Vis dig parat til Jehovas dag
Vis dig parat til Jehovas dag
„I [må] vise jer parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — MATTÆUS 24:44.
1. Hvorfor skal vi være optaget af Jehovas dags komme?
JEHOVAS dag vil være en kampens og vredens dag, en dag med frygt og kval, med mørke og ødelæggelse. Jehovas „store og frygtindgydende dag“ vil helt afgjort komme over denne ugudelige tingenes ordning, ligesom Vandfloden kom over den ugudelige verden i Noas dage. Man kan ikke undgå den. Men „enhver som påkalder Jehovas navn [skal] undslippe“. (Joel 2:30-32; Amos 5:18-20) Gud vil tilintetgøre sine fjender, men redde sit folk. Profeten Zefanias havde en klar fornemmelse af tidens alvor og understregede det med ordene: „Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ (Zefanias 1:14) Men hvornår vil Gud så eksekvere sin dom?
2, 3. Hvorfor er det vigtigt at vi forbereder os på Jehovas dag?
2 „Om den dag og time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Mattæus 24:36) Da vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt, er det livsvigtigt for os at give agt på årsteksten for 2004: ’Hold jer vågne, . . . vis jer parate.’ — Mattæus 24:42, 44.
Faderen alene,“ sagde Jesus. (3 De der er parate, vil pludselig blive bragt i sikkerhed, mens andre vil blive ladt tilbage, for Jesus sagde: „To mænd [vil] være på marken: den ene tages med og den anden lades tilbage; to kvinder vil være i færd med at male på håndkværnen: den ene tages med og den anden lades tilbage.“ (Mattæus 24:40, 41) Hvilken situation vil vi befinde os i på dette afgørende tidspunkt? Vil vi være parate, eller vil dagen overraske os? Meget afhænger af hvilke forholdsregler vi tager nu. En forudsætning for at vi kan være parate til Jehovas dag, er at vi undgår den selvtilfredse indstilling som mange har i dag, undgår at blive åndeligt døsige og undgår en bestemt livsstil.
Undgå at blive selvtilfreds
4. Hvilken indstilling havde folk i Noas dage?
4 Tænk på hvordan forholdene var i Noas dage. „Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, en ark til redning for sin husstand,“ siger Bibelen. (Hebræerne 11:7) Arken ville være usædvanlig og iøjnefaldende. Desuden var Noa „en forkynder af retfærdighed“. (2 Peter 2:5) Men hverken Noas byggeprojekt eller hans forkyndelse fik folk på hans tid til at ændre kurs. Hvorfor ikke? Fordi de „spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes“. Dem Noa forkyndte for, var så opslugte af personlige gøremål og fornøjelser at ’de ikke gav agt før vandfloden kom og rev dem alle bort’. — Mattæus 24:38, 39.
5. Hvilken holdning havde indbyggerne i Sodoma på Lots tid?
5 Det samme var tilfældet på Lots tid. Bibelen siger: „De spiste, de drak, de købte, de solgte, de plantede, de byggede. Men den dag da Lot gik ud af Sodoma regnede ild og svovl ned fra himmelen og gjorde det af med dem alle.“ (Lukas 17:28, 29) Efter at engle havde advaret Lot om den forestående ødelæggelse, fortalte Lot sine svigersønner om det der ville ske. Men i deres øjne „var det som om han blot spøgte“. — 1 Mosebog 19:14.
6. Hvilken holdning må vi undgå?
6 Som det var i Noas og Lots dage, „sådan vil Menneskesønnens nærværelse være,“ sagde Jesus. (Mattæus 24:39; Lukas 17:30) Mange i dag er ret selvtilfredse. Vi må være på vagt så vi ikke bliver påvirket af en sådan holdning. Der er ikke noget forkert i at glæde sig over god mad og drikke når blot man viser mådehold. Og ægteskabet er ligeledes en ordning Gud har indstiftet. Men hvis sådanne ting har fået altoverskyggende betydning i vores liv og de åndelige interesser er blevet skubbet til side, er vi så virkelig parate til Jehovas frygtindgydende dag?
