„Gør en evangelieforkynders gerning“
„Gør en evangelieforkynders gerning“
„Vær ædru i alle ting, . . . gør en evangelieforkynders gerning.“ — 2 TIMOTEUS 4:5.
1. Hvilken opgave gav Jesus sine disciple?
JEHOVAS navn og hensigter bliver forkyndt i hele verden. Det skyldes at Guds indviede folk har påtaget sig den opgave som Jesus Kristus gav sine disciple da han sagde: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ — Mattæus 28:19, 20.
2. Hvilken tilskyndelse fik tilsynsmanden Timoteus, og hvad må kristne tilsynsmænd blandt andet gøre for at fuldføre deres tjeneste?
2 Jesu disciple i det første århundrede tog denne opgave seriøst. Apostelen Paulus gav for eksempel den kristne tilsynsmand Timoteus denne tilskyndelse: „Gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør din tjeneste.“ (2 Timoteus 4:5) En af de ansvarsopgaver en tilsynsmand i dag må påtage sig for at fuldføre sin tjeneste, er at være en nidkær forkynder af Riget og deltage regelmæssigt i forkyndelsen. De der er tilsynsmænd for menighedens bogstudiegrupper, har for eksempel den forret at føre an i forkyndelsen og oplære andre. Paulus levede selv op til sit ansvar med hensyn til at forkynde den gode nyhed, og han hjalp med at oplære andre i tjenesten. — Apostelgerninger 20:20; 1 Korinther 9:16, 17.
Nidkære evangelieforkyndere i fortiden
3, 4. Hvad oplevede Filip som evangelieforkynder?
3 De første kristne var kendt som nidkære forkyndere. Tænk for eksempel på evangelieforkynderen Filip. Han var en af de ’syv mænd som havde godt vidnesbyrd og var fulde af ånd og visdom’, og som blev sat til at sørge for at den mad der daglig blev uddelt til de kristne enker i Jerusalem, blev fordelt ligeligt blandt de græsktalende og de hebraisktalende. (Apostelgerninger 6:1-6) Efter at Filip havde udført denne særlige tjeneste og alle undtagen apostlene var blevet spredt på grund af forfølgelse, tog Filip til Samaria. Her forkyndte han den gode nyhed og fik kraft ved den hellige ånd til at uddrive dæmoner og helbrede lamme og halte. Mange samaritanere tog imod Rigets budskab og blev døbt. Da apostlene i Jerusalem hørte om det, sendte de apostlene Peter og Johannes til Samaria for at de nydøbte kunne få den hellige ånd. — Apostelgerninger 8:4-17.
4 Guds ånd førte derefter Filip til den ætiopiske eunuk på vejen til Gaza. Denne ’mægtige mand hos Kandake, ætiopiernes dronning,’ fik tro på Jesus Kristus og blev døbt efter at Filip omhyggeligt havde forklaret ham betydningen af Esajas’ profeti. (Apostelgerninger 8:26-38) Filip tog derefter til Asdod og derfra til Cæsarea idet han på vejen „fortsatte med at forkynde den gode nyhed i alle byerne“. (Apostelgerninger 8:39, 40) Han er et godt eksempel med hensyn til at gøre en evangelieforkynders gerning.
5. Hvad var Filips fire døtre især kendt for?
5 Omkring 20 år senere var Filip stadig aktiv i tjenesten i Cæsarea. Da Paulus og Lukas boede hos ham, havde han „fire døtre, jomfruer, som profeterede“. (Apostelgerninger 21:8-10) De havde åbenbart fået en god åndelig oplæring, var nidkære i tjenesten og havde endda den forret at tale profetisk. Forældres nidkærhed i tjenesten kan også i dag have en god virkning på deres børn og give dem lyst til at gøre forkyndelsen til deres livsgerning.
