Prøv at se andre som Jehova ser dem

„Gud ser ikke som mennesker ser.“ — 1 SAMUEL 16:7.

1, 2. Hvilken forskel var der på Jehovas og Samuels syn på Eliab, og hvad kan vi lære heraf?

I DET 11. århundrede før vor tidsregning sendte Jehova profeten Samuel ud på en hemmelig mission. Han befalede profeten at opsøge en mand ved navn Isaj for at salve en af hans sønner til Israels fremtidige konge. Da Samuel fik øje på Isajs førstefødte, Eliab, var han overbevist om at han havde fundet den som Gud havde udvalgt. Men Jehova sagde: „Se ikke på hans udseende og hans høje vækst, for jeg har forkastet ham. For Gud ser ikke som mennesker ser; mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ (1 Samuel 16:6, 7) Samuel havde ikke set Eliab som Jehova så ham. *

² Mennesker har let ved at fejlbedømme hinanden. På den ene side bliver vi måske betaget af nogle der udadtil virker sympatiske, men i virkeligheden er skruppelløse. På den anden side er vi måske strenge og kategoriske i vores bedømmelse af nogle der faktisk er meget oprigtige, men hvis personlighed irriterer os.

3, 4. (a) Hvis der opstår et problem mellem to kristne, hvad bør begge så være besluttede på at gøre? (b) Hvilke spørgsmål kunne vi stille os selv hvis vi har en alvorlig uoverensstemmelse med en trosfælle?

³ Der kan opstå problemer når man er hurtig til at dømme andre. Det gælder også dem vi har kendt i årevis. Måske har du haft en alvorlig uoverensstemmelse med en kristen der engang var en nær ven. Vil du gerne genoprette det gode forhold? Hvad kan hjælpe dig?

⁴ Hvorfor ikke se på din broder eller søster med friske og positive øjne? Betragt engang vedkommende i lyset af Jesu ord: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ (Johannes 6:44) Spørg dernæst dig selv: ’Hvorfor har Jehova draget denne broder eller søster til sin søn? Hvilke positive egenskaber har vedkommende? Har jeg overset eller undervurderet disse træk? Hvad var det ved ham eller hende der tiltalte mig og gjorde at vi blev venner?’ I begyndelsen vil det måske ikke være så let at tænke på vedkommendes positive sider, især ikke hvis man gennem længere tid har haft sårede følelser. Men det er vigtigt hvis man skal genoprette det gode forhold. For at vise hvordan man måske kunne bære sig ad, kan vi  se på nogle positive sider ved to mænd som nogle gange fremstår i et negativt lys. Det er profeten Jonas og apostelen Peter.

Jonas set med fordomsfrie øjne

5. Hvilken opgave fik Jonas, og hvordan reagerede han?

⁵ Jonas var profet i nordriget Israel dengang Joasj’ søn Jeroboam II var konge. (2 Kongebog 14:23-25) En dag befalede Jehova Jonas at forlade Israel og rejse til Nineve, hovedstaden i storriget Assyrien. Han fik til opgave at advare byens indbyggere om at deres store by ville blive udslettet. (Jonas 1:1, 2) I stedet for at rette sig efter Jehovas befaling løb Jonas sin vej. Han gik om bord på et skib der skulle til Tarsis, langt fra Nineve. — Jonas 1:3.

6. Hvorfor valgte Jehova netop Jonas til at tage til Nineve?

⁶ Hvad kommer du til at tænke på når du hører navnet på den bibelske profet Jonas? At han var ulydig? Ved en overfladisk betragtning kunne man godt nå til den konklusion. Men udnævnte Gud Jonas til profet fordi han var ulydig? Nej, Jonas må selvfølgelig have haft nogle gode egenskaber. Lad os se nærmere på hans virke som profet.

7. Under hvilke forhold havde Jonas tjent Jehova i Israel, og hvordan påvirker det dit syn på ham?

⁷ Jonas havde faktisk tjent Jehova trofast i Israel, der var et meget vanskeligt distrikt. Profeten Amos, der levede omkring samme tid som Jonas, beskrev datidens israelitter som materialistiske og nydelsessyge. * Der foregik mange dårlige ting i landet som israelitterne helt valgte at ignorere. (Amos 3:13-15; 4:4; 6:4-6) Men Jonas udførte alligevel trofast sin opgave og forkyndte for dem dag ud og dag ind. Hvis du er forkynder af den gode nyhed, ved du  hvor svært det er at tale med folk der er selvtilfredse og slet ikke interesserede i det du gerne vil fortælle dem. Så samtidig med at vi erkender at Jonas havde nogle svage sider, må vi ikke overse at han trofast og udholdende varetog sin opgave med at forkynde for de troløse israelitter.

