Hvad de bliver husket for

FOR omkring tre tusind år siden var David på flugt fra kong Saul af Israel. David bad Nabal, en velstående fåreavler, om proviant og vand. Nabal stod faktisk i gæld til David og hans mænd, eftersom de havde beskyttet hans hjord. Men Nabal afslog at vise dem nogen form for gæstfrihed og overfusede endda Davids sendebud. Det var tåbeligt gjort af Nabal, for David var ikke en der lod sig byde hvad som helst. — 1 Samuel 25:5, 8, 10, 11, 14.

Nabals holdning var i modstrid med den mellemøstlige tradition at vise fremmede gæstfrihed. Hvilket navn skabte Nabal sig ved sin adfærd? Den bibelske beretning siger at han var „hård og slet i sine handlinger“ og „en usling“. Hans navn betyder „uforstandig“, og det navn levede han helt og fuldt op til. (1 Samuel 25:3, 17, 25) Kunne du tænke dig at få det samme eftermæle? Er du hård og ubarmhjertig over for andre, selv hvis du ved at de befinder sig i en ugunstig situation? Eller er du venlig, gæstfri og hensynsfuld?

Abigajil — en indsigtsfuld kvinde

Nabals bryske holdning havde bragt ham i vanskeligheder. David og 400 af hans mænd spændte deres sværd om sig og tog af sted for at give Nabal en lærestreg. Nabals hustru, Abigajil, fik kendskab til hvad der var sket. Hun var klar over at det ville føre til et opgør. Hvad kunne hun stille op? Hun skyndte sig at samle en rigelig forsyning korn og andre fødevarer og tog ud for at standse David og hans mænd. Da hun mødte dem, bønfaldt hun David om ikke at udgyde blod uden grund. David lod sig formilde af hendes indtrængende anmodninger. Og kort efter denne hændelse døde Nabal. David, der værdsatte Abigajils gode egenskaber, tog hende derefter til hustru. — 1 Samuel 25:14-42.

Hvad var det for et omdømme Abigajil havde skabt sig? Hun havde „god indsigt“ eller, som den autoriserede danske oversættelse siger, ’var en klog kvinde’. Det fremgik tydeligt af hendes handling at hun var fornuftig og praktisk og vidste hvordan og hvornår hun skulle tage affære. Hun søgte loyalt at forhindre at hendes tåbelige mand og hans husstand blev ramt af en ulykke. Til sin tid døde også Abigajil, men hun havde skabt sig et godt omdømme som en ualmindelig klog kvinde. — 1 Samuel 25:3.

Hvad huskes Peter for?

Lad os nu gå frem til det første århundrede efter vor tidsregning og betragte Jesu  12 apostle. Af dem var Peter, en forhenværende fisker fra Galilæa, uden tvivl en af de mest temperamentsfulde og impulsive. Det fremgår tydeligt at han var dynamisk og ikke bange for at give udtryk for følelser. Tænk blot på hvordan Peter reagerede dengang Jesus vaskede disciplenes fødder og også ville vaske hans.

Peter sagde til Jesus: „Herre, vasker du mine fødder?“ Som svar sagde Jesus til ham: „Hvad jeg gør, forstår du ikke lige nu, men du vil blive klar over det efter dette.“ Peter sagde da til ham: „Du skal aldrig i evighed vaske mine fødder.“ Læg mærke til Peters kontante og impulsive reaktion. Hvordan reagerede Jesus?

„Hvis jeg ikke vasker dig,“ svarede Jesus ham, „har du ingen lod og del med mig.“ Simon Peter sagde til ham: „Herre, ikke mine fødder alene, men også hænderne og hovedet.“ Nu gik Peter til den modsatte yderlighed. Men det var ikke svært at finde ud af hvor man havde Peter. Nej, der var ingen falskhed eller tvetungethed i ham. — Johannes 13:6-9.

Peter huskes også for sine meget menneskelige svagheder. For eksempel nægtede han tre gange at kendes ved Jesus da denne var blevet dømt og Peter blev beskyldt for at være hans discipel. Da Peter blev klar over sit fejltrin, græd han bitterligt. Han var ikke bange for at give udtryk for sin bedrøvelse og anger. Det er også bemærkelsesværdigt at beretningen om det kom med i evangelierne — efter al sandsynlighed fordi Peter selv har fortalt om det. Han  var ydmyg nok til at indrømme sine fejl. Kan det samme siges om dig? — Mattæus 26:69-75; Markus 14:66-72; Lukas 22:54-62; Johannes 18:15-18, 25-27.

