En fødsel der bør huskes

„I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.“ — Lukas 2:11, da. aut.

FOR cirka to tusind år siden fødte en kvinde et drengebarn i byen Betlehem. Kun få af byens indbyggere forstod hvor betydningsfuld denne fødsel var. Men nogle hyrder, som om natten var på marken sammen med deres hjord, så en skare af engle og hørte dem synge: „Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.“ — Lukas 2:8-14.

Hyrderne fandt derefter Maria og hendes mand, Josef, i en stald, nøjagtig som engelen havde sagt. Maria havde givet barnet navnet Jesus og lagt ham i en krybbe i stalden. (Lukas 1:31; 2:12) Nu, mere end to tusind år efter, hævder næsten en tredjedel af alle mennesker at de følger Jesus Kristus. Og begivenhederne omkring hans fødsel danner grundlag for en beretning som højst sandsynligt er blevet genfortalt oftere end nogen anden i menneskehedens historie.

Spanien er et land med stærke katolske traditioner og med forkærlighed for traditionelle fester. Her har man fundet mange måder hvorpå man kan fejre det der skete denne særlige nat i Betlehem.

Spansk jul

Siden det 13. århundrede har opstillingen af julekrybber været en af de mest populære traditioner i Spanien. Mange familier laver en miniatureudgave af den krybbe hvori Jesus blev lagt. Ligeledes fremstiller de små lerfigurer der skildrer hyrderne og de såkaldte ’vise mænd fra Østerland’ (også kaldet ’de hellige tre konger’) samt Josef, Maria og Jesus. Større julekrybber hvor disse personer er fremstillet i næsten naturlig størrelse, bliver i juletiden ofte sat op i nærheden af rådhuse. Frans af Assisi indførte sandsynligvis denne skik i Italien for at henlede folks opmærksomhed på evangelieberetningen om Jesu fødsel. Senere gjorde franciskanermunkene denne skik populær både i Spanien og i mange andre lande.

’De hellige tre konger’ spiller en vigtig rolle ved fejringen af den spanske jul, ligesom julemanden gør i andre lande. Man lader som om det er ’kongerne’ der giver spanske børn gaver den 6. januar på Día de Reyes (helligtrekongersdag), eftersom det ifølge traditionen var ’de hellige tre konger’ der havde gaver med til den nyfødte Jesus. Kun få er imidlertid klar over at evangelieberetningen ikke oplyser hvor mange ’konger’ der kom for at besøge Jesus. I stedet for at omtale dem som ’konger’, eller ’vise mænd’, er det mere i overensstemmelse med sandheden at kalde dem magere, eller astrologer. * Og desuden tyder noget på at besøget først fandt sted et godt stykke tid efter  Jesu fødsel fordi Herodes efter magernes besøg dræbte alle drengebørn i Betlehem „fra toårsalderen og nedefter“ i et forsøg på at slå Jesus ihjel. — Mattæus 2:11, 16.

Siden det 12. århundrede har flere spanske byer opført krybbespil, hvor man blandt andet ser hyrdernes besøg i Betlehem og senere besøget af ’kongerne’. Nu om dage har de fleste spanske byer en cabalgata, eller parade, hvert år den 5. januar, hvor ’de tre konger’ bliver transporteret på en flot pyntet fladvogn gennem byens midte, mens de deler slik ud til tilskuerne. Ved denne folkefest er traditionelle juledekorationer og villancicos (juleviser) med til at sætte stemningen i vejret.

De fleste spanske familier vil gerne have deres særlige julemiddag om aftenen den 24. december. Den traditionelle julemad indbefatter blandt andet turrón (søde sager fremstillet af mandler og honning), marcipan, tørrede frugter, lammesteg samt fisk og skaldyr. Familiemedlemmer fra nær og fjern gør alt hvad de kan, for at samles ved denne lejlighed. Den 6. januar har familien endnu et traditionelt måltid, hvor de spiser roscón de reyes. Det er en stor ringformet kage der forestiller ’kongerne’ hvori der er indbagt en sorpresa, eller lille figur. I romertiden havde man en lignende skik. Hvis en slave fandt den lille figur i det stykke kage han fik, blev han ’konge’ for en dag.

„Den glædeligste og mest travle tid på året“

Uanset hvilke lokale skikke der er opstået rundt omkring, er fejringen af julen nu blevet den mest fremtrædende højtid i hele verden. The World Book Encyclopedia beskriver julen som „den glædeligste og mest travle tid på året for millioner af kristne og ikkekristne verden over“. Men er en sådan højtid virkelig en glædelig tid?

Det er helt tydeligt at Jesu fødsel var en historisk begivenhed. Den kendsgerning at englene forkyndte „fred blandt mennesker der har Guds velvilje“, er et klart vidnesbyrd om hvor betydningsfuld Jesu fødsel var.

Den spanske journalist Juan Arias siger ikke desto mindre: „I urkristendommen fejrede man ikke dagen for Jesu fødsel.“ Hvis det er sandt, hvor stammer julefesten så fra? Hvordan skal Jesu fødsel og liv huskes? Den følgende artikel besvarer disse spørgsmål.

[Fodnote]