8. Hvilke udfordringer ville en israelitisk profet møde i Nineve?

⁸ At tage til Nineve var en opgave der bød på endnu større udfordringer. For at nå frem til byen måtte Jonas rejse over 800 kilometer til fods — en anstrengende rejse der ville tage omkring en måned. Når han nåede frem, skulle han forkynde for assyrerne, som var kendt for deres grusomhed. De brugte ofte sadistisk tortur i deres krigsførelse og pralede ligefrem af deres blodtørst. Intet under at Nineve blev kaldt „den blodskyldige by“. — Nahum 3:1, 7.

9. Hvilke egenskaber viste Jonas da en voldsom storm truede sømændenes liv?

⁹ Jonas var ikke meget for at adlyde Jehovas befaling. Han gik i stedet om bord på et skib der førte ham længere og længere bort fra den opgave Jehova havde givet ham. Men det fik ikke Jehova til at slå hånden af sin profet, og han lod heller ikke en anden få opgaven. I stedet gjorde Jehova noget for at få bragt Jonas til fornuft. Gud rejste en voldsom storm på havet, og det skib Jonas sejlede med, blev kastet hid og did af bølgerne. Uskyldige mennesker risikerede at dø, alt sammen på grund af Jonas! (Jonas 1:4) Hvordan ville han reagere? Han ønskede ikke at være skyld i at sømændene på skibet mistede livet, og sagde derfor til dem: „Løft mig op og kast mig i havet; så falder havet til ro for jer.“ (Jonas 1:12) Da sømændene til sidst kastede Jonas over bord, havde han ingen grund til at tro at Jehova ville redde ham fra havets bølger. (Jonas 1:15) Han var altså villig til at betale den højeste pris man kunne tænke sig, for at sømændene kunne redde livet. Viser det ikke noget om Jonas’ mod, ydmyghed og kærlighed?

10. Hvad skete der efter at Jonas endnu en gang fik til opgave at forkynde for ninevitterne?

¹⁰ Det endte med at Jehova sørgede for at Jonas blev reddet. Var dét Jonas havde gjort, nu årsag til at han blev diskvalificeret så han aldrig mere kunne få lov til at tjene Gud som en af hans officielle repræsentanter? Nej, barmhjertigt og kærligt gav Jehova endnu en gang profeten til opgave at forkynde for ninevitterne. Da Jonas kom til Nineve, fortalte han modigt indbyggerne at Gud havde lagt mærke til deres store ondskab, og at deres by derfor om 40 dage ville blive udslettet. (Jonas 1:2; 3:4) Men Jonas’ utvetydige budskab fik ninevitterne til at omvende sig, og deres by blev skånet.

11. Hvad viser at Jonas havde lært noget vigtigt?

¹¹ Men Jonas havde stadig ikke den rigtige indstilling. Ved hjælp af anskuelsesundervisning hjalp Jehova tålmodigt Jonas til at forstå at den Almægtige ikke blot ser på det ydre, men undersøger hjertet. (Jonas 4:5-11) At Jonas lærte denne vigtige lektie, fremgår af den åbenhjertige beretning han nedskrev. Hans villighed til at gengive selv de mest pinlige detaljer om sine fejl er endnu et vidnesbyrd om hans ydmyghed. Det kræver mod at indrømme sine fejl.

12. (a) Hvordan ved vi at Jesus har det samme syn på mennesker som Jehova? (b) Hvilken indstilling bør vi have til dem vi forkynder for? (Se rammen på side 18.)

¹² Flere hundrede år senere kom Jesus Kristus med en positiv udtalelse angående noget der skete i Jonas’ liv. Han sagde: „Ligesom Jonas var i bugen på den vældige fisk i tre dage og tre nætter, således skal Menneskesønnen være i jordens hjerte tre dage og tre nætter.“  (Mattæus 12:40) Når Jonas bliver oprejst, vil han få at vide at Jesus sammenlignede den tid han selv tilbragte i graven, med denne mørke periode i profetens liv. Det er en stor glæde at tjene en Gud der ikke opgiver sine tjenere når de begår fejl. Salmisten skrev: „Som en fader viser barmhjertighed mod sine sønner, har Jehova vist barmhjertighed mod dem der frygter ham. For han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ (Salme 103:13, 14) Også i dag kan ufuldkomne mennesker, der er som „støv“, udrette meget med hjælp fra Guds hellige ånd.

