Hvor værdifuld er sandheden for dig?
Hvor værdifuld er sandheden for dig?
„I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — JOHANNES 8:32.
1. Hvilken forskel er der på Pilatus’ brug af ordet „sandhed“ og den måde Jesus brugte ordet på?
„HVAD er sandhed?“ Da Pilatus stillede dette spørgsmål, var det åbenbart sandhed i al almindelighed han hentydede til. Men det Jesus havde sagt, var: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Johannes 18:37, 38) I modsætning til Pilatus brugte Jesus ordet „sandheden“ i bestemt form. Han sigtede til sandheden fra Gud.
VERDENS HOLDNING TIL SANDHEDEN
2. Hvilken udtalelse af Jesus viser hvor værdifuld sandheden er?
2 Paulus sagde: „Troen er ikke alles.“ (2 Thessaloniker 3:2) Det samme kan siges om sandheden. Selv når folk får lejlighed til at lære sandheden fra Bibelen at kende, er der mange som bevidst ignorerer den. Ikke desto mindre er den af meget stor værdi. Jesus sagde: „I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — Johannes 8:32.
3. Hvilken advarsel angående bedrageriske lærdomme må vi give agt på?
3 Apostelen Paulus sagde at sandheden ikke er at finde i menneskers filosofier og overleveringer. (Kolossenserne 2:8) Sådanne lærdomme er bedrageriske. Paulus advarede de kristne i Efesus mod at sætte deres lid til dem, da de ellers ville blive som åndelige spædbørn der „kastes om som af bølger . . . af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved deres list i at udtænke vildfarelse“. (Efeserne 4:14) De der i dag modstår sandheden fra Gud, benytter sig af „menneskers kneb“ i form af propaganda. I The New Encyclopædia Britannica defineres „propaganda“ som „en systematisk tilrettelagt indsats for at styre andres tro, holdninger og adfærd“. En sådan propaganda forvansker behændigt kendsgerningerne og fremstiller løgn som sandhed. For at kunne finde sandheden til trods for en sådan bedragerisk påvirkning må vi flittigt rådføre os med Bibelen.
KRISTNE OG VERDEN
4. Hvem er sandheden gjort tilgængelig for, og hvilken forpligtelse har de der modtager den?
4 Jesus Kristus bad til Jehova for dem der var blevet hans disciple: „Hellige dem ved hjælp af sandheden; dit ord er sandhed.“ (Johannes 17:17) De ville blive helliget, eller sat til side, med det formål at tjene Jehova og gøre hans navn og rige kendt. (Mattæus 6:9, 10; 24:14) Skønt sandheden fra Jehova ikke ejes af alle, er den tilgængelig som en fri gave til alle som søger den, uanset deres nationalitet, race eller kulturelle baggrund. Apostelen Peter sagde: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:34, 35.
5. Hvorfor bliver kristne ofte forfulgt?
5 Kristne fortæller andre om sandheden fra Bibelen, men ikke alle steder bliver de budt velkommen. Jesus sagde advarende: „Man [vil] overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ (Mattæus 24:9) I en kommentar til dette vers skrev den irske præst John R. Cotter i 1817: „Deres [de kristnes] bestræbelser på at forbedre andres tilværelse ved at forkynde for dem gør ikke folk taknemmelige, men får dem derimod til at hade og forfølge disciplene fordi de afslører deres laster.“ Sådanne forfølgere ’tager ikke imod kærligheden til sandheden, så de kan blive frelst’. Af den grund „lader [Gud] en vildfarelse komme over dem og virke på dem, så de tror løgnen, for at de alle kan blive dømt fordi de ikke troede sandheden men fandt behag i uretfærdigheden.“ — 2 Thessaloniker 2:10-12.
6. Hvilket begær må en kristen undgå?
6 Apostelen Johannes giver følgende advarsel til kristne der lever i denne fjendtlige verden: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. . . . Alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden.“ (1 Johannes 2:15, 16) Ved at sige „alt“ udelukker Johannes intet. Vi vil derfor ikke opdyrke begær efter noget som helst denne verden har at tilbyde, og som kunne aflede vores opmærksomhed fra sandheden. At følge Johannes’ råd vil have stor indvirkning på vores liv. Hvordan?
