Hvad vi kan lære af storken

„SELV storken under himmelen kender sine fastsatte tider . . . Men mit folk kender ikke Jehovas dom.“ (Jeremias 8:7) Med disse ord forkyndte profeten Jeremias Jehovas dom over de frafaldne judæere, som havde forladt deres Gud, Jehova, og vendt sig til dyrkelse af fremmede guder. (Jeremias 7:18, 31) Hvorfor brugte Jeremias storken som illustration i sin belæring af de troløse jøder?

For israelitterne var storken, og især den hvide stork, et velkendt syn når den var på træk gennem de bibelske lande. Det hebraiske navn på denne store, langbenede fugl er hunkønsformen af ordet for „en der er loyal; en der har loyal hengivenhed“. Det stemmer med at de hvide storke, i modsætning til de fleste andre fugle, danner par for livet. Efter at have tilbragt vinteren i varmere egne vender de fleste storke år efter år tilbage til samme sted, ofte til samme rede, for at yngle.

Ved sin instinktive adfærd viser storken loyalitet på flere bemærkelsesværdige måder. Både hannen og hunnen er med til at ruge ungerne ud og made dem. I bogen Our Magnificent Wildlife siges der: „Som forældre er storkene usædvanlig trofaste. I Tyskland fløj en hanstork mod nogle højspændingsledninger og døde. Dens mage fortsatte i tre dage med at udruge æggene alene og forlod kun reden én gang og i ganske kort tid for at søge efter føde. . . . I et andet tilfælde, hvor en hunstork blev skudt, fortsatte hannen med at tage sig af ungerne.“

Ja, storken må siges at leve op til sit navn — „en der er loyal“ — ved instinktivt at vise livslang trofasthed mod sin mage og ved at tage sig godt af sine unger. De troløse og genstridige israelitter kunne derfor lære meget af storken.

Mange i dag betragter loyalitet og trofasthed som egenskaber der er utidssvarende — ganske vist beundringsværdige, men umulige at praktisere. Flere og flere går fra hinanden, lader sig skille, er uærlige i pengesager og begår andre former for bedrageri, noget der viser at loyalitet ikke længere er i højsædet. I modsætning hertil lægger Bibelen stor vægt på en loyalitet som er motiveret af kærlighed og godhed. Den opfordrer kristne til at ’iføre sig den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet’. (Efeserne 4:24) Ja, den nye personlighed hjælper os til at være loyale, men vi kan også lære noget om loyalitet ved at betragte storken.