Overlad ikke dit barns hjerte til tilfældighederne

I EN dygtig pottemagers hånd kan en værdiløs lerklump forvandles til en smuk brugsgenstand. Ikke mange håndværkere kan få så meget ud af så lidt. Gennem årtusinder har samfundet været afhængigt af pottemageren når der skulle fremstilles kopper, tallerkener, kogekar, krukker og dekorative vaser.

På samme måde yder forældre et uvurderligt bidrag til samfundet når de former deres børns karakter og personlighed. I Bibelen læser vi at menneskene er „dannet af ler“. Og når det gælder børn, har forældrene fået den betydningsfulde opgave at forme dem. (Job 33:6; 1 Mosebog 18:19) At skabe en smuk kunstgenstand af ler kan være svært, og det kan også være svært at forvandle et barn til en ansvarsbevidst og ligevægtig voksen. En sådan forvandling er ikke bare et produkt af tilfældigheder.

Mange kræfter spiller ind når vi skal forme vore børns hjerter, og desværre er mange af disse kræfter nedbrydende. Frem for at overlade sit barns hjerte til tilfældighederne vil kloge forældre oplære barnet „med henblik på den vej han skal følge“ — i tillid til at „han ikke [vil] vige fra den, selv når han bliver gammel“. — Ordsprogene 22:6.

Under børneopdragelsens lange og begivenhedsrige forløb er forstandige kristne forældre nødt til at sætte tid til side for at afbøde de negative tilbøjeligheder som truer barnets hjerte. Deres kærlighed vil blive hårdt prøvet når de tålmodigt giver barnet „den oplæring og tilrettevisning der hører med til en kristen opdragelse“. (Efeserne 6:4, The New English Bible) Forældrenes opgave vil naturligvis blive meget lettere hvis de begynder at forme barnet tidligt i dets liv.

Begynd tidligt

Pottemagere foretrækker at arbejde med ler som er blødt nok til at blive formet, og dog hårdt nok til at beholde den form det har fået. De foretrækker at anvende leret inden for seks måneder efter at det er blevet renset. På samme måde er det bedst for forældrene at begynde at  forme deres barns hjerte på det tidspunkt hvor det er mest modtageligt og lettest at modellere.

Pædagogerne mener at barnet allerede når det er otte måneder gammelt, har lært at genkende lyden af sit modersmål, har knyttet sig nært til sine forældre, har udviklet sin opfattelsesevne og er begyndt at udforske verden omkring sig. Det bedste tidspunkt at begynde at forme barnets hjerte på er straks efter fødselen. Hvis børnene ligesom Timoteus lærer „de hellige skrifter“ at kende fra „den spæde barndom“, vil det blive til stor gavn for dem. — 2 Timoteus 3:15. *

Det er helt naturligt for små børn at efterligne deres forældre. Ud over at efterligne lyde, ansigtsudtryk og gestus lærer de kærlighed, venlighed og medfølelse når de ser deres forældre lægge disse egenskaber for dagen. Hvis vi ønsker at oplære vores børn i Jehovas love, må Guds bud først og fremmest være i vores eget hjerte. En sådan værdsættelse af Guds love vil få forældre til regelmæssigt at tale med deres børn om Jehova og hans ord. „Du skal . . . tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op,“ siger Bibelen. (5 Mosebog 6:6, 7) Francisco og Rosa fortæller hvordan de taler med deres to små børn i det daglige: *

„Ud over almindelig hverdagssnak prøver vi at tale med begge børnene mindst et kvarter hver dag. Når vi lægger mærke til at der er et problem, bruger vi mere tid — og, jo, vi kommer ud for problemer. For eksempel da vores femårige søn for nylig kom hjem fra skole og fortalte os at han ikke troede på Jehova. En klassekammerat havde øjensynlig gjort nar af ham og sagt at der ikke fandtes nogen Gud.“

Disse forældre forstod at børnene havde brug for at opbygge deres tro på Skaberen. En sådan tro kan bygges op omkring børnenes naturlige glæde over Guds skaberværk. Børn elsker at kæle for et dyr, at plukke blomster eller at lege med sand ved stranden. Forældrene kan hjælpe dem til at se den forbindelse der er mellem Skaberen og det skabte. (Salme 100:3; 104:24, 25) Den beundring og respekt for Jehovas skaberværk børnene på denne måde opbygger, kan de beholde livet igennem. (Salme 111:2, 10) Sammen med en sådan påskønnelse kan børnene opelske et ønske om at behage Gud samt en frygt for at mishage ham. Det vil anspore dem til at ’vende sig fra ondt’. — Ordsprogene 16:6.

