Jehovas skaberværk i al sin pragt

„Havenes overflod“

VED solnedgang blæser en mild brise hen over havet, og bølgerne ruller blidt ind over strandbredden. Lyden fra brændingen virker beroligende på de mange der søger til stranden for at finde fred og ro. *

Rundt om på jorden danner sådanne strande tusinder af kilometer kystlinje. Dette skel mellem sand og vand er i konstant forandring og markerer grænserne for havets magtområde. Det er sådan Skaberen har forordnet det. Gud siger at han selv „har sat sandet som grænse for havet“. Og han tilføjer: „Skønt dets bølger oprøres, kan de dog ikke få overtaget; og selv om de bruste, kunne de ikke overskride den.“ — Jeremias 5:22; Job 38:8; Salme 33:7.

Vores planet skiller sig ud fra alle andre planeter i solsystemet ved at have store mængder vand. Mere end 70 procent af jordoverfladen er dækket af vand. Dengang Jehova beredte Jorden til at blive beboet af mennesker, sagde han: „Lad vandene under himmelen samle sig på ét sted og lad det tørre land komme til syne.“ Beretningen fortsætter: „Således blev det. Og Gud kaldte herefter det tørre land Jord, men samlingen af vandene kaldte han Hav. Og Gud så at det var godt.“ (1 Mosebog 1:9, 10) Hvilken betydning har havene?

Oceanernes vand er på flere bemærkelsesværdige måder beregnet til at opretholde liv. Det har for eksempel den evne at det kan holde på varme. Havene virker derfor som gigantiske varmereservoirer der er med til at temperere de kolde vintre.

Vand har også en anden livsopretholdende egenskab. Ingen anden væske har så stor opløsningsevne som vand. Da alle livsprocesser er afhængige af at der sker kemiske reaktioner, er vand en nødvendighed for at kunne opløse de pågældende substanser så deres molekyler kan indgå forbindelser med hinanden. I mange af de kemiske forbindelser der findes i levende væv, indgår der vand. Bogen The Sea siger: „Alle former for liv har brug for vand — som jo i sidste instans må komme fra havet, endog til dyr og planter på land.“

Jordens oceaner spiller også en vigtig rolle i forbindelse med at holde luften ren. Plankton i havet absorberer kuldioxid og frigiver ilt. Ifølge nogle forskere „kommer 70 procent af den ilt der hvert år tilføres atmosfæren, fra plankton i havet“.

Det er også muligt at udvinde naturmedicin fra organismer i havene. I århundreder er udtræk fra fisk blevet brugt som medicin. Torskelevertran har været anvendt i lange tider, og i nyere tid er kemiske stoffer fra fisk og andre havdyr blevet brugt i behandlingen af astma og i kampen mod vira og kræft.

Man har forsøgt at beregne den økonomiske værdi af havets ressourcer og funktioner. Det er ikke muligt at drage nøjagtige konklusioner,  men forskere anslår at havene tegner sig for to tredjedele af værdien af det globale økosystems funktioner. Dette bekræfter at havene blev skabt med en hensigt — at opretholde liv. Ikke uden grund taler Bibelen om „havenes overflod“. — 5 Mosebog 33:19.

Jehova har som den store Arkitekt og Skaber frembragt denne overflod. Nehemias følte sig tilskyndet til at prise ham med ordene: „Du er Jehova, du alene; du frembragte himlene, . . . havene og alt hvad der er i dem; og du holder alt i live.“ — Nehemias 9:6.

[Fodnote]

[Ramme/illustrationer på side 9]

Vandet, vinden og bølgerne

Vandet og vinden frembringer store bølger der med en øredøvende larm slår ind mod klippekysten, som det for eksempel ses her på billedet fra Californien i USA. Havets bølger demonstrerer igen og igen deres enorme kræfter og har derfor altid virket ærefrygtindgydende. De er en imponerende påmindelse om Skaberens storslåede magt. Jehova „træder på havets høje bølger“. „Ved sin kraft rejste han havet, ved sin forstand bryder han dets hovmod.“ (Job 9:8; 26:12, Lindberg) Ja, „mere end de store vandes stærke røst, end havets majestætiske brodsøer, er Jehova majestætisk i det høje“. — Salme 93:4.

Sandskulpturer

Langs stranden opstår der af og til nogle imponerende skulpturer af sand, som for eksempel disse klitter ved Namibias kyst i det sydlige Afrika. Det er hovedsagelig vinden der giver klitterne deres særprægede form. Nogle klitter bliver kun til små tuer, mens andre bliver op til 400 meter høje. Disse store mængder sand hjælper os til at forstå det bibelske udtryk „sandskornene der er ved havets bred“. Dette udtryk bruges til at betegne noget man ikke kan tælle, eller som er vanskeligt at måle. (1 Mosebog 22:17) Vi fyldes med ærefrygt for Skaberen, der skabte et sådant kunstfærdigt bolværk af sand som værn mod det stormfulde hav.

[Illustration på side 9]

Solnedgang over Biafrabugten, Cameroun