Spørgsmål fra læserne

Hvorfor tillod David, som tjente Jehova trofast, sin hustru Mikal at have en afgud, en såkaldt terafimstatue, i huset, som det fremgår af Første Samuelsbog 19:12, 13?

Lad os først i korthed se på sammenhængen. Da Mikal, Davids hustru, fik nys om at kong Saul ville dræbe David, handlede hun hurtigt. Bibelen fortæller: „Derpå hejsede Mikal David ned gennem vinduet, hvorpå han drog bort og flygtede og undslap. Mikal tog derpå terafimstatuen [som højst sandsynligt var af samme størrelse og form som en mand] og anbragte den på lejet og lagde et gedehårsnet over dens hoved, hvorpå hun dækkede den til med en klædning.“ Da Sauls sendebud kom for at hente David, sagde Mikal til dem: „Han er syg.“ Ved denne list vandt David tid så det lykkedes ham at undslippe. — 1 Samuel 19:11-16.

Arkæologiske fund viser at de såkaldte terafim, eller husguder, dengang tjente ikke blot et religiøst, men også et juridisk formål. Ligesom skøder og skrevne testamenter tjener til at fastslå de arvemæssige rettigheder i dag, gjorde disse terafim det dengang. Øjensynlig kunne besiddelsen af sådanne terafim under visse omstændigheder sikre en svigersøn retten til at gøre krav på sin afdøde svigerfars ejendom. Det er måske forklaringen på hvorfor Rakel havde taget sin fars terafimstatuetter med sig da familien flygtede, og at Laban var så ivrig efter at få dem tilbage. Rakels mand, Jakob, var på det tidspunkt ikke klar over hvad hans hustru havde gjort. — 1 Mosebog 31:14-34.

Da Israel blev organiseret som en nation og fik De Ti Bud, forbød det andet bud udtrykkeligt israelitterne at lave sig afguder. (2 Mosebog 20:4, 5) Senere hentydede profeten Samuel til denne lov da han sagde til kong Saul: „Opsætsighed er det samme som spådomssynd, og formastelighed er det samme som at gøre brug af onde magter og terafimstatuetter.“ (1 Samuel 15:23) Derfor er det ikke sandsynligt at sådanne husguder havde nogen juridisk betydning i Israel. Det ser dog ud til at denne form for jødisk overtro havde holdt sig i nogle israelitiske familier. (Dommerne 17:5, 6; 2 Kongebog 23:24) At Mikal havde en terafimafgud i sin besiddelse, tyder på at hendes hjerte ikke var helt med Jehova. Med hensyn til David vidste han enten ikke noget om det, eller også tolererede han det fordi Mikal var kong Sauls datter.

David var Jehova helt hengiven, og det fremgår af disse ord: „Jehova er stor, og han skal lovsynges i rigt mål, og han er mere frygtindgydende end alle andre guder. For alle folkeslagenes guder er afguder; men Jehova har frembragt himmelen.“ — 1 Krønikebog 16:25, 26.

[Illustration på side 29]

Det andet af De Ti Bud forbød at man lavede sig afguder i lighed med den terafimstatuette som vises her

[Kildeangivelse]

Fra bogen The Holy Land, bd. II, 1859