Nidkære forkyndere i dag
6. Hvilke gode resultater havde forkynderne i det første århundrede?
6 I sin store profeti der peger frem til vore dage og endens tid, sagde Jesus Kristus: „Det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne.“ (Markus 13:10) Enden skulle komme efter at den gode nyhed var blevet forkyndt „på hele den beboede jord“. (Mattæus 24:14) Da Paulus og andre forkyndte den gode nyhed i det første århundrede, kom mange til troen, og der blev oprettet menigheder det ene sted efter det andet i hele Romerriget. De ældste der blev udnævnt til at tjene i disse menigheder, deltog i forkyndelsen sammen med deres brødre og søstre og bidrog til at den gode nyhed blev forkyndt vidt og bredt. På den tid havde Jehovas ord fortsat fremgang og virkede med styrke, og det samme gælder i dag fordi millioner af Jehovas Vidner hver især gør en evangelieforkynders gerning. (Apostelgerninger 19:20) Er du en af dem der med glæde lovpriser Jehova?
7. Hvilken tjeneste udfører forkynderne i vor tid?
7 Mange forkyndere i nutiden griber muligheden for at få en større andel i forkyndelsen. Tusinder har taget missionærtjenesten op, og hundredtusinder virker som pionerer og hjælpepionerer. Desuden udfører talrige mænd, kvinder og børn en virkelig god tjeneste som nidkære forkyndere af Riget. Ja, alle Jehovas tjenere mærker hans rige velsignelse mens de tjener ham skulder ved skulder som kristne evangelieforkyndere. — Zefanias 3:9.
8. Hvilket mærkningsarbejde foregår der nu, og hvem udfører det?
8 Gud har givet Jesu salvede disciple det ansvar at forkynde den gode nyhed overalt på jorden. Det voksende antal af Kristi „andre får“ støtter dem i denne gerning. (Johannes 10:16) Profetisk sammenlignes dette livreddende arbejde med at der sættes et mærke i panden på dem der sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der nu finder sted. Inden længe vil de ugudelige blive udslettet. Men indtil da er det en stor forret at forkynde den livgivende sandhed for alle jordens beboere. — Ezekiel 9:4-6, 11.
9. Hvordan kan nye hjælpes i forkyndelsen?
9 Hvis vi har deltaget i forkyndelsen gennem nogen tid, kan vi sikkert være med til at hjælpe de nye i menigheden. Nu og da kan vi måske tage dem med ud i forkyndelsen. De ældste tilskyndes til at gøre alt hvad de kan, for at opbygge deres trosfæller åndeligt. Ydmyge tilsynsmænds gode indsats har stor betydning for om andre bliver nidkære og frugtbærende evangelieforkyndere. — 2 Peter 1:5-8.
Forkyndelse fra hus til hus
10. Hvordan var Kristus og de første kristne gode eksempler med hensyn til forkyndelsen?
10 Jesus Kristus foregik sine disciple med et godt eksempel i forkyndelsen. Om Jesu og apostlenes tjeneste siges der i Guds ord: „Han [var] på rejse fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige. Og de tolv var med ham.“ (Lukas 8:1) Forkyndte apostlene også? Ja. Efter at den hellige ånd var blevet udgydt på pinsedagen år 33, „fortsatte de med [hver dag], i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus“. — Apostelgerninger 5:42.
11. Hvad viser Apostelgerninger 20:20, 21 om Paulus’ tjeneste?
11 På grund af sin nidkære forkyndelse kunne apostelen Paulus sige til de kristne ældste fra Efesus: „Jeg [holdt mig ikke] tilbage fra at meddele jer noget som helst af det som var gavnligt, eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus.“ Bestod Paulus’ ’undervisning fra hus til hus’ i at han besøgte sine trosfæller, idet han aflagde hyrdebesøg hos dem der allerede var troende? Nej, for han siger videre: „Jeg aflagde et grundigt vidnesbyrd for både jøder og grækere om sindsændring over for Gud og tro på vor Herre Jesus.“ (Apostelgerninger 20:20, 21) De der allerede havde indviet sig til Jehova, ville som regel ikke have behov for at blive undervist med hensyn til „sindsændring over for Gud og tro på vor Herre Jesus“. Paulus oplærte de kristne ældste i Efesus i forkyndelsen fra hus til hus mens han underviste ikketroende mennesker om sindsændring og tro. Derved efterlignede han Jesu eksempel og fremgangsmåde.