Et ligevægtigt syn på Peter

13. Hvilke træk hos Peter falder måske let i øjnene, men hvorfor valgte Jesus ham til at være apostel?

¹³ Lad os nu kort betragte en anden bibelsk person, nemlig apostelen Peter. Hvis du blev bedt om at beskrive Peter, ville du så med det samme sige at han var ubesindig, fremfusende eller måske endda overmodig? Det er sandt at Peter nogle gange optrådte sådan. Men ville Jesus have udvalgt Peter som en af sine 12 apostle hvis Peter virkelig havde været ubesindig, fremfusende eller overmodig? (Lukas 6:12-14) Selvfølgelig ikke. Det er tydeligt at Jesus ikke blot havde øje for Peters svage sider, men også for hans positive egenskaber.

14. (a) Hvad kan forklare Peters store frimodighed? (b) Hvorfor bør vi være taknemmelige for at Peter stillede mange spørgsmål?

¹⁴ Peter optrådte flere gange som talsmand for de øvrige apostle. Nogle ville måske sige at det var et tegn på manglende beskedenhed. Men behøver det at være tilfældet? Nogle har peget på at Peter måske har været ældre end de andre apostle — måske også ældre end Jesus. Hvis det er tilfældet, kan det være med til at forklare hvorfor det så ofte var Peter der først tog ordet. (Mattæus 16:22) Men der er også noget andet man ikke må glemme. Peter var et åndeligsindet menneske. Hans tørst efter kundskab fik ham til at stille spørgsmål. Det har vi fået gavn af, for Jesus kom ofte med nogle betydningsfulde udtalelser som svar på Peters spørgsmål, udtalelser som er blevet bevaret i Bibelen. Det var for eksempel som svar på et af Peters spørgsmål at Jesus talte om „den trofaste husholder“. (Lukas 12:41-44) Tænk desuden på Peters spørgsmål: „Vi har forladt alt og fulgt dig; hvad bliver der egentlig til os?“ Det fik Jesus til at komme med følgende trosstyrkende løfte: „Enhver som har forladt huse eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få mange gange mere og arve evigt liv.“ — Mattæus 15:15; 18:21, 22; 19:27-29.

15. Hvorfor kan man sige at Peter var loyal?

¹⁵ Peter havde en anden god egenskab. Han var loyal. Da mange af disciplene forlod Jesus fordi de ikke forstod et bestemt punkt i hans lære, udtalte Peter sig på de 12 apostles vegne og sagde: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord.“ (Johannes 6:66-68)  Disse ord må have været til stor opmuntring for Jesus. Senere, da en pøbelskare kom for at arrestere Herren, flygtede de fleste af hans apostle. Men Peter fulgte på afstand efter skaren helt ind i ypperstepræstens gård. Han var tydeligvis ikke fej, men modig. Mens Jesus blev forhørt, sluttede Peter sig til en gruppe jøder der stod og varmede sig ved den klare ild. En af ypperstepræstens trælle genkendte Peter og beskyldte ham for at have været sammen med Jesus. Det er rigtigt at Peter fornægtede sin Herre, men vi må ikke glemme at det var loyalitet og omsorg for Jesus der havde bragt Peter i denne farlige situation, en situation som de fleste andre apostle ikke vovede at bringe sig selv i. — Johannes 18:15-27.

16. Hvad er grunden til at vi her har set nærmere på Jonas’ og Peters positive egenskaber?

¹⁶ Peters positive egenskaber opvejede langt hans svage sider. Det samme gjaldt i Jonas’ tilfælde. Ligesom vi her har betragtet Jonas og Peter med mere positive øjne end vi måske plejer, må vi bestræbe os for at være mere positive når vi bedømmer vore nutidige åndelige brødre og søstre. Det vil nemlig betyde at vi får et bedre forhold til dem. Hvorfor er det så vigtigt?

Brug det du har lært

17, 18. (a) Hvorfor kan der opstå gnidninger mellem kristne? (b) Hvilken bibelsk vejledning kan hjælpe os til at løse eventuelle uoverensstemmelser?

¹⁷ Mænd, kvinder og børn af alle racer, på ethvert økonomisk niveau og med meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund er i dag forenet i tilbedelsen af Jehova. (Åbenbaringen 7:9, 10) I den kristne menighed findes der desuden vidt forskellige personligheder. Eftersom vi har et nært samarbejde i tjenesten for Gud, vil det ikke kunne undgås at der fra tid til anden opstår gnidninger. — Romerne 12:10; Filipperne 2:3.

