Kender du Sjafan og hans slægt?

ER DU i din bibellæsning nu og da stødt på Sjafan og nogle af hans indflydelsesrige familiemedlemmer? Hvem var de, hvad lavede de, og hvad kan vi lære af dem?

I Bibelen omtales „Sjafan, en søn af Mesjullams søn Azalja“ i forbindelse med at Josias genoprettede den sande tilbedelse omkring 642 f.v.t. (2 Kongebog 22:3) I løbet af de næste 36 år, frem til Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., omtales hans fire sønner, Ahikam, El’asa, Gemarja og Ja’azanja, samt hans to sønnesønner, Mikaja og Gedalja. (Se oversigten.) „Sjafans familiemedlemmer var fremtrædende embedsmænd [i Juda rige], og de var statsskrivere for kongen fra Josias’ tid og indtil landflygtigheden,“ oplyser Encyclopaedia Judaica. En gennemgang af hvad Bibelen siger om Sjafan og hans familie, vil hjælpe os til at forstå hvordan de støttede profeten Jeremias og den sande tilbedelse af Jehova.

SJAFAN STØTTER DEN SANDE TILBEDELSE

I 642 f.v.t., da kong Josias var omkring 25 år, tjente Sjafan som kongens sekretær og statsskriver. (Jeremias 36:10) Hvad indebar det? Ovennævnte opslagsværk siger at kongens statsskriver og sekretær var dennes fortrolige rådgiver; han havde ansvaret for økonomien, var en dygtig diplomat og havde kendskab til udenrigsanliggender, international lov og handelsaftaler. Som kongelig sekretær var Sjafan derfor en af de mest indflydelsesrige mænd i riget.

Ti år tidligere var den unge Josias ’begyndt at søge sin forfader Davids Gud’. Sjafan var åbenbart meget ældre end Josias og kunne derfor være en god åndelig vejleder for ham. Han støttede også Josias i den første kampagne han førte for at genoprette den sande tilbedelse. * — 2 Krønikebog 34:1-8.

Under genopbygningen af templet fandt man „lovbogen“, og Sjafan „læste . . . op af den for kongen“. Josias blev chokeret over at høre dens indhold og sendte en delegation af betroede mænd til profetinden Hulda for at rådspørge Jehova angående bogen. Kongen viste tillid til Sjafan og hans søn Ahikam ved at udpege dem til at tage med. — 2 Kongebog 22:8-14; 2 Krønikebog 34:14-22.

Dette er det eneste sted i Bibelen hvor det omtales hvad Sjafan selv gjorde. I andre skriftsteder nævnes han blot i forbindelse med sine sønner eller sønnesønner. De kom i nær berøring med profeten Jeremias.

AHIKAM OG GEDALJA

Som vi allerede har set, omtales Sjafans søn Ahikam første gang i forbindelse med den delegation der blev sendt hen til profetinden Hulda. Et opslagsværk skriver: „Den hebraiske bibel nævner ikke Ahikams titel, men det er tydeligt at han har rangeret højt.“

 Omkring 15 år efter denne episode kom Jeremias i livsfare. Da han advarede folket om at Jehova ville ødelægge Jerusalem, „greb præsterne og profeterne og hele folket fat i ham og sagde: ’Du skal visselig dø.’“ Hvordan udviklede situationen sig? Beretningen fortsætter: „Sjafans søn Ahikams hånd var med Jeremias, så han ikke blev overgivet i folkets hånd til at lide døden.“ (Jeremias 26:1-24) Hvad viser det? The Anchor Bible Dictionary siger: „Hændelsen beviser ikke kun at Ahikam havde stor indflydelse. Den viser også at han, ligesom andre medlemmer af Sjafans familie, var venligt stemt over for Jeremias.“

Omkring 20 år senere, efter at babylonierne havde ødelagt Jerusalem i 607 f.v.t. og ført de fleste blandt folket i landflygtighed, blev Sjafans sønnesøn, Gedalja, Ahikams søn, udnævnt til landshøvding over de tilbageværende jøder. Viste han, ligesom Sjafans andre familiemedlemmer, omsorg for Jeremias? Ja. Den bibelske beretning lyder: „Så kom Jeremias til Gedalja, Ahikams søn, i Mizpa og bosatte sig hos ham.“ Efter nogle få måneder blev Gedalja dræbt, og de tilbageværende jøder tog Jeremias med sig da de drog til Ægypten. — Jeremias 40:5-7; 41:1, 2; 43:4-7.

