Spørgsmål fra læserne

Kan en broder i den kristne menighed holde begravelsestalen for en der har begået selvmord?

En kristen broder må personligt afgøre om han med god samvittighed kan holde en begravelse for en der efter alt at dømme har taget sit eget liv. Før han træffer sin afgørelse, må han overveje følgende spørgsmål: Hvordan ser Jehova på selvmord? Er der virkelig tale om selvmord? Blev det udløst af en psykisk lidelse eller følelsesmæssig ustabilitet? Hvordan bliver selvmord betragtet af den lokale befolkning?

Som kristne er vi interesserede i Jehovas syn på selvmord. Jehova betragter menneskelivet som noget dyrebart og helligt. (1 Mosebog 9:5; Salme 36:9) Når man bevidst tager sit eget liv, er der tale om selvmord, og det er forkert i Guds øjne. (2 Mosebog 20:13; 1 Johannes 3:15) Udelukker det at en kristen kan holde begravelsestalen?

Lad os betragte tilfældet med kong Saul af Israel. Da Saul indså at han ikke ville overleve sin sidste kamp mod filistrene, ’tog han sværdet og kastede sig i det’. Han valgte altså at begå selvmord frem for at lade sig mishandle af sine fjender. Senere fandt filistrene hans lig og fæstede det til Bet-Sjans bymur. Da indbyggerne i Jabesj i Gilead fandt ud af hvad filistrene havde gjort, fjernede de liget og brændte det. Derefter begravede de hans knogler. De holdt endog israelitternes traditionelle sørgefest og fastede i syv dage. (1 Samuel 31:4, 8-13; 1 Mosebog 50:10) Da David, Jehovas salvede, fandt ud af hvad indbyggerne i Jabesj havde gjort, sagde han: „Måtte Jehova velsigne jer fordi I har vist jeres herre, Saul, denne loyale hengivenhed og begravet ham. Og måtte Jehova nu vise jer loyal hengivenhed og troskab.“ (2 Samuel 2:5, 6) Bibelen siger altså ikke noget om at indbyggerne i Jabesj blev fordømt fordi de udførte et begravelsesritual for kong Saul. Til sammenligning er der nogle der på grund af deres onde adfærd ikke får en begravelse. (Jeremias 25:32, 33) En kristen broder kan tænke over den bibelske beretning om Saul når han skal afgøre om han vil holde en begravelsestale for en der har taget sit eget liv.

Broderen vil sikkert også overveje hvad hensigten er med en begravelseshøjtidelighed. Når Jehovas Vidner forretter begravelser, er det ikke ud fra den opfattelse at den døde skal have et ord med på sin vej til en anden verden, sådan som det kan være tilfældet blandt folk der fejlagtigt tror at mennesket har en udødelig sjæl. Den væsentligste årsag til at holde en mindehøjtidelighed er at trøste de efterladte og oplyse de tilstedeværende om de dødes tilstand. Det er ikke for den afdødes skyld. (Prædikeren 9:5, 10; 2 Korinther 1:3-5) En anden vigtig grund til at holde en begravelse er at hjælpe dem der overværer den, til at tænke over hvor flygtigt livet er. (Prædikeren 7:2) Vil en mindehøjtidelighed for en der har begået selvmord, tjene denne hensigt?

Nogle vil måske mene at vedkommende med overlæg tog sit eget liv og var helt klar over at han syndede mod Jehova. Men er det altid muligt at afgøre? Kan det være sket efter en pludselig indskydelse? Mange af dem der overvejer at begå selvmord, fortryder det og undlader at gennemføre det. Men er man først død, kan man ikke fortryde noget.

Det er også vigtigt at huske at mange selvmord begås af personer der er psykisk syge eller følelsesmæssigt ude af balance. Her kan man virkelig tale om selvmordsofre. Ifølge visse statistiske oplysninger  har 90 procent af dem der begår selvmord, et eller andet mentalt eller følelsesmæssigt problem, eller de ligger under for et misbrug. Vil Jehova tilgive en der i en sådan situation har begået selvmord? Ingen mennesker kan udtale sig om hvorvidt Jehova betragter det den afdøde har gjort, som en utilgivelig synd. En kristen broder der overvejer om han kan holde en begravelsestale for en der har begået selvmord, må tage de aktuelle forhold i betragtning, deriblandt den afdødes fysiske, mentale og følelsesmæssige tilstand.

Noget andet man skal tage med i sine overvejelser, er hvordan den lokale befolkning betragter selvmord og den pågældendes død. Det vil især ældsterådet tænke på, da de er interesserede i hvordan andre betragter den lokale menighed af Jehovas Vidner. På grund af den lokale befolknings syn på selvmord, især det aktuelle tilfælde, kan det være at de ældste vælger ikke at støtte en sådan begravelse officielt eller at lade den foregå i rigssalen.

Men en kristen broder der bliver spurgt om han vil tale ved begravelsen, føler måske at han godt kan gøre det som privatperson. Hvis han indvilliger i det, bør han taktfuldt undgå at sige noget om hvorvidt den afdøde vil få en opstandelse eller ej. Den dødes fremtid ligger i Jehovas hånd, og ingen kan med sikkerhed sige om vedkommende vil få en opstandelse eller ej. Broderen vil henvise til det Bibelen siger om døden, og vil gøre hvad han kan for at trøste de efterladte.