Vi må tænke klart og handle med indsigt

FORESTIL dig situationen: Jesus er ved at fortælle sine disciple at religiøse fjender i Jerusalem vil påføre ham store lidelser og til sidst dræbe ham. Hans nære ven apostelen Peter nægter at tro det. Han tager Jesus til side og begynder at irettesætte ham. Der hersker ingen tvivl om Peters oprigtighed og ægte medfølelse. Men hvad mener Jesus om Peters måde at tænke på? Han siger uden omsvøb: „Forsvind om bag mig, Satan! Du er en snublesten for mig, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.“ — Mattæus 16:21-23.

Hvilket chok må det ikke have været for Peter! I stedet for at være en hjælp og støtte for sin elskede Mester var han i dette tilfælde „en snublesten“. Hvordan var det gået til? Peter må være bukket under for en almindelig svaghed i menneskers måde at tænke på — han troede kun det han ønskede at tro.

Vær ikke for selvsikker

Noget der kan hindre os i at tænke klart, er at være for selvsikker. Apostelen Paulus advarede sine medkristne i Korinth: „Lad . . . den der mener at han står, se til at han ikke falder.“ (1 Korinther 10:12) Hvorfor sagde Paulus sådan? Åbenbart fordi han vidste hvor let menneskers tankegang kan blive ledt på afveje — at selv kristnes sind kan „fordærves og vendes bort fra den oprigtighed og renhed som Messias har krav på“. — 2 Korinther 11:3.

Det var sket for en hel generation af Paulus’ forfædre. Jehova havde dengang sagt: „Jeres tanker er ikke mine tanker, og mine veje er ikke jeres veje.“ (Esajas 55:8) De var blevet „vise i egne øjne“, og det fik katastrofale følger. (Esajas 5:21) Det er derfor vigtigt at finde ud af hvordan vi kan tænke klart så vi undgår at komme i samme ulykkelige situation.

Pas på en kødelig tankegang

Nogle i Korinth var blevet stærkt påvirket af en kødelig tankegang. (1 Korinther 3:1-3) De lagde større vægt på menneskers filosofier end på Guds ord. Datidens græske filosoffer var uden tvivl meget kloge. Men i Guds øjne var de tåbelige. Paulus sagde: „Der står jo skrevet: ’Jeg vil lade de vises visdom gå til grunde, og de forstandiges forstand vil jeg feje til side.’ Hvor er den vise? Hvor er den skriftlærde? Hvor er debattøren i denne tingenes ordning? Har Gud ikke gjort verdens  visdom tåbelig?“ (1 Korinther 1:19, 20) Disse intellektuelle lod sig lede af „verdens ånd“ i stedet for af Guds ånd. (1 Korinther 2:12) Deres filosofiske anskuelser og holdninger var i modstrid med Jehovas tanker.

En sådan kødelig tankegang stammer i virkeligheden fra Satan Djævelen, som benyttede slangen til at bedrage Eva. (1 Mosebog 3:1-6; 2 Korinther 11:3) Udgør han stadig en fare for os? Ja, så afgjort. Ifølge Guds ord har Satan ’forblindet menneskers forstand’ i en sådan grad at han nu „vildleder hele den beboede jord“. (2 Korinther 4:4; Åbenbaringen 12:9) Det er derfor uhyre vigtigt at vi er klar over hvad hans planer går ud på. — 2 Korinther 2:11.

Tag dig i agt for „menneskers kneb“

Apostelen Paulus advarede også mod „menneskers kneb“. (Efeserne 4:14) Han havde mødt „svigefulde arbejdere“ som foregav at fremholde sandheden, men som i virkeligheden fordrejede den. (2 Korinther 11:12-15) For at nå deres mål vil sådanne mennesker måske gøre brug af nøje udvalgte argumenter der støtter deres egne idéer, benytte sig af et følelsesladet sprog, vildledende halve sandheder, underfundige antydninger, ja, selv direkte løgne.

Folk der ønsker at sprede vildledende propaganda, bruger ofte ordet „sekt“ for at nedgøre andre. I en skrivelse til Europarådets parlamentariske forsamling blev der gjort opmærksom på at myndigheder der undersøger nyreligiøse grupper, „gør klogt i at undgå dette udtryk“. Hvorfor? I skrivelsen stod der at ordet „sekt“ har en meget negativ klang. Der blev endvidere sagt: „I offentlighedens øjne er en sekt yderst skadelig eller farlig.“ Svarende hertil beskyldte græske intellektuelle med urette apostelen Paulus for at være et „snakkehoved“, eller en „opsamler af sædekorn“. Hermed antydede de at han blot opsamlede spredte oplysninger og plaprede løs med intetsigende snak. Men i realiteten „forkyndte [Paulus] den gode nyhed om Jesus og om opstandelsen“. — Apostelgerninger 17:18; fodnote.