GEMARJA OG MIKAJA

Sjafans søn Gemarja og hans sønnesøn Mikaja spillede en vigtig rolle i forbindelse med de begivenheder der beskrives i kapitel 36 i Jeremias’ Bog. Tidspunktet var omkring år 624 f.v.t., i kong Jojakims femte regeringsår. Baruk, Jeremias’ sekretær, læste højt fra bogen med Jeremias’ ord. Det foregik i Jehovas hus, „i det spiserum der tilhørte Gemarja, statsskriveren Sjafans søn“. Derfor ’hørte Mikaja, en søn af Sjafans søn Gemarja, alle Jehovas ord fra bogen’. — Jeremias 36:9-11.

Mikaja underrettede sin far og de andre fyrster om bogrullen, og de ville alle sammen gerne høre hvad der stod i den. Hvordan reagerede de? „Så snart de hørte alle ordene, så de på hinanden i rædsel; og de sagde til Baruk: ’Vi må absolut fortælle kongen alt dette.’“ Men før de gik til kongen, gav de Baruk følgende råd: „Gå, skjul dig, du og Jeremias, så ingen ved hvor I er.“ — Jeremias 36:12-19.

Som forventet afviste kongen budskabet fra skriftrullen, og han brændte den stykke for stykke. Selv om nogle af fyrsterne, deriblandt Gemarja, „indtrængende bad kongen om ikke at brænde rullen, hørte han ikke på dem“. (Jeremias 36:21-25) Bogen  Jeremiah — An Archaeological Companion drager følgende slutning: „Gemarja var en god støtte for Jeremias ved kong Jojakims hof.“

EL’ASA OG JA’AZANJA

I 617 f.v.t. overtog Babylon herredømmet over Juda rige. Tusinder af jøder, deriblandt „alle fyrsterne og alle de dygtige krigere . . . og hver eneste håndværker og skansebygger“, blev ført i landflygtighed. Også profeten Ezekiel blev ført i landflygtighed. Mattanja, hvis navn babylonierne ændrede til Zedekias, blev den nye vasalkonge. (2 Kongebog 24:12-17) Senere sendte Zedekias en delegation til Babylon, deriblandt Sjafans søn El’asa. Jeremias betroede El’asa et brev som indeholdt et vigtigt budskab fra Jehova til de landflygtige jøder. — Jeremias 29:1-3.

Den bibelske beretning viser således at Sjafan, tre af hans sønner og to af hans sønnesønner brugte deres indflydelse og magt til gavn for den sande tilbedelse og den trofaste profet Jeremias. Men hvad med Sjafans søn Ja’azanja? Til forskel fra de andre medlemmer af Sjafans familie blev han åbenbart afgudsdyrker. I det sjette år af Ezekiels landflygtighed i Babylon, omkring år 612 f.v.t., fik profeten et syn i hvilket 70 mænd ofrede røgelse til afguder i templet i Jerusalem. Blandt dem var Ja’azanja. At han som den eneste nævnes ved navn, tyder måske på at han var et fremtrædende medlem af denne gruppe. (Ezekiel 8:1, 9-12) Ja’azanjas eksempel viser at der ikke er nogen garanti for at man bliver en trofast tjener for Jehova selv om man er vokset op i en gudfrygtig familie. Hver enkelt er ansvarlig for sine egne gerninger. — 2 Korinther 5:10.