Og blot nogle få uger efter at Peter havde nægtet at kendes ved Jesus, forkyndte han modigt, fyldt med hellig ånd, for en stor skare jøder på Pinsedagen. Det var et sikkert tegn på at den genopstandne Jesus havde tillid til ham. — Apostelgerninger 2:14-21.

Nogle år senere gjorde Peter sig skyldig i en anden fejltagelse. Apostelen Paulus skrev at Peter, inden der kom nogle jødekristne til Antiochia, plejede at omgås hedningekristne. Men nu skilte han sig ud fra disse „af frygt for dem som hørte til de omskårne“, dem der lige var kommet fra Jerusalem. Paulus afslørede åbenlyst Peters dobbeltmoral. — Galaterne 2:11-14.

Men hvem af apostlene tog til orde på det kritiske tidspunkt da mange af Jesu disciple tilsyneladende var parate til at forlade ham? Det var ved en lejlighed hvor Jesus fortalte noget nyt angående betydningen af at spise hans kød og drikke hans blod. Han sagde: „Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer.“ Flertallet af Jesu jødiske tilhørere tog anstød og sagde: „Denne tale er chokerende; hvem er i stand til at høre på den?“ Hvad skete der? „Som følge heraf trak mange af hans disciple sig tilbage og færdedes ikke mere sammen med ham.“ — Johannes 6:50-66.

På dette kritiske tidspunkt vendte Jesus sig mod de tolv apostle og stillede det direkte spørgsmål: „Vil I også gå?“ Peter svarede ham: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord; og vi har fået tro på og kundskab om at du er Guds Hellige.“ — Johannes 6:67-69.

Hvilket omdømme skabte Peter sig? Når man læser beretningen om ham, kan man ikke undgå at blive imponeret af hans ærlige og åbenhjertige personlighed, af hans loyalitet og hans villighed til at indrømme sine egne fejltrin. Ja, han skabte sig et godt navn.

Hvad huskede folk Jesus for?

Jesu jordiske tjeneste varede kun i tre og et halvt år. Og hvilket indtryk havde hans disciple af ham? I betragtning af at han var fuldkommen og uden synd, var han da afmålt og reserveret? Pressede han altid sin vilje igennem i bevidstheden om at han var Guds søn? Forsøgte han at skræmme eller tvinge sine disciple til at adlyde? Tog han sig selv så alvorligt at han var blottet for humoristisk sans? Havde han for travlt til at tage sig af svage, af syge og af børn? Så han ned på folk af andre racer og på kvinder, sådan som mænd ofte gjorde dengang? Hvad fortæller beretningerne?

Jesus var interesseret i sine medmennesker. En gennemgang af hans tjeneste viser at han ved mange lejligheder helbredte vanføre og syge. Han satte egne behov til side for at hjælpe nødlidende. Hans interesse for børn og unge ses i hans vejledning til disciplene: „Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem.“ Videre siges der at Jesus „tog børnene i sine arme og velsignede dem idet han lagde hænderne på dem“. Tager du dig tid til børn, eller har du så travlt at du slet ikke lægger mærke til dem? — Markus 10:13-16; Mattæus 19:13-15.

På Jesu tid var jøderne tynget af religiøse regler og regulativer som gik langt ud over Lovens krav. De religiøse ledere lagde tunge byrder på folk, men selv ville de ikke røre dem med en finger. (Mattæus 23:4; Lukas 11:46) I stærk kontrast hertil sagde Jesus: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ — Mattæus 11:28-30.

Folk fik ny styrke af at være sammen med Jesus. Disciplene var ikke bange for at give udtryk for deres meninger når  de var i selskab med ham. Han stillede dem endda ofte spørgsmål for at få dem til at sige hvad de mente. (Markus 8:27-29) Kristne tilsynsmænd gør klogt i at stille sig selv nogle ransagende spørgsmål som: ’Hvilket indtryk har mine medkristne af mig? Fortæller andre ældste mig hvad de mener, eller viger de tilbage for at give udtryk for deres mening?’ Det er styrkende at have tilsynsmænd som er imødekommende, lytter til andre og altid er fleksible. Rimelighed er med til at give en åben og fri drøftelse.

Skønt Jesus var søn af Gud, misbrugte han aldrig sin magt eller myndighed. Nej, han ræsonnerede med sine tilhørere. Det ser vi i tilfældet hvor farisæerne forsøgte at fange ham i en fælde med spørgsmålet: „Er det tilladt at betale kopskat til kejseren, eller er det ikke?“ Jesus bad dem vise ham en mønt og spurgte dem: „Hvis billede og indskrift er dette?“ De sagde: „Kejserens.“ Så sagde han til dem: „Tilbagebetal da kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ (Mattæus 22:15-21) Denne enkle logik virkede efter hensigten.