Virker propagandisternes metoder? Ja, bestemt. De har fordrejet folks opfattelse af andre folkeslag og religioner og har derved været en væsentlig årsag til det etniske og religiøse had der er opstået. Mange har brugt propaganda til at marginalisere upopulære minoriteter. For eksempel gjorde Adolf Hitler effektivt brug af denne metode da han skildrede jøderne og andre som „degenererede“, „onde“ og som en „trussel“ mod staten. Tillad aldrig nogen at forgifte dit sind ved hjælp af sådanne kneb. — Apostelgerninger 28:19-22.

’Før ikke dig selv bag lyset’

Det er også let at ’føre sig selv bag lyset’. For eksempel kan det være meget svært at sætte spørgsmålstegn ved eller at frigøre sig fra stærkt rodfæstede holdninger man er glad for. Det skyldes at man kan blive følelsesmæssigt engageret i sine synspunkter. Vi kan derfor narre os selv ved at finde på undskyldninger for at holde fast ved opfattelser der i virkeligheden er forkerte og vildledende.

Det skete for nogle kristne i det første århundrede. De kendte Guds ord, men de lod det ikke påvirke deres tankegang. Resultatet blev at de ’førte sig selv bag lyset’. (Jakob 1:22, 26) Hvis vi bliver vrede når nogle gør indsigelser imod vores synspunkter, kan det være et tegn på at vi er bukket under for et sådant selvbedrag. I stedet for at blive vrede er det bedre at være åbne og lytte godt efter hvad andre har at sige — også når vi mener at vi har ret. — Ordsprogene 18:17.

Søg efter ’kundskaben om Gud’

Hvad kan vi gøre for at blive ved med at tænke klart? Der er meget hjælp at hente, men det kræver en indsats. Den vise kong Salomon sagde: „Min søn, hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, så du  med dit øre giver agt på visdom og bøjer dit hjerte mod dømmekraft, hvis du desuden kalder på forstand og lader din røst råbe på dømmekraft, hvis du søger den som sølv og leder efter den som efter skjulte skatte, da vil du forstå frygten for Jehova og finde kundskab om Gud.“ (Ordsprogene 2:1-5) Ja, hvis vi anstrenger os for at fylde vores sind og hjerte med sandhederne fra Guds ord, vil vi opnå sand visdom, indsigt og skelneevne — noget der er langt mere værdifuldt end sølv eller en hvilken som helst anden skat. — Ordsprogene 3:13-15.

For at kunne tænke klart er det altså meget vigtigt at have visdom og kundskab. Guds ord siger: „Når der kommer visdom i dit hjerte, og kundskab bliver liflig for din sjæl, vil evnen til at tænke holde vagt over dig, dømmekraft værne dig, for at udfri dig fra den onde vej, fra enhver der fører fordærvet tale, fra dem der forlader retskaffenhedens stier for at vandre på mørkets veje.“ — Ordsprogene 2:10-13.

I farlige eller stressende situationer er det særlig vigtigt at lade Guds tanker forme vores måde at tænke på. Stærke følelser som frygt eller vrede kan gøre det vanskeligt at tænke klart. „Undertrykkelse kan få den vise til at handle forrykt,“ siger Salomon. (Prædikeren 7:7) Det sker endda at nogle ’raser mod Jehova’. (Ordsprogene 19:3) Hvordan det? Ved at de giver ham skylden for deres problemer og bruger dem som en undskyldning for at gøre noget der er i modstrid med hans love og principper. I stedet for altid at mene at vi selv ved bedst, må vi ydmygt lytte til forstandige rådgivere der prøver at hjælpe os ved at give bibelsk vejledning. Lad os om nødvendigt være parate til at opgive et synspunkt vi har holdt stærkt på, hvis det viser sig at være forkert. — Ordsprogene 1:1-5; 15:22.

’Bed fortsat Gud derom’

Vi lever i en forvirrende og farlig tid. Det er vigtigt at vi ofte beder Jehova om hans ledelse hvis vi skal kunne vise god dømmekraft og handle med indsigt. „Vær ikke bekymrede for noget,“ skriver Paulus, „men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ (Filipperne 4:6, 7) Hvis vi mangler visdom til at klare vanskelige problemer eller prøver, må vi „fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde“. — Jakob 1:5-8.

Apostelen Peter var klar over at hans medkristne havde brug for at handle med visdom, og derfor søgte han ’at vække deres klare tænkeevne’. Han ønskede at de skulle ’huske de udtalelser som tidligere var blevet fremsat af de hellige profeter, og budet fra Herren og Frelseren’, Jesus Kristus. (2 Peter 3:1, 2) Hvis vi gør det samme og hele tiden sørger for at vores tankegang er i harmoni med Guds ord, vil vi tænke klart og handle med indsigt.

[Illustrationer på side 21]

De kristne i det første århundrede lod ikke deres tankegang forme af filosofiske ræsonnementer, men af visdommen fra Gud

[Kildeangivelser]

Filosoffer, fra venstre til højre: Epikur: Foto taget med tilladelse af British Museum; Cicero: Gengivet fra The Lives of the Twelve Caesars; Platon: Roma, Musei Capitolini

[Illustrationer på side 23]

Bøn og studium af Guds ord er vigtigt