7. Hvordan motiverer kundskab om sandheden de retsindige?
7 I tjenesteåret 2001 ledede Jehovas Vidner i hele verden over fire og en halv million bibelstudier hver måned, hvor de underviste enkeltpersoner og grupper i hvad Gud kræver af os. Som et resultat deraf blev 263.431 døbt. Sandhedens lys blev dyrebart for disse nye disciple, og de afviste det dårlige selskab og den umoralske, gudvanærende handlemåde der er så udbredt i verden. Efter at de er blevet døbt, er de fortsat med at leve i overensstemmelse med de normer Jehova sætter for alle kristne. (Efeserne 5:5) Er sandheden lige så værdifuld for dig?
JEHOVA DRAGER OMSORG FOR OS
8. Hvordan tager Jehova imod vores indvielse, og hvorfor er det et udtryk for visdom ’at søge riget først’?
8 På trods af vore ufuldkommenheder er Jehova barmhjertig og anerkender vores indvielse. Han bøjer sig ned for at drage os til sig og lærer os derved at højne vore mål og ønsker. (Salme 113:6-8) Samtidig lader Jehova os have et personligt forhold til ham, og han lover at tage sig af os hvis vi ’bliver ved med først at søge riget og hans retfærdighed’. Hvis vi gør det og værner om vores åndelighed, lover han os at ’alle disse andre ting vil blive givet os i tilgift’. — Mattæus 6:33.
9. Hvem er „den trofaste og kloge træl“, og hvordan drager Jehova omsorg for os gennem denne træl?
9 Jesus Kristus udvalgte sine 12 apostle og lagde grundvolden for menigheden af salvede kristne, som blev kaldt „Guds Israel“. (Galaterne 6:16; Åbenbaringen 21:9, 14) Den blev senere beskrevet som „den levende Guds menighed, en sandhedens søjle og støtte“. (1 Timoteus 3:15) Jesus kaldte medlemmerne af denne menighed for „den trofaste og kloge træl“ og for „den trofaste husholder, den kloge“. Denne trofaste tjener skulle ifølge Jesus være ansvarlig for at give kristne „deres mad i rette tid“. (Mattæus 24:3, 45-47; Lukas 12:42) Uden mad sulter vi ihjel. Og hvis vi ikke tager for os af den åndelige føde, bliver vi svækket og dør åndeligt. At der findes en ’trofast og klog træl’, er derfor endnu et bevis på at Jehova nærer omsorg for os. Lad os altid sætte pris på de værdifulde åndelige gaver vi får gennem denne „træl“. — Mattæus 5:3.
10. Hvorfor er det livsvigtigt for os regelmæssigt at overvære møderne?
10 At indtage åndelig føde indebærer at vi studerer personligt. Det indebærer også at vi kommer sammen med andre kristne og overværer menighedens møder. Kan du præcist huske hvad du spiste for seks måneder siden, eller måske blot for seks uger siden? Sandsynligvis ikke. Men uanset hvad du spiste, gav det dig den næring du behøvede for at opretholde livet. Og du har sikkert spist lignende mad siden. Det samme gælder den åndelige mad der serveres ved de kristne møder. Der er sandsynligvis mere end én gang blevet fremholdt oplysninger der ligner hinanden. Ikke desto mindre er der tale om åndelig føde, som er livsvigtig for vores velbefindende. Møderne giver os altid god åndelig næring, som bliver serveret i rette tid.
11. Hvilke forpligtelser har vi når vi overværer de kristne møder?
11 Der er også et ansvar forbundet med at overvære møderne. Kristne opfordres til at „opmuntre hinanden“ ved at anspore deres trosfæller i menigheden til „kærlighed og gode gerninger“. Det styrker vores tro og virker opmuntrende på andre når vi overværer møderne og giver velforberedte svar. (Hebræerne 10:23-25) Ligesom små børn kan være kræsne og ikke har lyst til at spise hvad som helst, kan der i menigheden være nogle som har behov for konstant at blive tilskyndet til at tage åndelig næring til sig. (Efeserne 4:13) Det er et udtryk for kærlighed at give en sådan opmuntring når det er nødvendigt, så disse kan blive modne kristne der svarer til Paulus’ beskrivelse: „Den faste føde er for de modne, for dem som gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret.“ — Hebræerne 5:14.