SJAFAN OG HANS SLÆGT — HISTORISKE PERSONER

På den tid hvor Sjafan og hans familie havde indflydelsesrige stillinger i Jerusalem, var det almindeligt at bruge seglstempler i Juda. Ved at sætte sit segl bevidnede eller underskrev man dokumenter. Seglene var lavet af ædelsten, metal, elfenben eller glas. I seglet var der som regel indgraveret ejerens navn, hans fars navn og i nogle tilfælde også ejerens stilling.

Der er blevet fundet i hundredvis af seglaftryk i ler. Professor Nahman Avigad, der forsker i hebraiske epigrafer, det vil sige indskrifter fra oldtiden, har bemærket: „Seglinskriptionerne  er den eneste hebraiske epigrafiske kilde der nævner personer som er kendt fra Bibelen.“ Er der fundet seglinskriptioner med navnene på Sjafan eller hans slægt? Ja, Sjafans og hans søn Gemarjas navne forekommer på det segl der er vist på side 19 og 21.

Forskere siger at fire andre medlemmer af Sjafans familie muligvis også er omtalt på seglaftryk — Azalja, Sjafans far; Ahikam, Sjafans søn; Gemarja, Sjafans søn; og Gedalja, der tilsyneladende omtales på et seglaftryk som den der var sat „over huset“. Man regner med at det fjerde af disse segl har tilhørt Gedalja, Sjafans sønnesøn, selv om hans far, Ahikam, ikke nævnes. Den titel der nævnes på seglaftrykket, antyder at han var en af de højeste embedsmænd i staten.

HVAD KAN VI LÆRE?

Sjafan og hans familie var gode eksempler. De støttede den sande tilbedelse og den trofaste profet Jeremias ved at gøre brug af deres indflydelse og magt. Vi kan også støtte Jehovas organisation og vores trosfæller ved at gøre brug af de ressourcer og den indflydelse vi har.

Det er trosstyrkende og berigende for os ikke blot at læse i Bibelen regelmæssigt, men også at granske den nøjere og lære nogle af de fortidige tjenere for Jehova bedre at kende, for eksempel Sjafan og hans familie. De hører også med til den store „sky af vidner“ hvis eksempel vi kan efterligne. — Hebræerne 12:1.

[Fodnote]

[Ramme på side 22]

Hulda — en indflydelsesrig profetinde

Da Josias havde hørt oplæsningen af ’lovbogen’ som var blevet fundet i templet, befalede han Sjafan og fire andre højtstående embedsmænd at ’rådspørge Jehova’ angående bogen. (2 Kongebog 22:8-20) Hvor skulle delegationen gå hen for at få svaret? Jeremias og sandsynligvis også Nahum og Zefanias, der alle var profeter og bibelskribenter, boede på det tidspunkt i Juda. Ikke desto mindre var det profetinden Hulda delegationen henvendte sig til.

Bogen Jerusalem — An Archaeological Biography siger: „Det bemærkelsesværdige ved denne episode er at der i beretningen ikke gøres forskel på mænd og kvinder. Ingen betragtede det som upassende at en delegation bestående af lutter mænd gik hen til en kvinde med den skriftrulle der indeholdt loven, for at få hende til at afgøre dens ægthed. Da hun erklærede at det var Herrens ord, var der ingen der satte spørgsmålstegn ved hendes myndighed i sagen. Episoden bliver ofte overset af forskere der udtaler sig om kvindernes rolle i det gamle Israel.“ Det budskab profetinden Hulda modtog, stammede naturligvis fra Jehova.

[Ramme/illustration på side 21]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Sjafans stamtavle

Mesjullam

↓

Azalja

↓

Sjafan

↓ ↓ ↓ ↓

Ahikam El’asa Gemarja Ja’azanja

↓↓

Gedalja Mikaja

[Illustration på side 20]

Gemarja og andre bønfaldt Jojakim om ikke at brænde Jeremias’ skriftrulle

[Illustration på side 22]

Selv om Ja’azanja var søn af Sjafan, blev han i et syn set blandt dem der tilbad afguder

[Kildeangivelse på side 19]

Med tilladelse af Israel Antiquities Authority

[Kildeangivelse på side 21]

Med tilladelse af Israel Antiquities Authority