsesarbejde før enden kommer. Jesus Kristus finder behag i at lade ufuldkomne mennesker deltage i dette arbejde. Du kan også være med.

Nikodemus forstod at Jesus var udsendt af Gud. (Johannes 3:2) Ved at studere Bibelen er du måske kommet til den samme konklusion. Du har måske foretaget nogle ændringer i din måde at leve på, så du følger Bibelens normer. Måske overværer du endda Jehovas Vidners møder for at få større kundskab om Bibelen. Du skal roses for alt det du gør. Men det var ikke nok at Nikodemus forstod at Jesus var udsendt af Gud. Han måtte også „sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op dag efter dag og følge [Jesus] til stadighed“. — Lukas 9:23.

Vi må tage apostelen Paulus’ ord til os. Han skrev: „Idet vi samarbejder med ham, retter vi også en indtrængende anmodning til jer om ikke at forfejle hensigten med at I har taget imod Guds ufortjente godhed. Han siger jo: ’På en velkommen tid bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.’ Se! Nu er det en særlig velkommen tid. Se! Nu er det en frelsens dag.“ — 2 Korinther 6:1, 2.

Tiden er nu inde til at opdyrke en tro der tilskynder til handling. For at få en sådan tro kan du grunde over det du studerer i Bibelen. Bed Jehova om hjælp til at vise din tro i handling. Når du mærker hvordan han hjælper dig, vil din taknemmelighed mod ham og din kærlighed til ham give dig et ønske om at ’sige nej til dig selv og tage din marterpæl op dag efter dag og følge Jesus Kristus til stadighed’. Vil du gøre det nu?

[Illustration på side 9]

I begyndelsen forsvarede Nikodemus modigt Jesus

[Illustration på side 9]

Trods modstand hjalp Nikodemus med at berede Jesu legeme til begravelsen

[Illustration på side 10]

Personligt studium og bøn kan give dig mod til at gøre det rigtige

[Illustration på side 10]

Vil du tage imod det privilegium at arbejde under Jesu Kristi ledelse?