12, 13. Hvordan har Jehovas Vidner i overensstemmelse med Filipperbrevet 1:7 forsvaret deres ret til at forkynde?
12 Det kan være en udfordring at forkynde fra hus til hus. Nogle bliver for eksempel vrede når vi kommer til deres dør med det bibelske budskab. Vi er ikke ude på at genere folk. Men hus til hus-forkyndelsen er bibelsk begrundet, og kærligheden til Gud og næsten får os til at forkynde på denne måde. (Markus 12:28-31) For at „forsvare og juridisk stadfæste“ vores ret til at forkynde fra hus til hus har vi ført sager ved domstolene, deriblandt De Forenede Staters højesteret. (Filipperne 1:7) Så godt som hver gang har højesteretten givet os medhold. Den følgende kendelse er typisk:
13 „Som missionsform er den personlige uddeling af religiøse skrifter ældgammel — lige så gammel som trykkemaskinen. Den har i årenes løb udgjort en stærk drivkraft for mange forskellige religiøse bevægelser. Denne form for evangelisering bruges i dag i stort omfang af religiøse sekter, hvis kolportører bringer evangeliet ud til tusinder og atter tusinder af hjem for ved personlige besøg at vinde tilslutning til deres tro. . . . En sådan religiøs aktivitet har en lige så høj status under Den Første Tillægsartikel [til De Forenede Staters forfatning] som tilbedelse i en kirkebygning og forkyndelse fra en prædikestol.“ — Murdock mod Pennsylvania, 1943.
Hvorfor blive ved med at forkynde?
14. Hvad kan med tiden blive resultatet af vores forkyndelse?
14 Der er mange grunde til at forkynde fra hus til hus. Hver gang vi besøger folk, prøver vi at så nogle sædekorn i form af bibelske sandheder. Ved at aflægge genbesøg forsøger vi at vande sæden. Med tiden vil sæden måske vokse og bære frugt, for Paulus skrev: „Jeg plantede, Apollos vandede, hvorimod Gud stadig fik det til at gro.“ (1 Korinther 3:6) Lad os derfor blive ved med at ’plante og vande’ i tillid til at Jehova ’vil få det til at gro’.
15, 16. Hvorfor besøger vi gang på gang folk?
15 Vi gør hver især en evangelieforkynders gerning fordi det drejer sig om liv og død. Ved at forkynde kan vi frelse både os selv og dem der hører på os. (1 Timoteus 4:16) Hvis vi vidste at en mands liv var i fare, ville vi så nøjes med at gøre et enkelt halvhjertet forsøg på at redde ham? Selvfølgelig ikke! Da det drejer sig om menneskers frelse, besøger vi dem gang på gang. Folks situation ændrer sig hele tiden. En der har for travlt til at lytte den ene gang, har måske tid og lyst til at høre Bibelens budskab næste gang. Eller måske er det et andet medlem af familien der lukker op, og resultatet kan blive en bibelsk samtale.
16 Det er ikke alene omstændighederne, men også folks indstilling der kan ændre sig. For eksempel kan det smertelige tab af en ven eller slægtning der dør, måske få nogen til at lytte til budskabet om Riget. Vi vil gerne trøste de sørgende, hjælpe dem til at erkende deres åndelige behov og vise dem hvordan det kan blive dækket. — Mattæus 5:3, 4.
17. Hvad er den vigtigste grund til at vi forkynder?
17 Den vigtigste grund til at vi forkynder fra hus til hus eller deltager i andre grene af den kristne tjeneste, er at vi gerne vil være med til at gøre Jehovas navn kendt. (2 Mosebog 9:16; Salme 83:18) Hvor er det dejligt når vores forkyndelse hjælper dem der elsker sandhed og retfærdighed, til at prise Jehova! „Unge mænd og også jomfruer, gamle mænd sammen med drenge,“ sang salmisten. „Lad dem lovsynge Jehovas navn, for hans navn alene er ophøjet. Hans værdighed er over jord og himmel.“ — Salme 148:12, 13.