7. Hvilket vigtigt spørgsmål må vi stille før vi giver os i kast med noget, og hvorfor?
7 „Den tid der er tilbage er begrænset,“ sagde apostelen Paulus. „Lad herefter dem der har hustru, være som om de ingen havde.“ (1 Korinther 7:29-31) Der er kun begrænset tid tilbage til at fuldføre det forkyndelsesarbejde Gud har betroet os. (Mattæus 24:14) Paulus formanede endda dem der er gift, til ikke at være så optaget af deres ægtefælle at Rigets interesser får en sekundær plads i deres liv. Den indstilling Paulus rådede os til at have, giver ikke rum for selvtilfredshed. Jesus sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og [Guds] retfærdighed.“ (Mattæus 6:33) Inden vi træffer en afgørelse eller giver os i kast med noget, er det vigtigt at vi stiller os selv spørgsmålet: ’Hvordan vil det påvirke min mulighed for at sætte Rigets interesser først i livet?’
8. Hvad bør vi gøre hvis dagliglivets gøremål er blevet det vigtigste i vores liv?
8 Hvad nu hvis det går op for os at vi er så engagerede i dagliglivets normale gøremål at de åndelige interesser bliver fortrængt? Er det svært at se forskel på os og nogle der ikke kender Bibelen og ikke er forkyndere? Hvis det er tilfældet, må vi nævne det for Jehova i bøn, for han kan hjælpe os til at få den rigtige sindsindstilling. (Romerne 15:5; Filipperne 3:15) Han kan hjælpe os til at lade Rigets interesser komme først i livet, til at gøre det rigtige og til at opfylde vores forpligtelse over for ham. — Romerne 12:2; 2 Korinther 13:7.
Undgå åndelig døsighed
9. Hvorfor er det ifølge Åbenbaringen 16:14-16 vigtigt at undgå åndelig døsighed?
9 I den profeti der taler om „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon, advares vi om at nogle måske ikke vil holde sig vågne. „Se! Jeg kommer som en tyv,“ siger Herren Jesus Kristus. „Lykkelig er den der holder sig vågen og bevarer sine yderklæder, så han ikke skal gå nøgen omkring og folk se hans uanstændighed.“ (Åbenbaringen 16:14-16) De yderklæder der her nævnes, sigter til det der identificerer os som kristne vidner for Jehova. Det indbefatter vores arbejde som forkyndere af Riget og vores kristne adfærd. Hvis vi glider ind i en søvnlignende uvirksomhed, kan vi miste vores kristne identitet. Det ville både være vanærende og farligt. Vi må gøre en indsats for ikke at synke hen i åndelig døsighed eller sløvhed. Men hvordan kan vi det?
10. Hvorfor hjælper daglig bibellæsning os til at holde os åndeligt vågne?
10 Bibelen understreger gentagne gange behovet for at vi holder os vågne og ædru. For eksempel giver evangelieberetningerne os disse påmindelser: „Hold jer . . . vågne“ (Mattæus 24:42; 25:13; Markus 13:35, 37); ’vis jer parate’ (Mattæus 24:44); „vær agtpågivende, våg“ (Markus 13:33); ’vær parate’ (Lukas 12:40). Efter at apostelen Paulus havde erklæret at Jehovas dag ville komme uventet over verden, gav han sine trosfæller denne kraftige opfordring: „Lad os . . . ikke sove som de andre, men lad os holde os vågne og være ædru.“ (1 Thessaloniker 5:6) I den sidste bog i Bibelen understreger den herliggjorte Jesus Kristus hvor pludseligt hans komme vil være, med ordene: „Jeg kommer hurtigt.“ (Åbenbaringen 3:11; 22:7, 12, 20) Mange af de hebraiske profeter beskrev også Jehovas store domsdag og advarede om dens komme. (Esajas 2:12, 17; Jeremias 30:7; Joel 2:11; Zefanias 3:8) Noget der vil hjælpe os til at holde os åndeligt vågne, er daglig at læse i Guds ord, Bibelen, og tænke over det vi læser.