VI MÅ VÆRNE OM VORT ÅNDELIGE HELBRED
12. Hvem bærer i sidste instans ansvaret for at vi forbliver i sandheden? Forklar.
12 Vores ægtefælle eller vore forældre kan opmuntre os til at forblive på sandhedens vej, og menighedens ældste kan vogte os som en del af den hjord de har i deres varetægt. (Apostelgerninger 20:28) Men hvem bærer i sidste instans ansvaret for at vi forbliver på sandhedens livsvej? Det gør vi selv. Og det gælder både under normale omstændigheder og i vanskelige tider. Overvej engang følgende hændelse.
13, 14. Hvordan kan vi få den fornødne åndelige hjælp som illustreret i episoden med lammet?
13 I Skotland gik nogle små lam på græs. Da et af dem kom væk fra flokken og strejfede om på en bakketop, mistede det fodfæstet og faldt ned på en klippeafsats. Lammet var uskadt, men var bange og kunne ikke selv komme op. Det begyndte derfor at bræge klagende. Dets mor hørte det og begyndte også at bræge — indtil hyrden kom og reddede det lille lam.
14 Læg mærke til rækkefølgen af det der skete. Lammet kaldte på hjælp, dets mor forstærkede nødråbet ved også at bræge, og den årvågne hyrde tog øjeblikkelig affære for at redde lammet. Hvis et lille lam og dets mor kan fornemme fare og øjeblikkelig kalde på hjælp, skulle vi så ikke gøre det samme når vi snubler åndeligt eller kommer ud for uventede farer fra Satans verden? (Jakob 5:14, 15; 1 Peter 5:8) Jo absolut, især hvis vi mangler erfaring, enten fordi vi er unge, eller fordi vi er forholdsvis nye i sandheden.
AT FØLGE GUDS LEDELSE FØRER TIL LYKKE
15. Hvordan virkede det på en kvinde da hun begyndte at komme i den kristne menighed?
15 Når man tjener sandhedens Gud, erfarer man værdien af at forstå Bibelen og den fred i sindet det giver. En 70-årig kvinde som hele sit liv havde tilhørt den engelske statskirke, sagde ja tak til at få et bibelstudium med et af Jehovas Vidner. Hun lærte snart at Guds navn er Jehova, og sagde „amen“ til de oprigtige bønner der blev bedt i den lokale rigssal. Stærkt bevæget sagde hun: „I stedet for at fremstille Gud som en der er langt borte fra os dødelige mennesker, virker det som om I bringer ham ned midt iblandt os som en nær ven. Det har jeg aldrig oplevet før.“ Denne interesserede dame vil sandsynligvis aldrig glemme det første indtryk sandheden gjorde på hende. Lad os heller aldrig glemme hvor værdifuld sandheden var for os da vi lærte den at kende.
16. (a) Hvad kan der ske hvis vi sætter penge for højt? (b) Hvordan kan vi finde sand lykke?
16 Mange tror at flere penge ville gøre dem lykkeligere. Men hvis vi sætter penge for højt, kan vi komme til at lide „store kvaler“. (1 Timoteus 6:10, Seidelin) Tænk på hvor mange der køber lotterisedler, bruger penge i kasinoer eller spekulerer letsindigt på aktiemarkedet fordi de drømmer om at blive rige. Kun de færreste får den formue de håber på. Og selv de der gør, finder ofte ud af at deres pludselige velstand ikke fører til lykke. Varig lykke kommer derimod af at man gør Jehovas vilje og samarbejder med den kristne menighed under englenes og den hellige ånds ledelse. (Salme 1:1-3; 84:4, 5; 89:15) Hvis sandheden er dyrebar for en, kan det føre til uventede velsignelser. Har du oplevet det?