Havde Jesus humoristisk sans? Nogle læsere fornemmer et humoristisk anstrøg i passagen hvor Jesus siger at det vil være lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige. (Mattæus 19:23, 24) Selve tanken om en kamel der forsøger at komme gennem et øje på en synål, må siges at være helt absurd. Jesus brugte også en hyperbel da han talte om at se splinten i sin brors øje uden at bemærke bjælken i sit eget. (Lukas 6:41, 42) Nej, Jesus var ikke stiv eller restriktiv. Han var varm og venlig. Også i dag kan kristne tø en vanskelig situation op med lidt humor.

Jesu medfølelse med kvinder

Hvordan havde kvinder det i selskab med Jesus? Der var mange kvinder blandt hans loyale disciple, også hans moder, Maria. (Lukas 8:1-3; 23:55, 56; 24:9, 10) Kvinder følte sig frie til at komme til Jesus. Det viste sig tydeligt da en kvinde som „var kendt for at være en synder“, vaskede hans fødder med sine tårer og indgned dem med vellugtende olie. (Lukas 7:37, 38) En anden kvinde, som i mange år havde lidt af blødninger, banede sig vej hen til ham for at røre ved hans klædning og blive helbredt. Jesus roste hendes tro. (Mattæus 9:20-22) Ja, Jesus var imødekommende over for kvinder.

En anden gang talte Jesus til en samaritansk kvinde ved en brønd. Hun blev så overrasket at hun udbrød: „Hvordan kan det være at du, som er jøde, beder mig,  som er en samaritansk kvinde, om noget at drikke?“ Dengang ville jøder ikke have noget at gøre med samaritanere. Jesus svarede ved at fortælle hende en vigtig sandhed om det „vand der springer frem og skænker evigt liv“. Han havde intet imod at tale med kvinder, og han følte ikke at det truede hans position. — Johannes 4:7-15.

Jesus huskes også for sin store villighed til at ofre sig for andre. Han var indbegrebet af sand kærlighed. Jesus var forbilledet for alle der ønsker at være hans disciple. Hvor nøje følger du hans eksempel? — 1 Korinther 13:4-8; 1 Peter 2:21.

Hvordan huskes kristne i dag?

Mange kristne i nyere tid har sat sig et prisværdigt eftermæle, i nogle tilfælde efter et forholdsvis kort liv. Nogle huskes for deres vidtfavnende kærlighed, som for eksempel Crystal, der blev meget gammel. Andre, som for eksempel Dirk, der døde i fyrreårsalderen, huskes for altid at være glade og villige.

Et andet godt eksempel er José, som boede i Spanien. Under forbuddet mod Jehovas Vidner i 1960’erne havde José fast arbejde i Barcelona og forsørgede sin kone, Carmela, og deres tre piger. Men da der var behov for modne kristne ældste i det sydlige Spanien, sagde José sit sikre job op og flyttede til Malaga med kone og børn. Familien måtte klare sig igennem svære økonomiske tider, ofte uden arbejde.

José var kendt for sit trofaste eksempel i forkyndelsen og sin faderlige omsorg for sine piger. Når der var behov for en til at organisere områdestævnet i deres region, stillede José sig altid til rådighed. Da han var midt i halvtredserne, blev han sørgeligt nok ramt af en alvorlig sygdom og døde. Men han efterlod sig et renommé som en pålidelig, arbejdsom ældste og en kærlig ægtemand og far.

Hvad vil du gerne huskes for? Hvad ville der mon stå i din nekrolog hvis den skulle skrives i dag? Det er spørgsmål som kan motivere os alle til at tænke nøjere over hvordan vi handler.

Hvad kan vi gøre for at skabe os et godt omdømme? Vi kan altid blive bedre til at udvise åndens frugt — blandt andet kærlighed, langmodighed, venlighed, mildhed og selvbeherskelse. (Galaterne 5:22, 23) Ja, vi må sige at „et [godt] navn er bedre end god olie, og dødsdagen er bedre end den dag man blev født“. — Prædikeren 7:1; Mattæus 7:12.

[Illustration på side 5]

Abigajil huskes som en indsigtsfuld kvinde

[Illustration på side 7]

Peter huskes som impulsiv og ærlig

[Illustration på side 8]

Jesus gav sig tid til børnene