11. Hvorfor har et personligt studium af Bibelen stor betydning hvis man skal holde sig åndeligt vågen?
11 Ja, en god hjælp til at holde sig åndeligt vågen er at man flittigt studerer Bibelen ved hjælp af de bibelske publikationer som „den trofaste og kloge træl“ sørger for. (Mattæus 24:45-47) Men vi får størst gavn af det personlige studium hvis det er fremadskridende og ligger i faste rammer. (Hebræerne 5:14–6:3) Vi må indtage fast åndelig føde regelmæssigt, selv om det i vore dages verden kan være en udfordring at finde tid til det. (Efeserne 5:15, 16) Det er ikke nok kun at læse og studere når vi synes det er belejligt. Hvis vi skal forblive „sunde i troen“ og holde os vågne, er det nødvendigt med et regelmæssigt personligt studium. — Titus 1:13.
12. Hvordan hjælper kristne møder og stævner os til at bekæmpe åndelig døsighed?
12 Kristne møder og stævner hjælper os også til at bekæmpe åndelig døsighed. Gennem den undervisning der gives ved sådanne lejligheder, bliver vi nemlig mindet om at Jehovas dag er nær. Og ved de kristne møder der holdes hver uge, har vi også mulighed for at ’anspore hinanden til kærlighed og gode gerninger’. En sådan gensidig opmuntring vil hjælpe os til at holde os åndeligt vågne. Det er derfor ikke overraskende at vi får befaling til regelmæssigt at komme sammen mens vi „ser dagen nærme sig“. — Hebræerne 10:24, 25.
13. Hvordan hjælper den kristne forkyndelse os til at holde os åndeligt vågne?
13 Vi bliver også hjulpet til at holde os åndeligt vågne når vi helhjertet deltager i den kristne forkyndelse. Findes der en bedre måde at holde sig tidernes tegn og deres betydning klart for øje end ved at tale med andre om dem? Vi får en stærkere fornemmelse af hvor vigtigt arbejdet er når vi ser dem vi studerer Bibelen med, gøre fremskridt og begynde at rette deres liv ind efter det de lærer. „Gør . . . jeres sind klar til at arbejde, hold jer fuldstændig ædru,“ sagde apostelen Peter. (1 Peter 1:13) Et godt middel imod åndelig sløvhed er ’altid at have rigeligt at gøre i Herrens gerning’. — 1 Korinther 15:58.
Undgå en livsstil der kan skade dig åndeligt
14. Hvilken livsstil advarer Jesus os mod i Lukas 21:34-36?
14 I sin store profeti om tegnet på sin nærværelse gav Jesus endnu en advarsel. Han sagde: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ (Lukas 21:34-36) Jesus gav her en nøjagtig beskrivelse af den livsstil mennesker generelt følger. De går overdrevent meget op i mad og drikke og har en livsform der giver dem mange bekymringer.
15. Hvorfor må vi undgå fråseri og drikkeri?
15 Fråseri og drikkeri er i strid med Bibelens principper og er derfor noget man skal undgå. „Vær ikke blandt dem der drikker sig Ordsprogene 23:20) Men spisen og drikken behøver ikke at nå op på dette plan for at det kan true ens åndelighed. Det kan gøre én døsig og doven længe før det er blevet så grelt. Et bibelsk ordsprog siger: „Den dovne begærer, men hans sjæl får intet.“ (Ordsprogene 13:4) En sådan person begærer, eller ønsker, noget. Han ønsker måske at gøre Guds vilje, men på grund af forsømmelighed lykkes det ikke for ham.
fulde i vin, blandt dem der frådser i kød,“ siger Bibelen. (16. Hvordan kan vi undgå at blive tynget af bekymringer for familien?
16 Hvilke bekymringer var det Jesus advarede os mod? Det var blandt andet bekymringer af personlig art, for eksempel i forbindelse med at skulle sørge for sin familie og lignende. Men hvor ville det være uklogt at lade sig tynge helt ned af sådanne bekymringer! „Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde?“ spurgte Jesus. Han formanede sine tilhørere: „Vær . . . aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette.“ Når vi sætter Rigets interesser først i livet og har tillid til at Jehova vil sørge for os, vil vi kunne holde bekymringerne i skak, og dét vil hjælpe os til at holde os vågne. — Mattæus 6:25-34.