Forkyndelsen er til gavn for os selv
18. Hvordan er forkyndelsen til gavn for os selv?
18 Det er på flere måder til gavn for os selv at vi gør en evangelieforkynders gerning. At gå fra hus til hus med den gode nyhed hjælper os til at opdyrke ydmyghed, især når vi ikke bliver venligt modtaget. For at udrette mest muligt i forkyndelsen må vi være som Paulus, der ’for alle slags mennesker blev alt, for i alt fald at kunne frelse nogle’. (1 Korinther 9:19-23) Erfaring i forkyndelsen hjælper os til at være taktfulde. Ved at stole på Jehova og vælge vore ord med omhu kan vi følge Paulus’ råd: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ — Kolossenserne 4:6.
19. Hvordan er den hellige ånd en hjælp for evangelieforkyndere?
19 Forkyndelsen hjælper os også til at stole på Guds hellige ånd. (Zakarias 4:6) Efterhånden vil det kunne ses i vores tjeneste at vi bærer åndens frugt — „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. (Galaterne 5:22, 23) Det berører vores forhold til andre, for når vi følger åndens ledelse, hjælpes vi til at vise kærlighed, til at være glade, fredsommelige, langmodige og venlige, til at vise godhed og tro og til at lægge mildhed og selvbeherskelse for dagen når vi forkynder den gode nyhed.
20, 21. Hvilke fordele og glæder er der ved at være travlt optaget af forkyndelsen?
20 Et andet gode i forbindelse med forkyndelsen er at den gør os mere forstående og medfølende. Når folk fortæller os om deres problemer — sygdom, arbejdsløshed, vanskeligheder i familien — vil vi ikke råde dem ud fra vores egen erfaring, men vise dem nogle opmuntrende og trøstende skriftsteder. Vi har omsorg for alle der er blevet åndeligt forblindede, men som øjensynlig elsker retfærdighed. (2 Korinther 4:4) Og det er en stor glæde at kunne yde åndelig hjælp til dem der er „ret indstillet til evigt liv“. — Apostelgerninger 13:48.
21 Hvis vi regelmæssigt deltager i forkyndelsen, hjælper det os til at holde sindet rettet mod åndelige anliggender. (Lukas 11:34) Det er til stor gavn for os, for ellers kunne vi give efter for de materialistiske fristelser som denne verden er fuld af. Apostelen Johannes gav de kristne denne formaning: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden. Og verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:15-17) Hvis vi er travlt optaget af forkyndelsen og har rigeligt at gøre i Herrens gerning, hjælper det os til ikke at elske verden. — 1 Korinther 15:58.
’Saml jer værdier i himmelen’
22, 23. (a) Hvilke værdier samler kristne forkyndere sig? (b) Hvad vil den næste artikel hjælpe os til at se?
22 Nidkær forkyndelse fører til varige velsignelser. Det viste Jesus da han sagde: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“ — Mattæus 6:19-21.
23 Lad os fortsat samle os værdier i himmelen, idet vi ved at der ikke findes nogen større forret end den at repræsentere den suveræne Herre Jehova som hans vidner. (Esajas 43:10-12) Når vi varetager vores opgave som Guds tjenere, vil vi sikkert føle ligesom den kristne kvinde der var i halvfemserne, og som sagde om sit lange liv i tjenesten: „I alt takker jeg Jehova for at han i alle disse år har kunnet bruge mig i sin tjeneste, til trods for mine fejl, og jeg beder inderligt til at han i al evighed vil være min kærlige Fader.“ Hvis vi sætter lige så stor pris på vores forhold til Gud, vil vi ganske givet ønske at fuldføre vores tjeneste som evangelieforkyndere. Den næste artikel vil hjælpe os til at se hvordan vi kan fuldføre vores tjeneste.
Hvad vil du svare?
● Hvorfor skal vi hver især gøre en evangelieforkynders gerning?
● Hvad kan vi sige om fortidige og nutidige forkynderes gerning?
● Hvorfor forkynder vi fra hus til hus?
● Hvordan er forkyndelsen til gavn for os selv?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 10]
I vor tid findes der mange glade evangelieforkyndere ligesom Filip og hans døtre
[Illustration på side 14]
Hvordan er det til gavn for os selv at forkynde den gode nyhed for andre?