Selv om de fleste børn er nysgerrige og lærenemme, falder lydighed dem ikke altid let. (Salme 51:5) En gang imellem vil de måske insistere på at trumfe deres vilje igennem eller forlange at få alt hvad de peger på. For at forhindre sådanne holdninger i at slå rod må forældrene være faste, tålmodige og udvise selvdisciplin. (Efeserne 6:4) Phyllis og Paul, som har opdraget fem børn med godt resultat, har også gjort denne erfaring.

Phyllis erindrer: „Børnene havde vidt forskellige personligheder og ville alle sammen gøre tingene hver på sin måde. Det var anstrengende, men med tiden lærte de betydningen af ordet ’nej’.“ Hendes mand, Paul, bemærker: „Hvis de var gamle nok til at forstå det, forklarede vi dem ofte hvorfor vi handlede  som vi gjorde. Samtidig med at vi prøvede på altid at være venlige, lærte vi dem at respektere den myndighed som Gud har givet os.“

Selv om barnet kan have problemer i den tidlige opvækst, synes de fleste forældre at den største udfordring kommer i teenageårene når det umodne hjerte stilles over for mange nye prøver.

Hvordan man når en teenagers hjerte

Pottemageren må bearbejde leret inden det bliver tørt. For at vinde ekstra tid kan han bruge vand for at bevare leret fugtigt og blødt. På samme måde må forældrene gøre en indsats for at barnets hjerte ikke skal forhærdes i teenageårene. Det er nødvendigt at ’retlede, reformere, optugte i retfærdighed og udruste barnet til enhver god gerning’. Og til dette formål bruger de naturligvis Bibelen, der er deres fornemste redskab. — 2 Timoteus 3:15-17.

Men når børnene bliver teenagere, er det ikke sikkert at de tager lige så let imod forældrenes råd som de gjorde da de var yngre. De begynder måske at lytte mere efter deres jævnaldrende, og det kan gå ud over den før så åbenhjertige og spontane kommunikation med forældrene. Det er en tid der stiller større krav til forældrenes pædagogiske evner. Som teenager skal man tilpasse sig fysiske og følelsesmæssige forandringer. Man skal begynde at træffe beslutninger og sætte sig mål som kan få indflydelse på resten af ens liv. (2 Timoteus 2:22) Igennem hele denne vanskelige tid må teenageren kunne modstå et pres som kan have en ødelæggende virkning på hjertet, nemlig gruppepres.

Et sådant pres optræder kun sjældent som et enkelttilfælde. Det viser sig snarere i form af en række kommentarer eller situationer der svækker de unge. Disse situationer angriber hvad der for mange er et blødt punkt — en dybtliggende frygt for ikke at blive anerkendt af andre unge. Da man som ung kæmper med sin selvtillid og gerne vil accepteres, kunne man begynde at bifalde „det der er i verden“, og som andre unge går ind for. — 1 Johannes 2:15-17; Romerne 12:2.

For at gøre ondt værre kan gruppens indflydelse forstærke det ufuldkomne hjertes naturlige tilbøjeligheder. Det kan lyde vældig tiltrækkende når nogen opfordrer en til at ’more sig og gøre lige hvad man har lyst til’. Maria tænker tilbage på sin egen erfaring: „Jeg lyttede til mine jævnaldrende, som var af den overbevisning at unge har ret til at more sig lige så meget de vil, uanset konsekvenserne. Da jeg ønskede at gøre som mine skolekammerater, var jeg nær kommet ud i alvorlige problemer.“ Når  man er forældre, vil man gerne hjælpe sine halvvoksne børn til at overvinde et sådant pres, men hvordan skal man bære sig ad?

Du kan med dine ord og handlinger gentagne gange forsikre dem om at du holder af dem. Find ud af hvordan børnene ser på tingene, og prøv at forstå deres problemer. De kan vise sig at være meget vanskeligere at tackle end de problemer du havde da du selv gik i skole. I teenageårene har børn i særlig grad brug for at betragte dig som en de kan betro sig til. (Ordsprogene 20:5) Ved at lægge mærke til børnenes kropssprog og humør kan du fornemme deres bekymring og usikkerhed. Reagér på deres uudtalte råb om hjælp, og ’trøst deres hjerter’. — Kolossenserne 2:2.

Det er selvfølgelig vigtigt at stå fast på det der er ret. Mange forældre har erfaret at slaget nogle gange står om hvem der har mest viljestyrke, men forældrene må ikke give efter når deres beslutning er velbegrundet. På den anden side skal du være sikker på at du helt klart har forstået situationen, før du beslutter om du skal give en kærlig irettesættelse og, i så fald, hvordan. — Ordsprogene 18:13.