¹⁸ Vi er ikke blinde for vore brødres fejl og mangler, men vi undlader at fokusere på dem. Vi bestræber os for at efterligne Jehova, om hvem salmisten sagde: „Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå?“ (Salme 130:3) Lad os derfor ikke dvæle ved de personlighedstræk der måske kunne skabe splittelser iblandt os, men i stedet „jage efter det der skaber fred og er til indbyrdes opbyggelse“. (Romerne 14:19) Vi bestræber os for at se andre som Jehova ser dem, så vi frem for at fokusere på deres fejl koncentrerer os om deres gode egenskaber. Når vi gør det, vil det hjælpe os til at ’blive ved med at affinde os med hinanden’. — Kolossenserne 3:13.

19. Hvad kan en kristen rent praktisk gøre for at løse alvorlige uoverensstemmelser?

¹⁹ Hvad nu hvis der opstår misforståelser som vi simpelt hen ikke kan få ud af tankerne? (Salme 4:4) Er du i den situation? Hvorfor så ikke forsøge at løse problemet i al mindelighed? (1 Mosebog 32:13-15) Henvend dig først til Jehova i bøn og bed om hans ledelse. Henvend dig derefter til vedkommende „med en mildhed der hører visdom til“ idet du tænker på hans gode egenskaber. (Jakob 3:13) Fortæl ham at du gerne vil slutte fred. Husk den inspirerede vejledning om at ’være hurtig til at høre, langsom til at tale, langsom til vrede’. (Jakob 1:19) Rådet om at være ’langsom til vrede’ kan betyde at den anden måske gør eller siger noget der kunne gøre dig vred. Hvis det sker, så bed Jehova om hjælp til at vise selvbeherskelse. (Galaterne 5:22, 23) Lad din broder tale ud, og lyt opmærksomt. Afbryd ikke selv om du ikke er enig med ham i alt hvad  han siger. Måske er hans synspunkt forkert, men det er ikke desto mindre sådan han ser på det. Forsøg at se problemet fra hans side, hvilket kan betyde at du også prøver at se dig selv med hans øjne. — Ordsprogene 18:17.

20. Hvilke yderligere skridt vil sandsynligvis resultere i en forsoning?

²⁰ Tal „med ynde“ når det bliver din tur til at sige noget. (Kolossenserne 4:6) Fortæl broderen hvorfor du sætter pris på ham, og giv en undskyldning for den del af skylden du måtte have i forbindelse med at der er opstået en uoverensstemmelse. Hvis dine ydmyge bestræbelser resulterer i en forsoning, så husk at takke Jehova. Hvis de mislykkes, så bliv ved med at bede om Jehovas ledelse mens du hele tiden spejder efter muligheder for at skabe fred. — Romerne 12:18.

21. Hvordan har denne drøftelse hjulpet dig til at se andre sådan som Jehova ser dem?

²¹ Jehova elsker alle sine tjenere. Han er glad for at kunne gøre brug af os trods vores ufuldkommenheder. Efterhånden som vi lærer mere om hans syn på andre, vil vi få større kærlighed til vores brødre og søstre. Hvis kærligheden til en kristen trosfælle er kølnet, kan den blive vakt til live igen. Det vil blive til stor velsignelse for os når vi gør en bevidst indsats for at betragte andre positivt, ja, at se dem sådan som Jehova ser dem.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

• Hvordan betragter Jehova sine trofaste tjeneres svage sider?

• Hvilke af Jonas’ og Peters positive egenskaber kan du huske?

• Hvilken holdning har du besluttet at blive ved med at have til dine kristne brødre?

[Studiespørgsmål]

[Ramme på side 18]

Tænk over hvordan Gud betragter andre

Vil det, i lyset af den bibelske beretning om Jonas, være godt for dig at betragte dem du jævnligt forkynder for, med nye øjne? De lader måske til at være lige så selvtilfredse eller ligeglade som israelitterne, eller måske modstår de oven i købet budskabet fra Gud. Men hvordan betragter Jehova Gud dem? Selv nogle der er fremtrædende i verden, vil måske en dag vende sig til Jehova, ligesom kongen i Nineve vendte om som følge af Jonas’ forkyndelse. — Jonas 3:6, 7.

[Illustration på side 15]

Ser du andre som Jehova ser dem?

[Illustration på side 16, 17]

Jesus havde noget positivt at sige om det Jonas oplevede