17. Hvad viser det om apostelen Peters holdning at han opholdt sig hos Simon?
17 Læg mærke til hvad apostelen Peter engang oplevede. I år 36 rejste han ud på en missionsrejse til Saronsletten. Han gjorde holdt i Lydda, hvor han helbredte den lamme Æneas, og fortsatte derefter til havnebyen Joppe. Dér oprejste han Dorkas. I Apostelgerninger 9:43 læser vi: „Han blev i adskillige dage i Joppe hos en vis Simon, en garver.“ Af denne flygtige omtale ses at Peter var fordomsfri over for dem han forkyndte for i byen. Bibelforskeren Frederic W. Farrar skriver: „Ingen som strengt og kompromisløst fulgte den mundtlige overlevering af [Mose]loven, kunne overtales til at bo i en garvers hus. Den daglige kontakt man i dette fag måtte have med huder og kadavere, samt de materialer arbejdet krævede, gjorde det urent og afskyeligt i alle dogmatiske paragrafrytteres øjne.“ Selv hvis Simons „hus ved havet“ ikke lå i tilknytning til hans garveri, var Simon beskæftiget i ’et erhverv der blev betragtet med afsky og derfor ofte tog selvrespekten fra dem der havde den beskæftigelse,’ fortæller Farrar. — Apostelgerninger 10:6.
18, 19. (a) Hvorfor var Peter helt i vildrede med betydningen af det syn han modtog? (b) Hvilken uventet velsignelse fik Peter?
18 Den upartiske Peter tog imod den gæstfrihed Simon viste ham, og mens han befandt sig i hans hus, modtog han en uventet anvisning fra Gud. Han fik et syn hvori han modtog befaling om at spise dyr som var urene ifølge den jødiske lov. Peter indvendte at han aldrig ’havde spist noget vanhelligt og urent’. Men tre gange talte stemmen til ham og sagde: „Hold op med at kalde det som Gud har erklæret rent, for vanhelligt.“ Forståeligt nok „var [Peter] i stor vildrede med hvad det syn han havde set kunne betyde“. — Apostelgerninger 10:5-17; 11:7-10.
19 Peter vidste ikke at der den foregående dag i Cæsarea, cirka 50 kilometer borte, var en hedning ved navn Kornelius som også havde haft et syn. Jehovas engel havde givet Kornelius besked på at sende tjenere af sted for at finde Peter i garveren Simons hus. Kornelius sendte sine tjenere til Simons hus, og Peter tog med dem tilbage til Cæsarea. Dér forkyndte han for Kornelius samt for hans slægtninge og venner. De blev som følge heraf de første uomskårne hedningekristne der modtog den hellige ånd og blev arvinger til Riget. Skønt mændene var uomskårne, blev alle der hørte Peters ord, døbt. Det åbnede vejen for at folk fra nationerne, der set fra en jødisk synsvinkel var urene, kunne blive medlemmer af den kristne menighed. (Apostelgerninger 10:1-48; 11:18) Peter fik således del i en stor forret — fordi sandheden var dyrebar for ham og fik ham til at følge Jehovas vejledning og handle i tro.
20. Hvilken hjælp får vi fra Gud når vi sætter sandheden først i livet?
20 Paulus tilskynder: „Idet vi taler sandheden, så lad os i alt ved kærlighed vokse op til ham som er hovedet, Kristus.“ (Efeserne 4:15) Ja, sandheden vil give os en uforlignelig glæde hvis vi sætter den først i livet og lader Jehova lede vore skridt ved hjælp af den hellige ånd. Glem heller ikke at de hellige engle hjælper os i forkyndelsesarbejdet. (Åbenbaringen 14:6, 7; 22:6) Det er en stor forret at vi får en sådan støtte i det arbejde Jehova har bemyndiget os til at udføre. Når vi bevarer vores uangribelighed, vil vi kunne prise Jehova, sandhedens Gud, i al evighed. Kunne noget være mere værdifuldt end det? — Johannes 17:3.
Hvad har vi lært?
• Hvorfor er der mange som ikke tager imod sandheden?
• Hvordan bør kristne betragte det Satans verden har at tilbyde?
• Hvilken indstilling bør vi have til møderne, og hvorfor?
• Hvilket ansvar har vi hver især for at værne om vort åndelige helbred?
[Studiespørgsmål]
[Kort/illustration på side 18]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
DET STORE HAV
Cæsarea
SARONSLETTEN
Joppe
Lydda
Jerusalem
[Illustration]
Peter fulgte Guds ledelse og høstede uventede velsignelser
[Kildeangivelse]
Kort: Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.
[Illustration på side 13]
Jesus vidnede om sandheden
[Illustration på side 15]
Ligesom bogstavelig mad er åndelig mad livsvigtig for os