Prøvelser — selv inden for menigheden

En lerkrukke kan se færdig ud, men hvis den ikke er blevet brændt i ovnen, er den ikke modstandsdygtig, ikke engang over for de væsker den er skabt til at indeholde. Bibelen sammenligner prøvelser og vanskeligheder med en sådan brænding, fordi det vil afsløre hvilken slags mennesker vi i virkeligheden er. Bibelen taler naturligvis mest om prøver som troen udsættes for, men princippet gælder i hovedtrækkene også for andre prøvelser. (Jakob 1:2-4) Overraskende nok kunne nogle af de vanskeligheder unge står over for, måske endda komme fra menigheden.

Selv om din teenagesøn eller -datter ser ud til at være ved godt åndeligt helbred, kan han eller hun i sit indre kæmpe med et delt hjerte. (1 Kongebog 18:21) Tag for eksempel Megan. Hun blev konfronteret med verdslige idéer der stammede fra andre unge som kom i rigssalen:

„Jeg blev påvirket af en gruppe unge der betragtede dét at være kristen som kedeligt, og som noget der forhindrede dem i at more sig. De kunne finde på at sige: ’I samme sekund jeg fylder 18, går jeg ud af sandheden,’ eller: ’Jeg kan ikke komme ud hurtigt nok.’ De undgik dem af menighedens unge som sagde noget andet, og kaldte dem ’hellige’.“

En eller to med en dårlig indstilling er nok til at trække de andre med. Enkeltpersoner i en gruppe gør for det meste ligesom flertallet. Dårskab og skamløshed kan trænge visdom og anstændighed i baggrunden. I mange lande har man set triste eksempler på kristne unge som er kommet i vanskeligheder ved at følge mængden.

 Det siger sig selv at teenagere har brug for et vist mål af fornøjeligt samvær. Hvordan kan man som forældre sørge for det? Overvej alvorligt behovet for adspredelser, og planlæg interessante aktiviteter sammen med familien eller i selskab med både unge og voksne. Lær børnenes venner at kende. Inviter dem hjem til et måltid mad, eller tilbring en aften sammen med dem. (Romerne 12:13) Du kan også opmuntre dit barn til at få sig nogle sunde interesser, for eksempel at lære at spille et musikinstrument, tilegne sig et fremmed sprog eller lære nye færdigheder. For det meste vil det kunne foregå i hjemmets trygge omgivelser.

Skolegang kan være en beskyttelse

En teenagers skolegang kan hjælpe ham eller hende til at holde adspredelse på sin rette plads. Loli, som gennem tyve år har været leder på en stor skole, forklarer: „Jeg har haft mange Jehovas Vidner blandt mine elever. De fleste af dem havde en prisværdig opførsel, mens andre ikke kunne skelnes fra de øvrige elever. De gode eksempler var uvægerlig dem som interesserede sig for at lære noget. Jeg kan ikke stærkt nok råde forældre til at interessere sig aktivt for deres børns boglige oplæring, gøre sig bekendt med deres lærere og overbevise deres børn om at gode færdigheder er vigtige. Enkelte vil udmærke sig, men alle kan opnå et tilfredsstillende niveau og vinde lærernes respekt.“

Teenagere der er flittige i skolen, kan også bedre gøre fremgang på det åndelige område. De lærer gode studievaner, selvdisciplin og ansvarsfølelse. Hvis de bliver dygtige til at læse og tilegne sig stoffet, vil det uden tvivl stimulere deres lyst til at studere Bibelen og undervise i Guds ord. (Nehemias 8:8) De krav der stilles, dels af skolen, dels af deres åndelige studium, kan være en hjælp til at holde adspredelser på deres rette plads.

Til ære for dig selv og for Jehova

I det gamle Grækenland blev mange vaser signeret af både pottemager og dekoratør. På samme måde er der gerne to i familien som har en andel i at opdrage børnene. Både faderen og moderen er med til at forme børnenes hjerte, og børnene kommer så at sige til at bære begge forældres „signaturer“. Du kan, ligesom en dygtig pottemager eller dekoratør, være stolt af dit arbejde med at forme et ungt menneskes værd og skønhed. — Ordsprogene 23:24, 25.

Hvor godt dine bestræbelser lykkes, afhænger af i hvor stor udstrækning du har arbejdet på at forme dit barns hjerte. Forhåbentlig vil du kunne sige: „Hans Guds lov er i hans hjerte; hans skridt vakler ikke.“ (Salme 37:31) Ja, et barns hjertetilstand er for betydningsfuld til bare at blive overladt til tilfældighederne.

[Fodnoter]