17. Hvordan kan materiel stræben give bekymringer?
17 Bekymringer kan også skyldes materialistisk stræben. Nogle komplicerer for eksempel deres tilværelse ved at leve over evne. Andre har ladet sig lokke af ’bliv rig i en fart’-metoder og risikable investeringer. Og for atter andre bliver uddannelse som middel til at opnå økonomisk succes en snare. For at kunne få et arbejde kan det naturligvis være 1 Timoteus 6:9.
nyttigt med en vis uddannelse. Men sandheden er at nogle i deres tidskrævende stræben efter at få en højere uddannelse har skadet sig selv åndeligt. Det er en farlig situation at befinde sig i mens Jehovas dag nærmer sig! Bibelen siger advarende: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse.“ —18. Hvad må vi opdyrke for ikke at blive opslugt af en materialistisk livsstil?
18 Noget der er vigtigt for ikke at blive opslugt af en materialistisk livsstil, er at man opøver evnen til at skelne mellem ret og uret når man skal træffe afgørelser. Denne evne opdyrkes ved at man regelmæssigt indtager ’fast føde som er for de modne’, og ved at man ’gennem brugen får sin opfattelsesevne opøvet’. (Hebræerne 5:13, 14) Det at vi forvisser os „om de mere vigtige ting“, vil desuden hjælpe os til at afgøre hvad vi skal sætte først i livet. — Filipperne 1:10.
19. Hvad skal vi gøre hvis vi finder ud af at vi har meget lidt tid til åndelige aktiviteter?
19 En materialistisk livsstil kan forblinde os og gøre at vi kun har lidt eller slet ingen tid tilovers til åndelige aktiviteter. Hvordan kan vi ransage os selv og undgå at blive fanget i en sådan livsstil? Vi må under bøn tænke over hvordan og i hvilken udstrækning vi kan forenkle vores liv. Salomon, der var konge i fortidens Israel, sagde: „Søvnen er sød for den der gør tjeneste, uanset om han har lidt eller meget at spise; men den riges velstand tillader ham ikke at sove.“ (Prædikeren 5:12) Bruger vi en masse tid og energi på at tage os af unødvendige materielle ejendele? Jo mere vi ejer, jo mere skal vi holde ved lige, forsikre og beskytte. Kunne vi med fordel forenkle vores liv ved at skille os af med visse ting?
Vis dig parat!
20, 21. (a) Hvilken forsikring giver apostelen Peter os vedrørende Jehovas dag? (b) Hvad bør vi fortsat gøre mens vi viser os parate til Jehovas dag?
20 En dag var tiden udløbet for den verden der fandtes på Noas tid. Sådan vil det også gå for den nuværende tingenes ordning. Apostelen Peter forsikrer os: „Jehovas dag [vil] komme som en tyv; på den dag vil himlene forsvinde med en sydende støj og de stærkt ophedede elementer vil blive opløst, og jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket.“ Hverken de symbolske himle — de ugudelige styreformer — eller den symbolske jord — mennesker der har fjernet sig fra Gud — vil overleve Jehovas brændende vrede. Peter viser med følgende ord hvordan vi kan vise os parate til den dag: „Da alt dette således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke!“ — 2 Peter 3:10-12.
21 Når vi trofast overværer de kristne møder og deltager i forkyndelsen af den gode nyhed, udfører vi handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til. Vores oprigtige kærlighed til Gud vil få os til at gøre dette mens vi tålmodigt venter på Jehovas store dag. Lad os ’gøre vort yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred’. — 2 Peter 3:14.
Husker du?
• Hvorfor må vi vise os parate til Jehovas dag?
• Hvad bør vi gøre hvis dagliglivets normale gøremål er blevet det vigtigste i vores liv?
• Hvad vil hjælpe os til at undgå åndelig døsighed?
• Hvilken skadelig livsstil må vi undgå, og hvordan?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 20, 21]
Folk i Noas dage gav ikke agt på den forestående dom — gør du det?
[Illustration på side 23]
Kan du forenkle dit liv så du får mere tid til åndelige aktiviteter?